EU-Domstolen erklærer sig inkompetent i sag om faktuel vurdering af misbrug af momsrettigheder

Sagen vedrørte en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest, Ungarn) i en momsstrid mellem det ungarske selskab DuoDecad Kft. og den nationale skattemyndighed.

DuoDecad leverede tekniske supporttjenesteydelser og fakturerede dem til Lalib – Gestão e Investimentos Lda., et selskab med hjemsted på Madeira (Portugal), i perioden 2009 og 2011.

Den ungarske skattemyndighed fastslog imidlertid, at den reelle modtager af ydelserne var WebMindLicences Kft. (WML), et andet ungarsk selskab, som havde licenseret knowhow til Lalib. Skattemyndigheden mente, at licensaftalen og Lalibs etablering var et "rent kunstigt arrangement", hvis hovedformål var at udnytte den lavere momssats i Portugal, hvilket udgjorde et misbrug af rettigheder. Dette førte til en betydelig efteropkrævning af moms i Ungarn.

Hovedspørgsmålet

Den forelæggende ret søgte en "supplerende fortolkning" fra Domstolen, primært fordi de ungarske og portugisiske skattemyndigheder behandlede den samme transaktion forskelligt. Retten stillede to yderst detaljerede spørgsmål, der opregnede en lang række faktuelle omstændigheder (såsom Lalibs kontorer, personale, indtægtsstyring og kontraktindgåelse) og bad Domstolen om at fastslå, hvilket selskab (Lalib eller WML) der var den egentlige leverandør af underholdningstjenesterne og dermed den reelle modtager af supportydelserne fra DuoDecad.

Retten ønskede i praksis Domstolens vurdering af, om de faktiske omstændigheder beviste, at der forelå misbrug, hvilket ville betyde, at leveringsstedet for ydelserne skulle flyttes fra Portugal til Ungarn.

Domstolen (Tiende Afdeling) fastslog, at den ikke havde kompetence til at besvare de præjudicielle spørgsmål, som var forelagt af Fővárosi Törvényszék.

Domstolens begrundelse for inkompetence

Domstolen understregede den klare kompetencefordeling fastsat i artikel 267 TEUF. Det tilkommer udelukkende de nationale retter at fastlægge og vurdere de faktiske omstændigheder i hovedsagen og anvende EU-retten på den konkrete tvist.

Domstolen bemærkede, at de forelagte spørgsmål i realiteten bad Domstolen om at foretage en:

• Vurdering af en lang række faktiske omstændigheder i tvisten.
• Fastslåelse af, om en licensaftale og den faktiske økonomiske aktivitet udgjorde et misbrug af rettigheder.
• Anvendelse af direktiv 2006/112/EF på hovedsagen.

Domstolen præciserede, at selvom den nationale ret kan have pligt til at forelægge spørgsmål, når en transaktion behandles forskelligt i to medlemsstater, fritager dette ikke retten fra selv at foretage den faktuelle vurdering, der er nødvendig for at konstatere misbrug af rettigheder.