Momstilsvar for pizzeriaer forhøjet skønsmæssigt grundet mangelfuldt regnskab og lav bruttoavance

Klageren argumenterede for, at den lave bruttoavance ikke i sig selv kunne begrunde en skønsmæssig forhøjelse og fremlagde senere i forløbet kasseafstemninger. Landsskatteretten fandt dog, at regnskabsgrundlaget samlet set var utilstrækkeligt til at danne grundlag for en korrekt momsberegning, jf. kravene i momslovens § 55, stk. 1. Retten stadfæstede derfor SKATs afgørelse og den skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at virksomhedernes regnskaber var så mangelfulde, at de ikke kunne danne grundlag for en korrekt opgørelse af momstilsvaret, jf. momslovens § 55, stk. 1. Derfor var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedernes momstilsvar i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatteretten tiltrådte SKATs skønsmæssige forhøjelse af omsætningen med 587.598 kr. og den deraf følgende forhøjelse af momstilsvaret med 146.899 kr.

SKAT baserede sit skøn på en opgørelse for december 2012 og perioden 1. januar til 19. februar 2013. For december 2012 var den gennemsnitlige udeholdelse pr. dag 1.210 kr., hvilket førte til et skøn på 387.500 kr. inkl. moms for hele året (340 åbningsdage). Dette resulterede i en forhøjelse af salgsmoms på 77.500 kr. For perioden i 2013 var den gennemsnitlige udeholdelse pr. dag 1.159 kr., hvilket førte til et skøn på 187.500 kr. inkl. moms for første halvår 2013 og en forhøjelse af salgsmoms på 37.500 kr.

SKATs opgørelse for december 2012 viste følgende:

SKATs opgørelse for januar-februar 2013 viste følgende:

Klageren påstod, at SKATs skøn var utilstrækkeligt, da det var baseret på atypiske perioder, og at sammenligningen med branchegennemsnittet for restaurationsbranchen var misvisende, da virksomheden var en kinesisk grillbar med take-away. Klageren anførte også, at stigende vareindkøbspriser uden tilsvarende salgsprisregulering burde have medført et fald i bruttoavancen. Klageren hævdede desuden, at hun ikke havde kendskab til den udeholdte omsætning, og at beløbet måtte anses for at være medgået til samleverens private forbrug.

SKAT fastholdt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de udvalgte måneder var atypiske, og at skønnet var realistisk, underbygget af bruttoavancen efter forhøjelsen, som lå tæt på branchegennemsnittet. SKAT bemærkede også, at der ikke var dokumentation for de påståede prisstigninger på råvarer.