Landsskatteretten stadfæster SKATs forhøjelse af momstilsvar grundet manglende regnskabsmateriale

Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af et selskabs momstilsvar for 4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013. Selskabet, der var registreret under branchen "Engroshandel med frugt og grøntsager", havde indsendt negative momsangivelser og undladt at fremlægge regnskabsmateriale trods gentagne anmodninger fra SKAT.

SKAT indhentede bankkontoudtog og kontrolbilag, som afslørede, at selskabet reelt havde drevet budkørsel og haft momspligtig omsætning, som ikke var angivet. Derudover var der ingen dokumentation for den angivne købsmoms.

SKATs fund og beregninger

SKATs undersøgelse af bankkontoudtog og indhentede fakturaer viste følgende omsætning:

SKAT forhøjede selskabets salgsmoms baseret på de identificerede fakturaer og indsætninger på bankkontoen. Da selskabet ikke kunne dokumentere sin købsmoms med fakturaer eller afregningsbilag, blev den sat til 0 kr. SKAT henviste til Momsloven § 37 og Momsbekendtgørelsen § 84 vedrørende fradragsret og dokumentationskrav. Forhøjelsen skete i henhold til Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 56, stk. 2.

Selskabets påstand

Selskabets repræsentant påstod, at momsforhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., idet forhøjelsen var sket på grundlag af forkerte oplysninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om momsforhøjelse for 4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013.

Retten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, da selskabet trods gentagne anmodninger ikke havde fremlagt det krævede momsregnskab for de omhandlede perioder. Dette er i overensstemmelse med Momsloven § 55, kapitel 12 i Momsbekendtgørelsen, Bogføringsloven og Årsregnskabsloven, samt Opkrævningsloven § 5, stk. 2, som giver adgang til skønsmæssig ansættelse, hvis regnskabet ikke opfylder kravene.

SKATs skøn over den momspligtige omsætning blev anset for at være underbygget af objektive kendsgerninger, idet det var baseret på konkrete indsætninger på selskabets bankkonto og indhentede fakturaer fra kunder.

Vedrørende fradrag for købsmoms henviste Landsskatteretten til Momsloven § 37, stk. 1, jf. Momsloven § 56, stk. 3, som fastslår, at registrerede virksomheder kan fradrage udgifter til varer og ydelser, der udelukkende anvendes til momspligtige leverancer. Dokumentation for den indgående afgift skal fremlægges i form af fakturaer, jf. Momsbekendtgørelsen § 58. Da selskabet ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag var opfyldt, og at indkøbene var anvendt til momspligtige leverancer, var det med rette, at der ikke blev godkendt momsfradrag for varekøb.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at SKATs skøn hverken var åbenbart urimeligt eller baseret på fejlagtige oplysninger, og afgørelsen blev derfor stadfæstet.