Tab på udlån til ægtefælles selskab - fradragsret og kursgevinstbeskatning

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for tab på et udlån på 200.000 kr. til klagerens ægtefælles 100 % ejede selskab, [virksomhed1] ApS, samt spørgsmålet om beskatning af en kursgevinst ved delvis indfrielse af lånet. Selskabet, der drev advokatvirksomhed, blev stiftet i 2004 og gik konkurs i juni 2016. Lånet blev ydet af klageren i marts 2015, finansieret via et lån fra klagerens forældre. Baggrunden for lånet var et akut krav fra skifteretten om tilbagebetaling af honorarer på ca. 750.000 kr., som selskabet ikke havde midler til at dække. Selskabet havde allerede i 2014 en negativ egenkapital, hvis et ulovligt anpartshaverlån på ca. 1 mio. kr. til ægtefællen blev fraregnet, og var i restance med moms og A-skat. Klageren fik tilbagebetalt 102.250 kr. af lånet i starten af 2016. Klageren anmeldte ikke restfordringen i konkursboet, da selskabet blev anset for et åbenbart § 143-tilfælde.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen godkendte ikke fradrag for tabet på 112.500 kr. og beskattede klageren af en kursgevinst på 22.250 kr. Skattestyrelsen begrundede afgørelsen med, at selskabet allerede var nødlidende på lånetidspunktet i marts 2015. De ansatte kursværdien af fordringen til 40 % af den nominelle værdi (80.000 kr.) baseret på selskabets balance og den negative formue hos klageren og ægtefællen, hvilket resulterede i en skattepligtig gevinst ved tilbagebetalingen.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at der skulle anerkendes et tab på 97.750 kr. (200.000 kr. minus 102.250 kr. tilbagebetalt). Klageren argumenterede for, at selskabet var veldrevet og rentabelt, og at den akutte likviditetskrise var en enkeltstående begivenhed, der ikke berettigede en kursnedsættelse af indskuddet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende fradrag for tab, men nedsatte forhøjelsen vedrørende kursgevinst til 0 kr.

• Fradrag for tab: Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde fradragsret for tabet på fordringen i medfør af Kursgevinstloven § 14, stk. 2. Dette skyldes, at klageren blev anset for hovedaktionær i selskabet i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 2, da klagerens ægtefælle ejede 100 % af anparterne. Reglen udelukker fradrag for tab på fordringer på selskaber, hvor den skattepligtige har hovedaktionærindflydelse.

• Beskatning af kursgevinst: Landsskatteretten bemærkede, at Kursgevinstloven § 14, stk. 1 ikke undtager gevinst på fordringer i hovedaktionærselskaber, og en gevinst ville derfor som udgangspunkt være skattepligtig. Dog fandt retten, at Skattestyrelsens ansættelse af fordringens kursværdi til 40 % på erhvervelsestidspunktet, alene baseret på selskabets balance, var utilstrækkelig. Retten lagde vægt på, at selskabets likviditetsbehov primært skyldtes et enkeltstående krav fra skifteretten, og ikke en generel dårlig økonomi. Selvom selskabet havde gæld til Skattestyrelsen og et ulovligt anpartshaverlån, fandt Landsskatteretten ikke tilstrækkelige oplysninger til at godtgøre, at fordringens værdi på stiftelsestidspunktet var lavere end det tilbagebetalte beløb på 102.250 kr. Retten fandt det "betænkeligt" at beskatte klageren af en kursgevinst og nedsatte derfor forhøjelsen til 0 kr.