Dom om forældelse af regreskrav i søtransport: Fortolkning af sølovens § 501, stk. 2

Sagen omhandler et erstatningskrav rejst af forsikringsselskaberne XL Insurance Company, XL Catlin Northern Europe og Axa XL (sagsøgerne) mod speditøren Damco Denmark A/S og rederiet Dezzan Shipping Inc. (sagsøgte). Kravet udspringer af en skade, der opstod på en last af elektronik, som blev transporteret ad søvejen under et konnossement udstedt af Dezzan Shipping Inc. Forsikringsselskaberne, som havde betalt erstatning til lastens ejer (assuranden), trådte i dennes rettigheder og gjorde et subrogationskrav gældende mod transportørerne.

Sagsøgers påstand

Sagsøgerne gjorde gældende, at lasten blev beskadiget som følge af manglende omhu og forsvarlig stuvning fra rederiets side, eller som følge af manglende kontrol med containerens sødygtighed. De påstod, at ansvarsgrundlaget var objektivt eller i det mindste culpaansvar og krævede fuld erstatning for lastens værdi, idet de anførte, at sagsøgtes forsømmelse var så grov, at ansvarsbegrænsningen i Søloven § 276 skulle gennembrydes.

Sagsøgtes argumenter

Dezzan Shipping Inc. (Rederiet):

• Rederiet gjorde primært gældende, at skaden skyldtes en fare i havet eller force majeure, som fritager transportøren for ansvar efter Søloven § 275, stk. 3.
• Sekundært påstod rederiet, at hvis der overhovedet var ansvar, skulle det begrænses i henhold til Haag/Visby-reglerne, som implementeret i Søloven § 276, til 667 særlige trækningsrettigheder (SDR) pr. kolli eller 2 SDR pr. kg.
• De afviste, at der forelå grov uagtsomhed, der kunne gennembryde ansvarsbegrænsningen.

Damco Denmark A/S (Speditøren):

• Damco gjorde gældende, at de alene handlede som speditionsmellemled og ikke som kontraktbærende transportør (NVOCC).
• De påstod frifindelse, idet skaden var sket under søtransporten, hvorfor rederiet alene bar ansvaret.
• Alternativt henviste Damco til deres egne standardbetingelser, som fritog dem for ansvar for skader opstået under selve transporten.

Bevisførelsen

Retten behandlede omfattende bevisførelse vedrørende årsagen til skaden, herunder undersøgelser af stuvningsforholdene i containeren og rederiets procedurer for vedligeholdelse af skibet. Der blev fremlagt eksperterklæringer, som pegede på, at skaden sandsynligvis var forårsaget af vandindtrængning grundet utilstrækkelig tætning af containeren, hvilket faldt ind under transportørens ansvarsområde for lastens bevaring, jf. Søloven § 275, stk. 2.

Retten måtte tage stilling til, om speditøren Damco havde påtaget sig rollen som kontraherende transportør, og om rederiet Dezzan Shipping havde udvist den nødvendige omhu ved bevaringen af lasten.