Valutaswap i danske kroner og schweizerfranc ikke godkendt som erhvervsmæssig

Sagen omhandler en landbrugsvirksomheds klage over, at en valutaswap i danske kroner og schweizerfranc ikke blev godkendt som erhvervsmæssig af skatteankenævnet for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Dette medførte en nedsættelse af virksomhedens indkomst og en forhøjelse af kapitalindkomsten uden for virksomheden, samt en justering af tabssaldo for finansielle kontrakter.

Baggrund

Klageren driver landbrugsvirksomhed og indgik den 15. november 2007 en 3-årig valutaswap (swap nr. 1) med en teknisk hovedstol på 3.000.000 kr. i danske kroner og 662.690,52 schweizerfranc. Aftalen indebar udveksling af hovedstole ved udløb. Klageren havde en kassekredit i danske kroner med en trækningsret på 500.000 kr. SKAT havde godkendt en anden valutaswap (swap nr. 2), der var knyttet til virksomhedens prioritetsgæld i euro, som erhvervsmæssig, men afviste swap nr. 1.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet var enig med SKAT i, at swap nr. 1 ikke havde erhvervsmæssig tilknytning. Begrundelsen var, at hovedstolen på 3.000.000 kr. i swappen væsentligt oversteg trækningsretten på kassekreditten på 500.000 kr., hvilket betød, at swappen ikke kunne anses for at være tilknyttet virksomheden.

Klagerens påstand

Klageren nedlagde påstand om, at swap nr. 1 skulle godkendes som erhvervsmæssig, da swappens rammer lå inden for den erhvervsmæssige gæld. Klageren anførte, at swappen blev indgået for at sikre sig mod en stigning i renten på klagerens variabelt forrentede gæld.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om, at valutaswap nr. 1 ikke havde erhvervsmæssig tilknytning. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Kursgevinstloven § 32, stk. 1, som fastslår, at tab på kontrakter kan fradrages, medmindre de har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Retten bemærkede, at det beror på en konkret vurdering, om en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning, og at risikoafdækning kan begrunde en sådan tilknytning.

Begrundelse for afgørelsen

Landsskatteretten lagde vægt på følgende punkter i sin begrundelse:

• Bevisbyrde: Klageren havde bevisbyrden for, at swap nr. 1 havde erhvervsmæssig tilknytning.
• Swap-aftalens karakter: Swapaftalen indebar ikke en omlægning af klagerens variabelt forrentede kassekredit i danske kroner til en variabelt forrentet gæld i schweizerfranc. Den tekniske hovedstol i swapaftalen indebar ikke udlån af et lånebeløb, og de periodiske betalinger blev anset for indtægter og udgifter på et finansielt produkt, ikke rentebetalinger.
• Manglende sikring: Swapaftalen sikrede hverken en fast eller lavere variabel rente på klagerens kassekredit.
• Risiko og hovedstolsudveksling: Den del af aftalen, der indebar udveksling af hovedstole ved aftalens udløb, medførte en øget risiko/mulighed for tab/gevinst afhængig af kursudviklingen i schweizerfranc over for danske kroner. Denne risiko blev fundet at mangle sammenhæng med renteudviklingen og trækket på klagerens kassekredit.
• Mangel på underliggende gæld: Det ene ben i swap nr. 1 var i schweizerfranc, men klageren havde ingen underliggende gæld i denne valuta. Selvom det andet ben var i danske kroner, var der ingen beløbsmæssig overensstemmelse mellem den underliggende kassekredit og den tekniske hovedstol i swappen.

På baggrund af disse forhold fandt Landsskatteretten, at swappen ikke havde tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed, og stadfæstede derfor skatteankenævnets afgørelse.