Bedømmelsestidspunkt for optioners udnyttelseskurs efter Ligningsloven

Spørger gjorde gældende, at da den eksakte udnyttelseskurs er 100% specificeret i planen for ethvert tidspunkt, må kursen anses for at ligge fast på tidspunktet for medarbejdernes tegning af optionerne. Dette er relevant for vurderingen af, om grænserne i Ligningsloven § 7H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt.

De centrale spørgsmål

De fire primære spørgsmål drejede sig om at fastlægge det korrekte bedømmelsestidspunkt for opfyldelsen af betingelserne i Ligningsloven § 7H, stk. 2, nr. 2:

1. Kan det bekræftes, at bedømmelsen af om grænserne i Ligningsloven § 7H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt foretages på datoen for medarbejdernes tegning af tegningsoptionerne?
2. Kan det bekræftes, at bedømmelsen foretages på datoen for bestyrelsens beslutning om at udstede tegningsoptionerne?

Spørgsmål 1 og 2 vedrørte tidspunktet for, hvornår optionerne anses for ydet, hvilket spørger anså for relevant, hvis den faste udnyttelseskurs forelå på tegningstidspunktet. Spørgsmål 5 om antallet af indsendte aftaler bortfaldt, hvis spørgsmål 3 eller 4 blev besvaret benægtende.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og konkluderede, at bedømmelsen af betingelserne i Ligningsloven § 7H, stk. 2, nr. 2 hverken skal foretages på tidspunktet for medarbejdernes tegning af optionerne eller på tidspunktet for bestyrelsens beslutning.

Begrundelse for afvisning af bedømmelsestidspunkter

Skatterådet baserede afgørelsen på en fastlæggelse af retserhvervelsestidspunktet og tidspunktet for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs foreligger, jf. Ligningsloven § 7H, stk. 1, 2. pkt. Vurderingen skal ske, når den faktiske udnyttelseskurs foreligger, dog senest på retserhvervelsestidspunktet.

1. Retserhvervelsestidspunktet er udskudt: Da tegningsoptionerne kun kan udnyttes, hvis en af de aftalte "Exit-situationer" (f.eks. notering eller majoritetssalg) opstår, anses disse for suspensive betingelser. Opfyldelsen er uden for medarbejderens kontrol. Retserhvervelsestidspunktet er derfor udskudt, indtil det endeligt kan konstateres, at en exit-situation er opstået.
2. Faktisk udnyttelseskurs ligger ikke fast: På trods af, at udnyttelsesprisen er specificeret i aftalen med faste kvartalsvise stigninger, anses den eksakte kurs ikke for at foreligge på tegnings- eller beslutningstidspunktet.

Skatterådet udtalte, at den eksakte kurs først kendes, når udnyttelsestidspunktet kendes. Da optionernes udnyttelse afhænger af, hvilket kvartal en exit-situation indtræffer, vides det ikke på tildelingstidspunktet, om prisen bliver DKK 2,40 eller DKK 5,08 (eller et beløb derimellem). Dermed ligger den faktiske udnyttelseskurs ikke fast, hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis, hvor en kurs, der følger en stigende "trappe", ikke anses for fastlagt.

Da hverken den faktiske udnyttelseskurs eller retserhvervelsestidspunktet foreligger på datoerne angivet i spørgsmål 3 og 4, blev disse besvaret benægtende.

• Spørgsmål 1 og 2 (vedr. ydelsestidspunktet) blev ikke besvaret, da fastlæggelsen af ydelsestidspunktet ikke er relevant for vurderingen efter Ligningsloven § 7H, stk. 1 i denne sag.
• Spørgsmål 5 (vedr. indsendelse af én aftale) bortfaldt, da det var betinget af, at spørgsmål 3 eller 4 blev besvaret bekræftende.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at optionerne skulle kvalificeres som tegningsretter, hvorfor avancen skulle beskattes som aktieindkomst. Argumentationen var baseret på, at retserhvervelsestidspunktet og dermed anskaffelsestidspunktet skulle anses for at være tildelingstidspunktet for aktieoptionerne. Repræsentanten fremhævede, at amerikanske stock option planer adskiller sig fra danske ordninger, og at den specifikke aftale (Non-Qualified Stock Option Agreement) mellem klageren og G2 skulle have forrang frem for den generelle plan (1991 Stock Option Plan) i henhold til almindelige fortolkningsprincipper om, at en speciel regel går forud for en mere generel regel. Af Non-Qualified Stock Option Agreement, specifikt pkt. 8, fremgik det, at medarbejderne modtog nyudstedte aktier ved udnyttelse af optionerne. Dette blev yderligere understøttet af informationsmateriale fra G1 og en e-mail fra G1, der bekræftede, at der alene anvendes nyudstedte aktier til danske medarbejdere.

Klageren argumenterede, at Ligningsrådets afgørelse i SKM2001.529.LR alene tog stilling til den konkrete sag, hvor selskabet havde en valgmulighed, og at afgørelsen ikke var en generel stillingtagen til alle aktieoptionsplaner. Det afgørende var, hvad medarbejderen kunne kræve. Hvis det klart fremgår af aftalegrundlaget, at der sker nyudstedelse af aktier, er der tale om en tegningsret. Klageren påpegede, at aftalegrundlaget for Non-Qualified Stock Option Agreement intet sted angav, at selskabet kunne vælge at fyldestgøre med allerede udstedte aktier.

Genoptagelse af skatteansættelser

SKAT havde genoptaget skatteansættelserne med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1 (ændring i grundlag) og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 7 (praksisændring til gunst for skattepligtige). Praksisændringen vedrørte retserhvervelsestidspunktet for tegningsretter, hvor en betingelse om fortsat ansættelse ikke længere udskød retserhvervelsestidspunktet. Dette betød, at genoptagelse kunne ske fra og med indkomståret 1999.