Aktieoptioner: Kvalifikation som tegningsretter vs. køberetter og anskaffelsestidspunkt

Sagen omhandler opgørelsen af anskaffelsestidspunktet for aktieoptioner, som klageren modtog fra selskabet G1 i årene 1991 til 1998. Klageren udnyttede optionerne og afstod aktierne i umiddelbar forlængelse heraf i årene 2001 til 2005. Kernespørgsmålet var, om aktieoptionerne skulle kvalificeres som tegningsretter eller køberetter, hvilket har betydning for anskaffelsestidspunktet og dermed beskatningen som henholdsvis aktieindkomst eller kapitalindkomst.

SKAT havde genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2001-2005 og ansat avance ved udnyttelse og samtidig afståelse af aktieoptionerne som kapitalindkomst, jf. den dagældende Personskatteloven § 4, stk. 1 og Aktieavancebeskatningsloven § 2, stk. 1. SKAT argumenterede for, at aktieoptionerne skattemæssigt skulle anses som køberetter, idet selskabet efter den overordnede 1991 Stock Option Plan frit kunne vælge mellem at levere egne eller nyudstedte aktier. SKAT henviste til SKM2001.529.LR, hvor Ligningsrådet fastslog, at en ret til at erhverve aktier anses for en køberet, hvis selskabet kan vælge opfyldelsesmåden. Da klageren havde solgt aktierne samtidigt med udnyttelsen, skulle fortjenesten beskattes som kapitalindkomst.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at optionerne skulle kvalificeres som tegningsretter, hvorfor avancen skulle beskattes som aktieindkomst. Argumentationen var baseret på, at retserhvervelsestidspunktet og dermed anskaffelsestidspunktet skulle anses for at være tildelingstidspunktet for aktieoptionerne. Repræsentanten fremhævede, at amerikanske stock option planer adskiller sig fra danske ordninger, og at den specifikke aftale (Non-Qualified Stock Option Agreement) mellem klageren og G2 skulle have forrang frem for den generelle plan (1991 Stock Option Plan) i henhold til almindelige fortolkningsprincipper om, at en speciel regel går forud for en mere generel regel. Af Non-Qualified Stock Option Agreement, specifikt pkt. 8, fremgik det, at medarbejderne modtog nyudstedte aktier ved udnyttelse af optionerne. Dette blev yderligere understøttet af informationsmateriale fra G1 og en e-mail fra G1, der bekræftede, at der alene anvendes nyudstedte aktier til danske medarbejdere.

Klageren argumenterede, at Ligningsrådets afgørelse i SKM2001.529.LR alene tog stilling til den konkrete sag, hvor selskabet havde en valgmulighed, og at afgørelsen ikke var en generel stillingtagen til alle aktieoptionsplaner. Det afgørende var, hvad medarbejderen kunne kræve. Hvis det klart fremgår af aftalegrundlaget, at der sker nyudstedelse af aktier, er der tale om en tegningsret. Klageren påpegede, at aftalegrundlaget for Non-Qualified Stock Option Agreement intet sted angav, at selskabet kunne vælge at fyldestgøre med allerede udstedte aktier.

Genoptagelse af skatteansættelser

SKAT havde genoptaget skatteansættelserne med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1 (ændring i grundlag) og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 7 (praksisændring til gunst for skattepligtige). Praksisændringen vedrørte retserhvervelsestidspunktet for tegningsretter, hvor en betingelse om fortsat ansættelse ikke længere udskød retserhvervelsestidspunktet. Dette betød, at genoptagelse kunne ske fra og med indkomståret 1999.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og finder, at de modtagne aktieoptioner skal anses for tegningsretter. Dette medfører, at avance ved afståelse af de omhandlede aktier skal henføres til klagerens aktieindkomst.

Retten lagde til grund, at de faktisk udstedte aktier på grundlag af optionerne udelukkende har været nytegnede aktier, baseret på det foreliggende kontraktmateriale og fremkomne forklaringer. Anskaffelsestidspunktet for aktierne er derfor tildelingstidspunktet for optionerne.