Tab på rentekorridor med erhvervsmæssig tilknytning fradrages

Spørgers repræsentant argumenterede for, at kontrakten opfylder alle de kriterier, der stilles i praksis for at anse en finansiel kontrakt for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, herunder at den er i samme valuta og matcher gældens størrelse og løbetid.

Det centrale spørgsmål, som Skatterådet blev bedt om at tage stilling til, var: Kan et eventuelt tab på denne rentekorridor fradrages efter Kursgevinstloven § 32, stk. 1, da kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed?

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og bekræftede, at et eventuelt tab på rentekorridoren kan fradrages, da kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Først fastslog Rådet, at rentekorridoren, der indgås som en særskilt aftale, skal betragtes som en renteswap. Elementerne i kontrakten blev anset for at have karakter af terminskontrakter, hvorfor kontrakten falder ind under reglerne for finansielle kontrakter i Kursgevinstloven § 29, stk. 1.

Kontrakten er ikke omfattet af undtagelserne i kursgevinstloven for aftaler vedrørende fast ejendom. Derfor skulle den afgørende vurdering vedrøre spørgsmålet om erhvervsmæssig tilknytning jf. Kursgevinstloven § 32, stk. 1.

Kontrakten har to primære formål:

1. At sikre virksomheden mod rentestigninger (risikoafdækning).
2. At reducere virksomhedens renteudgifter.

En finansiel kontrakt, der har til formål at sikre virksomheden mod rentestigninger, anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Dette blev yderligere bekræftet, da de konkrete vilkår for kontrakten var opfyldt i overensstemmelse med praksis. Kontrakten opfyldte kravene om:

• At kontraktens hovedstol ikke overstiger virksomhedens gæld.
• At kontraktens løbetid ikke overstiger afviklingsperioden for den erhvervsmæssige gæld.
• At der var tale om rentesikring i samme valuta (EUR) som den underliggende gæld.

Som konsekvens af tilknytningen til erhvervsmæssig virksomhed kan et eventuelt tab på rentekorridoren fradrages fuldt ud efter Kursgevinstloven § 32, stk. 1.

I 2007 indgik klageren flere valutaterminsforretninger, hvilket resulterede i et realiseret nettotab på 48.644 kr. og et urealiseret tab på 241.298 kr. ultimo året, hvilket giver et samlet tab på 289.942 kr. Dette tab blev fratrukket under virksomhedens renteudgifter.

Realiserede tab på valutaterminsforretninger

De realiserede tab fordeler sig på 14 forretninger afsluttet mellem 16. juli 2007 og 15. november 2007:

Urealiserede tab på valutaterminsforretninger

Det urealiserede tab på 241.298 kr. ultimo 2007 kan specificeres således:

Skat og Skatteankenævnet forhøjede klagerens indkomst med det samlede tab, idet de fandt, at valutaterminsforretningerne ikke havde erhvervsmæssig tilknytning og derfor ikke kunne fratrækkes direkte. Tabet kunne i stedet modregnes i tilsvarende gevinster, og da klageren ikke tidligere havde selvangivet sådanne gevinster, kunne tabet fremføres til modregning i fremtidige gevinster. Skatteankenævnet henviste til TS-cirkulære 2000-32, som angiver kriterier for erhvervsmæssig tilknytning af valutaterminskontrakter, herunder at kontrakten skal afdække en reel, underliggende risiko i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse, og at valutaer, løbetid og beløbsstørrelser skal matche det underliggende lån.

Klagerens repræsentant argumenterede for direkte fradrag med henvisning til, at forretningerne var bogført under virksomhedsordningen, og at hensigten var risikospredning inden for virksomhedens gældsside. Det blev anført, at værdien af terminsforretningerne på intet tidspunkt oversteg virksomhedens samlede gæld, og at der ikke var tale om spekulation. Der blev desuden henvist til SKM2007.411 til støtte for, at sikring af en kassekredit kan sidestilles med sikring af et erhvervsmæssigt realkreditlån.