Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede klagerens fradrag for tab på fordringer i indkomstårene 2012 og 2013. Fordringerne var erhvervet fra klagerens 100% ejede selskab, [virksomhed8] ApS, mod associerede selskaber, [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS. Klageren havde oprindeligt foretaget fradrag for i alt 2.107.048 kr. i 2012 og 284.909 kr. i 2013, men påstod over for Skatteankestyrelsen fradrag for 1.261.201 kr. i 2012, specifikt vedrørende fordringer mod [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS.
SKAT nægtede fradragene med henvisning til Kursgevinstloven § 14, idet de anså fordringernes kursværdi ved klagerens erhvervelse for 0 kr. SKAT argumenterede, at overdragelsen alene skete, fordi en selvskyldnerkaution ville blive aktuel. For en fordring mod [virksomhed9] ApS blev fradrag nægtet, da betingelsen i Kursgevinstloven § 14, stk. 2 ikke var opfyldt, idet klageren via sit selskab ejede 41,67% af [virksomhed9] ApS. Klageren påklagede dog ikke afgørelsen vedrørende [virksomhed9] ApS.
Klagerens repræsentant fastholdt, at fordringerne mod [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS skulle kursfastsættes til 100 på overdragelsestidspunkterne (februar og december 2010). Argumentationen var baseret på, at selskabernes økonomiske situation på disse tidspunkter ikke indikerede en lavere værdi. Det blev fremhævet, at de begivenheder, der ultimativt førte til selskabernes konkurs (f.eks. havari af skib og opsigelse af kreditter), indtraf væsentligt senere (medio 2011) og derfor ikke kunne forudses ved overdragelsen. Repræsentanten anførte desuden, at aktionærkredsens fortsatte kapitaltilførsel i 2010 signalerede tro på selskabernes aktiviteter.
Vedrørende den manglende anmeldelse af krav i konkursboerne, oplyste repræsentanten, at klageren som direktør var bekendt med selskabernes økonomiske situation og vidste, at der ikke ville blive dividende til simple krav. Det blev anført, at den manglende anmeldelse civilretligt alene medførte fortabt ret til eventuel dividende, som i begge boer var 0.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for tab på fordringer. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs opfattelse af, at fordringernes værdi ved erhvervelsen var 0 kr.
Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:
Retten henviste til Kursgevinstloven § 14, stk. 1 og Kursgevinstloven § 26, stk. 2. På baggrund af den fastsatte anskaffelsessum på 0 kr. fandt Landsskatteretten ikke anledning til at tage stilling til, om et eventuelt tab kunne anses for realiseret, henset til at fordringerne ikke blev anmeldt i konkursboerne.
Nævnet har erfaret, at to energiselskaber er gået konkurs. Det drejer sig om henholdsvis NordiskEl ApS med CVR-nummer 41035064 og 12.04.2024 A/S (tidligere b.energy A/S) med CVR-nummer 34608784.



Sagen omhandlede, hvorvidt en kommanditist i et K/S var berettiget til fradrag for sin andel af et tab på en fordring, som K/S'et havde mod sit komplementarselskab. Fordringen var opstået via en række overførsler fra K/S'et til komplementaren i perioden 2007-2009. Den 13. april 2010 blev der indgået en formel låneaftale mellem parterne.
Klageren argumenterede for, at fordringen først blev juridisk stiftet med låneaftalen i 2010 og derfor var omfattet af de nye regler i Kursgevinstloven § 14, der tillader fradrag for tab. Klageren mente desuden, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af mangelfuld begrundelse.
SKAT argumenterede oprindeligt for, at tabet ikke var en fradragsberettiget driftsomkostning. Senere i forløbet blev hovedargumentet, at fordringen var stiftet før lovændringen den 27. januar 2010, og at tabet derfor ikke var fradragsberettiget efter de gamle regler.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Landsskatteretten afviste, at SKATs afgørelse var ugyldig. I realiteten fandt retten, at låneaftalen i 2010 udgjorde en så væsentlig vilkårsændring, at den oprindelige fordring måtte anses for indfriet og en ny fordring stiftet. Tabet på den oprindelige fordring var ikke fradragsberettiget. For den nye fordring, stiftet i 2010, fastsatte retten anskaffelsessummen til kurs 0, da komplementaren allerede var insolvent, og K/S'et havde nedskrevet fordringen til nul i regnskabet for 2009. Da afståelsessummen ved komplementarens konkurs i 2013 også var 0, var der intet realiseret tab at fradrage. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Sagen omhandlede en klagers ønske om fradrag for et tab på 124.000 kr., som opstod i forbindelse med en forudbetaling ti...
Læs mere
Sagen omhandler en skatteyder, der som 50 %-ejer af selskabet [virksomhed2] ApS havde kautioneret solidarisk med to andr...
Læs mere