Aktieavancebeskatningsloven § 2

Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, og i de tilfælde, hvor udlodning af likvidationsprovenu efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, skal henregnes til udbytte. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af § 21, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3.

Stk. 2. Gevinst og tab ved udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen m.v. i et selskab m.v. og gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. forud for det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov, såfremt der efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, er opnået tilladelse til, at de udloddede beløb fritages for beskatning som udbytte, og i tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 3.

Stk. 3. Gevinst og tab ved afståelse af aktier til det selskab m.v., der har udstedt aktierne, behandles efter reglerne i denne lov i følgende tilfælde:

Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 28, aktier, der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 7 P, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter § 4.
Ved afståelse til et selskab m.v. i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, jf. dog ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 2.
Ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af §§ 19 A, 19 B eller 19 C, eller ved afståelse af investeringsbeviser.
Ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, medmindre sælger efter ligningslovens § 16 B, stk. 3, har tilkendegivet, at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.
Når der efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6, er opnået tilladelse til, at afståelsessummen fritages for beskatning som udbytte.
Når aktier omfattet af § 17 er afstået af et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.

Forarbejder til Aktieavancebeskatningsloven § 2

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 3, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Ved bestemmelsen fastslås, at gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler og ikke efter reglerne om udbytte.

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse (inden 14 dage efter den afsluttende generalforsamling) kan selskabet anses for opløst ved den afsluttende generalforsamling, dvs. ved endelig godkendelse af likvidationsregnskabet.

Hvis aktionæren benytter et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, kan det forekomme, at de nævnte likvidationsudlodninger skal fordeles over 2 regnskabsår, nemlig hvis selskabet foretager flere udlodninger i samme kalenderår. I så fald må gevinst eller tab fordeles på de 2 regnskabsår. Fordelingen skal ske i forhold til størrelsen af de udlodninger, der er modtaget i de respektive regnskabsår.

Udlodninger af likvidationsprovenu, som er skattepligtige for foreninger eller selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, beskattes hos selskabet eller foreningen, og er derfor ikke skattepligtige for modtageren.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, omhandler den situation, hvor en andelsforening, som er omfattet af beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, overgår til beskatning efter andre regler i selskabsskatteloven, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6. Fusionsskattelovens § 12, stk. 3, omhandler fusion af andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og brugsforeninger og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, hvor den modtagende forening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4.

Efter de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., behandles gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra bl.a. udloddende investeringsforeninger i det kalenderår, hvor foreningen endeligt opløses, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Udgangspunktet efter § 2, stk. 1, 1. pkt., er, at gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvor foreningen endeligt opløses, behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Denne regel, finder dog ved udlodning af likvidationsprovenu fra en udloddende aktiebaseret investeringsforening, der har valgt beskatning efter de almindelige regler, alene anvendelse i det omfang, udlodningen overstiger minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

Minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet beskattes i stedet som udbytte fra foreningen. Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, 3. pkt.

Til stk. 2

Udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabets aktiekapital og likvidationsudlodninger, som foretages forud for det kalenderår, hvori selskabet opløses, behandles i almindelighed som udbytte, og hvor dette er tilfældet, finder aktieavancebeskatningslovens regler ikke anvendelse.

Der kan dog efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, opnås tilladelse til, at det udloddede beløb ved nedsættelse af aktiekapitalen fritages for beskatning som udbytte, således at gevinst eller tab ved udlodningen i stedet behandles efter reglerne for beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier. De udloddede beløb betragtes som afståelsessum for den del af aktiekapitalen, der annulleres. En nedsættelse af aktiekapitalen er omfattet af ligningslovens § 16 A, og dermed også dispensationsadgangen i § 16 A, stk. 2, selv om der ikke sker udlodning. Når der er tale om kapitalnedsættelse uden udlodning, vil tab på de nedskrevne aktier alene kunne fradrages, såfremt der opnås dispensation fra udbyttebeskatningen efter ligningslovens § 16 A, stk. 2.

I forhold til likvidationsudlodninger, som foretages forud for det kalenderår, hvori selskabet opløses, kan der, når særlige omstændigheder taler herfor, efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, ligeledes opnås tilladelse til, at likvidationsprovenuet fritages for beskatning som udbytte, med den konsekvens at gevinst eller tab ved udlodningen i stedet behandles efter reglerne for beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 5, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Afståelse af aktier til det udstedende selskab behandles i almindelighed som udbytte, og hvor dette er tilfældet, finder aktieavancebeskatningslovens regler ikke anvendelse.

Ligningslovens § 16 B, stk. 1-4, indeholder nogle undtagelser fra dette udgangspunkt. Disse undtagelser er:

Tilbagesalg af medarbejderaktier m.v., der er omfattet af ligningslovens § 7 A, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Undtagelsen gælder dog kun, hvis medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Tilbagesalg i opløsningsåret af aktier til det udstedende selskab i likvidation, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 3, 1. pkt.

Tilbagesalg af investeringsforeningsbeviser til den udstedende forening, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 3, 2. pkt.

Tilbagesalg af børsnoterede aktier, hvor skatteyderen ikke har valgt beskatning som udbytte, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 4. Skatteyderen kan kun vælge beskatning som udbytte, hvis tilbagesalget ikke tillige er omfattet af § 16 B, stk. 3.

Derudover kan der efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, opnås tilladelse til, at afståelsessummen fritages for beskatning som udbytte.

Hvis tilbagesalget efter disse regler ikke beskattes som udbytte, behandles afståelsen efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Dette følger af ligningslovens § 16 B, stk. 2, 2. pkt., for så vidt angår de tilfælde, hvor der gives tilladelse til fritagelse for beskatning for udbytte. Endvidere følger det af den nye stk. 5 i ligningslovens § 16 B, som foreslås indsat i følgeforslaget til dette lovforslag.

Det foreslås, at det også beskrives i aktieavancebeskatningsloven, hvilke tilbagesalg til det udstedende selskab, der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

Til stk. 4

En aktieombytning vil i praksis foregå på den måde, at aktierne i det erhvervede/det indskydende selskab ombyttes til et antal aktier i det erhvervende/det modtagende selskab efter et bestemt bytteforhold. Hvis der ikke kan ske ombytning i et lige forhold, vil aktionærerne i det erhvervede/det indskydende selskab få udlignet restbeløbet i form af kontanter og/eller delbeviser. Disse kontanter og delbeviser benævnes “spidser”.

I det omfang der modtages kontanter, betragtes dette efter gældende regler som en del-afståelse af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Det samme gælder i den situation, hvor der modtages delbeviser, og disse delbeviser afstås, herunder eventuelt tvangsindløses. Det foreslås, at de kontanter, der modtages enten direkte eller ved afståelse af modtagne delbeviser, i stedet behandles efter udbyttereglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det vil sige, at hele det modtagne beløb skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Beskatning efter udbyttereglerne skal dog kun omfatte de tilfælde, hvor det samlede kontante beløb, der modtages som følge af aktieombytningen, er mindre end kursværdien af hver af de udleverede aktier. Ved kursværdien forstås aktiernes værdi på datoen for aktieombytningen. Beskatning efter udbyttereglerne skal således alene gælde de situationer, hvor aktionæren i det erhvervede/det indskydende selskab modtager de såkaldte spidser, fordi der ikke kan ske ombytning i et lige forhold.

Bestemmelsen omfatter dermed ikke de situationer, hvor der foretages en skævdeling, og hele vederlaget ved aktieombytningen modtages i kontanter. Når hele vederlaget modtages i kontanter, er der tale om en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der i de pågældende situationer kan være tale om modtagelse af ret små beløb, hvor en egentlig avanceopgørelse savner mening. Den anskaffelsessum, der ellers skulle være indgået i avanceopgørelsen, henføres til de i behold værende aktier. Der er således ikke tale om, at aktionærerne mister en del af anskaffelsessummen som følge af ændringen.

Eksempel:

En aktionær ejer 100 aktier i selskab A. Kursværdien af aktierne er 410 kr.

Det besluttes, at selskab A skal indgå i en aktieombytning med selskab B efter reglerne i § 36. Selskab A skal indgå som det erhvervede selskab. Selskab B bliver det erhvervende selskab.

Kursværdien på aktierne i selskab B er 1.030 på ombytningstidspunktet.

Bytteforholdet (forholdet mellem kursværdierne) bliver 1:0,3981.

Aktionæren i selskab A skal således have 39,81 aktier i selskab B som betaling for de 100 aktier i selskab A.

Da aktionæren ikke kan modtage 0,81 aktie, skal der ske kontantvederlæggelse for denne del (den såkaldte spids). Aktionæren skal således have udbetalt (0,81  1.030) = 834,30 kr. kontant.

Da det kontante beløb er mindre end kursværdien af aktierne i selskab B (det erhvervende selskab), er kontantbeløbet omfattet af stk. 4. Det vil sige, at der skal ske beskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. Kontantbeløbet beskattes derfor som udbytte.

Kontantvederlæggelsen skal således ikke ‑ som efter gældende regler ‑ behandles som en delafståelse af aktierne i selskab A med alt, hvad det omfatter af omberegning af gennemsnitlige anskaffelsessummer m.v.

De 39 aktier aktionæren modtager i selskab B anses for anskaffet til den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i selskab A (succession). Aktierne i selskab B bærer således den fulde anskaffelsessum, som er relevant i forbindelse med fremtidige afståelser.