Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Belgien, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Toader
Hof van beroep te Antwerpen (appeldomstolen i Antwerpen) forelagde et præjudicielt spørgsmål for at afklare, hvorvidt søgsmål anlagt af en national offentlig myndighed mod udenlandske virksomheder vedrørende urimelig handelspraksis falder inden for anvendelsesområdet for Forordning (EU) nr. 1215/2012 (Bruxelles I-forordningen, omarbejdet). Spørgsmålet var afgørende for at fastlægge, om de belgiske domstole havde international kompetence over for de nederlandske selskaber Movic BV m.fl.
Sagen opstod, efter at de belgiske myndigheder (Belgische Staat) anlagde sag mod de nederlandske selskaber for at have videresolgt adgangsbeviser (billetter) til events i Belgien til en pris, der var højere end den oprindelige pris. Denne praksis blev anset for at udgøre urimelig og ulovlig handelspraksis i strid med den belgiske lov om økonomisk ret (WER) og loven om videresalg af adgangsbeviser.
Selskaberne gjorde gældende, at den belgiske stat handlede under udøvelse af offentligretlige beføjelser (acta jure imperii) ved at anlægge søgsmålet, og at tvisten derfor var udelukket fra begrebet »det civil- og handelsretlige område« i henhold til forordning 1215/2012. De belgiske myndigheder fastholdt derimod, at de handlede i en almen interesse, der svarede til at beskytte private interesser (forbrugerne og konkurrenter), og at søgsmålet derfor havde civilretlig karakter.
De belgiske myndigheder krævede principalt:
Sekundært krævede de foranstaltninger til offentliggørelse af afgørelsen, pålæg af tvangsbøder pr. overtrædelse, og at fremtidige overtrædelser kunne konstateres endeligt ved en almindelig rapport fra en edsvoren tjenestemand (hvilket ville give særlig bevisværdi).
Domstolen fastslog, at et søgsmål anlagt af en medlemsstats myndigheder med henblik på at opnå et forbud mod urimelig handelspraksis, der tager sigte på at beskytte forbrugernes kollektive interesser, er omfattet af begrebet »det civil- og handelsretlige område« i forordning nr. 1215/2012.
Domstolen mindede om, at begrebet »det civil- og handelsretlige område« er et selvstændigt EU-retligt begreb, som skal fortolkes bredt for at sikre det indre markeds funktion og harmonisk retspleje. Et søgsmål er kun udelukket, hvis den offentlige myndighed udøver offentligretlige beføjelser, dvs. beføjelser, som er særligt vidtgående i forhold til de almindelige retsregler, der finder anvendelse mellem privatpersoner.
Principal påstand (Forbud): Søgsmål med påstand om forbud mod urimelige handelspraksis (i henhold til direktiver som 2005/29/EF) har til formål at efterprøve privatretlige forhold (forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere). Den omstændighed, at en offentlig myndighed er bemyndiget til at anlægge søgsmålet på lige fod med forbrugerbeskyttelsesorganisationer, ændrer ikke ved tvistens civilretlige karakter.
Sekundære påstande (Fuldbyrdelse): Påstande om offentliggørelse og pålæg af tvangsbøder anses for almindelige foranstaltninger i civilprocessen, som har til formål at sikre fuldbyrdelsen af en retsafgørelse, og er derfor også omfattet af forordningen.
Undtagelse (Bevisbyrde): Domstolen udtalte dog, at den supplerende påstand om, at de belgiske myndigheder skulle tillægges kompetence til endeligt at konstatere fremtidige overtrædelser ved deres egne rapporter, ikke er omfattet af »det civil- og handelsretlige område«. Dette skyldes, at denne påstand vedrører beføjelser, der er særligt vidtgående i forhold til de almindelige retsregler mellem private, idet den giver myndighederne en særstatus med hensyn til bevisførelse (acta jure imperii).
Domstolen konkluderede, at selvom én af de accessoriske påstande var udelukket, udgjorde forordning 1215/2012 stadig grundlaget for den nationale rets internationale kompetence, da den principale påstand (forbud) faldt inden for forordningens anvendelsesområde.
»Artikel 1, stk. 1, i forordning [… ] nr. 1215/2012 […] skal fortolkes således, at begrebet »det civil- og handelsretlige område« […] omfatter et søgsmål mellem myndighederne i én medlemsstat og erhvervsdrivende, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, i hvilken forbindelse disse myndigheder har nedlagt principal påstand om, at det fastslås, at der foreligger overtrædelser, som udgør urimelig […] handelspraksis, og at det fastslås, at denne praksis skal bringes til ophør, samt, som supplerende påstand, at det fastslås, at der skal træffes foranstaltninger til offentliggørelse, og at der pålægges en tvangsbøde.«
Københavns Byret har idømt Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden (SAS) en bøde på 1 million kroner for at have udsendt vildledende mails under corona-epidemien i 2020. Forbrugerombudsmanden politianmeldte SAS, fordi mange forbrugere som følge af en mail fra SAS valgte selv at aflyse deres rejse og anmode om pengene retur i den tro, at SAS allerede havde aflyst deres fly.

Sagen vedrører et præjudicielt spørgsmål fra Fővárosi Ítélőtábla (regional appeldomstol i Budapest, Ungarn) om fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (Bruxelles I-forordningen). Hovedspørgsmålet var, om et krav om tilbagebetaling af renter, der var udbetalt i forbindelse med en delvis tilbagebetaling af en konkurrencebøde, skulle anses for at falde ind under det civil- og handelsretlige område, hvilket ville give de ungarske civile domstole kompetence i henhold til forordningens artikel 5, nr. 3) (erstatning uden for kontrakt).
Tvisten stod mellem den ungarske konkurrencemyndighed (Gazdasági Versenyhivatal, GVH) og det østrigske selskab Siemens Aktiengesellschaft Österreich (Siemens). GVH havde oprindeligt pålagt Siemens en bøde for overtrædelse af konkurrenceretten.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.
Efter en indledende nedsættelse af bøden ved ungarske forvaltningsdomstole, tilbagebetalte GVH en del af bøden samt påløbne lovbestemte renter til Siemens. Efterfølgende omstødte Ungarns øverste domstol (Kúria) bødenedsættelsen og genindsatte det oprindelige bødebeløb.
Siemens tilbagebetalte det primære bødebeløb, men nægtede at tilbagebetale de renter, som GVH tidligere havde udbetalt. GVH anlagde herefter sag ved de ungarske civile domstole og krævede renterne tilbagebetalt på grundlag af ugrundet berigelse.
GVH argumenterede for, at dette krav udgjorde en sag om "erstatning uden for kontrakt", som dermed faldt ind under forordning nr. 44/2001's specielle kompetenceregler. Siemens gjorde indsigelse om manglende kompetence, idet selskabet hævdede, at kravet var af administrativ karakter.

Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) anmodede EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende f...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Grondwettelijk Hof (Belgien) vedrørende fortolkningen af artik...
Læs mere