Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En boligejer klagede over, at en bygningssagkyndig ikke havde beskrevet to væsentlige forhold i en tilstandsrapport fra oktober 2001. Klagen blev indgivet i august 2003.
Klageren påpegede følgende mangler, som burde have været nævnt i rapporten:
Klageren krævede, at den bygningssagkyndige skulle dække udgifterne til udbedring af skaderne.
Der var tegnet en ejerskifteforsikring på ejendommen. Forsikringsselskabet havde anerkendt dækning for revnerne i gulvet med fradrag af en selvrisiko på 10.000 kr. Sagen om svampeangrebet var anmeldt, men endnu ikke afgjort af selskabet.
For at vurdere sagen blev der afholdt en syns- og skønsforretning på ejendommen. Klagerens advokat gjorde indsigelse mod den måde, forretningen blev afviklet på, men Ankenævnet for Huseftersyn fandt, at den var sket i overensstemmelse med nævnets retningslinjer.
Ankenævnet for Huseftersyn fandt, at den bygningssagkyndige ikke var erstatningsansvarlig for de påklagede forhold.
Nævnet tiltrådte skønsmandens vurdering. Det blev ikke anset for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at revnerne var synlige, da den bygningssagkyndige udarbejdede tilstandsrapporten i oktober 2001. Da klagen først blev indgivet næsten to år senere, kunne den sagkyndige ikke holdes ansvarlig.
Forholdet vedrørende svampeangrebet var allerede udbedret, da skønsmanden besigtigede ejendommen. Det var derfor ikke muligt under skønsforretningen at fastslå, hvordan forholdene havde været på tidspunktet for den oprindelige besigtigelse. Nævnet fandt det derfor heller ikke her tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den sagkyndige kunne have konstateret svampeangrebet.
Som følge af afgørelsen skulle klageren betale omkostningerne til syns- og skønserklæringen på 3.500 kr. og fik ikke klagegebyret på 250 kr. refunderet.
Børne- og UndervisningsministerietEn ny analyse fra Deloitte og Bauherr kortlægger store udfordringer med indeklima og pladsmangel på landets FGU-institutioner.
Social- og Boligministeriet
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (FRIDA) vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning, tegnet i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Klageren har anmeldt flere skader på ejendommen, herunder lunke i tag, nedbøjning af lofter og eftergivende gulv, og søger erstatning for udbedring samt dækning af udgifter til juridisk bistand.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Klageren overtog ejendommen den 29. juni 2020 og anmeldte i august 2020 "nedsunket tag" og "nedsunket loft" i fordelergang, pejsestue og køkken. I september 2021 anmeldtes "trægulvene er lagt forkert i huset" med højdeforskelle og eftergivenhed. FRIDA anerkendte delvist lunken i tagfladen og visse lofter, men afviste dækning af lofter i bryggers og stue samt det eftergivende gulv i kontor/værelse. Klageren indhentede en skønserklæring fra Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som bekræftede fejl i tilstandsrapporten vedrørende tag og lofter, og at gulvet burde have været beskrevet. Den bygningssagkyndige blev erklæret konkurs, men dennes ansvarsforsikrer anerkendte et erstatningsbeløb på 50.000 kr. minus selvrisiko.
Klagerens påstande: Klageren kræver fuld erstatning for udbedring af alle anmeldte skader, herunder tag, lofter og gulv, baseret på indhentede tilbud og skønserklæringen. Klageren mener, at FRIDA's sagsbehandling har været kritisabel og modvillig, og at ejerskifteforsikringen bør dække primært, uafhængigt af den bygningssagkyndiges ansvar. Klageren påstår desuden, at selvrisikoen på 5.000 kr. for tagskaden bør reduceres med de 3.000 kr. modtaget fra den bygningssagkyndiges ansvarsforsikrer. Endelig kræver klageren refusion af udgifter til juridisk bistand på 13.135 kr., da denne bistand har været nødvendig for at opnå anerkendelse af skaderne.
Domus Forsikring A/S' påstande: FRIDA anerkender dækning for lunken i tagfladen (35.625 kr. inkl. moms) og visse lofter (køkken, pejsestue, værelsesgang), men fastholder, at lofterne i bryggers og stue samt det eftergivende gulv ikke udgør dækningsberettigede skader i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 4A og B. Selskabet argumenterer for, at de afviste forhold ikke nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, og at de ikke udgør en nærliggende risiko for skade. Vedrørende udgifter til juridisk bistand fastholder FRIDA, at bistanden efter 8. januar 2022 ikke har været rimelig eller nødvendig, da den ikke har medført yderligere dækning. Selskabet tilbyder dog at dække 50% af klagerens rådgivers krav, i alt 6.567,50 kr., som en imødekommelse.
Klagerne havde tegnet en home Udvidet Køberforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afvist...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende dækning under en ejers...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)
