Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et kommanditselskabs (K/S [virksomhed1]) fradrag for en præmie på en salgsoption vedrørende en erhvervsejendom i Sverige for indkomståret 2013. SKAT havde nægtet fradrag for udgiften til præmien, som udgjorde 7.422.300 DKK, og anså den hverken for at kunne tillægges ejendommens anskaffelsessum eller fradrages som en driftsudgift.
K/S [virksomhed1] erhvervede en fast ejendom i Sverige i 2005. I december 2006 indgik kommanditselskabet en aftale om en salgsoption med [virksomhed5] A/S, som gav K/S [virksomhed1] ret til at sælge ejendommen for 70 mio. SEK frem til udgangen af 2014. Præmien for denne option var 10 mio. SEK. Formålet med optionen var at sikre kommanditselskabet mod tab, hvis ejendommen ikke kunne genudlejes efter den uopsigelige lejekontrakts udløb. Salgsoptionen blev ikke udnyttet, og ejendommen blev solgt i marts 2013.
SKAT havde allerede i 2010 afgjort, at salgsoptionen ikke kunne indgå i ejendommens anskaffelsessum for afskrivningsformål. I den aktuelle sag fastholdt SKAT, at præmien var en formueudgift efter Statsskatteloven § 5 og derfor ikke fradragsberettiget eller en del af ejendommens anskaffelsessum ved opgørelse af tab eller avance.
Klageren, repræsenteret af sin revisor, gjorde principalt gældende, at udgiften til optionspræmien skulle tillægges ejendommens anskaffelsessum. Subsidiært blev det anført, at udgiften var en driftsomkostning, der kunne fratrækkes i salgsåret eller afskrives over optionens løbetid i medfør af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Klageren argumenterede for, at:
Landsskatteretten skulle afgøre, hvorvidt præmien på 10.000.000 SEK for en salgsoption, betalt af kommanditselskabet K/S [virksomhed1], kunne fradrages skattemæssigt. Klageren er deltager i kommanditselskabet, som er en skattemæssigt transparent enhed, hvorfor deltagerne beskattes personligt.
En salgsoption er som udgangspunkt omfattet af Kursgevinstloven § 29, stk. 1. Dog fremgår det af Kursgevinstloven § 30, stk. 1, nr. 1, at § 29 ikke anvendes på aftaler vedrørende fast ejendom, medmindre parterne er nærtstående som nævnt i Boafgiftsloven § 22. Da parterne i denne sag ikke var nærtstående, fandt undtagelsesbestemmelsen anvendelse, og skattelovgivningens almindelige regler skulle derfor anvendes, jf. Kursgevinstloven § 30, stk. 6.
Landsskatteretten lagde vægt på bemærkninger til kursgevinstloven og Optionsudvalgets betænkning fra 1988, hvoraf det fremgår, at ikke-næringspligtiges salgsretter til fast ejendom skal behandles efter Statsskatteloven. Selvom formuleringen ikke er direkte indarbejdet i Den juridiske vejledning på samme måde som for køberetter, fandt retten, at der skulle lægges vægt på den beskrevne praksis. Klageren kunne derfor ikke støtte ret på Den juridiske vejledning om køberetter for at tillægge udgiften til præmien ejendommens anskaffelsessum.
Retten fandt desuden, at der ikke var hjemmel til at tillægge præmien for en uudnyttet salgsret til ejendommens anskaffelsessum eller bygningernes afskrivningsberettigede anskaffelsessum i medfør af Afskrivningsloven. Dette blev understøttet af Højesterets dom SKM2014.362.HR, hvorefter kun udgifter direkte relateret til berigtigelsen og gennemførelsen af selve ejendomskøbet kan medregnes til anskaffelsessummen. Salgsoptionen var ikke en sådan udgift.
Det blev herefter fastslået, at Statsskatteloven var den relevante lovgivning for udgiften til den betalte præmie.
Landsskatteretten fandt, at udgiften til optionspræmien ikke kunne fradrages som en driftsudgift i medfør af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Begrundelsen var, at der ikke var en tilstrækkelig direkte og nær forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og den løbende indkomsterhvervelse i kommanditselskabet. Retten fandt, at udgiften ikke kunne sidestilles med en forsikringsudgift, da en driftstabsforsikring sikrer indkomsten og den løbende drift, hvorimod optionen vedrører afviklingen af ejendommen.
Endvidere fandt retten, at udgiften til præmien ikke kunne aktiveres og afskrives i medfør af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da afskrivningsret efter denne bestemmelse ifølge praksis vedrører tilfælde, hvor der ville være mulighed for afskrivninger efter Afskrivningsloven, hvis aktivet var ejet af skatteyderen.
Landsskatteretten bemærkede afslutningsvist, at det forhold, at udstederen af salgsoptionen blev beskattet af præmien, ikke kunne føre til en anden vurdering for klageren, da der ikke var hjemmel til fradrag i medfør af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.



Sagen omhandlede den skattemæssige behandling af en præmie på 10 mio. SEK, som et kommanditselskab (K/S) betalte for en salgsoption på en ejendom. En kommanditist i selskabet gjorde gældende, at hans andel af præmien enten skulle tillægges ejendommens anskaffelsessum ved opgørelsen af ejendomsavancen eller fradrages som en driftsomkostning.
Klagerens hovedargument var, at salgsoptionen ikke var reel, men derimod en konstruktion motiveret af sælgers ønske om skatteoptimering. Ifølge klageren udgjorde præmien i realiteten en del af den samlede købesum for ejendommen, og med henvisning til realitetsgrundsætningen skulle den behandles som sådan. Subsidiært blev det anført, at udgiften var fradragsberettiget som en driftsomkostning efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.
Statens Administration minder om procedurerne for bogføring af salgsprovenu på anlægsaktiver for at sikre korrekte data til nationalregnskabet.
SKAT fastholdt, at præmien var en formueudgift, der ikke kunne tillægges anskaffelsessummen eller fradrages. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Sagen omhandler beskatning af en optionspræmie på 8.247.000 kr., som selskabet [virksomhed1] A/S modtog i forbindelse me...
Læs mere
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der driver advokatvirksomhed og udlejning af to ejendomme. Klageren har fratru...
Læs mere