Skønsmæssig momsfastsættelse godkendt grundet bortkommet regnskabsmateriale

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten fastslog, at virksomheden ikke havde opfyldt kravene til at føre et regnskab, der kunne danne grundlag for en korrekt momopgørelse, jf. Momsloven § 55 og Bogføringsloven. Virksomhedens regnskabsmateriale var bortkommet, og der var ikke fremlagt dokumentation for en løbende og afstemt bogføring.

På grund af det mangelfulde regnskabsgrundlag var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Retten bemærkede, at fradragsret for købsmoms efter Momsloven § 37, stk. 1 forudsætter, at virksomheden kan fremlægge dokumentation i form af fakturaer, der opfylder specifikke krav, jf. Momsloven § 56. Da virksomheden ikke havde fremlagt nogen form for dokumentation for varekøb eller andre driftsudgifter, var betingelserne for fradrag ikke opfyldt.

Bevisbyrden for, at SKATs skøn var åbenbart fejlagtigt eller havde ført til et urimeligt resultat, påhvilede virksomheden. Denne bevisbyrde blev ikke anset for løftet, da virksomheden ikke fremlagde dokumentation, der kunne understøtte de påståede udgifter. Landsskatteretten godkendte derfor ikke yderligere fradrag end det, SKAT allerede havde skønnet.

Virksomhedens argumenter

Virksomheden gjorde gældende, at SKATs begrundelse for forhøjelsen var utilstrækkelig og dermed ugyldig, idet den blot henviste til kontoudtog uden at forholde sig til de enkelte posteringer. I realiteten anførte virksomheden, at den havde udstedt behørige fakturaer og ført regnskab, men at materialet var bortkommet. Virksomheden havde foretaget efterangivelser af moms for begge år og hævdede, at en del af indsætningerne fra [virksomhed3] ApS vedrørte lån, ikke omsætning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten behandlede først formalitetsindsigelsen. Retten fandt, at SKATs afgørelse opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og 2. Begrundelsen henviste til relevante retsregler (Momsloven § 4, Momsloven § 51, Momsloven § 52, Momsloven § 55, Momsloven § 56, Momsloven § 57, Momsloven § 60 og Momsloven § 61), indeholdt en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder og var ledsaget af opgørelser over varesalget.

Vedrørende realiteten henviste Landsskatteretten til Momsloven § 55, som kræver, at momsregistrerede virksomheder fører et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Da virksomhedens regnskabsmateriale var bortkommet, og virksomheden ikke kunne dokumentere eller sandsynliggøre effektive, daglige kasseafstemninger, var SKAT berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

SKATs skønsmæssige forhøjelse var baseret på konkrete indsætninger på bankkontoen og kontospecifikationer, hvilket Landsskatteretten anså for tilstrækkeligt underbygget af objektive kendsgerninger. Virksomhedens påstand om, at dele af indsætningerne fra [virksomhed3] ApS vedrørte lån, blev ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Nedenfor ses SKATs opgørelse af omsætning og udgående moms for 2008 og 2009:

Varesalg for 2008:

Varesalg for 2009 i henhold til bankkontoudtog:

Varesalg 2009 i henhold til kontospecifikation i selskabet [virksomhed1] ApS: