Herved bekendtgøres lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 722 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, § 5 i lov nr. 1577 af 27. december 2019, § 12 i lov nr. 739 af 30. maj 2020 og § 1 i lov nr. 2219 af 29. december 2020.
Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.
Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.
Stk. 3. Antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan ikke afskrives. Kunstværker kan dog afskrives efter §§ 44 A og 44 B.
Ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.
Stk. 2. Overfører en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit 1, en bil, en telefon eller en computer med tilbehør, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, fra virksomheden til den skattepligtige, behandles dette efter denne lov som et salg af bilen, telefonen eller computeren med tilbehør. Som salgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor bilen, telefonen eller computeren med tilbehør tages ud af virksomhedsordningen.
Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B.
Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger. Driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, indgår i afskrivningssaldoen med det beløb, der kan fradrages efter § 6, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-niveau) eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4. For selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, indgår anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der særskilt afskrives indtil 50 pct. af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet indkomstår efter anskaffelsesåret.
Stk. 5. Sælges et udlejningsdriftsmiddel eller -skib omfattet af stk. 4 i anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret, fradrages henholdsvis medregnes fortjeneste eller tab i den afskrivningsberettigede saldoværdi for det indkomstår, hvori salget finder sted, jf. dog § 9. Bestemmelserne i stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at bestemmelsen i stk. 4 ikke skal finde anvendelse, når det efter forvaltningens skøn må anses for godtgjort, at anskaffelsen af aktiver til udlejning er et led i normal forretningsmæssigt drevet udlejningsvirksomhed og i det væsentlige ikke har til formål at opnå adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på de anskaffede aktiver. Er der givet tilladelse efter 1. pkt. for et indkomstår, kan reglerne om udskydelse af selskabers og foreningers førsteårsafskrivninger på udlejningsaktiver ikke finde anvendelse for efterfølgende indkomstår for udlejningsaktiver omfattet af tilladelsen, medmindre tilladelsen bortfalder efter 3. pkt. En tilladelse efter 1. pkt. bortfalder med virkning for det pågældende og efterfølgende indkomstår ved væsentlige ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for tilladelsen.
Har en skattepligtig solgt et driftsmiddel eller et skib omfattet af dette kapitel til et beløb, der er mindre end anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori driftsmidlet eller skibet er solgt. Opgørelsen af foretagne afskrivninger sker med den procentsats, som den skattepligtige har anvendt efter § 5, stk. 3. Skrotning og lignende sidestilles med salg. Vælger den skattepligtige at fradrage tabet, kan der ikke afskrives på det pågældende aktiv i salgsåret. Saldoværdien efter § 5 ved indkomstårets begyndelse skal i dette tilfælde formindskes med den uafskrevne del af anskaffelsessummen for aktivet. Den skattepligtige kan kun opnå fradrag for tab, i det omfang formindskelsen med den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter 5. pkt. ikke fører til en negativ saldo efter § 5.
Skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, afskrives på en særskilt saldo, når
den skattepligtige er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6,
den skattepligtige er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og er hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, eller
skibet udlejes uden besætning (bareboat) eller erhverves med henblik på sådan udlejning.
Stk. 2. Afskrivning kan højst udgøre 12 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. For nybyggede skibe, som alene er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, og som ikke undergives beskatning efter tonnageskatteloven, kan afskrivning det første år, hvori der kan foretages afskrivninger, dog udgøre indtil 20 pct. af anskaffelsessummen, hvorefter den resterende del af anskaffelsessummen tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det efterfølgende indkomstår. § 5 A finder tilsvarende anvendelse. § 5, stk. 4-6, og § 6 finder ikke anvendelse.
Stk. 3. For skibe, som er omfattet af § 5, og som bliver omfattet af stk. 1 og 2, beregnes saldoen efter disse stykker ved en forholdsmæssig fordeling af den eksisterende saldo på grundlag af den regnskabsmæssige værdi af de pågældende skibe og den regnskabsmæssige værdi af øvrige aktiver. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når skibe omfattet af stk. 1 og 2 bliver omfattet af § 5.
Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:
Skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af § 5 B.
Luftfartøjer og rullende jernbanemateriel.
Borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas.
Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til indvinding af vand til almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.
Spildevandsanlæg.
Stk. 2. Følgende infrastrukturanlæg afskrives på en særskilt saldo:
Anlæg til transport, lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand.
Anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation.
Fast jernbanemateriel.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for aktiver, i det omfang disse afskrives efter kapitel 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på den del af anlæggene m.v., som udgøres af edb-software og edb-hardware.
Stk. 4. Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 1 kan højst udgøre 15 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. I indkomstårene 2008 og 2009 er afskrivningssatsen i 1. pkt. 23 pct., i indkomstårene 2010 og 2011 er afskrivningssatsen 21 pct., i indkomstårene 2012 og 2013 er afskrivningssatsen 19 pct., og i indkomstårene 2014 og 2015 er afskrivningssatsen 17 pct. Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 2 kan højst udgøre 7 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Reglerne for driftsmidler omfattet af § 5, bortset fra § 5, stk. 4-6, § 5 A og § 6 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på vindmøller, der er anskaffet i indkomstår, der udløber før indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere.
Stk. 6. Stk. 4, 2. pkt., finder ikke anvendelse på vindmøller.
Den skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5 vælge at afskrive udgifter til anskaffelse af nye driftsmidler, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, på en særskilt saldo, hvor anskaffelsessummen indgår med 115 pct., jf. dog stk. 2-7. Ved nye driftsmidler forstås driftsmidler, der anskaffes af den skattepligtige som fabriksnye.
Stk. 2. Det er en betingelse for afskrivning efter stk. 1, at anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 ikke fradrages (straksafskrives) efter § 6, stk. 1.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udgifter til anskaffelse af personbiler og skibe.
Stk. 4. Indkomstårets afskrivninger efter stk. 1 foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af 115 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, jf. dog stk. 7, og med fradrag af 115 pct. af salgssummen for driftsmidler, der er solgt og leveret i indkomstårets løb, og som indgik på den særskilte saldo med 115 pct. af anskaffelsessummen. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger efter stk. 1.
Stk. 5. Afskrivning efter stk. 1 kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4.
Stk. 6. § 5, stk. 4-6, og § 5 A finder tilsvarende anvendelse for driftsmidler omfattet af stk. 1.
Stk. 7. Stk. 1 finder alene anvendelse for driftsmidler, der er anskaffet senest den 31. december 2013, jf. § 3. Den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4 skal lægges sammen med saldoværdien efter § 5 ved udgangen af indkomståret 2017. Den derved fremkomne samlede saldoværdi skal fra og med indkomståret 2018 behandles efter § 5.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse på vindmøller.
Den skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5 vælge at afskrive udgifter til anskaffelse af nye driftsmidler, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, på en særskilt saldo, hvor anskaffelsessummen indgår med 108 pct., jf. dog stk. 2, 3, 5 og 7. Ved nye driftsmidler forstås driftsmidler, der anskaffes af den skattepligtige som fabriksnye.
Stk. 2. Det er en betingelse for afskrivning efter stk. 1, at anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 ikke fradrages (straksafskrives) efter § 6, stk. 1.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udgifter til anskaffelse af personbiler, skibe og software eller for udgifter til anskaffelse af driftsmidler, der via egen energiforsyning drives eller kan drives af fossile brændsler.
Stk. 4. Indkomstårets afskrivninger efter stk. 1 foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af 108 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, jf. dog stk. 7, og med fradrag af 108 pct. af salgssummen for driftsmidler, der er solgt og leveret i indkomstårets løb, og som indgik på den særskilte saldo med 108 pct. af anskaffelsessummen. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger efter stk. 1.
Stk. 5. Afskrivning efter stk. 1 kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4.
Stk. 6. § 5, stk. 4-6, og § 5 A finder tilsvarende anvendelse for driftsmidler omfattet af stk. 1.
Stk. 7. Stk. 1 finder alene anvendelse for driftsmidler, der er anskaffet i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2026. Den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4 lægges sammen med saldoværdien efter § 5 ved udgangen af indkomståret 2030. Den derved fremkomne samlede saldoværdi behandles fra og med indkomståret 2031 efter § 5.
Den skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5 vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for nedennævnte driftsmidler m.v. i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, jf. dog stk. 3:
Driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.
Driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-niveau) eller derunder. Aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for ét driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver.
Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer. Fradrag af anskaffelsessummen som nævnt i 1. pkt. kan for indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af anskaffelsessummen. For indkomstårene 2020 og 2021 kan der ud over fradrag efter 2. pkt. foretages fradrag på henholdsvis 27 pct. og 25 pct. af anskaffelsessummen. Fradrag efter 3. pkt. og fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt., kan dog højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021. Begrænsningen efter 4. pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter af 4. pkt.
Edb-software.
Stk. 2. Sælges et aktiv, hvis anskaffelsessum efter stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, skal salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog § 9.
Stk. 3. Selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, kan først fradrage udgifter til anskaffelse af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4, som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst for indkomståret efter anskaffelsesåret. Told- og skatteforvaltningen kan efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.
Sælges et aktiv omfattet af stk. 3, skal salgssummen med fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog § 9.
Udgift til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori reparationen foretages.
Stk. 2. Er der udbetalt en forsikring eller erstatning i anledning af skaden, udgør fradraget dog kun det beløb, hvormed reparationsudgiften overstiger forsikrings- eller erstatningssummen. Hvis forsikrings- eller erstatningssummen er større end reparationsudgiften, skal det overskydende beløb fradrages i saldoværdien efter § 5.
Stk. 3. Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den stand, det var i ved skadens indtræden.
I det omfang en negativ saldo, der er fremkommet som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, jf. § 5, stk. 2, og § 5 D, stk. 4, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår.
Stk. 2. Ved opgørelsen af saldoen som nævnt i stk. 1 kan den skattepligtige vælge at foretage opgørelsen på grundlag af summen af saldiene efter § 5, stk. 2, og § 5 D, stk. 4.
Stk. 3. Fristen for udligning af et negativt saldobeløb kan efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen forlænges, når der er indgået aftale om bestilling af aktiver til levering inden udløbet af fristen efter stk. 1 og anskaffelsen af disse aktiver kan udligne den negative saldo. Tilladelse gives, såfremt aktiverne på grund af leverandørens forhold først kan leveres efter fristens udløb og den skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge en overskridelse af fristen efter stk. 1. Tilladelsen kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.
I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret. Ved opgørelsen af saldoværdien som nævnt i 2. og 3. pkt. kan den skattepligtige vælge at foretage opgørelsen på grundlag af summen af saldoværdierne efter § 5, stk. 2, og § 5 D, stk. 4.
Stk. 2. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler eller skibe, der ikke er solgt, videreføres den positive saldo for efterfølgende indkomstår. Salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien. Tab kan først fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel eller skib er solgt.
Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte salgssummer fradrages eventuelle anskaffelsessummer, der som følge af reglerne i § 5, stk. 4, jf. § 5 D, stk. 6, og § 6, stk. 3, ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er medregnet i saldoen.
Stk. 4. Sælges et driftsmiddel eller skib efter ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde, medregnes salgssummen fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.
Afskrivningsreglerne i §§ 5-9 kan anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de bygninger, installationer og lignende, der hører til selve dokken eller beddingen. Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af et grundbeløb på mindst 703.400 kr. (2010-niveau) og af, at fortjeneste m.v. på de pågældende aktiver også behandles efter de nævnte regler.
Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig benytter både til erhvervsmæssige og til private formål, skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.
Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af § 5, stk. 1, indtil 15 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af § 5 C, stk. 1, og indtil 7 pct. af anskaffelsessummen for infrastrukturanlæg omfattet af § 5 C, stk. 2. § 5 C, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. For hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes efter 1. pkt. af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Af den således beregnede afskrivning kan fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 3. Udgør anskaffelsessummen, eller er den inden afskrivning nedbragt til et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-niveau) eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4. Forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler eller skibe som nævnt i stk. 1 behandles som anskaffelsessummer og afskrives på samme måde og sammen med det driftsmiddel eller skib, som udgiften vedrører.
Stk. 5. For driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-niveau) eller derunder, finder § 6, stk. 1, nr. 2, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse.
Sælges et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11, kan der ikke for salgsåret beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel eller skib. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med så stor en del, som svarer til forholdet mellem den erhvervsmæssige benyttelse for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede benyttelse for disse indkomstår.
Udgår et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11 af driften på grund af en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet eller skibet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. For dette indkomstår behandles driftsmidlet eller skibet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab, jf. § 48, opgøres efter § 12.
Stk. 2. Såfremt der til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib afholdes udgifter, der overstiger en i anledning af skaden udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår, fradrages i den skattepligtige indkomst. Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst.
Kapitel 3
Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til
kontor,
virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, reguleret marked, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,
drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med industrielt præg,
beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,
hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.
Stk. 3. Uanset stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset stk. 1 kan bygninger eller lokaler, dog bortset fra garager og laboratorier, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives efter stk. 2, heller ikke afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende.
Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 14, behandles og afskrives som de nævnte bygninger. Det gælder dog ikke installationer, hvorpå der har kunnet afskrives efter stk. 2 eller 3.
Stk. 2. Installationer, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og som ikke er omfattet af stk. 1, afskrives særskilt for hver enkelt installation efter reglerne i dette kapitel. Såfremt flere installationer vedrørende en bygning er anskaffet i samme indkomstår, kan de pågældende installationer dog afskrives under ét.
Stk. 3. Installationer, der benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, afskrives særskilt. Afskrivning beregnes af den samlede anskaffelsessum. Af den beregnede afskrivning kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 4. Der kan ikke afskrives på installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- eller tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden findes.
En bygning eller en installation anses for anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt. Udgift til ombygning og forbedring er afskrivningsberettiget fra og med det indkomstår, hvori udgiften er afholdt, og ombygningen eller forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.
Afskrivning på bygninger efter § 14 og installationer efter § 15, stk. 1 og 2, kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen. Afskrivning på installationer omfattet af § 15, stk. 3, beregnes med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid.
Stk. 3. Såfremt en bygning, hvorpå der kan afskrives efter § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.
Udgifter til ombygning eller forbedring afskrives særskilt, jf. § 17. Såfremt udgifterne er afholdt i samme indkomstår, kan afskrivning dog foretages under ét.
Stk. 2. Udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, kan i stedet fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Ved opgørelsen af, om udgifterne overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget, medregnes først udgift til vedligeholdelse. Udgifter til tilbygning behandles kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Ved ombygning eller forbedring af installationer omfattet af § 15, stk. 3, fradrages alene den del af det opgjorte beløb efter 1. og 2. pkt., der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 3. Fradrag efter stk. 2 foretages i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, uanset om ombygningen eller forbedringen endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt efter § 16, 2. pkt. Fradraget kan dog ikke foretages i indkomstår, hvori der ikke kan afskrives på bygningen eller installationen, jf. § 20, eller i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen anskaffes, jf. § 16, 1. pkt.
Stk. 4. Udgifter, der er fratrukket efter stk. 2, anses ikke som afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab efter § 21. Ved ombygning eller forbedring af installationer omfattet af § 15, stk. 3, finder 1. pkt. anvendelse på det beløb, der er opgjort efter stk. 2, 1. og 2. pkt.
Stk. 5. I det omfang udgift til ombygning eller forbedring modsvares af en forsikrings- eller erstatningssum, kan udgiften ikke fradrages efter reglen i stk. 2.
Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger til afskrivning efter § 14, kan der kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal. Ved en forøgelse af den del af den samlede anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt., udgør den del af anskaffelsessummen, der før ændringen var afskrivningsberettiget, og den del af anskaffelsessummen, hvormed den afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen forøges, særskilte afskrivningsgrundlag. Ved en reduktion af den del af den samlede anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt., udgør den reducerede afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen et særskilt afskrivningsgrundlag. Den del af anskaffelsessummen, som der herefter ikke kan afskrives på, udgør et særskilt grundlag. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for hver enkelt særskilte afskrivningsgrundlag kan ikke overstige 100.
Stk. 2. Udgifter til ombygning og forbedring kan afskrives efter § 18, når udgiften direkte vedrører den afskrivningsberettigede del af bygningen.
Stk. 3. Udgifter til ombygning og forbedring, som ikke direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede eller den ikkeafskrivningsberettigede del af bygningen, kan afskrives efter § 18 efter forholdet mellem den afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal og bygningens samlede etageareal.
Stk. 4. Anvendes under 25 pct. af bygningens etageareal til afskrivningsberettiget formål, herunder afskrivning efter § 14, stk. 3, kan der dog kun afskrives på bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør mindst 300 kvadratmeter.
Stk. 5. Er den del af bygningens samlede anskaffelsessum, der kan henføres til bolig, fastsat efter § 45, indgår denne del ikke i den del af anskaffelsessummen, der berettiger til afskrivning efter stk. 1. I andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter stk. 1 ikke den del, der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter ejendomsvurderingslovens § 35 kan henføres til ejerboligen. Tilsvarende medregnes etagearealet af denne bygningsdel ikke efter stk. 1.
Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen sælges eller nedrives. Det samme gælder, når en installation omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, sælges, udskiftes eller nedtages endeligt.
Stk. 2. Ophører den skattepligtige med at anvende bygningen eller installationen erhvervsmæssigt, kan bygningen eller installationen ikke afskrives i de indkomstår, hvori sådan anvendelse ikke har fundet sted.
Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller § 15, medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i stk. 2-6, medmindre § 24 finder anvendelse.
Stk. 2. Fortjenesten opgøres for hver bygning eller installation omfattet af § 15, stk. 2, som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. For bygninger som nævnt i § 19 opgøres den gennemsnitlige andel af den samlede anskaffelsessum, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedringer m.v. udgør. Den gennemsnitlige andel kan dog altid fastsættes til mindst det beløb, der kunne være afskrevet, såfremt der var foretaget maksimale afskrivninger på bygningen i den periode, hvor bygningen har været afskrivningsberettiget. Den andel af den samlede salgssum, der skal indgå ved opgørelsen efter 1. pkt. og stk. 3, udgøres af den andel, der er opgjort efter 3. og 4. pkt. Som genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger, på det solgte aktiv.
Stk. 3. Tab opgøres for hver bygning eller installation omfattet af § 15, stk. 2, som forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen.
Stk. 4. For installationer, der er afskrevet efter § 15, stk. 3, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved opgørelsen af den nedskrevne værdi ved salgsårets begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger. Som genvundne afskrivninger beskattes i alt højst de fratrukne afskrivninger.
Stk. 5. Sælges en bygning eller installation ejet af en eller flere personer til et selskab m.v., og har sælgerne bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde på grund af aktiebesiddelse, anden form for ejerskab, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse, kan tab efter stk. 3 eller 4 ikke fradrages. Ved bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse ved ejerskab, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel.
Når en bygning, hvorpå der er afskrevet efter § 14, nedrives, kan der foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget opgøres som bygningens nedskrevne værdi efter § 21, stk. 2, nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger eller materialer m.v. Det samme gælder, når en installation, hvorpå der er afskrevet efter § 15, stk. 2 eller 3, udskiftes eller nedtages endeligt. For installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 15, stk. 3, opgøres fradraget som den del af den nedskrevne værdi efter § 21, stk. 4, nedsat med en eventuel salgssum, som svarer til forholdet mellem de afskrivninger, der i alt er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og de samlede beregnede afskrivninger. Fradrag efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før nedrivningen har ejet bygningen eller installationen og i en periode af mindst samme længde, mens den skattepligtige har ejet bygningen eller installationen, har anvendt den til et afskrivningsberettiget formål.
Stk. 2. Hvis betingelsen i stk. 1, 5. pkt., ikke er opfyldt, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori ejendommen eller den del af ejendommen, hvor bygningen eller installationer var beliggende, sælges. Tabet opgøres som bygningens eller installationens nedskrevne værdi på tidspunktet for nedrivningen nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger, installationer eller materialer m.v.
Hvis der på en bygning eller installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes af den del af anskaffelsessummen, som svarer til forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden. Den værdiforringelse, der er sket som følge af en skade, kan fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. Med hensyn til udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder § 18, stk. 1, anvendelse.
Såfremt en skattepligtig ved en skade på sin ejendom har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse eller ombygning af den skadelidte bygning, anvendes reglerne i stk. 2-11, når
de genopførte bygninger m.v. findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 6, og
genopførelsen m.v. sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, idet fristen for genopførelse dog tidligst udløber med det førstkommende indkomstår efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes til genopførelsen m.v., eller af erstatnings- eller forsikringssummen, såfremt de afholdte udgifter svarer til den modtagne erstatnings- eller forsikringssum.
Stk. 4. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v., større end forsikrings- eller erstatningssummen, kan den skattepligtige ud over de i stk. 3 nævnte afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede bygninger eller installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb foretages efter reglerne i § 18, stk. 1, om afskrivning på ombygnings- og forbedringsudgifter.
Stk. 5. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fragår forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget efter stk. 3. Ved senere salg af bygningen anses beløbet som en foretagen afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger eller tab efter § 21. Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens indtræden, medregnes den overskydende del af forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2.
Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, finder stk. 2-5 anvendelse, såfremt
en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes, eller
skaden har ramt en eller flere erhvervsejendomme, der tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end den skaderamte.
Udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger, som ikke opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, kan afskrives, såfremt bygningen er opført på lejet grund, bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål. Afskrivningen kan fra og med anskaffelsesåret eller året for forbedringen foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen eller forbedringsudgiften. Den årlige afskrivning kan dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum eller over en periode, hvori lejeren er sikret uopsigelighed. Såfremt der ved lejemålets ophør ydes erstatning for bygningerne med et beløb, der er fastsat på forhånd, reduceres afskrivningsgrundlaget med dette beløb.
Stk. 2. For fast ejendom, hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, og som ikke opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Anskaffelsessummen for fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, jf. dog stk. 2, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives over antallet af år indtil det tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan gøres gældende, bortset fra fast ejendom, der anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål. Såfremt ejendommens bygninger opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, skal anskaffelsessummen for bygningerne afskrives efter den nævnte bestemmelse. Afskrivningen efter 1. pkt. sker efter en progressivt stigende skala, der fastsættes af Skatterådet. Hvis der ved hjemfaldet skal ske tilbagebetaling eller ydes erstatning med et på forhånd fastsat beløb, reduceres afskrivningsgrundlaget med beløbet.
Stk. 4. Anvendes en væsentlig del af en ejendom, der omfattes af stk. 1, 2 eller 3, erhvervsmæssigt til andre formål end beboelse, kan der foretages afskrivning på så stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del af ejendommen.
Stk. 5. Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives efter stk. 1, 2 eller 3, behandles og afskrives som de nævnte bygninger.
Stk. 6. Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2 i det indkomstår, hvori lejemålet er ophørt eller nedlæggelsen eller nedrivningen er sket. Der kan heller ikke afskrives i det indkomstår, hvori en nedlæggelsesklausul, nedrivningsklausul eller hjemfaldsforpligtelse opgives. Ligeledes kan der ikke afskrives i det indkomstår, hvori en bygning eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3 sælges.
Stk. 7. Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2, hvis der som følge af, at den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde eller ved lejemål mellem nærtstående, ikke består en reel risiko for opsigelse af lejemålet. Endvidere kan der ikke afskrives ved lejemål, hvor lejemålet er indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i det omfang nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der er part i lejemålet. Bestemmende indflydelse vil altid foreligge, såfremt en eller flere personer på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i et selskab, der er part i lejemålet. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Tilsvarende kan der ikke afskrives, hvis der ikke består en reel risiko for, at en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul vil blive gjort gældende. Der kan ikke afskrives, hvis der ydes erstatning efter vurdering for bygninger eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3, eller hvis lejeren er tillagt en køberet til den lejede grund ved lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår.
Ved ophør af lejemålet eller nedlæggelse af en lejlighed m.v., inden der er foretaget fuld afskrivning af anskaffelsessummen for bygningerne m.v. efter § 25, stk. 1 eller 2, kan det uafskrevne beløb fradrages i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori lejemålet ophører eller nedlæggelsen sker. Dette gælder dog ikke, hvis lejemålet ophører som følge af, at lejeren køber grunden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 21 finder tilsvarende anvendelse ved salg af bygninger og ejendomme, hvorpå der er afskrevet efter § 25, stk. 1-3. Tab kan dog ikke fradrages.
Stk. 3. Nedrives en bygning, der er afskrevet, som følge af, at den er opført på lejet grund, eller der påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, kan der i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivning sker, foretages et nedrivningsfradrag. Fradraget udgør det uafskrevne beløb nedsat med eventuelle salgssummer for materialer m.v. For bygninger omfattet af § 25, stk. 4, beregnes det uafskrevne beløb på grundlag af den gennemsnitlige andel af anskaffelsessummen, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedring udgør.
Drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
Udgifter afholdt til opførelse af dræningsanlæg og jordfaste dele af markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter afskrives med indtil 20 pct. årligt i den skattepligtige indkomst fra og med det indkomstår, hvori anlægget er færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt. Det er en betingelse, at anlægget og den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme ejer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afholdes udgiften til opførelse af et dræningsanlæg eller jordfaste dele af et markvandingsanlæg af forpagteren af den bedrift, som anlægget skal tjene, kan forpagteren afskrive udgiften efter reglerne i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. Ved salg af den ejendom, hvor anlægget findes, inden udgiften er afskrevet fuldt ud, indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.
Stk. 4. Ved ophør af forpagtningsaftalen, inden forpagteren har afskrevet udgiften fuldt ud, indtræder ejeren i forpagterens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen. I tilfælde, hvor der er sket videreforpagtning fra en forpagter til en anden forpagter, indtræder den anden forpagter i den første forpagters skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.
Forskudsafskrivning kan foretages efter reglerne i dette kapitel på driftsmidler og skibe, der udelukkende skal benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives efter kapitel 2.
Stk. 2. Forskudsafskrivning på driftsmidler kan alene foretages, når den skattepligtige senest den 3. oktober 2000 har indgået bindende aftale om levering af driftsmidler, eller når den skattepligtige senest den 3. oktober 2000 har planlagt fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed.
Stk. 3. Der kan ikke foretages forskudsafskrivninger på aktiver, som er omfattet af §§ 5 B og 5 C.
den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om levering af driftsmidlerne eller bygning af skibet eller har planlagt at fremstille dem i egen virksomhed,
levering eller færdiggørelse af driftsmidlerne eller skibene ifølge aftalen eller planerne tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret og
den samlede aftalte anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal fremstilles i egen virksomhed, den beregnede anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår overstiger et grundbeløb på 1.406.800 kr. (2010-niveau).
Stk. 2. Tilkommer retten til afskrivning på aktiverne flere skattepligtige, kan den enkelte skattepligtige kun forskudsafskrive, hvis den enkeltes andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår overstiger grundbeløbet efter stk. 1, nr. 3. Skal aktiverne benyttes i forskellige virksomheder, kan den skattepligtige kun forskudsafskrive, når anskaffelsessummen for aktiverne for hver enkelt virksomhed overstiger grundbeløbet.
Forskudsafskrivning kan første gang foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for bestillings- eller planlægningsåret og sidste gang ved indkomstopgørelsen for det tredje indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan dog tidligst forskudsafskrive på driftsmidler og skibe, der erhverves med henblik på udlejning, eller som ved indgåelse af bindende aftale om levering er udlejet, i året efter det indkomstår, hvori bestilling eller planlægning er sket. Told- og skatteforvaltningen kan efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 2. pkt. ikke skal finde anvendelse.
Stk. 2. Forskudsafskrivning kan kun foretages på aktiver, der ved indkomstårets udløb endnu ikke opfylder betingelserne i § 3 for at kunne afskrives.
Forskudsafskrivning foretages på grundlag af den del af den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, der overstiger grundbeløbet efter § 29, stk. 1, nr. 3 (forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det omfang, anskaffelsessummen kan afskrives efter denne lov. Eventuelle senere prisstigninger indgår ikke i forskudsafskrivningsgrundlaget.
Stk. 2. Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 15 pct. årligt af forskudsafskrivningsgrundlaget. Forskudsafskrivningen kan dog i alt højst udgøre 30 pct. af det nævnte grundlag.
Når driftsmidler eller skibe, hvorpå der er forskudsafskrevet, bliver afskrivningsberettigede efter § 5, fragår aktivernes faktiske anskaffelsessum i den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, efterhånden som aktiverne anskaffes. Anskaffelsessummen fragår først i grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1, nr. 3. Herefter fragår den overskydende del af anskaffelsessummen i forskudsafskrivningsgrundlaget, jf. § 31, stk. 1. Der kan i det enkelte indkomstår alene forskudsafskrives på den del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer ved indkomstårets udløb.
I det omfang et aktivs anskaffelsessum efter bestemmelsen i § 32 fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, opgøres de forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet. Forskudsafskrivningerne for det enkelte aktiv beregnes ved at gange den samlede forskudsafskrivningsprocent med den del af den faktiske anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget. Såfremt flere aktiver bliver afskrivningsberettigede i samme indkomstår, fordeles den del af den faktiske anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt på aktiverne.
Stk. 2. De forskudsafskrivninger, der efter stk. 1 er foretaget på det enkelte aktiv, fratrækkes i aktivets afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Den resterende anskaffelsessum behandles efter reglerne i § 5, stk. 1-3.
Opfyldes forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke, forhøjes den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori dette viser sig, dog senest ved udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Forhøjelsen foretages med tillæg efter reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Såfremt der ved udløbet af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist resterer en del af eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31, stk. 1, ganges for hvert enkelt forskudsafskrivningsår det resterende forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningssats, der er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår. Hvert af de fremkomne beløb tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af vedkommende forskudsafskrivningsår og indtil udløbet af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist. Forhøjelsen med tillæg udgør summen af de nævnte beløb.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende for aktiver, der omfattes af skattepligt her i landet, når denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en person eller et selskab m.v., som er fuldt skattepligtig i Danmark, efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette med ophør af skattepligt.
Såfremt den skattepligtige dør eller går konkurs og der resterer en del af eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31, stk. 1, forhøjes den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori der er forskudsafskrevet, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Forhøjelsen beregnes for hvert enkelt forskudsafskrivningsår som den resterende del af forskudsafskrivningsgrundlaget ganget med den forskudsafskrivningssats, der er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår med tillæg af 5 pct. for hvert år fra forskudsafskrivningsårets udløb til udløbet af døds- eller konkursåret.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes tilsvarende for en virksomhed, der ophører eller sælges.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, eller § 45, stk. 1, eller en længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 1.
Fristen for forhøjelse af den skattepligtige indkomst efter § 34 kan efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen forlænges med indtil 3 år, hvis aktiverne ikke er blevet afskrivningsberettigede inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret, når forsinkelsen skyldes tekniske forhold eller leverandørens konkurs og den skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge forsinkelsen eller forsinkelsen skyldes told- og skatteforvaltningens eller andre myndigheders egne forhold.
På ejendomme med forekomster af grus, ler, kalk m.v. kan ejeren afskrive den værdiforringelse af ejendommen, der sker som følge af udnyttelsen af disse forekomster. Værdiforringelsen udgør den del af anskaffelsessummen, der kan henføres til forekomsterne. Afskrivningen sker i takt med værdiforringelsen.
Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse, afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over lejeperioden. Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side i en forud fastsat periode, kan den årlige afskrivning ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over uopsigelighedsperioden. Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side uden tidsmæssig begrænsning, kan der afskrives med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 2. Ved lejemål, hvor der som følge af, at den ene part har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde eller ved lejemål mellem nærtstående, ikke er en reel risiko for opsigelse, kan der ikke afskrives. Endvidere kan der ikke afskrives ved lejemål, hvor lejemålet er indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i det omfang nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der er part i lejemålet. Bestemmende indflydelse vil altid foreligge, såfremt en eller flere personer på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i et selskab, der er part i lejemålet. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Der kan ligeledes ikke afskrives, hvis lejeren er tillagt en køberet til de lejede lokaler ved lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår. Er lokalerne efter deres anvendelse omfattet af § 14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 3. Der kan ikke afskrives i det indkomstår, hvori lejemålet er ophørt.
Stk. 4. I tilfælde af nedrivning, inden udgifterne er afskrevet fuldt ud, kan restbeløbet fradrages i nedrivningsåret. Dette gælder dog ikke for lejemål omfattet af stk. 2.
Stk. 5. Hvis lejer erhverver den bygning, hvori de lejede lokaler befinder sig, kan et uafskrevet restbeløb på udgifter til ombygning af lejede lokaler, der ikke indgår i købesummen for bygningen, tillægges anskaffelsessummen for bygningen og afskrives sammen med denne med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 6. Ved afståelse af lejede lokaler medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.
Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. Det gælder dog ikke goodwill, der er erhvervet fra et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18.
Stk. 2. Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. Anskaffelsessummen for bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter afskrives dog med lige store årlige beløb over rettighedsperioden. Er overdragelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 7, kan erhververen ikke afskrive efter 1. pkt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.
Stk. 3. Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller lignende, vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget ydes én gang for alle, samt vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, afskrives i yderens skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. Udgør ydelser af denne art tilsammen mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår.
Stk. 4. Der kan ikke foretages afskrivning i det indkomstår, hvori et aktiv som nævnt i stk. 1 og 2 sælges eller opgives.
Stk. 5. Ved overdragelse mellem en person og et selskab m.v. eller mellem selskaber m.v. indbyrdes, hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, nedsættes erhververens afskrivningsgrundlag efter stk. 1 med et beløb svarende til den ikkeafskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum. Ved bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse ved ejerskab, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote, der giver ret til at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, og som kun kan bruges én gang (en engangskvote), fradrages i det indkomstår, hvori kvoten er anvendt i produktionen. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af engangskvoter, der er anvendt i produktionen.
Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en engangskvote eller en andel heraf medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber uden at være anvendt i produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Stk. 3. Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 og 2 sættes til nul for en engangskvote eller en andel heraf, der er tildelt vederlagsfrit. Anskaffelsessummen for en købt engangskvote eller en andel heraf sættes til købssummen.
Stk. 4. Afståelsessummen som nævnt i stk. 2 sættes til nul for en engangskvote eller en andel heraf, der er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en engangskvote eller en andel heraf, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes til nul.
Stk. 5. Hvis en skattepligtig ejer engangskvoter eller andele af engangskvoter med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.
Stk. 6. Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, er ikke omfattet af stk. 1-5.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote, der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede perioder at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, pr. periode (en løbende kvote), fra og med det indkomstår, hvori der er indgået aftale om overdragelsen (aftaleåret), afskrives med indtil 1/7 årligt. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter.
Stk. 2. Ved erhvervelse af en løbende kvote, hvor den periode, som kvoten kan udnyttes i, på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i stk. 1, med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den periode, som kvoten kan udnyttes i, regnet fra og med aftaleåret. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter.
Stk. 3. Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en løbende kvote eller en andel af en løbende kvote medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi opgøres som anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.
Stk. 4. Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1-3 sættes til nul for en løbende kvote eller en andel af en løbende kvote, der er tildelt vederlagsfrit.
Stk. 5. Afståelsessummen som nævnt i stk. 3 sættes til nul for en løbende kvote eller en andel af en løbende kvote, der er udløbet.
Stk. 6. Hvis en skattepligtig ejer løbende kvoter eller andele af løbende kvoter med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.
Stk. 7. Mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer er ikke omfattet af stk. 1-6. Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, er heller ikke omfattet af stk. 1-6.
Anskaffelsessummen ved erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter EU-landbrugsstøtteordningen skal indgå på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige.
Stk. 2. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal tillige indgå anskaffelsessummen og afståelsessummen for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere. Hvis der ved afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet eller tildelt inden den 1. januar 2005, ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven skal ske regulering af anskaffelsessummen for en fast ejendom med henholdsvis anskaffelses- og afståelsessummen for mælkekvoten, skal mælkekvotens anskaffelses- og afståelsessum i stedet indgå på den i stk. 1 nævnte saldo i det indkomstår, hvori den pågældende mælkekvote afstås. Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af mælkekvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges. Reglerne i 2. og 3. pkt. finder kun anvendelse for mælkekvoter, hvis mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere.
Stk. 3. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal også indgå anskaffelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere. Hvis anskaffelsessummen ikke er opgjort særskilt for leveringsrettigheder, som den skattepligtige ejer den 4. oktober 2006, benyttes i stedet enten en anskaffelsessum, som fastsættes skønsmæssigt på grundlag af den samlede anskaffelsessum for leveringsrettigheden og jorden eller ejendommen, eller en værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal også indgå afståelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige afstår den 4. oktober 2006 eller senere.
Stk. 4. Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed som nævnt i stk. 1, en vederlagsfrit tildelt mælkekvote som nævnt i stk. 2 og en vederlagsfrit tildelt leveringsrettighed for sukkerroer som nævnt i stk. 3 indgår på saldoen med værdien nul. Hvis en forpagter overdrager en betalingsrettighed vederlagsfrit til bortforpagteren efter reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, indgår værdien heraf på forpagterens saldo med en afståelsessum på nul og på bortforpagterens saldo med en anskaffelsessum på nul. Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer omfattet af stk. 1-3, der er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på nul.
Stk. 5. Saldoværdien opgøres ved udgangen af indkomståret. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og fradrag af afståelsessummer, der i indkomstårets løb er indgået på saldoen efter reglerne i stk. 1-4. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør tidligere indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter reglerne i stk. 6-11.
En betalingsrettighed, mælkekvote eller leveringsrettighed for sukkerroer, der bliver omfattet af skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, indgår på saldoen som nævnt i § 40 C med en anskaffelsessum, der opgøres til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når en person eller et selskab m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv i stedet for at afskrives efter § 40, stk. 2, fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. Det samme gælder for udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder.
Stk. 2. Sælges knowhow eller patentrettigheder eller licens- eller brugsrettigheder hertil i tilfælde, hvor anskaffelsesudgiften efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.
Udgifter afholdt til ombygning og forbedring i eksisterende bygninger i landbrugsejendomme af værelser, der anvendes til udlejning til turister, kan afskrives med indtil 20 pct. årligt efter stk. 2-5. Afholdes udgiften af en forpagter, kan forpagteren afskrive med indtil 20 pct. årligt efter stk. 2-5.
Stk. 2. Udgør udgiften et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-niveau) eller derunder, kan den skattepligtige vælge at fradrage (straksafskrive) hele udgiften i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften afholdes.
Stk. 3. Afskrivning kan kun foretages, såfremt udlejningen er afgiftspligtig efter merværdiafgiftsloven.
Stk. 4. Afskrivningerne kan ikke overstige årets skattepligtige indtægter fra udlejningen.
Stk. 5. Ved afståelse af værelser som nævnt i stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til ombygning og forbedring med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger. Som genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.
Afgifter, der afholdes i anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden, herunder anlæg, der tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller støjulemper, afskrives med indtil 20 pct. årligt.
Stk. 2. Udgør tilslutningsafgiften et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-niveau) eller derunder, kan den skattepligtige vælge at fradrage (straksafskrive) hele afgiften i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori afgiften afholdes.
Stk. 3. Tilslutningsafgiften anses for afholdt efter stk. 1 og 2, når den er forfalden til betaling.
Stk. 4. I tilfælde af, at det aktiv, som er blevet tilsluttet anlægget, sælges, inden afgiften er afskrevet fuldt ud, kan den skattepligtige fradrage restbeløbet i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori salget sker.
Stk. 5. Afgifter, der er afskrevet efter stk. 1 eller 2, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved et salg, der omfatter tilslutningen til anlægget.
Stk. 6. Anses en del af en afståelsessum som betaling for værdien af tilslutning som nævnt i stk. 1 skal denne del medregnes til afståelsessummen for det aktiv, der er blevet tilsluttet anlægget, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.
Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvis er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:
Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier.
Tilskud, der er ydet efter lov om Hav- og Fiskerifonden. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
Tilskud, der er ydet efter fiskeriudviklingsloven. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
Tilskud fra EU's strukturfonde under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse og under målet om europæisk territorialt samarbejde samt tilhørende national medfinansiering.
Tilskud, der er ydet efter lov om Landdistriktsfonden.
Tilskud, der er ydet efter landdistriktsloven.
Tilskud, der er ydet til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugsprodukter (strukturprojekter) efter lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-ordningen) efter lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver kan uanset reglerne i denne lov straksafskrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det omfang udgiften er betalt ved tilskud som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. De straksafskrivninger, der er foretaget efter stk. 2, behandles som afskrivninger.
Stk. 4. Når der er foretaget straksafskrivning på anskaffelsessummen for et aktiv efter stk. 2, kan afskrivning på dette aktiv kun foretages på anskaffelsessummen med fradrag af det straksafskrevne beløb.
Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og bortset fra den del af en bygning, der anvendes til beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning. Det er en betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser. Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber, som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Stk. 2. Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter stk. 1.
Stk. 3. Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra Akademiraadet.
Stk. 4. Udgifterne til kunstnerisk udsmykning afskrives særskilt for den enkelte kunstneriske udsmykning.
Stk. 5. Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes fra den bygning, den er indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt., sidestilles dette med salg efter stk. 9.
Stk. 6. Afskrivninger kan ikke foretages i det indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning sælges, nedrives eller bortskaffes på anden vis. Ophører bygningen, den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt., med udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt, bortfalder afskrivningsretten, fra og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige benyttelse ophører.
Stk. 7. Hvis der sker en skade på den kunstneriske udsmykning, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, reguleres afskrivningen af den kunstneriske udsmykning efter reglerne i § 23.
Stk. 8. Såfremt den skattepligtige ved en skade på den kunstneriske udsmykning har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse af den kunstneriske udsmykning anvendes reglerne i § 24, stk. 1-5.
Stk. 9. Fortjeneste eller tab ved salg af den kunstneriske udsmykning medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3 og 5. Nedrivning af bygningen, hvor den kunstneriske udsmykning indgår, og ophør med udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bygningen samt andre former for ophør af den kunstneriske udsmykning sidestilles med salg efter 1. pkt.
Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og bortset fra den del af en bygning, der anvendes til beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan afskrives efter reglerne i kapitel 2. Dog finder reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe i §§ 11-13 ikke anvendelse. Udgifterne skal endvidere afskrives på en særskilt saldo. Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber, som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Stk. 2. Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter stk. 1.
Stk. 3. Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra Akademiraadet.
Stk. 4. Ophører bygningen, hvori den kunstneriske udsmykning er ophængt eller opstillet, med at være anvendt erhvervsmæssigt, anses den kunstneriske udsmykning for at være solgt.
Sælges eller opgives retten i henhold til en kontrakt om levering af et skib eller et andet driftsmiddel, der udelukkende eller delvis skal benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der, når betingelserne for afskrivning er opfyldt, kan afskrives efter kapitel 2, medregnes fortjeneste eller tab herved ved opgørelsen af sælgerens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget sker. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen for retten i henhold til kontrakten og anskaffelsessummen for denne. Fortjeneste eller tab opgøres uden hensyn til eventuel forskudsafskrivning på skibet eller driftsmidlet.
Stk. 2. Sælges et skib eller et andet driftsmiddel, der udelukkende eller delvis skal benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der, når betingelserne for afskrivning er opfyldt, kan afskrives efter kapitel 2, men som endnu ikke er færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften af sælgerens virksomhed, medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af sælgerens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget sker. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer. Fortjeneste eller tab opgøres uden hensyn til eventuel forskudsafskrivning på skibet eller driftsmidlet.
Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum m.v. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.
Stk. 2. Ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund, bolig, kvote, betalingsrettighed eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver.
Stk. 3. Såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og køber.
Stk. 4. Ved enhver ændring af sælgers salgssum for et aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers salgssum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende.
Erhvervelse og afståelse af aktiver ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller salgssum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller salgssum det pågældende aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler herom indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.
Ved salg af aktiver omfattet af denne lov medregnes fortjeneste eller tab fuldt ud i den skattepligtige indkomst i salgsåret i tilfælde, hvor aktiverne hører til den skattepligtiges næringsvej. Beskatningen sker efter statsskattelovens § 5, litra a.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, formindskes saldoværdien for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler eller skibe med den del af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som vedrører det solgte aktiv. Denne del af saldoen beregnes ved, at anskaffelsessummen afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt i de enkelte indkomstår.
Anskaffes aktiver, der er afskrivningsberettigede efter denne lov, til brug for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, kan afskrivning påbegyndes før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen tager sigte. Medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab kræves dog tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
En skattepligtig, der har afskrevet efter denne lov, kan ændre den oplysning om afskrivningssatsen, der skal gives til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, når meddelelse herom er indgivet til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13.
Stk. 2. Ændring af den oplysning om afskrivningssatsen, der skal gives til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, efter udløbet af fristen i stk. 1 kræver tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen efter 1. pkt.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3-8.
Stk. 2. Lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, ophæves med virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3, 4 og 6.
Stk. 3. På nybygninger, anlæg og installationer som nævnt i afsnit IV A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, kan der ikke foretages forskudsafskrivning efter nævnte lov, når den bindende aftale om opførelse af aktivet indgås den 2. juni 1998 eller senere, eller når planlægning af fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed foretages den 2. juni 1998 eller senere.
Stk. 4. For bindende aftaler om levering af skibe, maskiner, inventar og lignende driftsmidler, nybygninger, anlæg og installationer eller for planlægning af fremstilling af maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt nybygninger, anlæg og installationer i egen virksomhed, finder § 14 og afsnit IV A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, dog fortsat anvendelse i indkomståret 1999 og senere indkomstår, når den bindende aftale er indgået eller planlægningen er foretaget i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, jf. dog stk. 3. Det gælder dog ikke reguleringer efter den tidligere afskrivningslovs § 29 P, stk. 8, for så vidt angår reguleringer vedrørende indkomståret 1998 og senere indkomstår. I det indkomstår, hvori der sker levering eller færdigfremstilling af et aktiv, hvorpå der er foretaget forskudsafskrivninger efter reglerne i 1. pkt., fragår de foretagne forskudsafskrivninger i aktivets afskrivningsberettigede anskaffelsessum efter reglerne i § 5, stk. 1-3, for driftsmidler og skibe, og efter reglerne i § 17 for bygninger og installationer.
Stk. 5. § 45, stk. 1, 3. pkt., har virkning for overdragelser, der foretages den 1. januar 1999 eller senere, udlodninger fra dødsboer, der foretages den 1. januar 1999 eller senere eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæringen er indgivet den 1. januar 1999 eller senere. Bestemmelsen kan dog anvendes ved overdragelser i perioden fra og med den 2. juni 1998 til den 1. januar 1999, hvis reglerne fører til en lavere beskatning end efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningens kompetence efter § 51 omfatter tillige ansøgninger vedrørende indkomstår forud for 1999 efter § 34 i den tidligere afskrivningslov, som indgives den 1. januar 2000 eller senere.
Stk. 7. § 52 har virkning for meddelelser og anmodninger om efterfølgende afskrivninger, der indgives den 1. januar 1999 eller senere, og § 30, stk. 3, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, ophæves med virkning fra samme dato.
På bygninger, der i indkomståret 1998 er omfattet af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra a, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 1999 overskrider eller er over 60, kan afskrivning for indkomståret 1999 kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Hvis summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 2000 overskrider eller er over 60, kan afskrivning for indkomståret 2000 ligeledes kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Tilsvarende gælder for bygninger omfattet af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra b, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 1999 eller 2000 overskrider eller er over 40.
Samtlige afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger, der efter de hidtil gældende regler er foretaget for indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, indgår ved opgørelsen af foretagne afskrivninger efter denne lov. Afskrivninger som nævnt i 1. pkt., jf. dog stk. 3, medregnes ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter denne lov.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 21 og 22 finder endvidere anvendelse på bygninger og installationer, hvorpå der efter afsnit IV i den tidligere afskrivningslov eller statsskattelovens § 6, litra a, er foretaget skattemæssig afskrivning.
Stk. 3. For bygninger og installationer, der er anskaffet i perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, og for udgifter til ombygning og forbedring af bygninger og installationer, der er afholdt i perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, opgøres de foretagne afskrivninger som de til og med indkomståret 1990 foretagne afskrivninger pristalsreguleret til og med indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med virkning for indkomståret 1991 og senere indkomstår.
Den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil gældende § 12 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, overføres til den i § 5 nævnte samlede saldo for driftsmidler og skibe ved begyndelsen af indkomståret 1999. Tilsvarende gælder for den særskilte afskrivningssaldo for dok- og beddingsanlæg ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil gældende § 29 D i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996.
Bestemmelserne i § 25, stk. 1-3, afskærer ikke adgangen til at afskrive på bygning eller fast ejendom anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, herunder bygning og fast ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig for ejeren, når der har kunnet afskrives herpå efter de hidtil gældende regler, jf. § 29 C, stk. 1-3, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, samt statsskattelovens § 6, litra a.
Stk. 2. Medfører salg af en ejendom eller bygning, hvorpå der hidtil har kunnet afskrives, jf. stk. 1, at der ikke længere kan afskrives på ejendommen eller bygningen, fordi denne anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål, jf. § 25, stk. 1-3, kan et eventuelt tab ved salget uanset bestemmelsen i § 26, stk. 2, fradrages i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Tabet opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb.
Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer, som er afholdt, men ikke fradraget i den skattepligtige indkomst i indkomståret 1998 eller et tidligere indkomstår, kan fradrages, i det omfang årets udgift ikke overstiger 5 pct. af det i stk. 2 anførte beregningsgrundlag. Fradraget kan foretages, når ombygningen eller forbedringen er fuldført og tages i brug til et afskrivningsberettiget formål. Fradraget kan dog ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.
Stk. 2. Er udgiften til ombygning eller forbedring afholdt på en bygning m.v., der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet før denne dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af ejendomsværdien, der kan henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v. Ved opgørelsen benyttes ejendomsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, hvori udgiften eller forbedringen afholdes. I tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, benyttes handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, hvori udgiften eller forbedringen afholdes.1)
Stk. 3. Udgifter, der i medfør af bestemmelsen i stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for ombygnings- eller forbedringsåret, indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.
Bestemmelsen i § 27 afskærer ikke adgangen til at afskrive på dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, og hvorpå der har kunnet afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 29 S, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og på jordfaste dele af markvandingsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, og hvorpå der har kunnet afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 18, stk. 1, litra c, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, eller statsskattelovens § 6, litra a.
Uanset § 40 kan aktiver, der er erhvervet før den 1. januar 1998, og godtgørelser og vederlag, hvor pligten til at udrede de omhandlede ydelser er indtrådt før den 1. januar 1998, kun afskrives med indtil 10 pct. årligt. Ved erhvervelse før den 1. januar 1998 af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er mindre end 10 år, afskrives med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode.
Stk. 2. Stk. 1 gælder for goodwill, der er afskrivningsberettiget efter den hidtil gældende bestemmelse i ligningslovens § 16 F som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.
Uanset § 45 skal der ikke ske kontantomregning af anskaffelsessummen m.v. for aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, når anskaffelsessummen efter de hidtil gældende regler ikke skulle kontantomregnes.
Salgssummer vedrørende miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere afskrivningslovs § 3 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, behandles efter reglerne i denne lovs § 6, stk. 2.
Stk. 2. Udgifter til miljøforbedrende anlæg i landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere afskrivningslovs § 21 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, medregnes i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med salg opgøres efter reglerne i denne lovs § 21. Udgifterne indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.
For aktiver, der er anskaffet før den 12. maj 1989 til erhvervsmæssig udlejning, og som hidtil har været omfattet af reglerne i afsnit V A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 12. december 1988, finder bestemmelserne i det nævnte afsnit fortsat anvendelse i stedet for reglerne i kapitel 2-4.
Stk. 2. Overfører en skattepligtig driftsmidler eller skibe, der er omfattet af afsnit V A i den i stk. 1 nævnte lov, til afskrivningsberettiget benyttelse efter kapitel 2 eller til udelukkende privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med salg og køb af driftsmidlerne eller skibene.
Stk. 3. Som salgssum og købesum anvendes handelsværdien på overførselstidspunktet.
§ 58 A, stk. 2, 3. pkt., har i denne affattelse virkning fra og med året efter det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første gang foreligger en ny vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 for den pågældende ejendomstype, jf. § 13, stk. 5, i lov nr. 1729 af 17. december 2018.
§ 58 A, stk. 2, 3. pkt., har i denne affattelse virkning fra og med året efter det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første gang foreligger en ny vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 for den pågældende ejendomstype, jf. § 13, stk. 5, i lov nr. 1729 af 17. december 2018.
Stk. 4.
Stk. 6. Ved salg af en bygning, hvorpå den skattepligtige før erhvervelsen af bygningen har afskrevet efter reglerne i § 39, medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjeneste eller tab tillige den del af de afholdte udgifter til ombygning af lejede lokaler, der svarer til de i lejeperioden foretagne afskrivninger. Ved opgørelsen af samtlige foretagne afskrivninger medregnes de efter § 39, stk. 1 og 2, foretagne afskrivninger.
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 6 gælder dog kun, såfremt den skattepligtige inden for fristerne efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, foretager genopførelse for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.
Stk. 8. Overstiger de samlede udgifter ved en genopførelse på en anden ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte bygninger fandtes, erstatnings- eller forsikringssummen, tillægges det overskydende beløb afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning m.v. Sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles det overskydende beløb til afskrivningsgrundlagene for de genopførte bygninger m.v. efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse af de enkelte bygninger m.v.
Stk. 9. Ved genopførelse af bygninger m.v. på en anden ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes, overføres den del af afskrivningsgrundlaget for og de foretagne afskrivninger på bygninger m.v. på den skaderamte ejendom, der kan henføres til det skaderamte. Sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles den del af afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger, der kan henføres til det skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse af de enkelte bygninger m.v.
Stk. 10. Ved anvendelse af reglerne i stk. 2-9, skal reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10 samtidig anvendes.
Stk. 11. Finder genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden for de i stk. 1 og 2 nævnte frister, skal de genvundne afskrivninger, jf. § 21, med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori de genvundne afskrivninger konstateres, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori genopførelsen senest skulle være sket, medregnes i den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.
Stk. 6. Ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger. Er aftalen om salg eller opgivelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 6, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen giver efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Der kan i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter påkrav. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.
Stk. 8. Godtgørelser og vederlag omfattet af stk. 3 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 6. Er saldoværdien positiv ved indkomstårets udgang, kan beløbet hverken fradrages eller afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 7. Er saldoværdien negativ ved indkomstårets udgang, indtægtsføres et positivt beløb lig den negative saldo, hvorpå saldoen sættes til nul. Det indtægtsførte beløb som nævnt i 1. pkt. medregnes ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige indkomst.
Stk. 8. Hvis der opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven fremkommer et fradragsberettiget tab ved afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, modregnes summen af et indtægtsført beløb for det indkomstår, hvori ejendommen sælges, og de foregående indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i stk. 7 i tabet på ejendommen, i det omfang summen kan rummes i tabet på ejendommen. Skatteværdien, der beregnes med 25 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen efter reglerne i 1. pkt., anses for indbetalt acontoskat vedrørende det indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, jf. stk. 9 og 10.
Stk. 9. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, fradrages beløb, der anses for indbetalt acontoskat efter stk. 8, i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel restskat m.v. Et herefter resterende beløb, som ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant, jf. dog stk. 10.
Stk. 10. Overdrages ejendommen efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C eller dødsboskattelovens § 39, skal et resterende beløb, der anses for indbetalt acontoskat efter stk. 8, fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige var gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen. Beløb, der anses for indbetalt acontoskat, og som herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.
Stk. 11. I det indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller udløber (afståelsesåret), medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen for de aktiver, der er afstået i afståelsesåret, og på den anden side saldoværdien ved afståelsesårets begyndelse med tillæg af beløb, der i afståelsesåret er anvendt til nyanskaffelser af betalingsrettigheder og mælkekvoter.
Stk. 12. Hvis en skattepligtig ejer mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet inden den 1. januar 2005 og mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet den 1. januar 2005 eller senere, anses de først erhvervede kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.
Stk. 10. Ved køb af en kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter stk. 1, kan køber afskrive på anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter denne bestemmelse, såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den bygning, den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt.
Stk. 8. Med virkning for perioden fra den 1. juli 1998 til udløbet af indkomståret 1998, jf. stk. 2, ændres i § 18, stk. 1, litra b, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, "plejehjem, der omfattes af kapitel 16 i lov om social bistand," til: "døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid,".
Bestemmelsen er en kort indledningsbestemmelse, der i et vist omfang erstatter den gældende lovs § 1, stk. 1.
I den gældende lovs § 1, stk. 1, nævnes de aktiver, som loven omfatter, nemlig driftsmidler og skibe, der benyttes
erhvervsmæssigt, bygninger og dræningsanlæg.
Med de foreslåede regler udvides afskrivningslovens område væsentligt, således at der i loven vil blive hjemmel til afskrivning på
visse andre udgifter, der tidligere er blevet afskrevet med hjemmel uden for afskrivningsloven, f.eks. immaterielle aktiver og
afskrivning på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler. Det er derfor ikke fundet hensigtsmæssigt i
lovforslagets § 1 at opregne alle de afskrivningsberettigede aktiver, som det er tilfældet i den gældende lovs § 1.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes samtidig en fortsat grundlæggende betingelse for adgangen til at foretage skattemæssig
afskrivning, nemlig kravet om erhvervsmæssig benyttelse. Der kan således alene afskrives på et aktiv, når dette benyttes
erhvervsmæssigt. Dette fremgår allerede af den gældende lovs § 1, dog kun for så vidt angår driftsmidler og skibe. Med den
foreslåede bestemmelse understreges det, at den erhvervsmæssige benyttelse er et krav, der stilles til alle typer aktiver. Dette
indebærer dog ikke, at der ændres ved adgangen til at afskrive på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og bygninger m.v.
Betingelsen om erhvervsmæssig benyttelse gælder, medmindre andet særskilt er fastsat. For så vidt angår afskrivning på
immaterielle aktiver omfattet af lovforslagets § 40 og § 41, fraviges betingelsen om aktuel erhvervsmæssig benyttelse, idet
bestemmelserne i lighed med de gældende regler i ligningslovens §§ 8 L, 16 E og 16 F, giver adgang til afskrivning allerede i
aftaleåret.
Uanset at det ikke fremgår udtrykkeligt af den gældende afskrivningslov, har det været forudsat, at retten til at afskrive
tilkommer ejeren af aktivet, dog bortset fra edb-software. Dette gælder fortsat.
For visse typer aktiver bliver der med lovforslaget imidlertid ikke tale om, at afskrivningsretten tilkommer ejeren af selve
aktivet, men derimod indehaveren af en begrænset rettighed over aktivet. Dette gælder særligt afskrivning på visse af de
immaterielle aktiver m.v., der er hjemlet i det foreslåede kapitel 5 om andre afskrivninger. For så vidt angår adgangen til
afskrivning på edb-software, er det med forslaget tydeliggjort, at indehaveren af en tidsubegrænset brugsret til edb-software kan
afskrive, jf. omtalen nedenfor i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2.
Den gældende lovs § 1, stk. 1, 2. pkt., bestemmer, at lovens regler desuden gælder, hvor aktiverne benyttes til forsøgs- eller
forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv. Det er med forslaget ikke fundet nødvendigt med en særskilt
bestemmelse herfor, idet betingelsen om erhvervsmæssig benyttelse må anses for opfyldt, når der foreligger forsøgs- eller
forskningsvirksomhed, der er knyttet til den skattepligtiges erhverv.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 1, stk. 2, om aktiver, der benyttes til erhvervsmæssig udlejning, og som er anskaffet før den
12. maj 1989, er med forslaget flyttet til kapitlet om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser som § 67.
Kapitel 2
Driftsmidler og skibe
Kapitlet indeholder regler om afskrivning på driftsmidler og skibe og svarer i et vist omfang til den gældende lovs afsnit I -
III.
Ved lovforslaget er reglen i den gældende lovs § 2 A om afskrivning på særskilt saldo for udelukkende erhvervsmæssigt anvendte
driftsmidler anskaffet af virksomheder beliggende i erhvervszone flyttet til kapitlet om ikrafttrædelses- og overgangsregler som §
62. Den gældende lovs § 3 A om fuldt fradrag for udgifter til miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v. er udgået, da reglen
alene gælder anskaffelse i tidsrummet fra den 1. december 1985 til den 30. september 1995. Reglen i den gældende lovs § 7 om
anskaffelsesbegrebet er med forslaget erstattet af den generelle bestemmelse i den foreslåede § 3.
De særlige regler om forskudsafskrivning på skibe, der findes i den gældende lovs afsnit III i §§ 14 - 17, er ved lovforslaget
harmoniseret med reglerne for forskudsafskrivning på driftsmidler, der findes i den gældende lovs afsnit IV A. Bestemmelser om
forskudsafskrivning på både driftsmidler og skibe findes herefter i det foreslåede kapitel 4.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke som den gældende lov et særskilt kapitel om afskrivning på skibe. Skibe er således medtaget
i lovforslagets kapitel 2 sammen med driftsmidler.
Det foreslåede kapitel 2 er, efter underafsnittet med de generelle fælles bestemmelser om afskrivning i de foreslåede §§ 2 - 4,
inddelt i to yderligere underafsnit.
Et underafsnit vedrører driftsmidler og skibe, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og svarer således til den gældende lovs
afsnit I, dog med den tilføjelse, at underafsnittet efter forslaget også omfatter erhvervsmæssigt benyttede skibe. Yderligere er i
underafsnittet som § 10 medtaget en bestemmelse om afskrivning på dok- og beddingsanlæg. En lignende bestemmelse findes i den
gældende lovs § 29 D.
Det sidste underafsnit indeholder bestemmelser om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe og svarer til den
gældende lovs afsnit II.
Af bestemmelsens stk. 1 fremgår, at maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i kapitel 2,
såfremt de benyttes udelukkende eller delvis erhvervsmæssigt.
Den foreslåede bestemmelses stk. 2 fastsætter, at udgift til anskaffelse af edb-software ligeledes afskrives efter reglerne i
kapitel 2, uanset om der alene er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i medfør af en softwarelicensaftale
eller lignende. Den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 2, om afskrivning på udgifter til anskaffelse af immaterielle aktiver
finder således ikke anvendelse i forhold til anskaffelse af retten til edb-programmer.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal sammenholdes med den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 4, hvorefter hele
anskaffelsessummen for edb-software kan vælges fradraget (straksafskrevet) i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret.
Sidstnævnte foreslåede bestemmelse svarer således til, at der efter den gældende afskrivningslovs § 3, stk. 1, er adgang til at
straksafskrive bl.a. anskaffelsessummen for edb-software.
Software er den overordnede betegnelse for den information, der indgår i og styrer et edb-system, herunder programmer og data, der
anvendes af det pågældende system, og som ikke er en del af edb-systemets maskinel.
Efter bestemmelsen behandles edb-software efter reglerne i kapitel 2, uanset om den skattepligtige alene får licens eller lignende
tidsubegrænset rettighed til anvendelse af softwaren. Det almindelige krav om ejerskab fraviges således i de tilfælde, hvor
erhververens adkomst til softwaren er begrænset til en egentlig tidsubegrænset brugsret eller lignende. Dette er tilfældet, hvor
erhververen på grund af de særlige ophavsretlige forhold ikke opnår den råderet over softwaren, der svarer til almindelige
ejerbeføjelser, f.eks. retten til at overdrage, udleje eller mangfoldiggøre softwaren.
At edb-software efter den foreslåede bestemmelse behandles efter reglerne i kapitel 2, indebærer, at hele driftsmiddelkapitlets
regler finder anvendelse på edb-software. Dette betyder bl.a., at de foreslåede bestemmelser i §§ 11 - 13 om delvis
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe også kan finde anvendelse på anskaffet edb-software.
Den foreslåede bestemmelses stk. 3 indeholder en - negativ - afgrænsning af visse aktiver, såsom antikviteter, kunstværker m.v.,
hvorpå der ikke kan afskrives. Bestemmelsen afskærer afskrivning på et aktiv, såfremt det efter sin art og anvendelse normalt ikke
udsættes for værdiforringelse. Dette er en lovfæstelse af gældende praksis, og der er således ikke tilsigtet ændringer.
Bestemmelsen lovfæster en række efter praksis gældende betingelser for afskrivning på driftsmidler og skibe. Bestemmelsen
indeholder en generel definition af begrebet »anskaffet« og erstatter herved den gældende lovs §§ 7 og 11, hvorefter et
driftsmiddel anses som anskaffet, når levering har fundet sted. Bestemmelsen vedrører alle driftsmidler og skibe, dvs. både de
udelukkende og de delvis erhvervsmæssigt benyttede. Der er ikke med bestemmelsen tilsigtet nogen ændring af gældende praksis.
Betingelsen i bestemmelsens nr. 1 om, at driftsmidlet eller skibet er leveret til en igangværende virksomhed, indebærer to
kriterier, der begge skal være opfyldt. For det første skal der være sket levering af aktivet. Ved levering skal i denne henseende
som det er tilfældet efter gældende praksis - forstås levering i købelovens forstand. For det andet indebærer bestemmelsen, at
den skattepligtige skal have påbegyndt erhvervsmæssig virksomhed i det år, hvori afskrivningen ønskes foretaget. Den foreslåede
regel omfatter også eksempelvis lønmodtageres adgang til at afskrive på driftsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt. En sådan
aktivitet er også virksomhed i lovens forstand. For afskrivning på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe gælder
som hidtil, at afskrivningen ikke kan påbegyndes inden det indkomstår, hvori driftsmidlet eller skibet benyttes erhvervsmæssigt.
Hvis driftsmidlet eller skibet i en periode fra erhvervelsestidspunktet alene indgår i den private benyttelse, er der ikke adgang
til afskrivning på aktivet.
Bestemmelsens nr. 2 indebærer, at driftsmidlet eller skibet skal være anskaffet med henblik på at indgå i virksomhedens drift.
Bestemmelsens nr. 3 indebærer, at driftsmidlet eller skibet skal være i en sådan færdiggjort og færdigmonteret stand, at det vil
kunne benyttes i virksomhedens drift efter sit formål.
Når der er tale om fremstilling af driftsmidler eller skibe i egen virksomhed og til brug for denne, vil der som udgangspunkt
gælde de samme betingelser for, hvornår anskaffelse anses for at have fundet sted som nævnt ovenfor. For så vidt angår vurderingen
af, om selve leverings betingelsen, jf. forslagets § 3, nr. 1, er opfyldt, må denne vurdering dog afpasses efter omstændighederne.
Der kan således ikke lægges afgørende vægt på fysisk faktisk levering eller risikoovergang, når et driftsmiddel m.v. f.eks. bygges
på det sted i virksomheden, hvor det skal anvendes.
Bestemmelsen fastsætter følgerne af, at den skattepligtige ændrer benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende
erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt. Efter den foreslåede bestemmelse behandles dette som salg
henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder efter bestemmelsen ved ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig
benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 32, men affattelsen har undergået en sproglig forenkling og er herved
gjort kortere.
Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
Bestemmelsen fastsætter nærmere, hvorledes afskrivningsgrundlaget opgøres efter saldometoden.
Bortset fra, at bestemmelsen også omfatter skibe, svarer den indholdsmæssigt til den gældende lovs § 2. Mere detaljeret svarer den
foreslåede bestemmelses stk. 1 - 3 til den gældende lovs § 2, stk. 1 - 6. Den foreslåede bestemmelses stk. 4 og 5 om udskydelse af
selskabers førsteårs afskrivning m.v. på udlejningsdriftsmidler svarer stort set til den gældende lovs § 2, stk. 8 og 9.
Dog foreslås det at afskaffe kravet i den gældende lovs § 2, stk. 4, om, at afskrivningen skal foretages med hele procenter.
Forslaget herom er i overensstemmelse med en anbefaling i afskrivningsgruppens betænkning fra 1985 om forenkling af
afskrivningsloven (Betænkning 1031/85, side 24).
Reglen om afskrivning med hele procenter på driftsmidler m.v. formodes med afskrivningsloven i 1957 at være indført af praktiske
hensyn. Det kan være lettere for den skattepligtige at regne med hele procenter. Omvendt kan den skattepligtige også foretrække,
at saldoværdien slutter med et rundt tal, hvilket kan være svært, såfremt kravet om hele procenter skal opfyldes. I praksis har
skattemyndighederne administreret reglen meget liberalt. Når hertil kommer, at der ikke stilles krav om hele procenter for
bygningsafskrivningerne, forekommer det forenklende også at fjerne kravet fra den øvrige del af afskrivningsloven.
Endvidere kan den skattepligtige i dag udligne skattemyndighedernes ændring af skatteansættelsen med forøgede skattemæssige af- og
nedskrivninger. Da der kun kan afskrives med hele procenter, giver dette administrative vanskeligheder både for den skattepligtige
og skattemyndighederne. Det er på grund af dette krav om hele procenter vanskeligt at foretage en nøjagtig udligning, hvorfor der
ofte kun skal ske en mindre ændring i ansættelsen.
Den foreslåede forenkling vil medføre en administrativ lettelse, idet skattemyndighederne herefter kun skal kontrollere, at
maksimumafskrivningssatsen (25 pct.) ikke overskrides, jf. stk. 3 i den foreslåede bestemmelse, mens de ikke skal undersøge, om
der afskrives med hele procenter.
Reglerne i den gældende lov om afskrivning på udelukkende erhvervsmæssigt benyttede skibe indeholdes i den gældende lovs afsnit
III i §§ 12 og 13. Efter § 12 foretages skattemæssig afskrivning under eet for samtlige skibe, der hører til en skattepligtigs
virksomhed og udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. § 13 i den gældende lov er en henvisningsbestemmelse, hvorefter reglerne i den
gældende lovs afsnit I om afskrivning på udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler finder anvendelse på erhvervsmæssigt
benyttede skibe.
Lovforslaget indeholder ikke som den gældende lov et særskilt kapitel om afskrivning på skibe. Skibe er således medtaget i
forslagets kapitel 2 sammen med driftsmidler og således også i den foreslåede bestemmelse i § 5.
Dette indebærer, at en virksomheds udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe efter lovforslaget skal føres på
samme afskrivningssaldo.
I konsekvens heraf er det i den foreslåede overgangsbestemmelse i § 56 fastsat, at den afskrivningsberettigede saldoværdi for
skibe ved udgangen af indkomståret 1998 overføres til den samlede saldo i lovforslagets § 5 for driftsmidler og skibe ved
begyndelsen af indkomståret 1999.
Efter bestemmelsens stk. 1 skal driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives på en
samlet saldo for virksomheden. Har den skattepligtige flere virksomheder, opgøres en saldo for hver virksomhed. I en virksomhed,
hvor der er flere personligt og solidarisk hæftende ejere, eksempelvis et interessentskab eller lignende, opgør hver ejer eller
interessent en saldo for sig.
Efter stk. 2, 2. pkt., i den foreslåede bestemmelse tillægges saldoværdien anskaffelses summen for driftsmidler og skibe, der er
anskaffet i indkomståret. Dette indebærer efter den foreslåede bestemmelse i § 3 bl.a., at driftsmidlet eller skibet skal være
leveret til virksomheden inden udgangen af indkomståret. Stk. 2, 2. pkt., i den foreslåede bestemmelse indeholder endvidere reglen
om, at salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt i indkomstårets løb, fradrages saldoværdien. Af bestemmelsen fremgår,
at salgssummen fradrages på det tidspunkt, hvor der er sket levering . Dette indebærer en ændring i forhold til gældende ret, hvor
der lægges vægt på det tidspunkt, hvor salget er aftalt. Herved fjernes det »hul« i afskrivningerne, der efter gældende ret kan
opstå, hvor hverken sælger eller køber kan afskrive på driftsmidlet, fordi salgssummen for solgte driftsmidler og skibe fradrages
saldoværdien allerede i aftaleåret, uanset om driftsmidlet eller skibet først måtte blive leveret til køberen i det følgende
indkomstår. Ved »levering« forstås levering i købelovens forstand som omtalt ovenfor i bemærkningerne til den foreslåede § 3. En
negativ saldoværdi behandles i overensstemmelse med bestemmelsen i forslagets § 8.
Den foreslåede bestemmelse har koncentreret indholdet af den gældende lovs § 2 i en kortere form. I den forbindelse er det ikke
fundet nødvendigt at videreføre den gældende lovs § 2, stk. 5, om opgørelse af den ultimosaldo, der skal overføres til det
følgende indkomstår, idet dette nu følger af den foreslåede bestemmelses stk. 2, sidste pkt., hvorefter saldoværdien ved
indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved
afskrivninger.
Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi, jf. bestemmelsens stk. 3, mod i dag 30 pct.
Nedsættelsen af afskrivningsprocenten skal dog først have virkning fra og med indkomståret 2000.
Bestemmelsens stk. 4 og 5 svarer til den gældende lovs § 2, stk. 8 og 9, jf. omtalen ovenfor, idet bestemmelserne dog også gælder
for foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. Envidere foreslås det, jf. bestemmelsens stk. 4, at den
særskilte afskrivning for indkomståret efter anskaffelsesåret kan ske med indtil 50 pct. af anskaffelsessummen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 om udskydelse af selskabers førsteårs afskrivning er en forholdsvis bred bestemmelse, idet den
omfatter enhver type udlejningsvirksomhed. Bestemmelsen omfatter også virksomhed med udlejning af eksempelvis biler, hårde
hvidevarer, forbrugerelektronik, entreprenørmaskiner, stilladser, lifte m.v. Bestemmelsen kan således også omfatte udlejning af
aktiver, hvor udlejningen er led i normal forretningsmæssigt drevet virksomhed i selskabet, og hvor anskaffelsen af
udlejningsaktiverne ikke primært må tilskrives de tilhørende skattefordele.
Det foreslås på baggrund heraf i stk. 6, at Ligningsrådet skal kunne dispensere fra reglerne om udskydelse af førsteårs
afskrivning. Formålet er at friholde selskabers normale forretningsmæssige virksomhed med udlejning af aktiver.
Ligningsrådet skal herefter kunne give dispensation i tilfælde, hvor rådet anser det som godtgjort, at anskaffelsen af aktiver,
der enten anskaffes med henblik på udlejning, eller som ved anskaffelsen allerede er udlejet, er et led i normal
forretningsmæssigt drevet virksomhed i selskabet og i det væsentlige ikke sker med henblik på udnyttelse af skatteregler.
I tilfælde, hvor anskaffelsen ikke primært sker med henblik på anvendelse af aktiverne i selskabets egen normale virksomhed, men i
stedet primært sker med henblik på at reducere selskabets umiddelbare skattebetaling i kraft af adgangen til at foretage
skattemæssige afskrivninger på anskaffede udlejningsaktiver, foreligger der som udgangspunkt ikke normal forretningsmæssigt drevet
virksomhed. I sådanne tilfælde må det antages, at selskabet ikke ville anskaffe de pågældende udlejningsaktiver, medmindre der kan
foretages skattemæssige afskrivninger på disse. Ligningsrådet kan ved behandlingen af dispensationsansøgningerne lægge vægt på, om
selskabet er likvidationsmodent, om selskabet før anskaffelsen i det væsentlige var uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig
aktivitet, eller om selskabets ejerforhold i forbindelse med anskaffelsen af aktiverne er ændret væsentligt.
Har udlejning af aktiver derimod været selskabets normale virksomhed eller en del heraf i flere år forud for anskaffelsen, eller
har selskabets ejerkreds i det væsentlige været uændret i en årrække forud for anskaffelsen, taler dette som udgangspunkt for at
indrømme selskabet dispensation.
Begrundelsen for, at reglerne er udformet som dispensationsregler, er, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at
fastsætte objektive regler for, hvornår et selskabs udlejning af driftsmidler eller skibe i det væsentlige er forretningsmæssigt
begrundet og, hvornår et selskabs udlejning af aktiverne i det væsentlige er skattemæssigt begrundet. Der vil i afgrænsningen
altid indgå et vist skønselement. Ved at udforme reglerne som dispensationsregler skabes der gennem Ligningsrådets afgørelser
efterhånden en praksis for de forhold, der kan begrunde en dispensation for selskabet, og de forhold, der kan begrunde et afslag.
Når Ligningsrådet efterhånden har fastlagt en nærmere praksis på området, vil det blive overvejet at udforme objektive regler.
Bestemmelsen svarer - med en væsentligt ændret systematik - til den gældende lovs § 3, stk. 1 - 4, stk. 5, 1. pkt., stk. 7, 1.
pkt., og stk. 8, 1. pkt., om adgang til straksafskrivning.
Af den foreslåede lovbestemmelses stk. 1 fremgår, at den skattepligtige i stedet for at afskrive efter saldometoden efter den
foreslåede § 5 kan vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for driftsmidler m.v. som nævnt i nr. 1 - 4.
Fradraget foretages i det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. Det følger af bestemmelsen, at den skattepligtige skal
foretage et valg mellem enten fuld straksafskrivning eller afskrivning efter saldometoden i den foreslåede § 5.
De aktiver, der efter bestemmelsens stk. 1 kan straksafskrives, er efter bestemmelsens nr. 1 driftsmidler med en fysisk levetid på
tre år eller derunder, efter nr. 2 driftsmidler med en anskaffelsessum på 6.700 kr. i 1987-grundbeløb (svarende til 8.900 kr. i
1998) eller derunder, efter nr. 3 driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed, bortset fra driftsmidler og skibe,
der anvendes til efterforskning efter råstoffer, og efter nr. 4 edb-software. Dette svarer som udgangspunkt, jf. nedenfor om
bestemmelsens nr. 2 til den gældende lovs § 3, stk. 1 og 2.
I bestemmelsens nr. 1 er det understreget, at der lægges vægt på aktivets fysiske levealder. Dette er i overensstemmelse med den
forståelse af begrebet levealder, der har været anlagt i praksis.
I bestemmelsens nr. 2 foreslås en vis stramning af anvendelsesområdet for straksafskrivning af småaktiver. I dag er udgangspunktet
for vurderingen af, om et driftsmiddelsæt, hvis samlede pris overstiger beløbsgrænsen, kan opdeles i mindre enheder, om den
enkelte genstand efter sin bestemmelse kan fungere som et selvstændigt driftsmiddel.
Det er det enkelte aktivs anskaffelsessum, der er afgørende for, om udgiften kan afskrives straks. Anskaffelsessummen for
eksempelvis 5 maskiner, der hver for sig koster 8.700 kr., kan straksafskrives til et samlet beløb på 43.500 kr.
I gældende praksis anses sammenbyggede reoler som eet driftsmiddel, og en maskine bestående af flere enkeltdele, men hvis funktion
kræver, at de anvendes sammen, for eet driftsmiddel. En pc'er og en printer er derimod i praksis anset for selvstændige
driftsmidler.
Udgifter til anskaffelse af staldinventar (drægtighedsbokse, drægtighedsbokseskillerum, bindsler og nakkelåse, vandkopper, forværk
og skillerum til spaltebokse) kan efter landsskatteretspraksis også straksafskrives, selvom enkeltdelene normalt anvendes i større
eller mindre samlede enheder. Der lægges herved vægt på muligheden for at ændre indretningen af stalden efter driftsformen og for
at anvende inventardelene enkeltvis.
Efter den nu foreslåede bestemmelse i 2. pkt. skal aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at
fungere sammen, anses for eet driftsmiddel.
Efter den foreslåede bestemmelse er den faktiske anvendelse ikke afgørende for adgangen til straksafskrivning, men afgørende skal
alene være, om de enkelte aktiver efter deres konstruktion og indretning må anses for at være bestemt til at blive anvendt samlet.
Det er efter bestemmelsen derfor ikke tilstrækkeligt, at et aktiv kan fungere selvstændigt på den måde, at det vil kunne indgå som
en funktionsdygtig del af forskellige driftsmidler, men afgørende er kun, om det pågældende aktiv må anses for at være bestemt til
at fungere sammen med et andet aktiv. I så fald foreligger der eet driftsmiddel efter den foreslåede bestemmelse.
Efter den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis forværk og skillerum til spaltebokse i en landbrugsstald ikke kunne anses for
selvstændige driftsmidler, idet de pågældende aktiver må anses for at være bestemt til at fungere samlet. Ligeledes vil
sammenbyggede reoler, stilladser, husdyrbure, pc'er og printer - uanset at der er tale om flere separate aktiver - i konkrete
tilfælde kunne anses for eet driftsmiddel.
Det forhold, at der af hensyn til transport eller lignende sker en adskillelse af et driftsmiddel i mindre enheder, kan heller
ikke føre til, at de adskilte dele af denne grund kan anses for selvstændige driftsmidler. Det er efter den foreslåede bestemmelse
også uden betydning, om de enkelte aktiver faktureres individuelt.
Efter den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. kan aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, ikke
straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum herved kommer til at overstige beløbsgrænsen på 6.700 kr. (i 1987-niveau).
Bestemmelsen indebærer, at der ikke skal ske ændring af de allerede foretagne straksfradrag, men at der ikke kan foretages
straksafskrivning på de senere anskaffede småaktiver, der er bestemt til at fungere sammen med de allerede anskaffede aktiver.
Med den foreslåede opstramning af anvendelsesområdet for straksafskrivning af småaktiver er det formålet bl.a. at bringe
retstilstanden tilbage til landsskatteretspraksis fra før 1987.
Det foreslås i 4. pkt., at udgifter til forbedring af et småaktiv sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er
bestemt til at fungere sammen med et allerede anskaffet aktiv. Efter gældende praksis kan forbedringsudgifter på småaktiver
straksafskrives i det indkomstår, hvori udgifterne afholdes, selvom udgiften til aktivet og forbedringsudgiften ikke ville kunne
straksafskrives, hvis de pågældende udgifter blev set under eet.
Bestemmelsen om edb-software i nr. 4 skal sammenholdes med den foreslåede § 2, stk. 2, hvorefter kravet om ejerskab fraviges for
edb-software.
Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at salgssummen ved salg af et straksafskrevet driftsmiddel m.v. - uden for tilfælde af
virksomhedsophør, jf. den foreslåede § 9 - skal medregnes i den skattepligtige indkomst for salgs- og leveringsåret, bortset fra,
at der efter forslaget stilles krav om levering, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 5 herom. Bestemmelsen svarer
indholdsmæssigt til den gældende lovs § 3, stk. 5, 1. pkt. Reglen i den gældende lovs § 3, stk. 5, 2. pkt., hvorefter forsikrings-
og erstatningssummer behandles som salgssummer, indgår med lovforslaget i en generel bestemmelse i § 48 i kapitel 6 om almindelige
bestemmelser.
Bestemmelsens stk. 3 vedrørende selskabers anskaffelser af udlejningsaktiver svarer til den gældende lovs § 3, stk. 7, dog
således, at selskabsbeskattede foreninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, i selskabsskatteloven også er medtaget i bestemmelsen.
Reglen i den gældende lovs § 3, stk. 7, 2. pkt., om selskabers anvendelse af investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning
på udlejningsaktiver er med lovforslaget flyttet til kapitel 7 om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser som § 66, som følge
af, at investeringsfondsloven er under afvikling. I stk. 3, 2. pkt., foreslås en bestemmelse, hvorefter Ligningsrådet kan
dispensere fra anvendelsen af stk. 3, 1. pkt. Dispensationen gives efter reglerne i § 5, stk. 6, se nærmere herom i bemærkningerne
til § 5.
Bestemmelsens stk. 4 om salg af udlejningsaktiver svarer - udover det tilføjede krav om levering, jf. ovenfor - til den gældende
lovs § 3, stk. 8, dog således, at dettes 2. pkt. med forslaget indgår i den generelle bestemmelse i § 48 omtalt ovenfor.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 3, stk. 6, om begrænsning af nystartede virksomheders adgang til at straksafskrive anskaffede
småaktiver er som et led i forenklingen af afskrivningsreglerne ikke videreført med lovforslaget.
Bestemmelsen om begrænsningen af nystartede virksomheders adgang til at straksafskrive anskaffede småaktiver er oprindelig indført
ved lov nr. 183 af 31. maj 1968 og må ses i lyset af en række øvrige begrænsninger i afskrivningsreglerne, der blev gennemført i
sidste halvdel af 1960'erne, men som siden er ophævet. Begrænsningen af nystartede virksomheders adgang til straksafskrivning af
anskaffelsessummen for småaktiver har imidlertid levet videre. Med lovforslaget foreslås denne skattemæssige begrænsning af de
nystartede virksomheders virke ophævet.
Efter bestemmelsen fradrages udgift til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori reparationen foretages. Endvidere regulerer bestemmelsen den skattemæssige behandling af en eventuel udbetalt
forsikring eller erstatning i anledning af skaden.
Bestemmelsen i stk. 1 indeholder regler om udligning af en fremkommen negativ saldo. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den
gældende lovs § 5, stk. 1 og 3. Den foreslåede bestemmelse har dog koncentreret indholdet af den gældende lovs § 5, stk. 1 og 3, i
en kortere form. Den gældende lovs § 5, stk. 2, om udligning af en negativ ordinær saldo ved fradrag i en erhvervszonesaldo og
omvendt er overført til lovforslagets kapitel 7 om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser som § 62, stk. 7.
Den gældende lovs § 5, stk. 4, er en dispensationsbestemmelse, hvorefter der kan gives tilladelse til fristforlængelse, når ganske
særlige omstændigheder taler derfor.
Sådanne særlige omstændigheder kan f. eks. være, at der er indgået aftale om bestilling af aktiver til levering inden udløbet af
fristen, og anskaffelse af disse aktiver vil kunne udligne den negative saldo, men aktiverne på grund af leverandørens forhold
eller andre af skatteyderen uforudsigelige forhold først kan leveres efter fristens udløb. For fiskekuttere gælder dog, at
bestilling af en ny kutter blot skal være afgivet inden fristens udløb. Fristen kan derimod ikke forlænges, når det er den
skattepligtiges egne forhold, der er skyld i fristoverskridelsen.
Det foreslås i stk. 2 at objektivere bestemmelsen delvist, således at fristen efter tilladelse fra skatteministeren kan forlænges,
når visse betingelser svarende til gældende praksis er opfyldt. Fristen for udligning af et negativt saldobeløb kan forlænges, når
der er indgået aftale om bestilling af aktiver til levering inden udløbet af fristen efter stk. 1, og anskaffelsen af disse
aktiver kan udligne den negative saldo, såfremt aktiverne på grund af leverandørens forhold først kan leveres efter fristens
udløb, og den skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge en overskridelse af fristen efter stk. 1. Tilladelsen kan gøres
betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.
Det er hensigten, at kompetencen til at give tilladelse til fristforlængelse via en ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen skal
udlægges til den skatteansættende myndighed, det vil sige enten den kommunale skattemyndighed, hvis afgørelse kan påklages til den
lokale told- og skatteregion, men ikke til anden administrativ myndighed, eller den lokale told- og skatteregion, hvis afgørelse
kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.
Med den foreslåede delvise objektivering af bestemmelsen er der ikke tilsigtet afgørende ændringer af den gældende praksis. Den
særlige regel for fiskekuttere foreslås dog ikke videreført.
Bestemmelsens stk. 1 og 3 svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 6 om den skattemæssige behandling af fortjeneste og tab
på driftsmidler m.v. i forbindelse med virksomhedsophør. Med »salg« af en virksomhed sidestilles også andre former for afhændelse
og afståelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 47. Som det er tilfældet efter de gældende regler, finder leveringsbetingelsen,
jf. den foreslåede § 5, stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse i tilfælde af virksomhedsophør.
Den foreslåede bestemmelse har koncentreret indholdet af den gældende lovs § 6 i en kortere form. Samtidig er affattelsen
tilpasset den ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v., der skete ved lov nr. 313 af 17. maj 1995.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 videreføres en eventuel positiv saldo, hvis ikke alle driftsmidler og skibe, der har
indgået i virksomheden, endnu er blevet solgt eller destrueret eller lignende. Dette indebærer, at et tab tidligst kan fradrages,
når samtlige driftsmidler m.v. er solgt, da tabet først konstateres på dette tidspunkt. Bestemmelsen er i overensstemmelse med
gældende praksis for successiv afhændelse.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 fradrages i salgssummer efter stk. 1 de eventuelle anskaffelsessummer, der efter reglerne
i lovforslagets § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3, ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er
medregnet i saldoen.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 4 medregnes således fortjeneste eller tab, når virksomhedens indehaver er en person, kun
med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret. En lignende bestemmelse er indeholdt i lovforslagets §
21 om beskatningen af genvundne bygningsafskrivninger m.v. I konsekvens heraf foreslås de tilsvarende bestemmelser i
ligningslovens § 7 P ophævet ved det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove
(Konsekvensændringer som følge af afskrivningsloven samt ændringer af ejendomsavancebeskatningsloven m.m.).
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 5, 1. pkt., er det præciseret, at salgssummen, når et driftsmiddel eller skib sælges efter
ophørsåret, medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst for salgsåret. Dette er i overensstemmelse med hidtidig praksis. Ved
stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, når virksomhedens tidligere indehaver er en person. Det
betyder, at salgssummen, når et driftsmiddel eller skib sælges efter ophørsåret, kun medregnes med 90 pct. ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for salgsåret, når virksomhedens tidligere indehaver er en person. Denne foreslåede nedsættelse af
beskatningen ved personers afhændelse af driftsmidler efter ophørsåret indebærer en lempelse i forhold til de gældende regler,
idet det er fundet rimeligt at behandle salg af driftsmidler og skibe i forbindelse med ophør ens, hvad enten salget sker i
ophørsåret eller senere.
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 29 D, dog er der foretaget visse konsekvensændringer, som følge af lovforslagets nye
struktur samt visse mindre sproglige justeringer. Efter den foreslåede bestemmelse kan afskrivningsreglerne i §§ 5 - 9 anvendes på
dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de bygninger, installationer og lignende, der
hører til selve dokken eller beddingen. Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes aktiver som nævnt
til en samlet anskaffelsessum af et grundbeløb (i 1987-niveau) på mindst 385.000 kr., og af, at fortjeneste m.v. på de pågældende
aktiver også behandles efter de nævnte regler. Den foreslåede beløbsgrænse svarer til knap 500.000 kr. i 1998, beløbsgrænsen for
1999 kendes endnu ikke. Beløbsgrænsen foreslås således forhøjet fra de gældende 200.000 kr. Forslaget indebærer, at dok- og
beddingsanlæg afskrives på samme saldo som virksomhedens driftsmidler og skibe.
Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
De foreslåede bestemmelser i §§ 11 - 13 om afskrivning på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe svarer
indholdsmæssigt i det væsentlige til den gældende lovs §§ 8 - 10. Det er i underoverskriften og lovteksten i øvrigt - modsat den
gældende lov - præciseret, at reglerne om afskrivning på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler også omfatter delvis
erhvervsmæssigt benyttede skibe. Dette er i overensstemmelse med den hidtil gældende praksis.
Efter bestemmelsens stk. 1 skal afskrivning på driftsmidler og skibe, der benyttes til både erhvervsmæssige og private formål,
foretages særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.
I bestemmelsens stk. 2 fastsættes nærmere, hvorledes afskrivningsgrundlaget løbende opgøres, og hvorledes afskrivningerne beregnes
og foretages. Afskrivning kan højst beregnes med 25 pct. af anskaffelsessummen, respektive det beløb, der henstår uafskrevet ved
indkomstårets begyndelse mod i dag 30 pct. Af den beregnede afskrivning kan fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige
benyttelse.
Bestemmelsens stk. 3 vedrører de tilfælde, hvor anskaffelsessummen inden årets afskrivning er nedbragt til et »restbeløb« på 6.700
kr. i 1987-grundbeløb (svarende til 8.900 kr. i 1998) eller derunder. Efter bestemmelsen fradrages den del af restbeløbet, der
svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Når dette restfradrag er foretaget, kan der
ikke beregnes yderligere afskrivninger. Derudover er der som noget nyt også adgang til at foretage dette fradrag, når aktivets
anskaffelsessum ikke overstiger et beløb af nævnte størrelse. Hermed foreslås det, at der for blandet benyttede aktiver indføres
en parallel til »småaktivreglen« i forslagets § 6, stk. 1, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 8. Der er dog ved affattelsen foretaget en række
sproglige ændringer, der tilsigter at gøre lovteksten mere tilgængelig. Kravet i den gældende lovs § 8, stk. 2, om, at
afskrivningen skal foretages med hele procenter, er imidlertid bortfaldet, jf. omtalen heraf i de foranstående bemærkninger til §
5.
Efter bestemmelsens stk. 5 finder reglerne i § 6, stk. 1, nr. 2, 2. - 4. pkt., hvorefter bl.a. aktiver i et samlesæt eller
lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere sammen, skal anses for eet driftsmiddel, tilsvarende anvendelse for
driftsmidler med en anskaffelsessum på 6.700 kr. (1987-grundbeløb) eller derunder.
Sælges et delvis erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel eller skib, kan der efter bestemmelsen ikke beregnes afskrivning for
salgsåret på det solgte driftsmiddel eller skib. Den foreslåede bestemmelse indeholder endvidere regler om opgørelse af
fortjeneste eller tab og den skattemæssige behandling heraf. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 9, men
der er foretaget en række sproglige ændringer, der giver bestemmelsen en enklere affattelse.
Udgår et delvis erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel eller skib af driften på grund af en skade, kan der efter den foreslåede
bestemmelses stk. 1 ikke afskrives på driftsmidlet eller skibet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. For dette indkomstår
behandles driftsmidlet eller skibet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab opgøres efter forslagets § 12, jf. § 48.
Bestemmelsens stk. 1 svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 10, stk. 1, men har dog koncentreret indholdet i en kortere og
mere enkel form.
Hvis reparationsudgifterne på et blandet benyttet driftsmiddel eller skib er større end en udbetalt forsikrings- eller
erstatningssum, kan den del af det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets eller skibets
benyttelse i det pågældende indkomstår, efter bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., fradrages i den skattepligtige indkomst. Det
foreslåede stk. 2 indebærer således en ændring i forhold til de gældende regler i § 10, stk. 2, 1. og 2. pkt., hvorefter der alene
kan ske fradrag, når skaden er sket under erhvervsmæssig benyttelse af driftsmidlet. Fradraget udgør efter de gældende regler det
fulde overskydende beløb i den skattepligtige indkomst. Er skaden omvendt sket under anden benyttelse af driftsmidlet, kan fradrag
efter den gældende lov ikke finde sted.
Med den foreslåede ændring af stk. 2, 1. pkt., tilstræbes det at gøre fradragsreglen mere rimelig og administrativt forenklende,
idet der efter forslaget altid vil kunne foretages et fradrag efter forholdet mellem den erhvervsmæssige og private benyttelse.
Der vil herefter ikke længere blive lagt vægt på, under hvilken benyttelse skaden er sket.
Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som svarer
til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet
eller skibet for disse indkomstår, efter den foreslåede bestemmelses stk. 2, 2. pkt., medregnes i den skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen svarer således til reglen i den gældende lovs § 10, stk. 2, 3. pkt.
Kapitel 3
Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
Kapitlet indeholder reglerne om afskrivning på bygninger og installationer samt afskrivning på drænings- og markvandingsanlæg på
jordbrugsbedrifter, og dækker således et område svarende til den gældende lovs afsnit IV og afsnit IV B. En bestemmelse svarende
til den gældende lovs § 23 A om afskrivning på bygninger og installationer, der er beliggende i en erhvervszone, er flyttet til
kapitel 7 om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser som § 64.
Den foreslåede bestemmelse afgrænser i lighed med den gældende lovs § 18 de bygninger, der kan afskrives. Der er dog foretaget
væsentlige materielle ændringer og tillige ændringer i bestemmelsens systematik. Den gældende lovs § 18 indeholder således en
udtømmende fortegnelse - positivliste - over alle de typer bygninger, der er afskrivningsberettigede. Den foreslåede bestemmelse
foretager derimod en negativ afgrænsning af de bygninger, hvorpå der kan afskrives. Der er dog ikke tilsigtet nogen kendelig
udvidelse af kredsen af bygninger, hvorpå der kan afskrives. Samtidig ophæver den foreslåede bestemmelse den gældende sondring
mellem »litra a- og litra b-bygninger«.
Et fælles krav for adgang til afskrivning i den gældende lovs § 18 er erhvervsmæssig benyttelse. I den gældende lovs § 18, stk. 1,
litra a, er samtidig opregnet en række driftsbygninger inden for landbrug, industri og håndværk m.v., der kan afskrives. Til grund
for denne bestemmelse ligger en antagelse om, at disse driftsbygninger generelt er udsat for en væsentlig fysisk forringelse, og
at deres værdi ikke vil kunne opretholdes gennem normal vedligeholdelse, og/eller at de udsættes for teknisk-økonomisk
forringelse. I den gældende lovs § 18, stk. 1, litra b, er nævnt andre typer bygninger, der ligeledes kan afskrives, men med
lavere satser end for de i litra-a nævnte driftsbygninger. Til grund for bestemmelsen i litra b ligger en antagelse om, at litra
b-driftsbygninger generelt nok er udsat for fysisk forringelse, men dog mindre end litra a-bygningerne.
Den gældende lovs § 18, stk. 1, litra c, indeholder en regel om afskrivning på accessoriske bygninger og anlæg.
Den gældende lovs § 18, stk. 1, litra d, indeholder en regel om afskrivning på andre bygninger, der på grund af deres
opførelsesmåde eller andre ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan fysisk forringelse, at deres værdi
ikke vil blive opretholdt gennem normal vedligeholdelse.
Efter den gældende lovs § 18, stk. 2, kan Ligningsrådet tillade, at visse bygninger - efter rådets skøn - sidestilles med de
bygninger, der er nævnt i stk. 1, litra a og b.
Kontorbygninger undtages efter den gældende lovs § 18, stk. 3, fra afskrivning, medmindre de falder ind under reglen i stk. 1,
litra c, om accessoriske bygninger eller reglen i stk. 1, litra d, om bygninger, der er udsat for fysisk forringelse på grund af
deres opførelsesmåde eller andre ganske særlige omstændigheder. Bygninger, der anvendes til beboelse eller hertil knyttede formål,
undtages ligeledes efter den gældende lovs § 18, stk. 3, fra afskrivning, medmindre de falder ind under den nævnte regel i stk. 1,
litra d.
Den gældende lovs § 18, stk. 3, indeholder endvidere en særregel om afskrivning på erhvervsmæssigt benyttede beboelsesbygninger,
der er beliggende i udlandet, og som på grund af ganske særlige omstændigheder, herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for
en sådan fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal vedligeholdelse.
I den gældende lovs § 18, stk. 4, er det fastsat, at afskrivning ikke kan foretages på hoteller og plejehjem, der er opdelt i
ejerlejligheder. I det gældende stk. 5 er det endvidere fastsat, at afskrivning ikke kan foretages på hospitaler, fødeklinikker,
læge- og tandlægeklinikker m.v.
I den foreslåede bestemmelse er foretaget en negativ afgrænsning af de bygninger, hvorpå der kan afskrives. Denne struktur
indebærer som udgangspunkt, at alle erhvervsmæssigt benyttede bygninger efter forslaget er afskrivningsberettigede. Dette fremgår
af det foreslåede § 14, stk. 1. Samme bestemmelse indebærer i sammenhæng med de foreslåede stk. 2 og 3, at den hidtil gældende
sondring mellem litra a- og litra b-bygninger i den gældende lovs positivliste foreslås ophævet. Ophævelsen af denne sondring
indebærer en væsentlig administrativ forenkling. Der skal således ikke længere sondres mellem bygninger, der er udsat for hurtig
eller langsom fysisk forringelse. Den gældende lovs § 18, stk. 1, litra d, hvorefter bygninger, der på grund af deres
opførelsesmåde eller lignende, er særligt udsat for fysisk forringelse, videreføres ikke med forslaget. Dette er en følge af den
foreslåede nye struktur, hvorefter der som udgangspunkt kan afskrives på alle bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt.
Der foreslås den samme afskrivningssats for alle bygninger, jf. bestemmelsen i § 17, hvilket er en konsekvens af den foreslåede
ophævelse af sondringen mellem litra a- og litra b-bygninger. Samtidig foreslås det, at bygninger afskrives særskilt for hver
enkelt bygning, hvilket følger af den gældende lovs § 25. Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, indeholder samtidig en
henvisning til kapitel 3 i sin helhed og dermed bl.a. til afskrivningssatsen, der med forslaget er flyttet fra den gældende lovs §
22 til den foreslåede § 17.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, kan afskrivning - uanset bestemmelsen i stk. 1 - ikke foretages på bygninger, der
anvendes til
kontor,
virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral,
fondsbørs, fondsmæglerselskab, samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,
drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med industrielt præg,
beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er
omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,
hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med
sygdomsbehandling.
Reglen i det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 1, er i overensstemmelse med det gældende § 18, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der bl.a.
heller ikke kan afskrives på kontorbygninger. Begrebet kontorbygninger, eller bygninger, der anvendes til kontor, forstås, således
som sådanne bygninger er afgrænset i hidtidig praksis efter afskrivningsloven.
Efter det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 2, kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til virksomhed som
pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs,
fondsmæglerselskab (herunder børsmæglerselskab), samt bygninger, der anvendes til lignende virksomhed inden for den finansielle
sektor, herunder betalingsformidling. Udtrykket »lignende virksomhed inden for den finansielle sektor« omfatter tillige virksomhed
som vekselerer og bankier.
De nævnte bygninger er ej heller afskrivningsberettigede efter den gældende lovs § 18, da de ikke er omfattet af dennes
positivliste i stk. 1. I den foreslåede bestemmelse er disse bygninger som følge af den ændrede systematik særskilt nævnt i listen
over bygninger, der ikke kan afskrives. Der er hermed blot tale om en lovfæstelse af hidtidig praksis på området.
Efter det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 3, kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til postvirksomhed, medmindre
der i de pågældende bygninger sker postsortering med industrielt præg.
Ligningsrådet har i medfør af den gældende lovs § 18, stk. 2, givet tilladelse til afskrivning på postcentre og kredspostkontorer
samt på de områdepostkontorer og postekspeditioner, hvori der foregår postsortering, og hvorfra der foregår postomdeling, samt
hvori der anvendes postcontainere til den interne transport. De pågældende bygninger eller lokaler kan afskrives på linie med
driftsbygninger inden for industri. Ved den foreslåede bestemmelse tilsigtes det at videreføre den gældende retstilstand med
hensyn til afskrivning på postbygninger.
Reglen i det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 4, svarer til de hidtil gældende regler, hvorefter der heller ikke kan afskrives på
bygninger, der anvendes til beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller.
Dog kan der efter den foreslåede § 14, stk. 2, nr. 4, tillige foretages afskrivning på døgninstitutioner og bygninger, der er
omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid. Dette er som udgangspunkt i overensstemmelse med
hidtidig praksis, hvorefter Ligningsrådet i medfør af den gældende lovs § 18, stk. 2, har indrømmet sidestilling med
afskrivningsberettigede bygninger. Med bygninger, der udsættes for et tilsvarende slid som døgninstitutioner, sigtes til andre
døgnophold i form af opholdssteder eller boformer i henhold til lov om social service.
Der foreslås adgang til at afskrive på campinghytter. Dette er bl.a. begrundet i, at sådanne campinghytter er udsat for en ikke
uvæsentlig nedslidning som følge af udlejning i korte perioder til en skiftende brugerkreds, samt at selve faciliteterne for
udlejningen ofte kan sidestilles med de faciliteter, der findes på hoteller. Ved »campinghytter« forstås de campinghytter, der er
omfattet af Campingreglementet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 593 af 4. september 1986 med senere ændringer.
Den gældende lovs § 18, stk. 3, 2. pkt., indeholder en regel, hvorefter erhvervsmæssigt benyttede beboelsesbygninger er
afskrivningsberettigede, når den pågældende bygning er beliggende i udlandet, og når denne på grund af særlige omstændigheder -
navnlig de klimatiske forhold - er udsat for særlig hurtig forringelse. En tilsvarende regel videreføres ikke med forslaget.
Reglen i det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 5, er i overensstemmelse med det gældende § 18, stk. 4, hvorefter der heller ikke kan
afskrives på hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder. Den foreslåede bestemmelse svarer i det hele til den gældende
lovs § 18, stk. 4.
Bestemmelsen i det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 6, er i overensstemmelse med det gældende § 18, stk. 5, hvorefter der heller ikke
kan afskrives på hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker og klinikker for fysioterapi. Det er dog i
den foreslåede bestemmelse tilføjet, at der ej heller kan afskrives på bygninger, der anvendes til anden virksomhed med
sygdomsbehandling. Der vil eksempelvis således ikke kunne afskrives på klinikker for kiropraktik. Affattelsen af den foreslåede
bestemmelse tilsigter endvidere, at der heller ikke vil kunne afskrives på bygninger, der anvendes til ikke lægeligt anerkendt
virksomhed med sygdomsbehandling. Bestemmelsen omfatter alene sygdomsbehandling af mennesker. Derimod vil affattelsen indebære, at
dyreklinikker m.v. vil kunne afskrives, uanset størrelsen af de dyr, der er i behandling. Efter gældende praksis er det alene
dyreklinikker m.v. for større dyr, f.eks. landbrugsdyr, der er afskrivningsberettigede.
Efter bestemmelsen i det foreslåede § 14, stk. 3, kan der afskrives på accessoriske kontorbygninger eller kontorlokaler, dvs.
kontorbygninger m.v., der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der kan afskrives efter stk.
1, jf. stk. 2, når de pågældende kontorbygninger og -lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede
bygninger anvendes. Under samme betingelser finder accessoriereglen ifølge 2. pkt. i det foreslåede § 14, stk. 3, også anvendelse
på udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lovs
§ 18, stk. 1, litra c, dog er der foretaget visse sproglige justeringer. Det er præciseret, at de bygninger og lokaler, der efter
den foreslåede bestemmelse kan afskrives som accessoriske, er kontorbygninger og kontorlokaler, jf. den foreslåede bestemmelse i §
14, stk. 2, nr. 1.
I lighed med bestemmelsen i den gældende lovs § 29 B er det desuden præciseret, at der ikke kan afskrives på udgift til
erhvervelse af grund.
Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om afskrivning på installationer. Bestemmelsen bygger på den gældende lovs §§ 19 og
23, men med væsentlige ændringer bl.a. som følge af, at installationer, der udelukkende tjener afskrivningsberettigede bygninger,
efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, skal behandles og afskrives som disse bygninger. Det betyder, at disse
installationer afskrives som en bestanddel af de nævnte bygninger. Det foreslåede stk. 2 vedrører afskrivning på installationer,
der benyttes udelukkende erhvervsmæssigt, og vedrører således både afskrivning på installationer, der tjener erhvervsmæssige
bygninger, der ikke kan afskrives, samt erhvervsmæssige bygninger, der kun delvis er afskrivningsberettigede. Det foreslåede stk.
3 vedrører blandet benyttede installationer. Af det foreslåede stk. 4, der svarer til den gældende lovs § 19, stk. 2, fremgår det,
at der ikke kan afskrives på installationer, der er installeret i en- eller tofamilieshuse, samt at ejere af ejerlejligheder, der
benyttes til beboelse, ikke kan afskrive på installationer i ejendommen.
Som betegnelse for installationsbegrebet benytter den gældende afskrivningslov ordene »særlige installationer«. For at tilstræbe
en sproglig forenkling anvender lovforslaget alene begrebet »installationer«.
Ved særlige installationer - eller efter forslaget blot installationer - forstås installationer, der har en fastere tilknytning
til bygningen og tjener denne som sådan. Som eksempler herpå kan nævnes enhver indretning eller lignende, der har til formål at
opvarme ejendommen, samt elevatorer, ventilationsanlæg og varmtvandsanlæg, hvorimod sådanne anlæg normalt anses som inventar, hvis
de er installeret af hensyn til selve produktionsprocessen. Den vurderingsmæssige behandling er som regel afgørende for, om et
aktiv skal anses for et driftsmiddel (inventar), eller om det skal anses for en bygningsbestanddel eller installation.
Det foreslåede stk. 1 indeholder elementer af den gældende lovs § 19, stk. 1, og § 23, stk. 1, om afskrivning på særlige
installationer i afskrivningsberettigede bygninger. Den foreslåede bestemmelse er formuleret på en sådan måde, jf. udtrykket
»tjener«, at der ikke stilles krav om, at installationen rent fysisk befinder sig i vedkommende bygning eller bygninger.
I den foreslåede bestemmelses stk. 1 om afskrivning på installationer er det fastsat, at installationer, der udelukkende tjener
afskrivningsberettigede bygninger, behandles og afskrives som de nævnte bygninger, hvorpå der kan afskrives efter den foreslåede
bestemmelse i § 14. Dette indebærer som udgangspunkt, at installationerne afskrives med samme sats som den erhvervsmæssigt
benyttede bygning, og at der gælder de samme regler for disse installationer som for de afskrivningsberettigede bygninger.
Sondringen mellem bygningsbestanddele og installationer har efter forslaget således ikke betydning, når installationen udelukkende
tjener (fuldt) afskrivningsberettigede bygninger, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14.
At installationer, der udelukkende tjener afskrivningsberettigede bygninger, efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1,
behandles og afskrives som de nævnte bygninger, indebærer bl.a., at afskrivningssatsen for installationer i disse bygninger
nedsættes i forhold til gældende regler.
Til gengæld vil ændringen indebære en betydelig forenkling. Dette gælder navnlig for nybygningers vedkommende, da der med
forslaget ikke længere vil være behov for ved beregningen af afskrivningerne at udskille de installationer, der indlægges sammen
med opførelsen af bygningen. Disse installationer bliver således med forslaget en del af den afskrivningsberettigede bygning.
Som en konsekvens af, at de oprindelige installationer i bygningen med forslaget ikke bliver udskilt fra selve bygningen, vil en
udskiftning af installationerne oftere have karakter af vedligeholdelse eller forbedring end af nedrivning.
De gældende regler om, at udgifter til vedligeholdelse kan fradrages i årets skattepligtige indkomst, ændres ikke ved forslaget.
Såfremt der er tale om forbedring, vil udgiften hertil kunne afskrives efter reglerne om ombygning eller forbedring af
afskrivningsberettigede bygninger efter den foreslåede § 18. Derimod vil der efter den foreslåede bestemmelse i § 22 ikke længere
kunne opnås særskilt nedrivningsfradrag for nedrivning af installationer i afskrivningsberettigede bygninger. Nedrivningsfradraget
vil med forslaget alene kunne opnås, hvis det er selve bygningen med eventuelle installationer, der nedrives. Forslaget ændrer
ikke ved gældende praksis for, hvad der omfattes af begrebet »nedrivning« af bygninger.
Yderligere vil den foreslåede afskaffelse af den særskilte afskrivning på installationer medføre, at straksfradragsreglen i
lovforslagets § 18, stk. 2, (den gældende lovs § 21, stk. 2,) i videre udstrækning vil kunne benyttes ved udskiftninger.
Såfremt en installation efter bestemmelsen i § 15, stk. 1, i en periode har været afskrevet sammen med en fuldt
afskrivningsberettiget bygning som en del af denne, vil der, når bygningen overgår til en anden benyttelse, være behov for at
udsondre installationens anskaffelsessum og nedskrevne værdi fra bygningens. Overgår bygningens benyttelse eksempelvis for
halvdelens vedkommende til kontorbrug, mens bygningen for den resterende halvdels vedkommende fortsat benyttes til
afskrivningsberettiget formål, vil den del af den oprindelige anskaffelsessum, som vedrører installationen, fortsat kunne
afskrives med indtil 4 pct. årligt, indtil installationen er afskrevet 100 pct., mens den del af den oprindelige anskaffelsessum,
som vedrører selve bygningen, kun vil kunne afskrives for halvdelens vedkommende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1.
Efter det foreslåede stk. 2 afskrives udelukkende erhvervsmæssigt benyttede installationer, der ikke er omfattet af det foreslåede
stk. 1, særskilt for hver enkelt installation efter reglerne i kapitel 3. Reglen afløser den gældende lovs § 23, stk. 2, og dele
af dennes § 25. Den foreslåede bestemmelse omfatter med denne udformning både installationer, der tjener
ikke-afskrivningsberettigede erhvervsbygninger efter den foreslåede bestemmelse i § 14, og erhvervsbygninger, der kun delvis er
afskrivningsberettigede efter samme bestemmelse. Af bestemmelsen fremgår således, at installationer, der vedrører en blandet
benyttet bygning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19, kan afskrives fuldt ud, når den ikke-afskrivningsberettigede del af
bygningen dog anvendes erhvervsmæssigt.
Ejendomme med 3 lejligheder eller flere, hvor ejeren bebor den ene lejlighed og beskattes af den almindelige udlejningsværdi, vil
i overensstemmelse med gældende praksis også være omfattet af bestemmelsens stk. 2 som fuldt erhvervsmæssigt benyttet.
Såfremt flere installationer vedrørende samme bygning er anskaffet i samme indkomstår, kan afskrivningen efter det foreslåede 2.
pkt. foretages under eet for de pågældende installationer. Denne bestemmelse svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 25,
stk. 1, for så vidt angår særlige installationer.
Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. indebærer bl.a., at installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger også afskrives
med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen mod den gældende bundne sats på 4 pct. årligt, jf. den gældende afskrivningslovs §
23, stk. 2. Satsen er fastsat i den foreslåede bestemmelse i § 17 og er fælles for afskrivning på bygninger og installationer
efter de foreslåede bestemmelser i §§ 14 og 15.
Det foreslåede stk. 3 indeholder en bestemmelse om installationer, der både benyttes til erhvervsmæssige og private formål.
Sådanne installationer afskrives særskilt og i forhold til den erhvervsmæssige benyttelse. Bestemmelsen vil for eksempel finde
anvendelse for installationer, som tjener en blandet benyttet bygning, der afskrives efter den foreslåede bestemmelse i § 19, og
hvor den ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen anvendes privat. Efter gældende praksis er der fuld afskrivningsret på
»blandet« benyttede installationer. Med den foreslåede bestemmelse sker der således en mindre stramning af reglerne, således at
der kun kan afskrives forholdsmæssigt. Dette er imidlertid på linie med de øvrige »blandet« benyttede aktiver omfattet af
lovforslaget. Installationer vedrørende blandet benyttede bygninger kan således enten være omfattet af bestemmelsen i stk. 2 eller
i stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indeholder en undtagelse fra de foreslåede bestemmelser i stk. 1 - 3. Bestemmelsen afskærer i
lighed med den gældende lovs § 19, stk. 2, afskrivning på installationer i beboelsesejendomme med een eller to selvstændige
lejligheder, herunder en- eller to-familieshuse. Desuden bestemmes det, at ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse,
ikke kan afskrive på installationer i den bygning, hvor ejerlejligheden findes. Dette er ligeledes i overensstemmelse med den
gældende lovs § 19, stk. 2. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet en ændring i forhold til gældende praksis for den
type bygninger, der omfattes af bestemmelsen.
Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen i lighed med den gældende regel, at afskrivning ikke kan foretages på de nævnte
installationer i disse ejendomme. Dette medfører, at der i modsætning til bestemmelserne i stk. 1 - 3 lægges vægt på, hvor
installationerne rent fysisk befinder sig.
Efter bestemmelsen i den gældende afskrivningslovs § 23, stk. 3, er der adgang til at forhøje afskrivningssatsen på 4 pct. årligt,
når det må antages, at den særlige installation er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil
have mistet sin værdi inden 25 år efter opførelsen. Da anskaffelsessummen for alle installationer nu foreslås afskrevet med indtil
4 pct. årligt, vil anskaffelsessummen kunne være fuldt afskrevet i løbet af 25 år. Samtidig hermed er adgangen til hurtigere
afskrivning efter den foreslåede § 17, stk. 2, justeret, således at afskrivningssatsen kan forhøjes, hvis installationen vil have
mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen, se nærmere herom bemærkningerne til § 17.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter i 1. pkt., hvornår en bygning anses for anskaffet, og fastlægger dermed i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i § 17, hvornår afskrivning på en bygning kan påbegyndes. Bestemmelsen svarer således indholdsmæssigt til
den gældende lovs § 22, stk. 1, 3. pkt. Efter bestemmelsen er der to betingelser, der begge skal være opfyldt for, at en bygning
kan anses for at være anskaffet. For det første skal bygningen være erhvervet eller opført, og for det andet skal bygningen
benyttes erhvervsmæssigt. Når bygningen benyttes erhvervsmæssigt, vil den være afskrivningsberettiget efter den foreslåede
bestemmelse i § 14, medmindre den er afskåret fra afskrivning efter § 14, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 16, 2. pkt., fastsætter, at udgifter til ombygning og forbedring er afskrivningsberettiget fra og
med det indkomstår, hvori udgiften er afholdt, og ombygningen eller forbedringen benyttes erhvervsmæssigt. Denne regel gælder
efter forslaget dog ikke for udgifter, der fradrages efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2. Efter denne bestemmelse
foretages fradrag i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, uanset om ombygningen eller forbedringen endnu ikke benyttes
erhvervsmæssigt, se nærmere herom bemærkningerne til § 18.
Bestemmelsen fastsætter afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter den foreslåede bestemmelse i § 14
(den gældende lovs § 18), og for installationer, der er afskrivningsberettigede efter den foreslåede bestemmelse i § 15. Som følge
af den nye struktur i den foreslåede bestemmelse i § 14, hvorefter der ikke længere sondres mellem litra a-bygninger og litra
b-bygninger, gælder der en fælles afskrivningssats for alle de bygninger, der er afskrivningsberettigede efter den foreslåede
bestemmelse i § 14. Tilsvarende gælder der samme afskrivningssats for alle typer installationer, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 15.
I den foreslåede bestemmelse fastsættes det således, at de afskrivningsberettigede bygninger og installationer kan afskrives med
indtil 4 pct. årligt, således at hele anskaffelsessummen kan være afskrevet i løbet af 25 år. Når summen af anvendte
afskrivningsprocenter udgør 100, kan der ikke længere foretages afskrivninger på bygningen eller installationen.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse således, at afskrivningerne for både bygninger og installationer er ubundne. Dette
indebærer, at den skattepligtige ikke »mister« afskrivningerne, selv om vedkommende ikke udnytter den fulde afskrivningsadgang i
hvert indkomstår. Bestemmelsen giver således den skattepligtige adgang til selv at fastsætte afskrivningsprocenten på op til 4
pct. Den gældende lovs § 24, stk. 1, bestemmer, at afskrivning på særlige installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger
er bundne afskrivninger, hvilket indebærer, at afskrivningerne ikke kan udstrækkes over en længere periode end den, der svarer til
afskrivning på 4 pct. hvert år. For installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger medfører den foreslåede bestemmelse,
at disse også skal omfattes af de ubundne afskrivninger. Forslaget herom indebærer hermed en ændring af de gældende regler om
afskrivning på denne type installationer. Den foreslåede ændring er i overensstemmelse med harmoniseringen af reglerne. Samtlige
afskrivninger efter lovforslaget er således ubundne, med undtagelse af de hjemfaldspligtige ejendomme, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 25, stk. 3.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 vedrører forhøjelse af 4 pct.-satsen i stk. 1, når der er tale om bygninger eller
installationer, der er særligt udsat for fysisk forringelse. Den foreslåede bestemmelse er bygget over den gældende lovs § 22,
stk. 2, men er affattet således, at afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 2 pct. og en sats, der svarer til,
at bygningen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid. Denne affattelse indebærer isoleret set, at en
bygning med en antagelig levetid på mindre end 50 år vil kunne afskrives med forhøjet sats. Den forhøjede sats skal efter
forslaget dog først finde anvendelse, når den pågældende bygning trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25
år efter opførelsen.
I den foreslåede bestemmelses stk. 3 er det fastsat, at bygninger, der er accessoriske efter den foreslåede § 14, stk. 3, til en
bygning, der afskrives med en forhøjet sats efter den foreslåede § 14, stk. 2, ligeledes afskrives med den forhøjede sats. Det
foreslåede stk. 3 bygger på den gældende lovs § 22, stk. 4, dog er bestemmelsen i væsentlig grad omformuleret for at tilpasse
bestemmelsen den nye struktur i den foreslåede § 14.
Efter den gældende lovs § 22, stk. 1, kan bygninger, der er omfattet af den gældende lovs § 18, stk. 1, litra a, -
industribygninger m.v. - afskrives med indtil 6 pct. årligt, indtil 60 pct. er afskrevet, herefter med indtil 2 pct. årligt af
anskaffelsessummen. Der bliver således efter forslaget i de første 10 år tale om en lidt langsommere afskrivning for disse
bygninger, men det udlignes delvist over hele 25 års perioden, da afskrivningerne for de sidste 15 år af perioden kan fortsætte
med den foreslåede sats på 4 pct. årligt, i stedet for at skulle skifte til den gældende normalafskrivningssats på 2 pct. årligt.
For bygninger, der er omfattet af den gældende lovs § 18, stk. 1, litra b, bliver der med den foreslåede bestemmelse tale om en
hurtigere bygningsafskrivning. Dette gælder bl.a. for biografer, teatre, hoteller, restauranter, skoler m.v. Disse bygninger kan
efter den gældende lovs § 22, stk. 3, afskrives med indtil 4 pct. årligt, indtil 40 pct. er afskrevet, herefter med 1 pct. årligt
af anskaffelsessummen.
For installationer i afskrivningsberettigede bygninger bliver der derimod tale om en langsommere afskrivning, da disse
installationer efter den gældende lovs § 23, stk. 1, kan afskrives med indtil 8 pct. årligt, indtil 80 pct. er afskrevet,
hvorefter de kan afskrives med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen. Da installationer i afskrivningsberettigede bygninger
som allerede nævnt efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, vil blive behandlet og afskrevet som disse bygninger, kan
installationerne i lighed med de afskrivningsberettigede bygninger i medfør af den foreslåede § 17, stk. 1, afskrives med indtil 4
pct. årligt, således at hele anskaffelsessummen kan være afskrevet i løbet af 25 år.
Efter den gældende afskrivningslovs § 23, stk. 2, afskrives installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger med 4 pct. af
anskaffelsessummen årligt. Der er således ingen ændring.
Afskrivningen sker på anskaffelsessummens kontantværdi, dvs. anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi efter regler fastsat af
skatteministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 45 i kapitel 6 om almindelige bestemmelser. Reglerne om
kontantværdiansættelse er nærmere fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994.
Afskrivning på grundlag af anskaffelsessummens kontantværdi er i overensstemmelse med de gældende regler for så vidt angår
afskrivning på bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger, jf. den gældende afskrivningslovs § 19 A og § 23,
stk. 1, 1. pkt. Forslaget indebærer imidlertid, at afskrivning på installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger også
skal ske på grundlag af anskaffelsessummens kontantværdi.
Afskrivningen sker ifølge bestemmelsen på grundlag af anskaffelsessummen for bygningen m.v. Dette indebærer, at
prioriteringsomkostninger - herunder kurstab - samt udgift til erhvervelse af byggegrund selvsagt ikke udgør en del af
anskaffelsessummen eller en del af forbedringsudgifter, hvorpå der kan afskrives. Dette princip fremgår direkte af den gældende
lovs § 29 B, men er ved forslaget ikke fundet nødvendigt at medtage i lovteksten.
Efter bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., afskrives udgifter til ombygning eller forbedring særskilt, jf. § 17. Bestemmelsen erstatter
den gældende lovs § 21, stk. 1, og det følger af henvisningen til § 17, at udgifterne afskrives med den afskrivningssats, der i
øvrigt anvendes for bygninger og installationer. At afskrivningen skal ske særskilt er i overensstemmelse med den gældende lovs §
25. Såfremt udgifterne er afholdt i samme indkomstår, kan afskrivning - efter 2. pkt. - dog foretages under eet for de pågældende
udgifter. Hvis der således er tale om udgifter til anskaffelse af en bygning, og der tillige i samme indkomstår foretages
ombygning eller forbedring af den samme bygning, kan udgifterne lægges sammen, da afskrivningsforløbet bliver det samme.
Bestemmelsen i 2. pkt. svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 25, stk. 1, 2. og 3. pkt., jf. stk. 2.
Den foreslåede bestemmelses stk. 2 om straksfradrag for ombygnings- og forbedringsudgifter er dels en sammenskrivning af den
gældende lovs § 21, stk. 2 - 4, dels en række materielle ændringer i forhold til gældende ret.
Udgifter til ombygning og forbedring kan efter forslaget straksfradrages i det omfang, årets udgift til ombygning, forbedring og -
som noget nyt - vedligeholdelse ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori udgiften kan
fradrages. Vedligeholdelse skal indgå i den del, der vedrører årets samlede udgift, for at lette administrationen af bestemmelsen.
Herved vil visse problemer med sondring mellem udgifter til forbedring og vedligeholdelse kunne undgås. Den administrative
lettelse består i, at når udgifterne ikke overstiger 5 pct. af beregningsgrundlaget er der ikke behov for at tage stilling til, om
disse vedrører vedligeholdelse eller har karakter af ombygning eller forbedring. Dette indebærer imidlertid en vis skærpelse af
reglen, da udgifter til f.eks. forbedring i år, hvor der er store vedligeholdelsesudgifter, ikke vil kunne straksafskrives i samme
omfang som hidtil.
Efter den gældende lovs § 21, stk. 3, er der to grundlag for beregning af størrelsen af det maksimale straksfradrag for et
indkomstår. Beregningsgrundlaget er afhængigt af, hvornår bygningen er anskaffet. For bygninger anskaffet den 1. januar 1982 eller
senere anvendes som beregningsgrundlag afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er
bygningen anskaffet før denne dato, anvendes ejendomsvurderingen som beregningsgrundlag.
Med lovforslagets § 18, stk. 2, 1. pkt., foreslås det for det første at harmonisere beregningsgrundlaget for alle bygninger,
således at der ved beregningen altid benyttes afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages.
Der foreslås for det andet en vis stramning af selve beregningsgrundlaget.
Det følger af gældende praksis, at er der flere afskrivningsberettigede bygninger på samme ejendom, indgår afskrivningsgrundlagene
for samtlige afskrivningsberettigede bygninger på ejendommen i beregningsgrundlaget. Det gælder, selvom en forbedring eller
ombygning ikke foretages på alle afskrivningsberettigede bygninger men eksempelvis kun på een af flere bygninger på ejendommen.
Det må anses for uhensigtsmæssigt, at beregningsgrundlaget i dag er alle afskrivningsberettigede bygninger på den ejendom, hvor
den bygning, der ombygges eller forbedres, er beliggende. Den nuværende måde at opgøre beregningsgrundlaget på har som konsekvens,
at adgangen til at foretage straksfradrag for en given ombygnings- eller forbedringsudgift bliver afhængig af, om der på den
pågældende ejendom - tilfældigvis - findes andre afskrivningsberettigede bygninger. Jo flere afskrivningsberettigede bygninger,
der findes på en ejendom, jo større mulighed vil der således være for at kunne straksfradrage en given udgift til ombygning eller
forbedring af en enkelt bygning.
Det foreslås derfor, at beregningsgrundlaget for straksfradraget bliver afskrivningsgrundlaget for kun den bygning, som ombygges
eller forbedres. Det vil sige, at ved opgørelsen af, om udgiften til ombygning eller forbedring af en bygning kan straksfradrages
eller skal aktiveres og afskrives på normal måde, er det afgørende, om udgiften udgør under 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for
den pågældende bygning selv. Hvis der på samme bygning i indkomståret tillige er afholdt udgifter til vedligeholdelse, indgår
disse udgifter også ved opgørelsen af, om udgifterne overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget. Når der er afholdt udgifter til
vedligeholdelse af bygningen, fragår disse udgifter forlods ved opgørelsen af, om 5 pct.s grænsen overskrides, jf. nedenfor.
For virksomheder, der kun har en enkelt afskrivningsberettiget bygning pr. ejendom indebærer den foreslåede ændring af
beregningsgrundlaget ingen stramning. For virksomheder med flere afskrivningsberettigede bygninger på samme ejendom indebærer den
foreslåede ændring af beregningsgrundlag derimod en stramning.
Inden for maksimumsgrænsen på 5 pct. kan ejeren som hidtil frit vælge, hvor meget af en bygningsinvestering, der ønskes fradraget
som straksfradrag, og hvor meget der ønskes afskrevet på normal måde. Udgifter til vedligeholdelse kan dog under alle
omstændigheder fradrages som driftsomkostninger.
I stk. 2, 1. pkt., er det med ordene »i stedet« fastslået, at en udgift til ombygning eller forbedring, der er straksfradraget,
ikke tillige kan afskrives efter stk. 1. En uudnyttet straksfradragsmulighed kan ikke overføres til følgende år.
Hvis der i indkomståret ikke er afholdt udgifter til vedligeholdelse, og udgifterne til ombygning og forbedring udgør mere end 5
pct. af beregningsgrundlaget, kan de første 5 pct. straksfradrages, medens den del af udgiften, der overstiger 5 pct. af
beregningsgrundlaget, skal aktiveres og afskrives på normal måde.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at ved opgørelsen af, om årets udgifter overstiger 5 pct. af
afskrivningsgrundlaget, medregnes først alle udgifter til vedligeholdelse før udgiften til ombygning og forbedring. Udgifter til
vedligeholdelse fradrages således under alle omstændigheder som en driftsomkostning i det indkomstår, hvori de afholdes. Udgifter
til ombygning og forbedring kan tilsvarende straksfradrages i det indkomstår, hvor udgifterne er afholdt, dog forudsat, at
beløbsgrænsen i stk. 2 giver mulighed herfor.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 3. pkt., fastsætter, at udgifter til tilbygning kun kan behandles som ombygnings- eller
forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Heraf følger, at nybygninger og
»selvstændige« tilbygninger ikke giver adgang til straksfradrag men alene til ordinære afskrivninger, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 14. Tilbygninger er herefter arealudvidelser af en eksisterende bygning. At tilbygningen »udgør en naturlig del af
den eksisterende bygning« indebærer, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at bygningen fungerer som et hele. Er tilbygningen
derimod meget væsentlig, og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny bygning, hvorpå der skal
afskrives efter de almindelige regler i § 14, uanset eventuel fysisk forbindelse til den eksisterende bygning ved mellemgange
eller lignende. Forslaget indebærer på dette punkt en stramning i forhold til gældende praksis.
I modsætning til den gældende lovs § 21 foreslås det i stk. 3, 1. pkt., at straksfradraget foretages i det indkomstår, hvor
udgiften er afholdt, uanset om ombygningen eller forbedringen endnu ikke er (færdig)opført og benyttes erhvervsmæssigt efter
reglen i forslagets § 16, 2. pkt. Vurderingen af, hvorvidt en udgift kan anses for at være afholdt , skal foretages efter de
almindelige periodiseringsregler vedrørende driftsudgifter, der gælder på skatteområdet. Efter disse regler vil det normalt
kræves, at der er opstået en endelig, retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, hvorimod beløbet normalt ikke
behøver at være betalt. Selvom udgiften efter den foreslåede bestemmelse kan fradrages, uanset at ombygningen m.v. endnu ikke
benyttes erhvervsmæssigt, er det dog som hidtil et krav, at (hoved)bygningen som sådan, hvorpå der ombygges eller forbedres, er
opført og benyttes erhvervsmæssigt, jf. de almindelige regler i forslagets § 16.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., kan udgifter til ombygning og forbedring ikke straksfradrages i indkomstår,
hvori der ikke kan afskrives på bygningen. Det gælder for eksempel år, hvor bygningen sælges, nedrives eller lignende. Yderligere
foreslås i stk. 3, 2. pkt., at bestemmelsen om straksfradrag i stk. 2 ikke kan anvendes i det indkomstår, hvori (hoved)bygningen
anskaffes.
Bestemmelsen i stk. 4 svarer med nogle sproglige justeringer til den gældende lovs § 21, stk. 4. Efter bestemmelsen anses
udgifter, der er straksfradraget i den skattepligtige indkomst, ikke som afskrivninger og indgår ikke i afskrivningsgrundlaget for
bygningen eller installationen. Dette indebærer tillige, at der ikke vil ske beskatning af genvundne afskrivninger for disse
udgifter efter den foreslåede bestemmelse i § 21.
Det foreslåede stk. 5 bestemmer, at udgift til ombygning eller forbedring, der modsvares af en forsikringssum eller
erstatningssum, ikke kan straksfradrages efter bestemmelsen i stk. 2, uanset om forsikringen eller erstatningen er beskattet efter
§ 21 eller ej.
Den foreslåede bestemmelse vedrører bygninger, der både anvendes til afskrivningsberettiget formål efter § 14 og til andre formål.
Bestemmelsen indeholder dels reglerne i den gældende lovs § 20 med visse justeringer, dels nye regler vedrørende udgifter til
ombygning og forbedringer af sådanne bygninger samt en bestemmelse om tilfælde, hvor der er foretaget ejerboligfordeling for en
del af bygningen.
Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 20, stk. 1. Den foreslåede ændrede formulering, hvorefter »kontantværdi« udgår, indebærer
ingen materiel ændring af reglen. Afskrivningsgrundlaget vil som hidtil være anskaffelsessummens kontantværdi, hvilket fremgår af
lovforslagets § 45.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 vedrører afskrivning af udgifter til ombygning og forbedring af en bygning, hvor kun en
del af bygningen er afskrivningsberettiget efter § 14. De foreslåede bestemmelser bygger på princippet i momslovens § 39, stk. 3
og 4.
Udgangspunktet for afskrivning af ombygnings- og forbedringsudgifter på blandet benyttede bygninger findes i det foreslåede stk.
2. Hvor en sådan udgift direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, kan hele udgiften afskrives efter
stk. 2. Modsætningsvis indebærer stk. 2, at en udgift til ombygning eller forbedring, der vedrører den
ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen, ikke vil kunne afskrives.
Stk. 3 angår de situationer, hvor en ombygnings- eller forbedringsudgift både vedrører den afskrivningsberettigede og
ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen, f.eks. udskiftning af hele taget. I dette tilfælde sker der en fordeling af
udgiften efter etagearealet af de to bygningsdele. Forslagets stk. 2 og 3 ændrer således de gældende principper for afskrivning af
ombygnings- eller forbedringsudgifter i blandet benyttede bygninger. Efter de gældende regler kan udgifterne altid afskrives
forholdsmæssigt efter § 21, stk. 1, i afskrivningsloven uanset, om det alene er den privat benyttede del af bygningen, der
ombygges eller forbedres. De foreslåede stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse, hvis ombygnings- eller forbedringsudgiften
ønskes fradraget efter bestemmelsen i § 18, stk. 2, om straksfradrag.
Stk. 4 bygger på princippet i den gældende lovs § 20, stk. 2. Reglen har karakter af en minimumsregel. Der kan efter den
foreslåede bestemmelse ikke afskrives på bygninger eller på udgifter til ombygning og forbedring af bygninger, der ikke i
væsentligt omfang anvendes erhvervsmæssigt. Efter forslaget er der således ikke adgang til afskrivning, hvor mindre end 25 pct. af
bygningens etageareal anvendes til afskrivningsberettiget formål, medmindre dette etageareal udgør mindst 300 kvadratmeter.
Procentgrænsen i den gældende lovs § 20, stk. 1, på 30 pct. foreslås dermed nedsat til 25 pct. Procentgrænsen bliver med den
foreslåede ændring sammenfaldende med den grænse, der gælder efter vurderingsloven. Det fastholdes således, at bygningen skal
anvendes til afskrivningsberettiget formål i væsentligt omfang.
Stk. 5 vedrører de tilfælde, hvor en del af anskaffelsessummen som følge af en ejerboligfordeling kan henføres til ejerboligen.
Efter bestemmelsen indgår denne del af anskaffelsessummen ikke i afskrivningsgrundlaget, og tilsvarende medregnes etagearealet af
denne bygningsdel heller ikke, hvilket har betydning for reglerne i stk. 1, 3 og 4. Stk. 5 har til formål at gøre
afskrivningsgrundlaget mere præcist, hvor ejendomsvurderingen tillader det.
For den resterende del af bygningens anskaffelsessum sker afskrivning efter kvadratmeterprincippet i stk. 1.
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 24, dog med den væsentlige ændring, at den gældende lovs § 24, stk. 1, ikke længere
indgår. Den gældende lovs § 24, stk. 1, bestemmer, at afskrivning på særlige installationer i ikke-afskrivningsberettigede
bygninger er bundne afskrivninger.
Den foreslåede bestemmelses stk. 1 svarer til den gældende lovs § 24, stk. 2. Efter den foreslåede bestemmelse kan der ikke
afskrives på en bygning eller en installation i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen sælges, nedrives eller
lignende.
Den foreslåede bestemmelses stk. 2 svarer til den gældende lovs § 24, stk. 3. Efter den foreslåede bestemmelse kan en bygning
eller en installation, når den skattepligtige ophører med at anvende bygningen eller installationen erhvervsmæssigt, ikke
afskrives i de indkomstår, hvori sådan anvendelse ikke har fundet sted. Der er alene foretaget en mindre sproglig justering.
Bestemmelsen indeholder i lighed med den gældende afskrivningslovs § 29 regler om beskatning af genvundne afskrivninger ved salg
af afskrivningsberettigede bygninger og installationer. Med bestemmelsen foreslås herudover fradrag for tab.
Med salg sidestilles generelt andre former for afhændelse og afståelse. Således behandles forsikrings- og erstatningssummer,
herunder ekspropriationserstatninger som salgssummer, jf. den foreslåede bestemmelse i § 48.
Efter stk. 2 opgøres fortjeneste som hidtil for hver bygning eller installation for sig som forskellen mellem salgssummen og den
nedskrevne værdi. Den nedskrevne værdi opgøres som den afskrivningsberettigede anskaffelsessum tillagt forbedringer m.v. og med
fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. Som genvundne afskrivninger
kan højst beskattes de foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. For erhvervsmæssigt
benyttede installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger, jf. lovforslagets § 15, stk. 2, der er omfattet af den gældende
lovs § 23, stk. 2, gælder, at disse efter den foreslåede bestemmelse som noget nyt vil være omfattet af den foreslåede § 21 om
opgørelse af fortjeneste og tab. Dette er et led i de forenklingsbestræbelser, hvorefter installationer og bygninger så vidt
muligt behandles efter de samme principper.
Bestemmelsen er endvidere ændret i overensstemmelse med ophævelsen af lov om særlig indkomstskat, hvorefter genvundne
afskrivninger for personer medregnes med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den foreslåede affattelse af § 21
indebærer desuden en række sproglige forenklinger.
Tabet opgøres efter stk. 3 som forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen, idet tab kun opstår, når salgssummen er
lavere end den nedskrevne værdi.
I stk. 4 foreslås en regel, hvorefter der i nærmere bestemte situationer ikke indrømmes tabsfradrag ved salg af en bygning eller
installation efter reglerne i stk. 3. Adgangen til at fratrække tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst afskæres således
i det tilfælde, hvor en person sælger en bygning eller installation til et selskab, som denne person kontrollerer. En person anses
for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct.
af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte
personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Baggrunden for den foreslåede afskæring af tabsfradrag er helt generelt de vanskeligheder, der er forbundet med at opgøre, om der
er lidt et reelt tab og størrelsen af dette tab, når en person sælger et aktiv til et selskab, som denne person selv direkte eller
indirekte kontrollerer.
Når en person overdrager en bygning m.v., der er bygget til en specifik anvendelse, til et selskab, som denne person kontrollerer,
ændres der typisk ikke på anvendelsen af den pågældende bygning, idet selskabet anvender bygningen m.v. til samme formål som
hidtil, nu blot som ejer af bygningen mod tidligere som lejer af bygningen. På grund af bygningens uændrede anvendelse i selskabet
vil bygningen kunne siges at have en højere værdi, end hvis bygningen i stedet blev solgt til en uafhængig tredjemand til et andet
formål. Personen bestemmer imidlertid selv dels tidspunktet for salget, dels salgsprisen og dermed i hvilket omfang salget skal
udløse tab. Overdragelse af aktiver mellem parter, hvor sælger kontrollerer køber, og hvor den af parterne aftalte
overdragelsessum er tabsgivende for sælger, vil således kunne være båret af andre motiver end rene driftsøkonomiske, eksempelvis
at skattemæssige afskrivninger i selskabet konverteres til et skattemæssigt tab hos personen, hvor tabet kan fratrækkes i anden
indkomst..
Med den foreslåede regel hindres tabsfradrag i sådanne tilfælde. De skattemæssige konsekvenser er uændrede i forhold til i dag,
idet der efter gældende regler ikke indrømmes tabsfradrag.
Det foreslås i stk. 5, at der gennemføres en symmetrisk beskatning ved salg af afskrivningsberettigede bygninger og
installationer, således at et eventuelt tab af en uafskreven anskaffelsessum for personer kan fradrages med 90 pct. ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
Erhverver en lejer af lejede lokaler den bygning, hvori de lejede lokaler befinder sig, tillægges en uafskreven restsaldo på
ombygningsudgifter vedrørende lejede lokaler ifølge den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 5, anskaffelsessummen for bygningen og
afskrives sammen med denne med de i § 17 nævnte satser. Den uafskrevne restsaldo, der efter § 39, stk. 5, tillægges
afskrivningsgrundlaget, indgår i opgørelsen af fortjeneste og tab efter § 21, idet beløbet tillægges anskaffelsessummen for
bygningen. De afskrivninger, der herefter foretages på restsaldoen, indgår ligeledes i denne opgørelse.
Den del af ombygningsudgifterne, der er afskrevet efter § 39, stk. 1 og 2, skal efter § 21, stk. 6, endvidere tillægges
anskaffelsessummen og således principielt behandles som om, der var tale om forbedringsudgifter afholdt i ejertiden, ligesom
afskrivningerne efter § 39, stk. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af samtlige foretagne afskrivninger efter § 21. Der sker således
først efterbeskatning af de foretagne afskrivninger på ombygningsudgifterne ved salg af bygningen.
Bestemmelsen indeholder regler om fradrag, når en afskrivningsberettiget bygning eller installation nedrives, og svarer i
hovedtræk til den gældende afskrivningslovs § 27.
Det hidtidige nedrivningsfradrag videreføres herved som et fremrykket tabsfradrag i forhold til den foreslåede bestemmelse om
indførelse af fradrag for tab ved salg. Tabet er konstateret på tidspunktet for nedrivningen.
Fradraget gives således i det indkomstår, hvori nedrivningen sker.
Nedrivningsfradraget opgøres som bygningens m.v. nedskrevne værdi nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger eller
materialer m.v. Med salgssum for bygninger sidestilles erstatninger, der betales i forbindelse med køb af den grund, hvorpå
bygningerne ligger, når det for eksempel er en betingelse for aftalen, at bygningerne skal nedrives inden overdragelsen.
Det er en forudsætning for at foretage nedrivningsfradraget for så vidt angår bygninger, at den skattepligtige har ejet bygningen
i mindst 5 år før nedrivningen og i et tidsrum af mindst samme varighed, mens den skattepligtige har ejet bygningen, har anvendt
den til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning.
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, for eksempel fordi ejendommen ikke har været anvendt til et afskrivningsberettiget formål
inden for de anførte tidsrammer, kan tabet (nedrivningsfradraget) først fradrages ved salg af den ejendom, hvorpå den
nedrivningsberettigede bygning eller installation har været beliggende.
Betingelserne gælder ikke for nedrivningsfradrag i forbindelse med udskiftning eller nedtagelse af installationer.
Nedrivningsfradraget for bygninger og installationer fradrages i lighed med fradrag for tab på bygninger og installationer for
personer efter lovforslagets § 21 med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Efter det foreslåede stk. 2, kan der tillige opnås nedrivningsfradrag i tilfælde, hvor betingelserne efter stk. 1 ikke er opfyldt.
Dette fradrag opnås i det indkomstår, hvori ejendommen eller den del af ejendommen, hvor bygningen var beliggende, sælges. Dette
fradrag, der ikke indrømmes efter de gældende regler, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indførelse af tabsfradrag, jf.
lovforslagets § 21. Herved sikres et tabsfradrag i de tilfælde, hvor bygningen ikke længere eksisterer og derfor ikke indgår i
salgssummen for den afhændede ejendom.
Bestemmelsen indeholder regler om opgørelsen af de fremtidige afskrivninger i tilfælde, hvor der på en bygning eller en
installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse.
Bestemmelsen svarer i princippet til den gældende lovs § 26.
Efter disse regler kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes på grundlag af en så stor del
af bygningens eller installationens anskaffelsessum, som svarer til forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter
skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden.
Der sker tilsvarende en nedsættelse af den nedskrevne værdi.
Nedsættelsen af den nedskrevne værdi er udtryk for, at der ved skaden er lidt et tab ved, at nedsættelsen er afskrivninger, der
fortabes. Det foreslås, at der indføres adgang til at fratrække dette tab i det indkomstår, hvori skaden er sket i lighed med
reglerne om fradrag for tab ved salg eller nedrivning. Tabet som følge af skade på bygninger eller installationer kan for personer
fradrages med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Såfremt der udbetales en erstatning eller forsikring ved indtræden af en skade, behandles denne efter de almindelige regler om
opgørelse af gevinst og tab efter forslagets § 21.
Udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, kan afskrives efter reglerne i § 18, stk. 1.
Der foreslås en sammenskrivning af de gældende regler i afskrivningslovens § 26 A og § 29 A og en forenkling af reglerne, der
indebærer, at reglerne bliver parallelle med reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at udskyde beskatningen efter afskrivningslovens regler og
ejendomsavancebeskatningslovens regler ved modtagelse af en erstatnings- eller forsikringssum ved en indtrådt skade til det
tidspunkt, hvor ejendommen sælges.
Som udgangspunkt skal erstatnings- og forsikringssummer behandles som salgssummer og beskattes efter reglerne i § 21. Forslaget
indebærer imidlertid, at der generelt vil ske udskydelse af beskatningen, når der sker genopførelse af bygningen for erstatnings-
eller forsikringssummen.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 12 vil der dog i alle tilfælde være mulighed for at begære henstand med betalingen af
skatten, hvis betingelserne for henstand er opfyldt.
Forslaget medfører en begrænsning af de muligheder, der hidtil har været for at kombinere forskellige regelsæt om beskatning eller
udskydelse af beskatning efter henholdsvis afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, der giver vidt forskellige
resultater.
Det kræves derfor efter § 24, stk. 10, at reglerne i den foreslåede ejendomsavancebeskatningslovens § 10 anvendes samtidig med
reglerne i § 24.
Hovedreglerne for succession i den skadelidte bygnings eller installations afskrivningsgrundlag m.v. efter afskrivningslovens
regler er,
at den genopførte bygning m.v. findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger, og
at genopførelsen sker i en bestemt periode.
De regler, der er indeholdt i den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1 - 11, skal gælde for de afskrivningsberettigede bygninger,
medens betingelserne m.v. i den foreslåede § 10 i ejendomsavancebeskatningsloven skal gælde for såvel de afskrivningsberettigede
som de ikke-afskrivningsberettigede bygninger under eet.
Erstatningen
Udgangspunktet i bestemmelsen er, at der genopføres for et beløb, der mindst svarer til erstatningen.
I stk. 3 er indeholdt regler om afskrivninger og afskrivningsgrundlag fra perioden inden skaden er sket. De foretagne
afskrivninger og afskrivningsgrundlaget påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes til genopførelse af ejendommen efter, at skaden
er sket, medmindre der som ovenfor nævnt genopføres for et mindre beløb end forsikrings- eller erstatningssummen. Det indebærer,
at afskrivningerne i fortsættelse af genopførelsen foretages på samme måde og på samme grundlag, som indtil skaden skete.
Bestemmelsens stk. 4 vedrører det beløb, der anvendes til genopførelse, når det anvendte beløb overstiger en udbetalt erstatnings-
eller forsikringssum. Det overskydende beløb kan afskrives efter reglerne om afskrivning på ombygnings- og forbedringsudgifter,
men kun for så vidt angår den del af det overskydende beløb, der anses for anvendt på afskrivningsberettigede bygninger og
installationer.
Genopføres der for et beløb, der overstiger erstatnings- eller forsikringssummen, kan dette beløb efter den foreslåede bestemmelse
i stk. 4 afskrives efter de almindelige regler om forbedrings- og ombygningsudgifter i den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1,
men derimod ikke efter de særlige straksfradragsregler i § 18, stk. 2 - 5.
Efter det foreslåede stk. 5 skal reglerne dog også omfatte situationer, hvor der genopføres for et mindre beløb end erstatningen.
Det foreslås i 1. pkt., at den overskydende del af forsikringssummen m.v. fradrages i afskrivningsgrundlaget efter
afskrivningsloven, og at det overskydende beløb fradrages i ejendommens anskaffelsessum efter ejendomsavancebeskatningsloven. Der
sker tilsvarende en nedsættelse af den nedskrevne værdi efter afskrivningsloven. Ved en delvis genopførelse, hvor det overskydende
beløb overstiger den nedskrevne værdi efter afskrivningsloven, skal den del, der ikke kan rummes i den nedskrevne værdi m.v.,
tages ud og beskattes særskilt på samme måde som genvundne afskrivninger beskattes. Hermed er der gjort endeligt op med dette
beløb, og denne del af beløbet får således ikke indflydelse på afskrivningsgrundlaget eller anskaffelsessummen m.v., hvilket
fremgår af den foreslåede nye affattelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 3, 4. pkt., jf. § 2, nr. 24, i det samtidig
hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven).
Samme ejendom
Det er en betingelse i såvel afskrivningslovens § 24 som ejendomsavancebeskatningslovens § 10, at genopførelsen eller
genanskaffelsen skal ske på den samme ejendom.
Det foreslås i stk. 6 dog, at der kan ske genopførelse eller genanskaffelse på en anden ejendom, når en lov eller en offentlig
myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse kan ske på den ejendom, hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes. Det gælder også
i tilfælde, hvor skaden har ramt en eller flere erhvervsejendomme, der tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed, og ejeren
ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end den skaderamte.
Dette gælder efter stk. 7 dog kun, såfremt den skattepligtige inden for fristerne efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, foretager
genopførelse for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.
Ved genopførelse på en anden ejendom finder reglerne i stk. 3 og 4 om afskrivningsgrundlaget og afskrivningerne som udgangspunkt
anvendelse. Stk. 8 og 9 indeholder dog nogle særlige regler for afskrivningsgrundlag og afskrivninger, når genopførelsen sker på
en anden ejendom.
I stk. 8, 1. pkt., præciseres det princip, at det beløb, hvormed udgifterne til genopførelse overstiger forsikrings- eller
erstatningssummen, tillægges afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning m.v. uanset, at genopførelsen sker på en anden
ejendom. Sker der genopførelse af en bygning m.v. på den oprindelige ejendom, følger det direkte af stk. 4, at det overskydende
beløb tillægges afskrivningsgrundlaget for denne bygning m.v.
Af stk. 8, 2. pkt., fremgår det, at hvis der sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles det overskydende beløb efter
andelen af de samlede udgifter til genopførelse, der kan henføres til den enkelte bygning m.v. Det gælder uanset, om der sker
genopførelse af flere bygninger m.v. på den oprindelige ejendom, om der sker genopførelse på såvel den oprindelige ejendom som en
anden ejendom eller på en eller flere andre ejendomme.
Afskrivninger på det overskydende beløb foretages efter reglerne i lovforslagets § 18, stk. 1, om afskrivning på ombygnings- og
forbedringsudgifter.
Stk. 9 omhandler afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger vedrørende den skaderamte bygning m.v.
Stk. 9, 1. pkt., omhandler det tilfælde, hvor der sker genopførelse på en anden ejendom end den skaderamte. Det fremgår af
bestemmelsen, at den del af afskrivningsgrundlaget for og de foretagne afskrivninger, der kan henføres til det skaderamte,
overføres til den genopførte bygning. Sker der genopførelse af en bygning m.v. på den oprindelige ejendom, følger det direkte af
stk. 3, at det afskrivningsgrundlag og de foretagne afskrivninger, der kan henføres til det skaderamte, videreføres på den
genopførte bygning.
Af stk. 9, 2. pkt., fremgår det, at hvis der sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles det afskrivningsgrundlag og de
foretagne afskrivninger, der kan henføres til det skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse, der kan
henføres til den enkelte bygning m.v. Dette gælder uanset, om der sker genopførelse af flere bygninger m.v. på den oprindelige
ejendom, om der sker genopførelse på såvel den oprindelige ejendom som en anden ejendom eller på en eller flere andre ejendomme.
Genopførelsesperioden
Genopførelsen eller genanskaffelsen skal efter forslaget være sket enten:
i det indkomstår, hvori skaden indtræffer,
i det nærmest følgende indkomstår, eller
senest i det førstkommende indkomstår efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er endeligt fastsat.
Genopførelsesperioden er den samme efter reglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.
Der er efter bestemmelsen i stk. 2 mulighed for at opnå forlængelse af perioden for genopførelse eller genanskaffelse.
Hvis der ikke sker genopførelse i den fastsatte periode, skal der efter afskrivningsloven ske efterbeskatning af de genvundne
afskrivninger opgjort efter § 21. Efterbeskatningen sker efter det foreslåede stk. 11 med et tillæg på 5 pct. for hvert år efter
det år, hvori skaden er sket.
§ 24 kan ligesom ejendomsavancebeskatningslovens regler ikke anvendes, hvis ejendommen hører til den skattepligtiges næringsvej,
idet sådanne ejendomme beskattes efter statsskattelovens § 5, litra a, jf. forslagets § 50.
Den foreslåede bestemmelse vedrører afskrivning på bygninger, der er opført på lejet grund, samt ejendomme, hvorpå der hviler en
hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art.
Ifølge den gældende lovs § 29 C, stk. 1, kan den skattepligtige ved afskrivning på sådanne bygninger eller ejendomme fravige de
almindelige regler om bygningsafskrivning i den gældende lovs afsnit IV. Afskrivningen foretages i så fald med hjemmel i
statsskattelovens § 6, litra a. Denne valgfrihed bortfalder ifølge forslaget, idet skattepligtige, der kan afskrive på bygninger
efter lovens almindelige regler i § 14, skal benytte disse regler. Skattepligtige, der ikke kan afskrive efter de almindelige
regler, kan i stedet benytte de foreslåede regler, der lovfæster gældende praksis. Dog bortfalder adgangen til afskrivning på
bygninger og ejendomme, der benyttes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål, når hjemfaldspligt er påtaget eller lejemålet
indgået i indkomståret 1999 eller senere. Der foretages desuden nogle mindre justeringer.
I stk. 1 foreslås det, at udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger, der ikke er afskrivningsberettigede efter § 14, kan
afskrives, hvis de er opført på lejet grund. Der kan ikke afskrives på bygninger, der anvendes til beboelse, herunder bygninger,
der udlejes til beboelse. Der kan heller ikke afskrives på bygninger, der anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål.
Afskrivningen kan fra og med anskaffelsesåret udgøre indtil 4 pct. årligt af de nævnte udgifter. Afskrivningen kan dog ikke
overstige et beløb svarende til, at afskrivningen sker med lige store årlige beløb over lejeperioden, hvis lejemålet er indgået
for et bestemt tidsrum, eller - hvis lejemålet er indgået på ubestemt tid - over en periode, hvori der er sikret lejeren
uopsigelighed. Der vil således kun kunne afskrives med 3 pct. årligt, hvis et lejemål er indgået for et tidsrum på 33 1/3 år,
eller hvis der ved et lejemål indgået på ubestemt tid er sikret lejeren uopsigelighed i 33 1/3 år.
Forslaget afviger fra gældende praksis for så vidt angår bygninger, hvor lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, idet
afskrivningen i dag kan foretages med lige store årlige beløb over lejeperioden. Den årlige afskrivningsprocent kan derfor
principielt være højere end 4 pct. Ved den foreslåede ændring stilles bygninger, der ikke kan afskrives efter § 14, ikke bedre end
de bygninger, der efter forslaget bliver omfattet af § 14. Desuden kan der efter forslaget foretages et fuldt års afskrivning i
anskaffelsesåret, mens der ikke kan afskrives i afhændelsesåret, jf. stk. 6. Efter de gældende regler kan der for disse bygninger
kun fratrækkes en forholdsmæssig del af et fuldt års afskrivning i begyndelsesåret og ophørsåret (pro rata afskrivning).
Afskrivningsgrundlaget er som hidtil, dvs. forbedringsudgiften eller anskaffelsessummen (inkl. omkostninger ved erhvervelsen, dog
ikke prioriteringsomkostninger).
Hvis der ved lejemålets ophør ydes erstatning for bygningerne med et beløb, der er fastsat på forhånd, skal dette beløb efter stk.
1 fratrækkes i afskrivningsgrundlaget, således at der alene afskrives på det resterende beløb.
Reglerne i stk. 1 skal ifølge stk. 2 også finde anvendelse for fast ejendom, hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller
nedrivningsklausul. Nedrivningsklausuler pålægges i visse tilfælde, hvor der gives dispensation fra lokalplan, byggelov eller
lignende. Nedlæggelsesdeklarationer forekommer ofte i forbindelse med tidsbegrænsede tilladelser til at indrette loftsetagen i en
beboelsesejendom til lejligheder. I disse tilfælde kan der også i dag afskrives efter samme regler, som gælder for bygninger på
lejet grund.
I stk. 3 foreslås det, at fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, kan
afskrives over antallet af år indtil det tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan gøres gældende. Som det er tilfældet for bygninger på
lejet grund m.v., kan der heller ikke afskrives på fast ejendom, der anvendes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål.
Såfremt bygningerne på ejendommen opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, skal de afskrives efter denne bestemmelse.
Bortset fra bortfaldet af valgfriheden med hensyn til regelsættet for bygninger tilsigtes der ikke ændringer i forhold til
gældende praksis.
Det foreslås således, at afskrivningen sker efter en progressivt stigende skala, der fastsættes af Ligningsrådet. Det er
hensigten, at skalaen skal være den samme som i dag, således som den er beskrevet i ligningsvejledningen (LV 1997, afsnit E.C.7).
Det nuværende afskrivningsprincip skal ses ud fra en antagelse om, at hjemfaldsbyrden kun vil øve ringe indflydelse på ejendommens
værdi ved periodens begyndelse, men til gengæld være stigende, efterhånden som hjemfaldstidspunktet nærmer sig.
Afskrivningsgrundlaget vil som hidtil være forskellen mellem ejerens anskaffelsessum for ejendommen (købesum + byggesum) og det
beløb, der tilbagebetales ved hjemfald, eller et eventuelt erstatningsbeløb, der er fastsat på forhånd.
Ifølge stk. 4 kan der, såfremt en væsentlig del af en bygning eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3 anvendes erhvervsmæssigt
til andre formål end beboelse, afskrives på en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen. Hvornår der foreligger en væsentlig del
afgøres efter en konkret vurdering, idet der typisk vil være tale om mindst 25 pct. af ejendommens areal. Den gældende § 29 C,
stk. 3, vedrørende delvis erhvervsmæssig benyttelse af sommer- og fritidshuse foreslås ikke videreført.
Svarende til, hvad der efter forslaget skal gælde for installationer i bygninger, der er afskrivningsberettigede efter § 14, jf. §
15, stk. 1, foreslås det i stk. 5, at installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives efter de
ovennævnte regler, behandles og afskrives ligesom bygningerne. For øvrige installationer foreslås de almindelige regler at skulle
finde anvendelse, jf. den foreslåede § 15.
Det foreslås i stk. 6, at der ikke kan afskrives i det indkomstår, hvori lejemålet ophører, eller nedlæggelsen eller nedrivningen
sker, svarende til, hvad der i øvrigt skal gælde i loven. Der kan heller ikke afskrives i det indkomstår, hvori en
nedlæggelsesklausul, nedrivningsklausul eller hjemfaldsforpligtelse opgives. Ligeledes kan der efter forslaget ikke afskrives i
det år, hvori bygningen eller ejendommen afhændes.
Den afskrivning, der kan foretages efter forslaget, tilsigter at dække det tab, der opstår for f.eks. en bygnings ejer ved, at den
pågældende ikke kan råde over bygningen ud over lejeperioden. Efter det foreslåede stk. 7 kan der derfor ikke afskrives, hvis der
ydes erstatning efter vurdering for bygninger eller ejendom, eller hvis lejeren har en køberet til den lejede grund. Det er dog en
betingelse, at der er tale om en køberet på vilkår, herunder til en pris, der afviger fra sædvanlige markedsvilkår. Er der tale om
en køberet på helt sædvanlige markedsvilkår, har køberetten ingen indflydelse på lejers mulighed for at afskrive efter reglerne i
§ 25. Det er en betingelse, at ejendommen overtages på de markedsvilkår, der er gældende på det tidspunkt, hvor køberetten
udnyttes. Ligeledes kan der ikke afskrives, hvis der som følge af, at den ene part har bestemmende indflydelse på den anden part,
ikke er nogen reel opsigelsesrisiko. Bestemmelsen er særligt tænkt anvendt i tilfælde, hvor der på grund af nær økonomisk
forbindelse mellem ejer og lejer ikke er en reel risiko for opsigelse af lejemålet, f.eks. når en hovedaktionær udlejer grunden
til det af denne dominerede selskab. Dette svarer til gældende praksis. Der kan desuden ikke afskrives på fast ejendom, hvorpå der
hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, hvis der ikke er en reel risiko for, at denne klausul vil blive gjort gældende.
I bestemmelsens stk. 1 foreslås det i overensstemmelse med gældende praksis, at et eventuelt tab i form af et uafskrevet beløb ved
ophør af lejemålet eller nedlæggelse af en lejlighed m.v. kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
lejemålet ophører eller nedlæggelsen sker. Et uafskrevet beløb skal dog ikke kunne fratrækkes, hvis lejemålet og dermed adgangen
til afskrivning ophører som følge af, at lejeren køber den lejede grund.
I stk. 2 foreslås det, at bestemmelsen i § 21 vedrørende genvundne afskrivninger ved salg ligeledes finder anvendelse ved salg af
bygninger og ejendomme, hvorpå der er afskrevet efter § 25, stk. 1 - 3. Dog kan tab ikke fradrages. Regler om beskatning af
genvundne afskrivninger for disse bygninger er indeholdt i den gældende lovs § 29, stk. 2.
Stk. 3 vedrørende nedrivningsfradrag er identisk med den gældende lovs § 29 C, stk. 4.
Drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
Bestemmelsen vedrører afskrivning på anskaffelsessummen for dræningsanlæg og jordfaste dele af markvandingsanlæg på
jordbrugsbedrifter. Reglerne for afskrivning på dræningsanlæg er indeholdt i den gældende lovs § 29 S. Efter den gældende regel
kan sådanne dræningsanlæg afskrives med indtil 10 pct. årligt fra og med anskaffelsesåret. Det er desuden fastsat, at afskrivning
ikke kan foretages i det indkomstår, hvori anlægget sælges. Efter stk. 2 i den gældende bestemmelse opgøres og beskattes
fortjenesten ved salg af dræningsanlæg efter afskrivningslovens § 29.
Med den foreslåede bestemmelse i § 27 vil der ikke længere ske beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af dræningsanlæg.
Dette er navnlig en konsekvens af den foreslåede indførelse af succession for erhververen i overdragerens skattemæssige stilling
vedrørende afskrivningerne, jf. bestemmelsens stk. 3 og 4.
Udgifter til markvandingsanlæg kan efter gældende regler vælges afskrevet efter afskrivningslovens § 18 som bygningsaccessorier,
som grundforbedring efter statsskattelovens § 6, litra a, over 10 år eller over en til vandindvindingsperioden svarende årrække,
hvis retten til vandindvinding er begrænset.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 afskrives udgifter afholdt til opførelse af anlæg af ejeren med indtil 20 pct. årligt.
Til »opførelse« henregnes dels nyopførelse af anlæg, dels renovering og forbedring af et bestående anlæg. Afskrivningen kan
påbegyndes i det indkomstår, hvor anlægget er færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt. Det fremgår af formuleringen af
bestemmelsen, at der er tale om en ubunden afskrivning. Bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., indeholder den betingelse, at anlægget og
den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme ejer. Almindelig vedligeholdelse af eksisterende anlæg berøres ikke af forslaget,
men kan som hidtil fratrækkes som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, litra a.
Bestemmelsens stk. 2 giver forpagteren af ejendommen adgang til at afskrive på udgifter til anlæg på samme vilkår som for ejeren.
Det kræves efter bestemmelsen, at forpagteren selv har afholdt udgiften, men kravet i stk. 1, 2. pkt., om, at anlægget og
bedriften skal have samme ejer, fraviges i disse tilfælde.
I bestemmelsens stk. 3 foreslås en successionsregel, hvorefter en erhverver af en ejendom, hvorpå der findes et anlæg, der ikke er
afskrevet fuldt ud, indtræder i sælgerens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningerne. Dette indebærer, at erhververen
fortsætter afskrivningerne for den del af udgiften, der endnu ikke er afskrevet af sælgeren. Erhververen skal herved anvende den
af sælgeren afholdte udgift som afskrivningsgrundlag.
I bestemmelsens stk. 4, 1. pkt., foreslås en tilsvarende successionsadgang i tilfælde af ophør af forpagtningsaftalen, således at
det forpagtede går tilbage til ejeren. Bestemmelsen giver ejeren adgang til at succedere i forpagterens afskrivninger på udgifter
til anlæg, som forpagteren har afholdt i forpagtningsperioden. Ejeren fortsætter således forpagterens afskrivninger på samme måde
som beskrevet ovenfor under stk. 3. I stk. 4, 2. pkt., foreslås en tilsvarende bestemmelse om succession i de tilfælde, hvor der
sker videreforpagtning fra en forpagter til en ny forpagter. Den ny forpagter fortsætter afskrivningerne på samme vilkår som nævnt
ovenfor under stk. 3.
Kapitel 4
Forskudsafskrivning
Kapitlet indeholder bestemmelser om forskudsafskrivning på driftsmidler og på skibe. Kapitlet indeholder således bestemmelser, der
stammer fra den gældende lovs afsnit IV A om forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v., og bestemmelser fra den
gældende lovs §§ 14 - 17 om forskudsafskrivning på skibe.
Efter gældende regler er der endvidere adgang til at foretage forskudsafskrivninger på bygninger og installationer. Efter de
foreslåede regler videreføres denne adgang ikke .
Der foreslås af forenklingshensyn en harmonisering af bestemmelserne om forskudsafskrivning, således at der skal gælde det samme,
hvad enten det er driftsmidler eller skibe, der ønskes forskudsafskrevet. Harmoniseringen er med forslaget generelt foretaget
således, at hovedprincipperne fra den gældende lovs afsnit IV A om driftsmidler videreføres og foreslås at gælde tilsvarende for
skibe. Der er derfor med forslaget ikke videreført et særligt kapitel for forskudsafskrivning på skibe.
Selve forskudsafskrivningsmetoden og efterbeskatningsmetoden i tilfælde, hvor der er forskudsafskrevet for meget, forenkles
væsentligt med forslaget. Der foreslås samtidig visse øvrige materielle ændringer samt sproglige forenklinger af reglerne, som
gennemgås nedenfor under de enkelte bestemmelser.
Bestemmelsen svarer i et vist omfang til den gældende lovs § 29 E, stk. 1, og fastlægger kredsen af aktiver, hvorpå der kan
forskudsafskrives. Som følge af harmoniseringen af reglerne for driftsmidler og skibe, er skibe også nævnt i bestemmelsen. Der er
herudover foretaget visse justeringer af redaktionel karakter.
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 29 E, stk. 2 og 3, bortset fra, at den gældende bestemmelse også omfatter bygninger.
Efter lovforslaget kan der ikke foretages forskudsafskrivning på bygninger m.v. Udover visse redaktionelle ændringer fremgår det,
at skibe ligeledes skal opfylde de fælles betingelser for forskudsafskrivning. De fælles betingelser er efter den foreslåede
bestemmelse følgende:
Efter bestemmelsens nr. 1 skal der i lighed med den gældende regel være truffet aftale om levering af aktivet, eller det skal være
planlagt fremstillet i egen virksomhed. Den foreslåede bestemmelse medfører som noget nyt for skibe, at der ikke stilles krav om
kontrakt (gensidigt bebyrdende aftale) om bygning af et skib, men at der tillige kan forskudsafskrives på et skib, der er planlagt
fremstillet i egen virksomhed.
Betingelsen i nr. 2 svarer til den gældende betingelse i § 29 E, stk. 2, nr. 2, om frist for levering eller færdigfremstilling af
aktivet, dog således at betingelsen foreslås udvidet til også at gælde for skibe, hvor der efter gældende regler ikke findes en
leveringsfrist.
Efter bestemmelsen i nr. 3 er beløbsgrænsen over hvilken, der kan forskudsafskrives, hævet fra 700.000 kr. for driftsmidler til en
reguleret beløbsgrænse på 770.000 kr. (1987-niveau) hvilket for indkomståret 1999 forventes at svare til godt 1.000.000 kr. Det
fremgår af bestemmelsen samt af den generelle bestemmelse i lovforslagets § 46, at beløbsgrænsen reguleres efter
personskattelovens § 20. For skibene er grænsen ligeledes med forslaget hævet fra 200.000 kr. til 770.000 kr. (1987-niveau). Det
er desuden præciseret i bestemmelsen, at beløbsgrænsen gælder for de aktiver, der har samme bestillings- eller planlægningsår.
Beløbsgrænsen gælder således for det nye, der sættes i værk eller planlægges i indkomståret.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, skal den enkelte persons andel af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum overstige
beløbsgrænsen, når retten til afskrivning på aktiverne tilkommer flere skattepligtige. Bestemmelsen viderefører i et vist omfang
den gældende lovs § 29 E, stk. 3, dog således, at beløbsgrænsen er hævet svarende til bestemmelsens stk. 1. Desuden er alle
skattepligtige omfattet af bestemmelsen, ikke kun som i dag flere personlige deltagere i interessentskaber, kommanditselskaber
m.v. Tilsvarende er det præciseret i bestemmelsen, at beløbsgrænsen finder anvendelse på aktiver med samme bestillings- eller
planlægningsår. For skibe indebærer den foreslåede bestemmelse i stk. 2 en materiel ændring, idet den gældende afskrivningslovs
regel kun vedrører forskudsafskrivning på driftsmidler. I bestemmelsens 2. pkt. er det fastsat, at beløbsgrænsen gælder pr.
virksomhed, hvis aktiverne skal anvendes i forskellige virksomheder.
Sammenholdt med den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 1, indebærer forslaget, at skattepligtige, der er omfattet af den
foreslåede § 29, stk. 2, alene kan forskudsafskrive på den del af deres egen andel i den samlede beregnede eller aftalte
anskaffelsessum, der overstiger grundbeløbet.
Bestemmelsen fastlægger det tidsrum, hvori forskudsafskrivning kan foretages, og svarer til den gældende lovs § 29 F. Af
bestemmelsen fremgår således, at forskudsafskrivning tidligst kan foretages i bestillings- eller planlægningsåret og sidste gang i
det tredje år efter bestillings- eller planlægningsåret.
Skibe er med forslaget også omfattet af denne bestemmelse. Dette indebærer en ændring i forhold til den gældende lovs § 14, stk.
2, idet der herved indføres en tidsmæssig begrænsning af forskudsafskrivning på skibe på samme vilkår som for de øvrige aktiver.
Selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og - som noget nyt - foreninger efter nr. 4, i lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) kan dog ikke forskudsafskrive på aktiver bestemt til udlejning før året efter
bestillings- eller planlægningsåret. Dette fremgår af bestemmelsens 2. pkt. I 3. pkt. foreslås det dog, i lighed med lovforslagets
§ 5, stk. 6, og § 6, stk. 3, at Ligningsrådet skal kunne dispensere fra anvendelsen af disse regler, se nærmere herom
bemærkningerne til lovforslagets § 5.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at der i lighed med gældende ret alene kan forskudsafskrives på aktiver, der endnu ikke er blevet
afskrivningsberettigede.
Bestemmelsens stk. 1, der svarer til den gældende lovs § 29 G, stk. 1, fastlægger grundlaget for forskudsafskrivning. Af
bestemmelsen fremgår, at der alene kan forskudsafskrives på den del af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum, der overstiger
beløbsgrænsen. I tilfælde, hvor retten til afskrivning tilkommer flere skattepligtige, kan den enkelte kun forskudsafskrive på den
del af vedkommendes andel, der overstiger beløbsgrænsen, jf. det foreslåede § 29, stk. 2.
Det beløb, der kan forskudsafskrives på, kaldes i forslaget »forskudsafskrivningsgrundlaget«. Som noget nyt skal det også for
skibe gælde, at der alene kan afskrives på beløbet over beløbsgrænsen. Ligesom i den gældende lov stiller bestemmelsen krav om, at
aktivet kan blive afskrivningsberettiget. Eventuelle senere prisstigninger indgår ikke i forskudsafskrivningsgrundlaget.
I bestemmelsens stk. 2 er satserne for forskudsafskrivning fastlagt. Bestemmelsen svarer således til dels den gældende lovs § 29
H, stk. 1, dels § 14, stk. 3. Satserne er uændrede, og der kan således forskudsafskrives med 30 pct. i alt på
forskudsafskrivningsgrundlaget, dog ikke over 15 pct. for det enkelte indkomstår. Af bestemmelsen fremgår implicit, at aktiver med
samme bestillings- eller planlægningsår, skal forskudsafskrives med samme sats i de enkelte indkomstår. Dette er et led i
forenklingsbestræbelserne for området.
Den gældende lovs § 14, stk. 5, hvorefter forskudsafskrivningen formindskes i tilfælde af en negativ skibssaldo svarende til den
negative saldo, videreføres ikke med forslaget.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at regulere forskudsafskrivningsgrundlaget - og dermed også det videre
forskudsafskrivningsforløb - i de tilfælde, hvor der løbende sker anskaffelser af aktiver i den periode, hvori der kan
forskudsafskrives. Forslaget indebærer visse ændringer af materiel art.
Ved beregningen af størrelsen af det resterende forskudsafskrivningsgrundlag efter anskaffelse af et eller flere aktiver, fragår
det anskaffede aktivs faktiske anskaffelsessum først i grundbeløbet efter den foreslåede § 29, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen
medfører således, at der på det tidligst mulige tidspunkt gøres op med den del af den aftalte/beregnede anskaffelsessum, der ikke
overstiger grundbeløbet. Hvis den faktiske anskaffelsessum for aktivet ikke overstiger grundbeløbet, kan der således fortsat
forskudsafskrives på hele det oprindelige forskudsafskrivningsgrundlag. Den resterende del af grundbeløbet videreføres herefter i
regnskabet. I det indkomstår, hvori den faktiske anskaffelsessum for aktiverne overstiger grundbeløbet, fragår den resterende del
af anskaffelsessummen i forskudsafskrivningsgrundlaget. Det er således først på dette tidspunkt, at forskudsafskrivningsgrundlaget
reduceres, jf. bestemmelsens 3. og 4. pkt.
Regnskabet for det resterende forskudsafskrivningsgrundlag efter anskaffelse af et eller flere aktiver omfattet af
forskudsafskrivningen er således enkelt, da grundbeløb og forskudsafskrivningsgrundlag føres på en saldo, hvori de faktiske
anskaffelsessummer fragår, efterhånden som aktiverne anskaffes.
Bestemmelsen indebærer tillige, at en overskydende anskaffelsessum i forhold til det oprindelige projekt for et aktiv vil blive
»modregnet« i en for lav anskaffelsessum for et andet aktiv.
Eksempel a:
Det regnes i eksemplet af praktiske grunde med et grundbeløb i 1999
på 1.000.000 kr.
I 1999 bestilles følgende aktiver:
Forventet leveringsår Kontraktsum
Traktor 2000 400.000 kr.
Mejetærsker 2001 1.000.000 kr.
Staldinventar 2001 300.000 kr.
Maskiner 2002 500.000 kr.
--------------
Kontraktsum i alt 2.200.000 kr.
Heraf: grundbeløb 1.000.000 kr.
forskudsafskriv-
ningsgrundlag
(2.200.000-1.000.000)= 1.200.000 kr.
1999:
grundbeløb 1.000.000 kr.
forskudsafskrivningsgrundlag 1.200.000 kr.
Forskudsafskrivning: 12 pct. af 1.200.000 kr. 144.000 kr.
Samlet forskudsafskrivningsprocent = 12
2000:
grundbeløb overført fra 1999 1.000.000 kr.
Kontraktsum
anskaffelser 2000: traktor, faktisk
anskaffelsessum 380.000 kr.
-------------
resterende grundbeløb 620.000 kr.
forskudsafskrivningsgrundlag overført fra 1999 1.200.000 kr.
Forskudsafskrivning: 15 pct. af 1.200.000 kr. 180.000 kr.
Samlet forskudsafskrivningsprocent (12+15) = 27
2001:
grundbeløb overført fra 2000 620.000 kr.
anskaffelser 2001:
mejetærsker, faktisk anskaffelsessum 1.040.000 kr.
staldinventar, faktisk anskaffelsessum 340.000 kr.
-------------
resterende grundbeløb 0 kr.
(overskydende beløb vedrørende anskaffelser i år 2001
(620.000-1.040.000-340.000) = 760.000)
forskudsafskrivningsgrundlag overført fra 2000 1.200.000 kr.
overskydende beløb vedrørende anskaffelser 2001 760.000 kr.
-------------
resterende forskudsafskrivningsgrundlag 440.000 kr.
Forskudsafskrivning: 3 pct. af 440.000 kr. 13.200 kr.
Samlet forskudsafskrivningsprocent (27+3) = 30
Herefter kan der ikke foretages yderligere forskudsafskrivninger.
Den foreslåede bestemmelse vedrører som § 32 de tilfælde, hvor der sker anskaffelse af eet eller flere aktiver. Denne bestemmelse
har dog til formål at regulere den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for aktiverne, når disse overgår til ordinære
afskrivninger efter § 5. Bestemmelsen svarer i et vist omfang til den gældende lovs § 29 K.
Af bestemmelsens stk. 1 fremgår den metode, der anvendes med henblik på at beregne de foretagne forskudsafskrivninger. Kun i det
omfang aktivets anskaffelsessum fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget efter lovforslagets § 32, skal der opgøres
forskudsafskrivninger for det pågældende aktiv. De foretagne forskudsafskrivninger opgøres ved at gange den del af
anskaffelsessummen, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, med de sammentalte forskudsafskrivningsprocenter. Såfremt der i
samme indkomstår anskaffes flere aktiver, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af de foretagne forskudsafskrivninger på de
forskellige aktiver. Dette fremgår af bestemmelsens stk. 1, 3. pkt.
Eksempel b:
(eksemplet bygger videre på eksempel a, der er nævnt til den
foreslåede § 32)
Anskaffelser 2000:
traktor 380.000 kr.
beløb fragået i forskudsafskrivningsgrundlaget 0 kr.
afskrivningsberettiget anskaffelsessum traktor 380.000 kr.
Anskaffelser 2001:
mejetærsker 1.040.000 kr.
staldinventar 340.000 kr.
i alt 1.380.000 kr.
heraf beløb fragået i forskudsafskrivnings-
grundlaget 760.000 kr.
forskudsafskrevet på samlet anskaffelsessum
(12+15=27 pct.) 205.200 kr.
Forholdsmæssig fordeling af forskudsafskrivning:
anskaffelsessum for mejetærsker 1.040.000 kr.
forskudsafskrevet herpå 205.200 x 1.040.000 kr.
-----------------------
1.380.000 154.643 kr.
-------------
anskaffelsessum for mejetærsker nedskrevet til 885.357 kr.
anskaffelsessum for staldinventar 340.000 kr.
forskudsafskrevet herpå (205.200 -154.643) 50.557 kr.
-------------
anskaffelsessum for staldinventar nedskrevet til 289.443 kr.
I bestemmelsens stk. 2 fremgår formålet med beregningen efter stk. 1. Beregningen har som ovenfor nævnt til formål at regulere
overgangen fra forskudsafskrivning på aktivet til ordinær afskrivning. Bestemmelsen fastslår således, at den
afskrivningsberettigede anskaffelsessum for aktiver, hvorpå der er forskudsafskrevet, skal reduceres i det indkomstår, hvori
aktiverne bliver afskrivningsberettigede. Reduktionen udgør de forskudsafskrivninger, der er foretaget, og sikrer således, at der
ikke afskrives to gange på det samme beløb. Reduktionen af aktivets anskaffelsessum kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, idet den skattepligtige i så fald ville opnå dobbelt fradrag for reduktionen.
Af bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., fremgår, at den nedskrevne værdi behandles efter reglerne i § 5, stk. 1 - 3. Den nedskrevne
værdi indgår således på virksomhedens saldo. Heraf følger desuden, at driftsmidler og skibe, der ikke har kunnet forskudsafskrives
i bestillings- eller planlægningsåret, fordi de er bestemt til udlejning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 1, 2. pkt.,
ikke på ny begrænses af den tilsvarende bestemmelse i den foreslåede § 5, stk. 4.
Den gældende lovs § 29 K, stk. 3, om nedskrivning for investeringsfondsmidler, der benyttes til forlods afskrivning på foretagne
anskaffelser, er ikke med i lovforslaget, da dette allerede fremgår af investeringsfondslovens § 7, stk. 3.
Bestemmelsen fastlægger efterbeskatningen i de tilfælde, hvor forudsætningerne for forskudsafskrivningen ikke er opfyldt.
Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 29 P. Der er dog foruden visse materielle ændringer foretaget væsentlige sproglige
forenklinger af bestemmelsen.
Med »forudsætningerne« for forskudsafskrivningen tænkes navnlig på forudsætningerne om, at de forskudsafskrevne aktiver anskaffes
inden for den i § 29, stk. 1, nr. 2, nævnte frist, samt at de anskaffes til et beløb, der mindst udgør den aftalte/beregnede
anskaffelsessum, der er forudsat ved beregningen af forskudsafskrivningerne.
Af bestemmelsens stk. 1 fremgår, at den skattepligtige indkomst forhøjes for det indkomstår, hvori det viser sig, at
forudsætningerne ikke opfyldes. Dette vil være tilfældet, når en del af eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget resterer, jf.
den foreslåede § 32. Forhøjelsen skal senest foretages i det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Hele
efterreguleringen skal således efter bestemmelsen ske i eet indkomstår. Efter den gældende lovs § 29 P sker der derimod for
driftsmidler genoptagelse af de enkelte indkomstår. Med forslaget tilsigtes således den administrative lettelse, at det alene er
selvangivelsen for kun eet og kun det aktuelle år, der skal reguleres.
I efterbeskatningstilfælde lægges 5 pct. til forhøjelsen for hvert år fra udløbet af vedkommende forskudsafskrivningsår, hvilket
fremgår af stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med stk. 2. Dette tillæg, der svarer til det almindelige tillæg i skattelovgivningen,
erstatter tillægget på 0,6 pct. pr. måned i den gældende lovs § 29 P, stk. 8.
I den foreslåede bestemmelses stk. 2 findes selve beregningsmetoden for efterbeskatningen. Bestemmelsen finder anvendelse i de
tilfælde, hvor hele forskudsafskrivningsgrundlaget resterer efter forslagets § 32, hvilket betyder, at der ikke er anskaffet
aktiver ud over den værdi, der svarer til grundbeløbet. Bestemmelsen finder tillige anvendelse, hvor en del af
forskudsafskrivningsgrundlaget resterer.
Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med tillæg ved udløbet af fristen beregnes efter stk. 2 på følgende måde:
Først opgøres forhøjelsen for hvert enkelt år, hvori der er foretaget forskudsafskrivning. Dette sker ved at gange det
overskydende (resterende) forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningsprocent, der er anvendt i det enkelte år.
Herefter beregnes 5 pct.s tillægget for hvert af de beløb, der er opgjort efter pkt. 1. Beløbet tillægges således 5 pct. for
hvert år, der følger efter det år, hvori forskudsafskrivningen er foretaget til og med det år, hvori fristen efter stk. 1 udløber.
Den samlede forhøjelse med tillæg, der skal ske af den skattepligtige indkomst for det år, hvori fristen udløber, er herefter
alle disse beløb lagt sammen.
Eksempel c:
(eksemplet bygger videre på eksemplerne a og b, som nævnt under de
foreslåede bestemmelser i §§ 32 og 33)
Maskinerne anskaffes først i år 2003, faktisk
anskaffelsessum 100.000 kr.
2003:
grundbeløb overført fra år 2001 0 kr.
forskudsafskrivningsgrundlag overført fra år 2001
(da der ikke er foretaget anskaffelser i år 2002) 440.000 kr.
anskaffelser 2003 100.000 kr.
------------
resterende forskudsafskrivnings- grundlag 340.000 kr.
Kontraktsummen er således i alt 340.000 kr. større end de samlede faktiske anskaffelsessummer. Da sidste aktiv omfattet af
kontrakten er anskaffet, konstateres det altså i det 4. år efter bestillingsåret, at forudsætningerne for forskudsafskrivningen
ikke opfyldes fuldt ud.
Herefter beregnes efterbeskatningen, der foretages i år 2003, på
følgende måde:
1999:
overskydende forskudsafskrivningsgrundlag ganget med årets afskrivningsprocent
340.000 kr. x 12 pct. 40.800 kr.
5 pct. tillæg heraf for hvert år fra 2000-2003,
i alt 20 pct. 8.160 kr.
------------
i alt 1999 48.960 kr.
2000:
340.000 kr. x 15 pct. 51.000 kr.
5 pct. tillæg heraf for hvert år fra 2001-2003,
ialt 15 pct. 7.650 kr.
------------
i alt 2000 58.650 kr.
2001:
340.000 kr. x 3 pct. 10.200 kr.
5 pct. tillæg heraf for hvert år fra 2002-2003,
i alt 10 pct. 1.020 kr.
------------
i alt 2001 11.220 kr.
Herefter er der ikke blevet forskudsafskrevet yderligere. I år 2003
medregnes til den skattepligtige indkomst:
48.960 kr. + 58.650 + 11.200 118.830 kr.
I øvrigt sker beregningen af nedskreven anskaffelsessum for
maskinerne efter forslagets § 33, jf. eksempel b:
Anskaffelser 2003: maskiner, faktisk
anskaffelsessum 100.000 kr.
forskudsafskrevet på anskaffelsessum
12 + 15 + 3 = 30 pct. (da hele anskaffelsessummen
er fragået i forskudsafskrivningsgrundlaget) 30.000 kr.
anskaffelsessum for maskiner nedskrevet til 70.000 kr.
I de tilfælde, hvor hele forskudsafskrivningsgrundlaget resterer, vil de enkelte års forhøjelser desuden kunne opgøres som den
forskudsafskrivning, der er foretaget det pågældende år, hvortil skal lægges 5 pct.s tillæggene. Af hensyn til, at lovteksten skal
fremstå så enkel og overskuelig som muligt, indeholder den foreslåede § 34 dog kun den beregningsmetode, der fremgår af stk. 2, da
denne metode dækker begge tilfælde.
Bestemmelsens stk. 3 har til formål at skabe hjemmel for efterbeskatning af forskudsafskrivninger i forbindelse med ophør af fuld
skattepligt til Danmark eller ved ophør af begrænset skattepligt efter udøvelse af erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted i
Danmark. Den foreslåede bestemmelse ligger derfor indholdsmæssigt på linie med reglerne om ophørsbeskatning i kildeskattelovens §
10, selskabsskattelovens § 5, stk. 7, og fondsbeskatningslovens § 2, stk. 5.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal der ske efterbeskatning af de foretagne forskudsafskrivninger, når skattepligt m.v.
ophører, inden forudsætningerne for forskudsafskrivningen er opfyldt.
Efter 1. pkt. i den foreslåede bestemmelse skal der ske efterbeskatning af foretagne forskudsafskrivninger, hvis skattepligten til
Danmark ophører for en person, et selskab m.v. eller en fond, og denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges
død.
Efter 2. pkt. i den foreslåede bestemmelse gælder, at når en person eller et selskab m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for
Danmark, sidestilles dette med ophør af skattepligt.
En person, et selskab m.v. eller en fond, som overgår fra fuld til begrænset skattepligt, vil således ikke blive efterbeskattet af
foretagne forskudsafskrivninger, såfremt det eller de aktiver, hvorpå der er forskudsafskrevet, knyttes til et fast driftssted i
Danmark.
Personer, selskaber m.v. og fonde, som er fuldt skattepligtige i Danmark, men som efter en dobbeltdomicilklausul i en
dobbeltbeskatningsaftale bliver anset for hjemmehørende i udlandet, vil heller ikke blive efterbeskattet, hvis
forskudsafskrivningerne relaterer sig til aktiver tilknyttet et fast driftssted i Danmark. Det hænger sammen med, at Danmark efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil have beskatningsretten til indtægter fra et fast driftssted beliggende her i landet.
Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til den gældende lovs § 29 R og regulerer de tilfælde, hvor den skattepligtige dør eller går
konkurs, inden forudsætningerne for forskudsafskrivningen er opfyldt fuldt ud. Tilsvarende finder reglerne anvendelse for en
virksomhed, der ophører eller sælges, jf. den foreslåede stk. 2.
Beregningsmetoden for de forhøjelser, der skal ske, svarer stort set til den metode, der er beskrevet ovenfor til den foreslåede
bestemmelse i § 34, stk. 2. Der er dog den forskel, at forhøjelsen i tilfælde af død og konkurs skal ske for de indkomstår, hvori
der er forskudsafskrevet og ikke som i den foreslåede § 34 samlet i et indkomstår. Baggrunden for den forskel er at undgå de
særlige vanskeligheder, der opstår ved forhøjelse af den skattepligtige indkomst i døds- eller konkursår. Dette er desuden i
overensstemmelse med, hvad der gælder for forhøjelser efter investeringsfondslovens § 10, stk. 1, og etableringskontolovens § 11,
stk. 1. I bestemmelsen er det fastsat, at den generelle frist i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, ikke er til hinder for
efterbeskatningen i de tidligere indkomstår.
Det fremgår af stk. 3, at der ligesom efter gældende regler ikke skal ske efterregulering i det omfang forskudsafskrivningerne
overtages efter dødsboskattelovens regler herom.
Den foreslåede § 35 finder som følge af harmoniseringen også anvendelse på skibe.
Efter den gældende lovs § 29 Q kan Ligningsrådet forlænge fristen for forhøjelse af den skattepligtige indkomst ved manglende
opfyldelse af betingelserne for forskudsafskrivning, når rådet skønner, at den skattepligtige hverken har kunnet forudse eller
afværge, at aktiverne ikke blev afskrivningsberettigede inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller
leveringsåret.
Bestemmelsen foreslås delvist objektiveret således, at der efter tilladelse fra skatteministeren kan ske forlængelse af fristen
for forhøjelse af den skattepligtige indkomst, når visse nærmere betingelser - svarende til gældende praksis - er opfyldt.
Efter praksis er det en forudsætning for, at der meddeles fritagelse, at betingelserne for at foretage forskudsafskrivninger er
opfyldt. Det beror herefter på en konkret vurdering af årsagen til forsinkelsen, og hvad der er gjort eller kunne være gjort for
at forhindre forsinkelsen.
Der meddeles fritagelse, hvis forsinkelsen skyldes tekniske problemer. Opstår problemerne sent, taler dette for, at der meddeles
fritagelse, fordi mulighederne for at indhente forsinkelsen her er ringe. Som udgangspunkt kan der bevilges fritagelse, hvis
forsinkelsen skyldes leverandørens konkurs. Der lægges dog vægt på, om den skattepligtige har kunnet forudse konkursen,
tidspunktet for konkursen, og om den skattepligtige har haft mulighed for at lade arbejdet udføre af andre. Der vil ligeledes som
udgangspunkt blive meddelt fritagelse, hvis forsinkelsen skyldes, at skattemyndighederne har tilsidesat de foretagne
forskudsafskrivninger, og projektet er stillet i bero med henblik på en stillingtagen til, om der kan forskudsafskrives. Der vil
endvidere som udgangspunkt blive meddelt fritagelse, hvis forsinkelsen i væsentlig grad skyldes myndighedernes forhold,
eksempelvis, at der rejses indsigelser mod en lokalplan. Dette gælder især, hvis offentlige myndigheder har givet den
skattepligtige anledning til at tro, at der ikke ville være hindringer for at gennemføre projektet.
Med den foreslåede delvise objektivering af bestemmelsen er der ikke tilsigtet afgørende ændringer af den hidtil gældende praksis.
Det er hensigten, at kompetencen til at give forlængelse af fristen for forhøjelse af den skattepligtige indkomst via en ændring
af sagsudlægningsbekendtgørelsen skal udlægges til den skatteansættende myndighed, det vil sige enten den kommunale
skattemyndighed, hvis afgørelse kan påklages til den lokale told- og skatteregion, men ikke til anden administrativ myndighed,
eller den lokale told- og skatteregion, hvis afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.
Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for specificeret opgørelse over de aktiver, der omfattes af
forskudsafskrivningen samt øvrige regnskaber og attestationer m.v. Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 29 L, stk. 2 - 4, §
29 M og § 29 N, der indeholder regler om regnskaber, opgørelser m.v. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt, at disse meget
detaljerede regnskabskrav m.v. ikke skrives direkte i lovteksten, men at de i stedet fastsættes i bekendtgørelses- og
cirkulæreform.
Kapitel 5
Andre afskrivninger
I kapitel 5 om andre afskrivninger er samlet en række bestemmelser, der hidtil har haft hjemmel i praksis eller regler uden for
afskrivningsloven. Bestemmelsen i § 38 vedrører således afskrivning af den værdiforringelse, der sker på en ejendom som følge af
udnyttelse af ler- og grusforekomster m.v. (substansforbrug), en afskrivning, der efter de gældende regler foretages med hjemmel i
statsskattelovens § 6, litra a. Bestemmelsen i § 39 vedrører afskrivning på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af
lejede lokaler, der efter gældende ret har hjemmel i statsskattelovens § 6, litra a. Bestemmelsen i § 40 vedrører afskrivning på
goodwill og andre immaterielle aktiver og svarer til ligningslovens § 16 E og § 16 F. § 41 vedrører straksafskrivning på udgifter
til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder, der efter ligningsloven har hjemmel i § 8 L. Ved den foreslåede bestemmelse i
§ 42 foreslås der adgang til at afskrive på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af værelser i landbrugsejendomme,
der anvendes til landboturisme. Ved den foreslåede bestemmelse i § 44 er ligningslovens § 27 B vedrørende straksafskrivning på
formuegoder, der er anskaffet ved hjælp af visse nærmere opregnede tilskud, flyttet til afskrivningsloven.
Efter gældende praksis kan ejeren af en ejendom med forekomster af grus, ler, kalk, moler, tørv, brunkul m.v. løbende fradrage den
del af anskaffelsessummen, der kan henføres til forekomsten, og som svarer til forbruget. Ejeren har endvidere fradrag for tab som
følge af den vedvarende forringelse af den faste ejendoms landbrugsmæssige værdi efter endt udgravning.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes visse af principperne for afskrivning på sådanne forekomster. Selv om forekomster af
moler, tørv og brunkul og lignende forekomster ikke nævnes direkte i den foreslåede bestemmelse, udelukker dette ikke afskrivning
på sådanne forekomster, idet opremsningen ikke er udtømmende. Der kan efter bestemmelsen ske afskrivning af den værdiforringelse,
der sker ved selve forbruget eller udnyttelsen af forekomsterne. Afskrivningen skal ske i takt med, at ejendommens værdi
forringes. Afskrivningen er som følge heraf variabel og ubunden, forstået på den måde, at så længe der ikke sker udnyttelse, kan
der ikke afskrives.
Ved § 2, nr. 8, i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v.
som følge af afskrivningsloven) foreslås samtidig en bestemmelse, der indebærer en regulering af anskaffelsessummen efter
ejendomsavancebeskatningsloven, når der er foretaget løbende afskrivning af værdiforringelsen. Herved sikres det, at der ikke
opstår dobbeltfradrag som følge af afskrivningen.
Af den foreslåede bestemmelse fremgår desuden, at der alene kan afskrives på den merpris, som ejeren har givet ved anskaffelsen af
ejendommen, der kan henføres til forekomsterne. I anskaffelsestilfælde, hvor en del af ejendommens anskaffelsessum ikke kan
henføres til forekomsterne, kan der således ikke afskrives.
Med forslaget videreføres praksis vedrørende fradrag for det varige tab af landbrugsmæssig værdi på ejendommen ikke, hvilket er
udtryk for en stramning i forhold til gældende praksis. Baggrunden herfor er, at der ikke er konstateret et tab på
fradragstidspunktet, og at der desuden ikke kan være sikkerhed for, at et sådant (fremtidigt) tab vil fremkomme. I tilfælde af, at
der opstår et tab ved afståelse af ejendommen, vil et sådant tab behandles efter de almindelige regler i
ejendomsavancebeskatningsloven. Bygningerne kan ikke afskrives, selv om disses værdi måtte falde på grund af udnyttelsen af
forekomsterne m.v. Er bygningerne afskrivningsberettigede, kan de dog afskrives efter de almindelige regler herom.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke hjemmel til afskrivning på udgifter til reetablering af arealet. Hvorvidt sådanne
udgifter kan fradrages afgøres efter statsskattelovens § 6, litra a, om driftsomkostninger.
Bestemmelsen vedrører afskrivning på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes
erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse, og er til dels en lovfæstelse af den praksis, der er opstået med hjemmel i
statsskattelovens § 6, litra a. Forslaget indeholder bl.a. den materielle ændring i forhold til gældende ret, at afskrivningen
ikke er bunden. Dette indebærer, at lejeren kan vælge at afskrive med en mindre sats end den sats, der udregnes på baggrund af
lejeperioden uden derved at miste adgangen til afskrivning for restbeløbet.
Af stk. 1 fremgår, at udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler kan afskrives med indtil 20 pct.
årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan afskrivningen dog ikke overstige et beløb svarende til, at
afskrivningen sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.
Udgifter til ombygning, forbedring og indretning af lejede lokaler kan ikke afskrives ved lejemål, hvis der som følge af, at den
ene part har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, ikke er en reel risiko for opsigelse, hvilket fremgår af
det foreslåede stk. 2. Bestemmelsen er særligt tænkt anvendt i tilfælde, hvor der på grund af nær økonomisk forbindelse mellem
ejer og lejer ikke er reel risiko for opsigelse af lejemålet, f.eks. hvor en hovedaktionær udlejer lokaler til et selskab, som
hovedaktionæren dominerer. Desuden tænkes bestemmelsen anvendt ved lejemål mellem nære familiemedlemmer eller lignende. Hvis
lokalerne efter deres anvendelse er omfattet af § 14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17 nævnte satser. I sidstnævnte tilfælde
har lejeren dog ikke mulighed for at fratrække et eventuelt ikke afskrevet restbeløb fuldt ud i nedrivningsåret efter
bestemmelsens stk. 4.
Der kan ikke afskrives på udgifter til ombygning, forbedring og indretning af lejede lokaler, hvis lejeren er tillagt en køberet
til de lejede lokaler ved lejeperiodens udløb. Det er dog en betingelse, at der er tale om en køberet på vilkår, herunder til en
pris, der afviger fra sædvanlige markedsvilkår. Også her gælder muligheden for at afskrive med de i § 17 nævnte satser.
Er der tale om en køberet på helt sædvanlige markedsvilkår, har køberetten ingen indflydelse på lejers mulighed for at afskrive
efter reglerne i § 39. Det er en betingelse, at ejendommen overtages på de markedsvilkår, der er gældende på det tidspunkt, hvor
køberetten udnyttes.
Af stk. 3 fremgår, at der ikke kan afskrives i det år, hvori lejemålet er ophørt.
Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at lejeren i tilfælde af nedrivning kan fratrække eventuelt ikke afskrevne restbeløb fuldt ud i
nedrivningsåret. Bestemmelsen gælder dog ikke, når lejeren har afskrevet med de i § 17 nævnte satser, jf. henvisningen til
bestemmelsen i stk. 2.
Efter hidtidig praksis har lejer i tilfælde af fraflytning eller nedrivning inden udgifterne er afskrevet fuldt ud, kunnet
fratrække restbeløbet i nedrivnings- eller fraflytningsåret.
Denne praksis er for så vidt angår fraflytningssituationen ikke videreført med lovforslaget som følge af den gældende bestemmelse
i ligningslovens § 14 J om tabsfradrag på ombygningsudgifter, der lovfæstes i afskrivningsloven som § 39, stk. 6. Lejer får
således fradraget i form af et tabsfradrag efter reglerne i stk. 6. Den situation, hvor lejer fraflytter det lejede uden at få en
salgssum for lokaleindretning, sidestilles med salg, hvor salgssummen er 0 kr. Efter den foreslåede § 47 sidestilles andre former
for afhændelse og afståelse med salg.
Erhverver lejer den ejendom, hvori de lejede lokaler befinder sig, ophører lejemålet. Det følger derfor af stk. 3, at der ikke kan
afskrives i erhvervelsesåret, da lejemålet ophører i dette år.
Er udgifterne til ombygning m.v. af lokalerne ikke afskrevet fuldt ud, inden lokalerne erhverves, og lejemålet dermed ophører, kan
et uafskrevet restbeløb ikke fratrækkes i erhvervelsesåret.
Efter hidtidig praksis efter statsskattelovens § 6, litra a, har en uafskreven saldo ikke kunnet fratrækkes i erhvervelsesåret,
men derimod kunnet tillægges ejendommens købesum og indgå i et eventuelt afskrivningsgrundlag efter afskrivningsloven.
Det foreslås med stk. 5, at denne praksis lovfæstes. Der er alene tale om, at en uafskreven restsaldo på ombygning af lejede
lokaler kan tillægges afskrivningsgrundlaget i henhold til afskrivningslovens almindelige regler om bygningsafskrivninger og kun i
det omfang, udgiften ikke er taget i betragtning ved fastsættelse af købesummen.
Den uafskrevne restsaldo kan derimod ikke tillægges anskaffelsessummen for ejendommen ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter
ejendomsavancebeskatningsloven, hvilket udgør en stramning i forhold til gældende praksis.
Udgifterne til ombygning indgår ved opgørelsen af genvundne afskrivninger efter lovforslagets § 21. Den uafskrevne restsaldo, der
efter den foreslåede § 39, stk. 5, tillægges afskrivningsgrundlaget, indgår i opgørelsen af genvundne afskrivninger og tab, jf.
bestemmelsen i § 21, idet beløbet tillægges anskaffelsessummen for bygningen. Den del af ombygningsudgifterne, der er afskrevet
efter stk. 1 og 2 i den foreslåede bestemmelse i § 39, skal efter § 21, stk. 5, tillægges anskaffelsessummen, og således
principielt behandles som om der var tale om forbedringsudgifter afholdt i ejertiden, ligesom afskrivningerne efter § 39, stk. 1
og 2, medregnes ved opgørelsen af samtlige foretagne afskrivninger efter § 21. Der sker således først efterbeskatning af de
foretagne afskrivninger på ombygningsudgifter ved salg af bygningen.
I det omfang der i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen (påny) betales for ombygningen, vil denne indgå i anskaffelsessummen
i relation til såvel en avanceopgørelse som opgørelse af afskrivningsgrundlaget, såfremt bygningen i øvrigt er
afskrivningsberettiget efter afskrivningsloven.
Bestemmelsen i stk. 6 indebærer, at fortjeneste eller tab på ombygningsudgifter m.v. ved afståelse af lejede lokaler medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til ligningslovens § 14 J. Stk. 6 om beskatning af fortjeneste
eller tab på ombygningsudgifter m.v. finder ikke anvendelse i de situationer, hvor lejer erhverver den ejendom, hvori de lejede
lokaler befinder sig, da der ikke er tale om afståelse af lejede lokaler. I dette tilfælde vil beskatningen foretages efter den
foreslåede bestemmelse i § 21, jf. ovenfor.
Bestemmelsen indeholder regler om afskrivning af goodwill og andre immaterielle aktiver m.v. Bestemmelsen svarer i alt væsentligt
til ligningslovens § 16 E og § 16 F, dog i en kortere form. Henvisningerne i § 16 F til reglen i ligningslovens § 16 E, stk. 6, om
kontantomregning af anskaffelsessummer m.v. er overflødiggjort af den foreslåede generelle bestemmelse i § 45. Desuden er reglerne
i ligningslovens § 16 E, stk. 3, 4 og 5, om erhvervelse og afståelse af formuegoder ved arv eller arveforskud overflødiggjort af
den foreslåede generelle bestemmelse i § 49. Endelig er reglerne i ligningslovens § 16 E, stk. 2, om erstatnings- og
forsikringssummer overflødiggjort af den foreslåede generelle bestemmelse i § 48.
Bestemmelsens stk. 1 omhandler afskrivning af vederlag for goodwill. Afskrivning kan ske fra og med det indkomstår, hvori der er
indgået endelig aftale om overdragelsen, hvilket er i overensstemmelse med de gældende regler i ligningsloven. Starttidspunktet
for afskrivningen udgør dog samtidig en fravigelse fra det almindelige princip i afskrivningsloven om, at afskrivningen er
betinget af en (igangværende) erhvervsmæssig benyttelse af aktivet, jf. bestemmelsen i den foreslåede § 1. For goodwill afskrives
anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt, idet afskrivningsperioden ved lov nr. 1105 af 29. december 1997 for aktiver erhvervet
den 1. januar 1998 eller senere er afkortet fra 10 til 7 år. Ved bestemmelsen overføres reglen i ligningslovens § 16 F, stk. 1,
til afskrivningsloven, idet der dog samtidig foreslås to ændringer. For det første foreslås afskrivningerne ændret fra pro anno
afskrivninger til fuld afskrivning i aftaleåret og ingen afskrivningsret i afståelsesåret, jf. bestemmelsens stk. 4. For det andet
foreslås det, at afskrivningerne ændres fra bundne til ubundne. Baggrunden for de foreslåede ændringer er, at det er fundet
hensigtsmæssigt så vidt muligt at harmonisere afskrivningsprincipperne.
Bestemmelsens stk. 2 omhandler afskrivning af anskaffelsessummen for en række immaterielle aktiver, som f.eks særlig
fremstillingsmetode (knowhow) eller lignende, patentret, forfatter- og kunstnerret, ret til mønster eller varemærke samt
afskrivning af anskaffelsessummen for erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt og endelig
udgifter til anskaffelse af mælkekvoter. Forfatter- og kunstnerret omfatter rettigheder, der er beskyttede i henhold til
ophavsretsloven og dermed principielt også retten til edb-programmer. Udgifter til anskaffelse af retten til edb-programmer
afskrives dog efter reglerne i kapitel 2 om driftsmidler og skibe. Som hovedregel kan anskaffelsessummen for disse aktiver m.m.
afskrives fra og med aftaleåret med indtil 1/7 årligt, idet afskrivningsperioden for aktiver erhvervet den 1. januar 1998 eller
senere som nævnt er afkortet fra 10 til 7 år. Hovedreglen finder dog ikke anvendelse for immaterielle aktiver (rettigheder), som
er beskyttet efter f.eks. ophavsretsloven, patentloven eller lignende love, og som erhverves på et tidspunkt, hvor den resterende
beskyttelsesperiode er mindre end 7 år. For disse aktiver erstattes satsen på 1/7 med en sats, der svarer til, at
anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet. Ved
erhvervelse af f.eks. en patentret på et tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode efter patentloven er 4 år, vil
erhververen således være berettiget til at afskrive anskaffelsessummen med indtil 25 pct. årligt. Retten til at afskrive gælder
alene så længe, aktivet (rettigheden) eksisterer. Når rettigheden ikke længere eksisterer, skal der heller ikke være adgang til
afskrivning. Afskrivningsretten for rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, bortfalder dermed ved
beskyttelsesperiodens udløb, og der er ikke fradragsret for et eventuelt uafskrevet restbeløb, som måtte henstå på dette
tidspunkt.
Ved bestemmelsens stk. 2 overføres reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 2, med en række ændringer til afskrivningsloven, jf. dog
nedenfor om mælkekvoter. Som for goodwill foreslås de bundne pro anno afskrivninger ændret til ubundne afskrivninger med fuld
afskrivning i aftaleåret og ingen afskrivningsret i afståelsesåret. Derudover foreslås det, at der indføres samme
afskrivningsperiode for de tidsbegrænsede og de tidsubegrænsede rettigheder, således at de tidsbegrænsede rettigheder ligesom de
tidsubegrænsede rettigheder altid kan afskrives over en periode på 7 år. I forhold til de tidsbegrænsede rettigheder foreslås dog
som nævnt ovenfor indført mulighed for et kortere afskrivningsforløb, hvis rettigheden er beskyttet, og den resterende
beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er kortere end 7 år. Reglen har til formål at undgå stramninger af afskrivningsreglerne
for tidsbegrænsede rettigheder i forhold til de gældende regler, hvor vederlag for tidsbegrænsede rettigheder, der er beskyttede,
altid kan afskrives over den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet. Endelig foreslås udtrykket »tidsbegrænsede eller
tidsubegrænsede rettigheder« ændret til »andre immaterielle aktiver«. Ændringen er alene af sproglig karakter. Der er således ikke
herved tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende praksis.
Som noget nyt foreslås det skattemæssigt at sidestille mælkekvoter med immaterielle aktiver. En mælkevote er den afgiftsfrie
mælkeleverance, som en producent tildeles. Mælkekvoten er knyttet til den enkelte bedrift. Baggrunden for etablering af et
tildelingssystem af mælkekvoter er, at EU har indført afgift på mælk, der produceres ud over Danmarks samlede kvote.
Efter praksis indtil 1998 medregnes ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for en landbrugsejendoms driftsbygninger
anskaffelsessummen for en til landbrugsejendommen hørende mælkekvote i såvel den samlede anskaffelsessum for ejendommen som i den
samlede ejendomsværdi, der skal anvendes ved fordelingen af anskaffelsessummen på de enkelte aktiver.
Efter ændring af vurderingsreglerne indgår mælkekvoter fra og med 1998 ikke længere i ejendomsværdien. For ejendomsvurderinger før
1998 indgik mælkekvoter derimod i ejendomsværdien. Det vil sige, at den værdiforøgende effekt, som en mælkekvote har på en
ejendoms handelsværdi, er indgået i ejendomsvurderingerne før 1998. For nogle afskrivningsberettigede driftsbygninger i landbruget
anskaffet før 1998 er afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne - i det omfang mælkevoterne er indgået i ejendomsværdien -
dermed højere, end hvis mælkekvoterne ikke indgik i ejendomsværdien.
Efter gældende praksis er vederlag for afståelse af mælkekvote uden samtidig afståelse af ejendommen skattefri, idet dette er
anset for kompensation for tab af indkomstkilde (formuetab). Udgiften til anskaffelse af mælkekvote uden samtidig anskaffelse af
ejendom er heller ikke fradragsberettiget.
Efter gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven nedsættes til gengæld ejendommens anskaffelsessum med det (skattefri)
vederlag, der er modtaget for afståelse af mælkekvoten, mens anskaffelsessummen forhøjes med den udgift, der har været forbundet
med anskaffelse af mælkekvoten.
Er modtageren blevet beskattet af kvotens værdi på tildelingstidspunktet, forhøjes - ved afståelse af ejendommen -
anskaffelsessummen til gengæld med det beskattede beløb, dvs. med et beløb svarende til værdistigningen. Dog forhøjes
anskaffelsessummen i tildelingsåret, hvis ejendommen omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens regler om indeksering. Herved
bliver - uafhængigt af ejendommens overdragelse - den eventuelt beskattede værdistigning som følge af gratis tildelte mælkekvoter
samt den (ikke fradragsberettigede) udgift til anskaffelse af mælkekvoter fradragsberettigede ved opgørelse af avancer og tab
efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Det (skattefri) vederlag for afståelse af mælkekvote bliver skattepligtigt ved
opgørelse af avance og tab efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Er der tale om vederlagsfri tildeling af mælkekvoter, beskattes modtageren på tildelingstidspunktet af kvotens værdi, hvis værdien
er væsentlig. I de tilfælde, hvor en mælkeproducerende landmand får tildelt en yderligere kvote, vil der i almindelighed ikke
kunne påvises, at landbrugsejendommen er steget i værdi. Beskatning vil som udgangspunkt komme på tale, hvor en kvote uden
bindinger tildeles en landmand, der ikke hidtil har produceret mælk på ejendommen.
Der foreslås ændringer af den nuværende skattemæssige behandling af mælkekvoter, idet det gældende regelsæt og praksis ikke kan
anses for at være helt sammenhængende. Det foreslås for det første, at udgifter til anskaffelse af mælkekvoter skattemæssigt
sidestilles med udgifter til andre immaterielle aktiver, hvilket indebærer, at anskaffelsessummen kan afskrives med indtil 1/7
årligt. Er en mælkekvote tildelt vederlagsfrit, udgør anskaffelsessummen 0 kr, hvilket indebærer, at der så heller ikke findes et
beløb, hvorpå der kan afskrives. Er landmanden blevet beskattet af mælkekvotens værdi ved tildelingen, udgør det beskattede beløb
anskaffelsessummen.
Ved salg af mælkekvoter opgøres fortjeneste og tab, der medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afstås kun en del
af en mælkekvote, anses den først erhvervede del for først afstået, medmindre det ved afståelsen er fastsat, hvilken del af en
mælkekvote, der afstås.
For det andet foreslås det, at mælkekvoter ikke skal indgå som en del af den faste ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Der henvises herom til bemærkningerne til § 2, nr. 7-8, i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige
skattelove (Konsekvensændringer som følge af afskrivningsloven samt ændring ejendomsavancebeskatningsloven m.m.).
Bestemmelsens stk. 3 indeholder regler om afskrivning af godtgørelse, der er ydet i anledning af opgivelse af agentur eller
lignende, visse vederlag ydet for påtagelse af konkurrenceklausuler samt vederlag for afløsning af visse pensionstilsagn. Disse
vederlag afskrives af yderen med indtil 1/7 årligt. Der er dog adgang til at straksfradrage sådanne udgifter, når ydelserne
tilsammen udgør en lille del fastsat som mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens virksomhed, hvilket fremgår af stk.
3, 2. pkt. Bestemmelsen svarer med en enkelt ændring til ligningslovens § 16 F, stk. 3. Ændringen i forhold til ligningslovens §
16 F, stk. 3, er, at afskrivningerne foreslås ændret fra bundne til ubundne.
Bestemmelsens stk. 4 indeholder en regel om, at der ikke kan foretages afskrivning på goodwill og andre immaterielle aktiver samt
retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt i afståelsesåret m.v. Reglen er en konsekvens af den indførte adgang
til fuld afskrivning i aftaleåret.
Bestemmelsens stk. 5 indeholder regler om nedsættelse af afskrivningsgrundlaget i tilfælde af overdragelse af goodwill mellem
parter, hvor den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. Bestemmelsen svarer grundlæggende til
værnsreglen i ligningslovens § 16 F, stk. 4, men der er for at imødegå eventuel usikkerhed om bestemmelsens rækkevidde foretaget
en præcisering af ordlyden. I bestemmelsen henvises til »selskaber m.v.«, hermed menes den type af selskaber m.v., som er nævnt i
selskabsskattelovens §§ 1 og 2 og fondsbeskatningsloven § 1, uanset om disse måtte være fuldt skattepligtige, begrænset
skattepligtige eller uden skattepligt her til landet.
Bestemmelsens stk. 6 indeholder regler om afståelse af aktiver som nævnt i stk. 1 og 2, hvor fortjeneste eller tab medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1 - 3, og stk. 7, dog med
den tilføjelse, at også forlods afskrivninger skal fradrages i anskaffelsessummen, når fortjeneste eller tab skal opgøres. Her
tænkes på forlods afskrivninger foretaget med etableringskontomidler og investeringsfondsmidler.
Bestemmelsen i stk. 7 indebærer, at successionsreglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og § 26 B ikke finder anvendelse ved
overdragelse mellem samlevende ægtefæller af aktiver som nævnt i stk. 1 og 2, når en af ægtefællerne efter en
dobbeltbeskatnings-overenskomst skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overdragelse af de
omhandlede aktiver fra den ægtefælle, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, til den ægtefælle, der ikke er skattemæssigt
hjemmehørende i Danmark, sidestilles således med salg. Bestemmelsen svarer til ligningslovens § 16 E, stk. 8.
Bestemmelsens stk. 8 indeholder regler om, at godtgørelser og vederlag i anledning af opgivelse af agentur m.v. skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 4, 5 og 6.
Bestemmelsen i den foreslåede § 41 om straksafskrivning ved erhvervelse af knowhow og patentrettigheder svarer til ligningslovens
§ 8 L. Udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder efter den foreslåede
bestemmelse kan straksafskrives. Efter gældende regler skal sådanne licens- og brugsrettigheder afskrives over 7 år.
Baggrunden for at udvide adgangen til straksafskrivning med udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow
eller patentrettigheder er ændrede forhold for virksomhederne på dette område. I nogle tilfælde vil virksomheder inden for
forskning, fremfor at sælge knowhow og/eller patenter i stedet indgå i fælles forskningsprojekter og/eller tilbyde interessenter
en licens- eller brugsret til at udnytte virksomhedens knowhow og/eller patenter. I det tilfælde, hvor en virksomhed køber en
licens- eller brugsrettighed til knowhow eller patentrettighed, kan udgiften efter gældende regler ikke straksfradrages, men skal
aktiveres og afskrives over 7 år. Når udgifter til erhvervelse af knowhow og patentrettigheder kan straksafskrives, findes det
rimeligt, at udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til know how eller patentrettigheder ligeledes kan
strakafskrives.
Der er herudover foretaget visse mindre justeringer for at tilpasse bestemmelsen lovforslagets struktur.
Der foreslås adgang til at afskrive på udgifter afholdt til ombygning, forbedring eller indretning af værelser i
landbrugsejendomme, når værelset anvendes til udlejning til turister (bondegårdsferie), i nærmere bestemt omfang.
I regeringens redegørelse til Folketinget om landdistrikterne fra maj 1997 er der peget på, at landboturisme kan medvirke til at
fremme beskæftigelsesmulighederne i landdistrikterne og samtidigt bidrage til udnyttelse af eksisterende bygninger på landet.
Efter gældende praksis er der som udgangspunkt ikke mulighed for at afskrive på investeringer i landbrugsejendomme til brug for
landboturisme. Det er derfor i redegørelsen anført, at muligheden for i et klart defineret omfang at tillade afskrivninger i
forbindelse med indretning af landbrugsejendomme til brug for landboturisme, vil blive nærmere overvejet.
Efter forslaget indføres der adgang til at kunne foretage afskrivning på udgifter afholdt i landbrugsejendomme til ombygning og
forbedring af værelser, der anvendes til udlejning til turister, på nærmere vilkår. Det foreslås, at de nævnte udgifter kan
afskrives med indtil 20 pct. årligt, jf. dog stk. 3 og 4. Afskrivningsadgangen gælder for udgifter afholdt til ombygning og
forbedring af værelser alene i eksisterende bygninger på landbrugsejendommen. Det følger af bestemmelsen, at der kun er adgang til
at afskrive de udgifter, som den skattepligtige har afholdt . Derimod kan der ikke ske afskrivning på den del af
anskaffelsessummen for en erhvervet landbrugsejendom, der kan henføres til værelser, der allerede er ombygget og indrettet til
landboturisme.
Adgangen til afskrivning af de nævnte udgifter kan i øvrigt kun ske i landbrugsejendomme, der kan anses for erhvervsmæssigt drevet
efter skattelovgivningens almindelige regler og praksis herfor.
Efter stk. 2 kan afholdte udgifter, der ikke overstiger et grundbeløb, der i 1987-niveau udgør 6.700 kr., straksafskrives.
Efter stk. 3 er adgangen til at foretage afskrivning betinget af, at den pågældende udlejning er momspligtig. Det indebærer, at
langtidsudlejning af værelser ikke giver adgang til afskrivning, idet en sådan udlejning ikke er momspligtig.
Efter stk. 4 kan de årlige afskrivninger ikke overstige årets skattepligtige indtægter.
I stk. 5 er fastsat en regel om, at ved afståelse af værelser som nævnt i stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og
forbedringsudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Værelser vil i praksis kun kunne afstås som en del af en fast
ejendomsafståelse. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de
afskrivningsberettigede udgifter til ombygning og forbedring med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.
Den foreslåede bestemmelse vedrører afskrivning på tilslutningsafgifter. Ved bestemmelsen overføres reglen i ligningslovens § 8 C
til afskrivningsloven, idet der samtidig foretages en række ændringer og præciseringer.
Ifølge ligningslovens § 8 C kan afgifter i anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som
har erhvervsmæssig betydning for virksomheden, herunder anlæg, der tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller
støjulemper, fradrages i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige
beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 184 af 30. marts 1973. Baggrunden var, at det ikke fandtes rimeligt begrundet, at det
skattemæssigt gjorde en forskel, om en virksomhed tilsluttede sig offentligt eller privat ejede anlæg, f.eks. vand-, kloak- eller
rensningsanlæg, eller om virksomheden selv anskaffede sådanne anlæg. Tilslutningsafgifterne kunne som hovedregel ikke fradrages
eller afskrives, fordi de blev anset for udgifter, der forbedrede formuen i almindelighed, mens udgifter til anskaffelse af egne
anlæg kunne afskrives efter afskrivningsloven.
Sådan som praksis har udviklet sig, synes det oprindelige formål med loven at være trådt i baggrunden. Skattemæssigt behandles
tilslutningsafgifter mere favorabelt end udgifter til egne anlæg, og der ses i praksis en bevægelse i retning af at udvide
bestemmelsens anvendelsesområde ved at forsøge at karakterisere flere og flere udgifter som tilslutningsafgifter.
Med henblik på at bringe anvendelsesområdet i overensstemmelse med bestemmelsens formål og for at undgå en lang række sager om
bestemmelsens rækkevidde foreslås det, at tilslutningsafgifter skal afskrives over 5 år. Muligheden for fuldt ud at fradrage
afgiften i det år, hvori den afholdes, foreslås således afskaffet. Dermed vil det blive mindre interessant at anvende bestemmelsen
på udgifter, der ligger uden for det, der umiddelbart forstås ved tilslutningsafgifter.
For at undgå, at meget små beløb skal afskrives over 5 år, foreslås det dog, at sådanne afgifter kan straksafskrives, jf.
bestemmelsens stk. 2.
Ligningslovens § 8 C var oprindeligt udformet således, at tilslutningsafgifter af en vis størrelse skulle afskrives over en
årrække. Da det ved lov nr. 607 af 14. december 1977 blev gjort valgfrit, om virksomheder efter ligningslovens § 8 B ville
afskrive udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed på en gang eller over en årrække, kom dette imidlertid også til at gælde
for tilslutningsafgifter, uden at der i øvrigt er lighedspunkter mellem de to typer udgifter. Baggrunden herfor var, at
ligningslovens § 8 C er opbygget på den måde, at der for så vidt angår fradrags- og afskrivningsmetoden henvises til
ligningslovens § 8 B, som blev indført samtidigt med § 8 C. Der er således ikke særskilte hensyn, som tilsidesættes, ved at vende
tilbage til den oprindelige retstilstand.
Den foreslåede bestemmelse indeholder endvidere en række nye regler, der skal skabe afklaring om forhold, der har givet anledning
til usikkerhed i praksis.
Efter ligningslovens § 8 C, jf. § 8 B, kan tilslutningsafgiften fradrages i det indkomstår, hvori den er afholdt. Afgørende er
tidspunktet for den retlige forpligtelse til betaling. Dette har givet anledning til en del tvister, fordi den retlige
forpligtelse i en række situationer er anset for indtrådt på et tidspunkt, som ligger før virksomhedens erhvervelse af ejendommen,
hvilket har afskåret fradragsret. Denne praksis er nu tilsidesat af Højesteret (TfS 1997, 221) uden, at der er opnået fuld klarhed
over, hvilken begivenhed der i relation til ligningslovens § 8 C er den relevante for at anse den retlige forpligtelse til
betaling af tilslutningsafgift for opstået. Det foreslås derfor i lovteksten udtrykkeligt at fastslå, at det afgørende tidspunkt
er forfaldstidspunktet, jf. bestemmelsens stk. 3.
Det foreslås endvidere at lovfæste praksis, hvorefter den skattepligtige i tilfælde af, at det aktiv, som er blevet tilsluttet
anlægget, sælges, kan fradrage en eventuel uafskreven del af tilslutningsafgiften i den skattepligtige indkomst i det år, hvor
salget sker, jf. bestemmelsens stk. 4.
Da tilslutningsafgiften således i forvejen er fratrukket i den skattepligtige indkomst, foreslås der som stk. 5 indsat en regel
om, at den ikke i forbindelse med opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved et salg kan tillægges anskaffelsessummen.
Denne regel gælder allerede ved salg af fast ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, men foreslås udvidet til
andre aktiver, som tilslutningsafgiften kunne tænkes at knytte sig til, og i denne form medtaget i den foreslåede bestemmelse.
Bestemmelsen træder i stedet for en bestemmelse om genvundne afskrivninger. Da tilslutningsafgiften ikke repræsenterer et
formuegode, der kan afstås særskilt, vil det ikke være naturligt at tale om en afståelsessum for tilslutningsafgiften som sådan og
dermed heller ikke om genvundne afskrivninger.
Køberen kan ikke afskrive på tilslutningsafgiften, da denne ikke er afholdt af vedkommende. Har tilslutningsafgiften forøget
værdien af et afskrivningsberettiget aktiv, vil det imidlertid afspejle sig i salgssummen/anskaffelsessummen, som køberen vil
kunne afskrive på.
Endelig foreslås der indsat en bestemmelse, som præciserer, at en eventuel værdiforøgelse som følge af tilslutningen ved salg
beskattes sammen med det aktiv, der er blevet tilsluttet anlægget, jf. bestemmelsens stk. 6. Tilslutningen er som anført ikke et
formuegode i sig selv og kan ikke sælges særskilt. Den værdiforøgelse, der sker som følge af tilslutningen, må vedrøre det aktiv,
der tilsluttes anlægget. Er fortjenesten ved salg af dette aktiv skattepligtig, vil værdiforøgelsen som følge af tilslutningen på
denne måde komme til beskatning.
Bestemmelsen indeholder regler om adgang til straksfradrag ved anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt
eller delvis er betalt ved visse nærmere opregnede tilskud. Bestemmelsen svarer til ligningslovens § 27 B. Der er dog sket
ajourføring af henvisninger til forordninger og love i bestemmelsens stk. 1, nr. 2 - 5 og 7 - 11, og nogle sproglige justeringer.
Ligningslovens § 27 B, stk. 5, er forældet og er derfor ikke medtaget i den foreslåede bestemmelse.
Kapitel 6
Almindelige bestemmelser
Kapitlet med de almindelige bestemmelser indeholder dels almindelige bestemmelser fra den gældende lovs afsnit V, dels nye
generelle bestemmelser. Bestemmelserne i kapitlet foreslås at gælde for hele loven, medmindre andet særskilt er fastsat.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 30 A, hvorefter den skattepligtige ikke kan medregne merværdiafgift ved opgørelsen af
anskaffelsessummer, forbedringsudgifter eller reparationsudgifter, der kan fradrages som indgående afgift, og hvorefter den
skattepligtige ikke kan medregne merværdiafgift (moms) ved opgørelsen af salgssummer, er ikke videreført med lovforslaget. Der er
dog ikke tilsigtet nogen ændring herved. Det følger imidlertid af de almindelige principper i afskrivningsloven, at der alene kan
afskrives på den afholdte udgift, og i de tilfælde, hvor momsen reelt ikke indgår, skal den heller ikke indgå som en del af
anskaffelsessummen eller salgssummen i relation til afskrivningsloven. Dette følger tillige af almindelig regnskabsmæssig praksis
og svarer til praksis i den øvrige skattelovgivning.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal anskaffelsessummer og salgssummer for aktiver omfattet af denne lov, herunder også
aktiver omfattet af kapitlet om andre afskrivninger, omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af
anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages på
grundlag af den omregnede anskaffelsessum eller salgssum.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 3. pkt., skal inkonverterbare lån for fiskefartøjer, der er stiftet eller overtaget af
sælger før den 19. maj 1993, hvis kursen på overdragelsestidspunktet er over 100, behandles som om kursen på
overdragelsestidspunktet er 100. Således skal kursen ikke lægges til sælgerens salgssum, ligesom overkursen ikke indgår i køberens
anskaffelsessum. Bestemmelsen er i lighed med bestemmelsen i ejendomsavancbeskatningslovens § 4, stk. 4, 2. pkt., der blev indsat
ved lov nr. 440 af 10. juni 1997 om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af
kursgevinstloven), indsat for at imødegå eventuelt uheldige konsekvenser af indførelsen af kontantværdiberegningen der blev
indført med skattereformen i 1993. Skattereformens lovforslag blev fremsat den 19. maj 1993. Efter bestemmelsen i 4. pkt.
fastsætter skatteministeren de nærmere regler om omregning af anskaffelsessummer og salgssummer.
Bestemmelsen i stk. 1 svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 19 A og § 33 A.
I stk. 2 - 4 foreslås regler om, at den overdragelsessum for afskrivningsberettigede bygninger og installationer, grundværdi,
stuehus, mælkekvoter og beholdninger, som er aftalt mellem sælger og køber, anvendes som sælgers afståelsessum henholdsvis købers
anskaffelsessum efter afskrivningsloven for de nævnte aktiver. Hvis parterne ikke har aftalt en fordeling, skal
skattemyndighederne efter lovforslaget i stedet fastsætte fordelingen.
Ved overdragelse af aktiver (og passiver) skal der ske en værdiansættelse af de overdragne aktiver. Dette gælder også overdragne
aktiver omfattet af afskrivningsloven. Udgangspunktet er, at de overdragne aktiver skal ansættes til handelsværdien. Dette princip
ændres der ikke på med lovforslaget.
Baggrunden for de foreslåede regler er, at ved overdragelse af fast ejendom, der omfatter aktiver omfattet af afskrivningsloven,
aftaler køber og sælger i dag ikke altid en fordeling af overdragelsessummen på de enkelte aktiver eller aktivtyper. I tilfælde,
hvor der købes jord og bygninger under eet, er det ikke altid klart, hvad købesummen er for jorden henholdsvis for de enkelte
bygninger. Der må derfor foretages en fordeling af købesummen. I dag findes der vejledning ved fordelingen af købesummen på
grundværdi og bygninger i forholdet mellem forskelsværdi og ejendomsværdi ved sidste ejendomsvurdering. Sådanne fordelinger
medfører imidlertid ikke altid korrekte ansættelser af handelsværdien.
Efter vurderingsloven opgøres en samlet ejendomsværdi, der skal svare til handelsværdien for ejendommen. Ejendomsværdien er - for
landbrugsejendomme - opdelt i stuehusværdi, grundværdi og en såkaldt forskelsværdi (enten byggeteknisk værdi eller
tillægsparcelværdi).
I vurderingssystemet bliver stuehuset - stort set - vurderet til handelsværdien. Grundværdien er derimod - efter den såkaldte
bondegårdsregel - som regel vurderet til under handelsværdien. For at få ejendomsværdien »op på« den samlede ejendomsværdi
(handelsværdi) anvendes derfor en såkaldt tillægsparcelværdi, som er et procenttillæg på 100 - 400 pct. af grundværdien. Hvis den
såkaldte tekniske værdi af driftsbygningerne er højere end tillægsparcelværdien anvendes denne. Den tekniske værdi af bygningerne
fastsættes efter særlige normtal baseret på byggeomkostningerne for nye bygninger.
I hovedparten af tilfældene anvendes ved ejendomsvurderingen tillægsparcelværdiprincippet.
Fordeling efter ejendomsvurderingen er imidlertid for landbrugets driftsbygninger i de færreste tilfælde egnet til fastsættelse af
afskrivningsgrundlaget. Forskellen mellem den samlede ejendomsværdi og grundværdi (forskelsværdi) er for høj i forhold til
driftsbygningernes værdi. Dette er typisk tilfældet, når der er tale om større landbrugsejendomme eller ejendomme med små eller
teknisk set ikke fuldt tidssvarende driftsbygninger, eller hvor der efterfølgende er erhvervet større jordarealer. Landbrugets
driftsbygninger vil derfor i reglen skulle afskrives på grundlag af den byggetekniske værdi. Den byggetekniske værdi kan
imidlertid ikke i almindelighed antages at være et udtryk for bygningens handelsværdi.
Det er blevet fremført, at en fordeling af den samlede anskaffelsessum efter ejendomsvurderingen ikke i alle tilfælde giver et
retvisende billede af handelsværdien. Det skyldes grundlæggende, at ejendomsvurderingssystemet er mindre velegnet til at danne
grundlag for en indkomstbeskatning. Vurderingssystemet er opbygget med henblik på opgørelsen af ejendomsskatter og lejeværdi og
ikke med det specifikke sigte at skulle anvendes ved fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede
bygninger.
Det findes derfor hensigtsmæssigt at fjerne fastsættelsen af anskaffelsessummer og afståelsessummer for afskrivningsberettigede
bygninger fra de fordelinger, der hidrører fra ejendomsvurderingen.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 anvendes ved salg af fast ejendom ved opgørelsen af sælgers afståelsessum og købers
anskaffelsessum for aktiverne efter afskrivningsloven den fordeling af den samlede overdragelsessum, som parterne har aftalt. De
aktiver, for hvilke parternes aftalte fordeling af overdragelsessummen skal finde anvendelse, er afskrivningsberettigede bygninger
og installationer, grundværdi, stuehus, mælkekvoter og beholdninger. For andre erhverv end landbruget vil en fordeling af den
samlede overdragelsessum på de overdragne aktiver kun kunne omfatte afskrivningsberettigede bygninger samt installationer og
grundværdi.
Fordelingen af overdragelsessummen kan parterne have aftalt i købsaftale, skøde eller ved anden skriftlig aftale.
Formålet med en specifikation fsva. overdragne beholdninger er at sikre, at den del af den samlede overdragelsessum, der kan
henføres til beholdninger i landbruget, herunder jordbeholdninger ikke kan påvirke anskaffelsessummen for landbrugets
driftsbygninger. Formålet med en specifikation for mælkekvoter er på samme måde at sikre, at anskaffelsessummen for landbrugets
driftsbygninger ikke kommer til at indeholde den del af den samlede anskaffelsessum, der kan henføres til mælkekvoter. I den
foreslåede bestemmelse i § 40 foreslås det i øvrigt skattemæssigt at behandle mælkekvoter på samme måde som andre immaterielle
aktiver, og til brug herfor skal der fastsættes en anskaffelsessum.
I en del tilfælde vil parterne i overdragelsesaftalen have taget stilling til, hvorledes købesummen skal fordeles på de enkelte
aktiver. Denne aftalte fordeling af købesummen på de enkelte aktiver skal som udgangspunkt - ligesom i dag - lægges til grund af
skattemyndighederne, medmindre den aftalte fordeling åbenbart ikke svarer til de faktiske værdier. Da parterne normalt har
modstående interesser - idet sælger ønsker at minimere genvundne afskrivninger, mens køber ønsker et så højt afskrivningsgrundlag
som muligt - må de aftalte overdragelsessummer for de enkelte aktiver som udgangspunkt antages at svare til de faktiske
handelsværdier. Den konkrete fordeling af en overdragelsessum på de enkelte aktiver, som en sælger og en køber har aftalt, må som
udgangspunkt derfor være udtryk for handelsværdien.
I visse tilfælde har parterne ikke modstående interesser. Det kan være tilfældet, når køber ikke skal anvende de overtagne
bygninger til et afskrivningsberettiget formål (og derfor ikke har interesse i et afskrivningsgrundlag overhovedet), når køber i
forvejen har så mange »egne« afskrivninger, at vedkommende ikke kan udnytte flere afskrivninger, eventuelt har skattemæssige
underskud, ved familiehandler eller ved handler mellem parter i et afhængighedsforhold.
I tilfælde, hvor den skatteansættende myndighed finder, at den af parterne aftalte fordeling på aktiverne ikke svarer til de
faktiske værdier, vil den skatteansættende myndighed - ligesom i dag - kunne tilsidesætte fordelingen, når det er åbenbart, at den
af parterne aftalte fordeling ikke svarer til de faktiske handelsværdier.
Det nye er, at de skatteansættende myndigheder fremover ikke skal basere en tilsidesættelse af den af parterne aftalte fordeling
på først og fremmest oplysninger fra vurderingssystemet. Den skatteansættende myndighed skal fremover i stedet selvstændigt
fastsætte handelsværdien, og hvis denne efter den skatteansættende myndigheds bedste skøn ikke svarer til den af parterne aftalte
overdragelsessum, vil skattemyndighederne i konkrete tilfælde kunne tilsidesætte den af parterne aftalte fordeling.
Den fordeling af den samlede overdragelsessum på afskrivningsberettigede bygninger, som parterne har aftalt, skal finde anvendelse
ved såvel opgørelsen af genvundne afskrivninger som ved opgørelsen af købers afskrivningsgrundlag for de pågældende bygninger. Der
sker herved en tydeliggørelse af princippet om anvendelsen af fælles skattemæssig værdi for et aktiv for såvel sælger som køber,
dog korrigeret for handelsomkostninger.
I SD-cirkulære nr. 40 af 12. december 1978 om afskrivningsgrundlaget for landbrugets driftsbygninger er foreskrevet, at hvis det
selvangivne afskrivningsgrundlag er opgjort på grundlag af forskelsværdien og ejendomsværdien ved den seneste kendte vurdering på
tidspunktet for indgivelse af selvangivelsen, kan det selvangivne afskrivningsgrundlag alene nedsættes, hvis det
afskrivningsgrundlag, som myndighederne kan godkende ved ligningen (efter udtalelse indhentet fra vurderingsmyndighederne) er mere
end 20 pct. lavere end det selvangivne. I ligningsmæssig praksis finder cirkulæret tilsvarende anvendelse ved ændring af
afskrivningsgrundlaget for driftsbygninger i andre erhverv, når det afskrivningsgrundlag, der er beregnet efter ejendommens
forskelsværdi, ændres som følge af en udtalelse fra vurderingsmyndighederne.
Med den foreslåede regel om parternes fordeling af overdragelsessummen tilsidesættes cirkulæret i realiteten. Når parternes
fordeling skal finde anvendelse - eller fordelingen foretages af skattemyndighederne, når parterne ikke selv har gjort det - skal
cirkulæret ikke opretholdes. Cirkulæret vil derfor blive ophævet.
Ophævelsen indebærer, at skattemyndighedernes værdiansættelse af en afskrivningsberettiget bygning ikke længere skal være mere end
20 pct. lavere end den værdi, som parterne har aftalt, for, at skattemyndighederne i konkrete tilfælde kan korrigere
overdragelsessummen.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter den skatteansættende myndighed fordelingen af den samlede salgssum på de i
stk. 2 nævnte aktiver, hvis parterne ikke har foretaget fordelingen. I nogle tilfælde kan parterne blot have aftalt en samlet
overdragelsessum men ikke, hvorledes denne købesum skal fordeles på de enkelte aktiver. I så fald foretager skattemyndighederne
fordelingen.
Reglen må antages at føre til, at parterne i langt de fleste tilfælde vil fordele anskaffelsessummen på de nævnte aktiver. Den
fordeling, som den skatteansættende myndighed foretager, vil - ligesom når parterne selv har foretaget fordelingen - blive lagt
til grund ved opgørelsen af sælgers afståelsessum henholdsvis købers anskaffelsessum for de overdragne aktiver. Hvis parterne ikke
er enige i den skatteansættende myndigheds fordeling, vil ansættelsen kunne påklages i det almindelige ligningssystem.
De skatteansættende myndigheder skal ved fastsættelsen af denne fordeling fremover ikke først og fremmest anvende oplysninger fra
vurderingssystemet, eksempelvis ved at fastsætte bygningens afskrivningsgrundlag som dennes byggetekniske værdi. Den
skatteansættende myndighed skal fremover i stedet selvstændigt fastsætte handelsværdien for de overdragne afskrivningsberettigede
bygninger m.v.
Den skatteansættende myndighed kan til brug for fordelingen af en samlet overdragelsessum eventuelt hente bistand fra de
sekretariatsenheder i told- og skatteregionerne, der på Ligningsrådets vegne har tilsynsfunktioner og revisionsbeføjelser
vedrørende vurderingsområdet. Organisatorisk er tilsynet i told- og skatteregionerne placeret i en særlig enhed adskilt fra
skyldrådssekretariatet. I øvrigt vil den skatteansættende myndighed ved fordelingen eventuelt også kunne lade relevante
oplysninger fra eksempelvis realkreditinstitutter, pengeinstitutter og forsikringsselskaber om overdragne bygninger indgå.
Er den skatteansættende myndighed for sælger og køber ikke den samme, foreslås det, at fordelingen foretages af den
skatteansættende myndighed for sælgeren, dog først efter høring af den skatteansættende myndighed for køber.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil en efterfølgende ændring af fordelingen på overdragne aktiver, dvs. en ændret
værdiansættelse for nogle af de overdragne aktiver, hos enten køber eller sælger medføre en tilsvarende (med modsat fortegn)
ændret værdiansættelse af de samme aktiver hos sælger henholdsvis køber, dog med respekt af fristreglerne i skattestyrelseslovens
§ 35. En ændret værdiansættelse kan fremkomme som følge af en skatteankenævnskendelse, en kendelse fra Landsskatteretten eller en
domstolsafgørelse.
Landsskatteretten kan i tilfælde, hvor afgørelsen af et klagepunkt angår bedømmelsen af de skattemæssige virkninger af et
retsforhold mellem klageren og en tredjemand, allerede i dag bestemme, at tredjemand skal have mulighed for at udtale sig over for
Landsskatteretten. Partshøring kan komme på tale, når der er grund til at antage, at denne tredjemand ønsker en anden bedømmelse
af retsforholdet lagt til grund end den bedømmelse, som klageren ønsker lagt til grund.
Bestemmelsen vedrører regulering af de grundbeløb, der er indeholdt i lovforslaget. Regulering af disse beløb skal ske efter den
almindelige bestemmelse i personskattelovens § 20. Det er således beløbene i § 5, stk. 3, (små restsaldi), § 6, stk. 1, nr. 2,
(småaktiver), § 10 (bundgrænsen for anvendelse af reglerne i §§ 5 - 9 på dok- og beddingsanlæg), § 11, stk. 3, (små restsaldi ved
blandet benyttede driftsmidler og skibe), § 29, stk. 1, nr. 3, (bundgrænsen for forskudsafskrivninger), § 42, stk. 2,
(straksafskrivning af små udgifter vedrørende indretning af værelser til landboturisme), og § 43, stk. 2, (straksafskrivning af
små beløb vedrørende tilslutningsafgifter), der bliver reguleret.
Bestemmelsen er en generel bestemmelse for hele loven, der fastslår, at (frivillig) afhændelse og (tvungen) afståelse i loven
sidestilles med salg af det pågældende aktiv eller den pågældende virksomhed. Heraf følger, at afståelsessummer og
afhændelsessummer ligeledes vil blive sidestillet med salgssummer.
Efter bestemmelsen behandles forsikrings- og erstatningssummer som salgssummer, hvor andet ikke er særskilt fastsat. Bestemmelsen
gælder for hele loven, og erstatter således en række bestemmelser i den gældende lov om behandlingen af forsikrings- og
erstatningssummer. I visse tilfælde er der dog i lovforslaget opretholdt særlige bestemmelser for behandlingen af forsikrings- og
erstatningssummer, f. eks. i den foreslåede § 7, stk. 2, § 13, stk. 2, og § 24.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 31 for så vidt angår erhvervelse eller overdragelse af aktiver ved
gave og arveforskud, der sidestilles med køb henholdsvis salg. Derimod er arv ligeledes medtaget i bestemmelsen, hvilket navnlig
skal omfatte de tilfælde, hvor arvingen m.v. ikke succederer i boets skattemæssige stilling. I disse tilfælde indeholder
bestemmelsen således også hjemmel til fastsættelse af anskaffelsessum og salgssum. Som følge af lov nr. 426 af 14. juni 1995 om
dødsbo- og gaveafgift er boafgift nævnt i den foreslåede bestemmelses 2. pkt. på linie med gaveafgift og indkomstskat. Det er i
bestemmelsens 4. pkt. præciseret, at når erhververen efter skattelovgivningens regler indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling, finder de omtalte bestemmelser ikke anvendelse. Med den foreslåede bestemmelse er indholdet af den gældende lovs § 31
koncentreret i en kortere form.
Reglerne i den gældende lovs § 31, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2, sidste pkt., om omregning til kontantværdi, indgår ikke i
bestemmelsen, da der i § 45 er foreslået en generel regel om omregning til kontantværdi, der gælder for hele loven.
Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til den gældende lovs § 30, stk. 1 og 2. Der er dog foretaget visse mindre justeringer.
Stk. 1 indebærer, at fortjeneste eller tab medregnes fuldt ud i salgsåret i tilfælde, hvor aktiver er solgt som led i næring.
Henvisningen i 2. pkt., hvorefter beskatningen sker efter statsskattelovens § 5, litra a, indebærer, at der ikke skal ske
kontantomregning af anskaffelses- og salgssummer. Det er således de nominelle værdier, der benyttes.
Stk. 2 er alene ændret i forhold til den gældende § 30 med henblik på at tilpasse bestemmelsen lovforslagets ny kapitelinddeling.
Den foreslåede bestemmelse om anskaffelse af visse aktiver til brug for forsøgs- eller forskningsvirksomhed svarer til den
gældende lovs § 34, idet der dog foreslås en enkelt ændring. Efter gældende regler er det Ligningsrådet, der kan give tilladelse
til, at afskrivning kan påbegyndes før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen tager sigte.
Efter forslaget er det fremover skatteministeren, der kan give tilladelse. Det vil ved en bekendtgørelse blive fastsat, hvem der
kan give tilladelse.
Der er herudover alene foretaget visse sproglige justeringer for at tilpasse bestemmelsen lovforslagets kapitelinddeling.
Efter den gældende lovs § 30, stk. 3, kan en skattepligtig, der har foretaget afskrivninger i overensstemmelse med
afskrivningslovens bestemmelser efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kun ændre disse afskrivninger med
Ligningsrådets tilladelse.
Told- og Skattestyrelsen har i cirkulære 1998-3 bemyndiget de skatteansættende myndigheder til i nogle nærmere angivne situationer
at tillade ændring af af- og nedskrivninger efter selvangivelsesfristen. Cirkulæret er offentliggjort i Ministerialtidende som
cirkulære nr. 22 af 12. januar 1998.
Bestemmelsen foreslås ændret på tre punkter.
For det første fastsættes det i bestemmelsen i stk. 1, at en skattepligtig, der har afskrevet efter afskrivningsloven, kan ændre
den selvangivne afskrivningssats, når meddelelse herom er indgivet til den skatteansættende myndighed senest 3 måneder efter
udløbet af selvangivelsesfristen. Efter bestemmelsen skal den skattepligtige således ikke som i dag anmode om en tilladelse, men
den skattepligtige skal blot indsende en meddelelse om, at den selvangivne afskrivningssats ønskes ændret og, hvorledes den
selvangivne afskrivningssats ønskes ændret. Den skatteansættende myndighed skal ved den skattepligtiges indsendelse af meddelelsen
dog foretage en prøvelse af, om betingelserne for at ændre den selvangivne afskrivningssats er til stede.
For det andet indebærer den foreslåede bestemmelse endvidere, at anmodninger om ændring af de selvangivne afskrivningsbeløb, der
skyldes, at afskrivningsgrundlaget ikke blev opgjort korrekt i selvangivelsen, skal behandles efter de almindelige regler i
skattestyrelsesloven om genoptagelse. Forslaget ændrer retstilstanden, idet Ligningsrådet efter den gældende bestemmelse har fulgt
den praksis, at såvel anmodninger om at ændre den selvangivne afskrivningssats som ansøgninger, der vedrører en ændring af
afskrivningsgrundlaget, er anset for omfattet af den gældende afskrivningslovs § 30, stk. 3. Dette anses for uhensigtsmæssigt,
idet en ændring af afskrivningssatsen er en ændring af et valg truffet af den skattepligtige, medens en ændring af
afskrivningsgrundlaget derimod grundlæggende er en korrektion af en ukorrekt retsanvendelse. Det er kun en meget begrænset del af
anmodningerne i dag, der vedrører ændring af afskrivningsgrundlaget.
For det tredje fastsættes det i bestemmelsen i stk. 2, at den selvangivne afskrivningssats i andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte
kun kan ændres efter tilladelse fra skatteministeren. Som nævnt ovenfor kan de foretagne afskrivninger efter gældende regler kun
ændres med Ligningsrådets tilladelse. Dette cirkulære har virkning for anmodninger, der modtages den 1. marts 1998 eller senere.
Efter bestemmelsen overføres kompetencen til skatteministeren. Det er dog tanken indtil videre at udlægge kompetencen til
Ligningsrådet, der herefter ligesom i dag kan træffe beslutning om at udlægge kompetencen helt eller delvist til den
skatteansættende myndighed.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret
1999. I stk. 2 foreslås det, at den gældende afskrivningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, ophæves med
virkning fra samme indkomstår, jf. dog stk. 4, 5 og 8.
Det foreslås i stk. 3, at afskrivningssatsen for saldoen for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe efter §
5, stk. 3, for indkomståret 1999 maksimalt - som hidtil - kan udgøre indtil 30 pct. Fra og med indkomståret 2000 kan afskrivning
på driftsmiddelsaldoen kun foretages med indtil 25 pct., jf. forslagets § 5, stk. 3. For delvis erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler og skibe efter § 11, stk. 2, kan afskrivning for indkomståret 1999 ligeledes foretages med indtil 30 pct. Fra og med
indkomståret 2000 kan afskrivning kun foretages med indtil 25 pct. Det foreslås endvidere i bestemmelsen, at afskrivningssatsen
for udlejningsaktiver i indkomståret efter anskaffelsesåret, jf. § 5, stk. 4, for indkomståret 1999 kan udgøre indtil 60 pct. Fra
og med indkomståret 2000 kan afskrivning i indkomståret efter anskaffelsesåret foretages med indtil 50 pct.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at på nybygninger, anlæg og installationer som nævnt i afsnit IV A i lov om skattemæssige
afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, kan der ikke foretages forskudsafskrivning, når den
bindende aftale om opførelse af aktivet indgås dagen for lovforslagets fremsættelse, der er den 2. juni 1998, eller senere, eller
når planlægning af fremstilling af aktivet i egen virksomhed foretages dagen for lovforslagets fremsættelse eller senere.
Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer, at bygninger m.v., for hvilke der dagen for lovforslagets fremsættelse eller senere
indgås bindende aftaler m.v. om opførelse, eller som fra samme tidspunkt planlægges fremstillet i egen virksomhed, ikke vil kunne
forskudsafskrives. Disse bygninger m.v. er i stedet henvist til et ordinært afskrivningsforløb. For så vidt angår fremstilling af
bygninger i egen virksomhed, skal det derfor kunne godtgøres, at de pågældende aktiver før lovforslagets fremsættelse var planlagt
fremstillet i egen virksomhed for, at disse kan behandles efter de hidtil gældende regler.
Det foreslås i stk. 5, at for bindende aftaler om levering af skibe, driftsmidler, bygninger, anlæg og installationer eller for
planlægning af fremstilling af skibe, driftsmidler, bygninger m.v. i egen virksomhed, skal § 14 og afsnit IV A i lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, dog fortsat finde anvendelse i indkomståret
1999 og senere indkomstår, når den bindende aftale er indgået eller planlægningen er foretaget i indkomståret 1998 eller tidligere
indkomstår. Dog kan der som nævnt ovenfor under stk. 4 allerede i henhold til bindende aftaler m.v. fra og med lovforslagets
fremsættelse ikke foretages forskudsafskrivninger på bygninger m.v. I det indkomstår, hvori der sker levering eller
færdigfremstilling af et aktiv, hvorpå der er foretaget forskudsafskrivninger efter reglerne i 1. pkt., dvs. efter de hidtil
gældende regler fragår de foretagne forskudsafskrivninger i aktivets afskrivningsberettigede anskaffelsessum efter reglerne i § 5,
stk. 1 - 3, for driftsmidler og skibe, og efter reglerne i § 17 for bygninger og installationer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at for bindende aftaler om levering eller bygning af aktiver, der er indgået i indkomståret
1998 eller tidligere indkomstår, eller for planlægning af fremstilling af aktiver i egen virksomhed i 1998 eller tidligere
indkomstår, gælder forskudsafskrivningsreglerne i den hidtil gældende afskrivningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober 1996 fortsat i indkomståret 1999 og senere indkomstår. For bindende aftaler om opførelse af en bygning m.v. eller
planlægning af fremstilling af en bygning m.v. i egen virksomhed, er det dog kun for aftaler indgået inden lovforslagets
fremsættelse, at de hidil gældende regler fortsat vil kunne finde anvendelse, idet adgangen til at foretage forskudsafskrivning på
bygninger m.v. i henhold til nye kontrakter som nævnt ophæves fra og med lovforslagets fremsættelse.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at skattepligtige, der før indkomståret 1999 har påbegyndt et forløb med forskudsafskrivninger
på driftsmidler og skibe, eller før lovforslagets fremsættelse har påbegyndt et forløb med forskudsafskrivninger på bygninger m.v.
efter reglerne i den hidtil gældende afskrivningslov, kan fortsætte med at anvende disse regler i indkomståret 1999 og senere
indkomstår, selvom betingelserne for at foretage forskudsafskrivninger efter de nye regler er foreslået ændret. Reglen sikrer, at
der ikke skal ske efterbeskatning af forskudsafskrivninger alene som følge af de skærpede betingelser for at foretage
forskudsafskrivninger i lovforslaget.
Efterbeskatning i de tilfælde, hvor der er forskudsafskrevet for meget, sker således fuldt ud efter reglerne i den hidtil gældende
afskrivningslov. Herved undgås særlige overgangsregler for den situation, hvor en skattepligtig i henhold til en kontrakt om
levering, bygning eller opførelse af aktiv i 1998 foretager forskudsafskrivninger efter de gældende regler, fra og med 1999 skal
foretage forskudsafskrivninger efter de nye regler. En sådan situation ville være uhensigtsmæssig, idet reglerne for
forskudsafskrivning i den gældende afskrivningslov og i lovforslaget afviger fra hinanden. Især ville efterbeskatning efter to
sideløbende regelsæt afhængig af, om forskudsafskrivning er foretaget før 1998 eller efter være uhensigtsmæssigt.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 2. pkt., skal i det indkomstår, hvori der sker levering eller færdigfremstilling af et
aktiv, de forskudsafskrivninger på aktivet, der er foretaget efter 1. pkt., fratrækkes i aktivets afskrivningsberettigede
anskaffelsessum. Den resterende anskaffelsessum behandles efter reglerne i § 5, stk. 1 - 3, for driftsmidler og skibe og efter §
14 for bygninger og installationer.
Det foreslås i stk. 6, at den foreslåede adgang til at afskrive på anskaffelsessummer for mælkevoter efter de regler, der gælder
for immaterielle aktiver, alene gælder for mælkevoter, der erhverves i indkomståret 1999 eller senere.
Det foreslås endvidere, at fortjeneste eller tab ved salg af en mælkekvote efter § 40, stk. 6, skal gælde for ethvert salg, uanset
hvornår en kvote er anskaffet eller tildelt. Det vil sige, at der skal opgøres fortjeneste eller tab på alle kvoter, der afstås,
efter de almindelige regler, jf. § 40, stk. 6. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og
anskaffelsessummen. For mælkekvoter erhvervet før 1999 har der ikke kunnet afskrives på mælkekvoten, og følgelig skal der ikke ske
nogen reduktion af anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen udgør det vederlag, som landmanden har betalt for kvoten, enten dette er
sket ved et køb fra Mælkeudvalget eller ved køb fra en anden landmand. Er en kvote i sin tid tildelt landmanden vederlagsfrit, er
anskaffelsessummen 0 kr. Hvis en kvote i sin tid er blevet beskattet ved tildelingen, udgør det beskattede beløb
anskaffelsessummen.
I tilfælde, hvor der ikke foreligger sådanne oplysninger, der umiddelbart gør det muligt at fastslå en anskaffelsessum for
mælkekvoten, hvilket eksempelvis kan være tilfældet, såfremt en landbrugsejendom med en tilhørende mælkekvote er købt uden, at
mælkekvoten er specificeret i den samlede købesum, kan anskaffelsessummen som udgangspunkt opgøres som den pris for køb af
mælkekvoter fra Mælkeudvalget, der gjaldt på det tidspunkt, hvor landbrugsejendommen blev købt.
Det foreslås i stk. 7, at den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 1, 3. pkt., om kontantomregning af inkonverterbare lån for
fiskekuttere har virkning for overdragelser, der foretages den 1. januar 1999 eller senere, udlodninger fra dødsboer, der
foretages den 1. januar 1999 eller senere eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæringen er indgivet den 1. januar 1999
eller senere. Bestemmelsen kan dog anvendes ved overdragelser i perioden fra dagen for fremsættelsen af lovforslaget til den 1.
januar 1999, hvis reglerne fører til en lavere beskatning end efter de hidtil gældende regler.
Det foreslås i stk. 8, at § 52 har virkning for meddelelser og anmodninger om ændring af foretagne afskrivninger, der indgives den
januar 1999 eller senere. Endvidere ophæves med virkning fra samme dato den gældende afskrivningslovs § 30, stk. 3, hvorefter
en skattepligtig efter udløbet af selvangivelsesfristen kun kan ændre foretagne afskrivninger med Ligningsrådets tilladelse.
Herved opnås, at alle meddelelser og anmodninger, der indgives efter den nævnte dato, behandles efter de foreslåede regler. På den
måde sikres det, at der i en årrække ikke vil gælde to sideløbende regelsæt afhængig af, om meddelelsen eller anmodningen om
ændring af foretagne afskrivninger vedrører indkomstår før 1999 eller 1999 og senere indkomstår.
Det foreslås i stk. 9 som konsekvens af, at lov om social service træder i kraft den 1. juli 1998, at ændre den del af reglen i
den gældende afskrivningslovs § 18, stk.1, litra b, om afskrivning på plejehjem, der omfattes af kap. 16 i lov om social bistand,
for perioden 1. juli 1998 til udgangen af indkomståret 1998. Efter den foreslåede overgangsbestemmelse kan der i perioden ske
afskrivning på døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid.
Efter § 18, stk. 2, i den gældende afskrivningslov kan Ligningsrådet i den nævnte periode tillade, at reglerne i bl.a. § 18, stk.
1, litra b, kan anvendes på bygninger, som efter rådets skøn kan sidestilles med de der nævnte.
Det foreslåede virkningstidspunkt i stk. 1, hvorefter reglerne skal have virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog bl.a.
ovenfor om virkningstidspunktet for reglerne om forskudsafskrivninger, indebærer, at de nye regler skal finde anvendelse for alle
aktiver omfattet af afskrivningsloven fra og med indkomståret 1999, uanset anskaffelsestidspunktet for aktivet. Når det i
bestemmelser er fastsat, at der kan foretages afskrivning på udgifter til erhvervelse eller anskaffelse af aktiver, gælder det
også udgifter til anskaffelse m.v. af aktiver, der er sket i indkomståret 1998 og tidligere. Herved undgås sideløbende regelsæt
afhængig af anskaffelsestidspunktet for aktivet.
De nye regler skal finde anvendelse, selvom der efter de gældende regler i en lang række tilfælde i dag gælder særlige
afskrivningsforløb m.v. afhængig af anskaffelsestidspunktet for aktivet, eller særlige regler for opgørelsen af genvundne
afskrivninger afhængig af anskaffelsestidspunktet for aktivet.
De gældende overgangsregler, der er fastsat i forbindelse med tidligere ændringer af afskrivningsloven, videreføres således som
udgangspunkt ikke med lovforslaget. Der findes eksempelvis særlige regler for beskatningen af avancer på bygninger og
installationer anskaffet før afskrivningslovens indførelse i 1957, som har været genstand for ekstraordinære afskrivninger, for
afskrivninger og fortjeneste på bygninger og installationer anskaffet før 1968, som hidtil er afskrevet efter dagældende regler,
for genvundne afskrivninger på ejendomme opført på lejet grund eller hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse anskaffet før
1978, for fortjenesten på bygninger anskaffet før indførelsen af kontantomregning af anskaffelsessummer i 1982, for
nedrivningsfradrag på bygninger anskaffet før 1968. Endvidere findes der særlige regler for fritagelse for beskatning af
fiskekuttere og andre skibe under 150 brt. anskaffet før 1957.
Disse mange overgangsregler kan medføre betydelige administrative vanskeligheder for såvel de skattepligtige som
skattemyndighederne. Det kan i konkrete tilfælde være vanskeligt at finde ud af, hvorledes skatten skal beregnes ved afståelse af
et aktiv, der er anskaffet for år tilbage. Jo flere år anskaffelsen ligger tilbage, jo vanskeligere kan det være at sikre en
korrekt anvendelse af forskellige sæt sideløbende overgangsregler.
Når lovforslaget ikke medtager de gamle overgangsregler, opnås der i kraft af de mere enkle regler, der herved fremkommer, således
væsentlige administrative fordele. I visse tilfælde vil der dog kunne ske en skærpet beskatning ved afhændelse af et aktiv i
forhold til en situation, hvor disse overgangsregler var foreslået videreført.
For bygninger og installationer, der er anskaffet før indkomståret 1999, og som fra og med 1999 skal afskrives med den nye
afskrivningssats, gælder, at summen af de anvendte afskrivningsprocenter ikke kan overstige 100.
Det foreslås i stk. 1 fastsat, at samtlige foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger, der
er foretaget til og med indkomståret 1998 efter de regler, der gjaldt herfor i den gældende afskrivningslov og tidligere
afskrivningslove eller skattelovgivningen i øvrigt, indgår i opgørelsen af afskrivninger, der er foretaget før indkomståret 1999.
Det er således de faktisk foretagne afskrivninger for indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, der skal indgå i opgørelsen af
foretagne afskrivninger og opgørelsen af genvundne afskrivninger efter de nye regler, jf. dog stk. 2. Der skal således ikke som
følge af lovforslaget ske nogen regulering af de afskrivninger m.v., der er foretaget til og med indkomståret 1998. Hvis der for
aktiver anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår gælder - eller der i en periode har gjaldt - andre satser eller
afskrivningsforløb end efter lovforslaget, er det de faktisk foretagne afskrivninger m.v., der er fremkommet ved anvendelsen af
disse regler, der ved begyndelsen af indkomståret 1999 skal anses for at være foretaget.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 har eksempelvis også den konsekvens, at bestemmelserne i § 6, stk. 2, og 41, stk. 2, også vil
omfatte udgifter, der er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst efter den gældende afskrivningslovs § 3 og den gældende
§ 8 L i ligningsloven. For indkomståret 1998 og tidligere indkomstår er disse udgifter således ikke fradraget efter lovforslagets
§ 6, stk. 1, og § 41, stk. 1, men efter § 3 i den hidtil gældende afskrivningslov henholdsvis den hidtil gældende § 8 L i
ligningsloven.
I perioden 1. januar 1982 - indkomståret 1990 gjaldt der for bl.a. bygninger og installationer anskaffet i perioden og for
afholdte udgifter til ombygning og forbedring af bygninger og installationer i perioden pristalsregulering af
afskrivningsgrundlaget m.v. Fortjenesten skulle efter de dagældede regler opgøres som forskellen mellem på den ene side
afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse m.v. pristalsreguleret indtil
afståelsesåret med fradrag af de skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger.
Det følger af stk. 2, at ved opgørelsen af fortjeneste eller tab på en bygning eller installation efter lovforslagets § 21 skal
der ske pristalsregulering til og med indkomståret 1990 af de afskrivninger, der i perioden 1. januar 1982 - indkomståret 1990 er
foretaget på det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag. Eventuelle forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger
pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990. I praksis kan de
pristalsregulerede afskrivninger beregnes som en procentdel af det beløb, hvormed afskrivninger kunne foretages i året før
afståelsesåret, idet dette beløb udgør det til og med indkomståret 1990 pristalsregulerede afskrivningsgrundlag. Den nævnte
procentdel kan findes ved at sammentælle de efter anskaffelsen anvendte afskrivningsprocenter (den akkumulerede
afskrivningsprocent). De pristalsreguleringer af anskaffelsessummen, der allerede er oppebåret i perioden 1. januar 1982 -
indkomståret 1990, indgår dermed ved opgørelsen af fortjeneste eller tab efter lovforslagets § 21.
Som genvundne afskrivninger på bygninger m.v. kan efter lovforslagets § 21 dog højst beskattes de foretagne afskrivninger
(eventuelt pristalsregulerede afskrivninger), herunder forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger. I det omfang der efter de
gældende regler gjaldt begrænsning af adgangen til at foretage afskrivninger m.v. på visse bygninger m.v., sikrer lovforslagets §
21 derfor, at der sker en tilsvarende reduktion af det beløb, der kan beskattes som genvundne afskrivninger ved afståelser i
indkomståret 1999 eller senere. Kun beløb, der er fratrukket ved indkomstopgørelsen, kan genvindes.
I det omfang der efter gældende regler ville ske en lempeligere eller ingen beskatning af genvundne afskrivninger ved afståelsen
af aktivet, kan der i visse tilfælde med lovforslaget dog indtræde en større beskatning, end hvis overgangsreglerne med
lovforslaget havde været videreført. Men som anført kan der dog ikke ske beskatning af et større beløb som genvundne afskrivninger
end det beløb, der er afskrevet, herunder forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger. Der kan således ikke ske beskatning af
beløb, som ikke allerede er fratrukket ved tidligere indkomstopgørelser.
Det foreslås, at saldoværdierne for skibe efter den hidtil gældende § 12 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. og for dok- og
beddingsanlæg efter § 29 D i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. ved udgangen af indkomståret 1998 overføres til den ny
samlede saldo for driftsmidler og skibe, jf. lovforslagets § 5.
Udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger m.v., der ikke kan afskrives efter lovforslagets § 14, kan efter lovforslagets
§ 25, stk. 1, afskrives, såfremt bygningen er opført på lejet grund, dog bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse eller
ikke erhvervsmæssige formål. Der kan afskrives med indtil 4 pct. årligt, dvs. at der foreslås ubundne afskrivninger. Det samme
gælder efter lovforslagets § 25, stk. 2, for fast ejendom, hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul. Efter §
25, stk. 3, kan anskaffelsessummen for fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse m.v. afskrives over antallet af år
indtil det tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan gøres gældende, bortset fra fast ejendom, der anvendes til beboelse eller ikke
erhvervsmæssige formål. Efter lovforslaget kan der således ikke afskrives på bygninger, der anvendes til beboelse, herunder
bygninger, der anvendes til udlejning. Der kan heller ikke afskrives på bygninger, der anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål.
Det foreslås i stk. 1, at reglerne i lovforslagets § 25, stk. 1 - 3, ikke afskærer adgangen til at afskrive på en bygning eller
fast ejendom anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, herunder bygning og fast ejendom, der anvendes til sommer-
og fritidsbolig for ejeren, når der efter reglerne for indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår har kunnet afskrives herpå.
Disse regler findes i den gældende afskrivningslovs § 29 C, stk. 1 - 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, samt
statsskattelovens § 6, litra a. Skattepligtige, der efter de gældende regler har kunnet foretage skattemæssige afskrivninger,
afskæres således ikke herfra, uanset lovforslagets § 25, stk. 1 - 3. Men foretagelsen af afskrivningerne skal ske efter reglerne i
lovforslagets § 25, stk. 1 - 3. Det indebærer bl. a., at afskrivninger på lejet grund fra og med 1999 gøres ubundne, hvor de efter
de hidtil gældende regler er bundne. Undladte afskrivninger efter de hidtil gældende regler kan således indhentes fra og med 1999.
Efter lovforslagets § 26, stk. 2, finder bestemmelsen i lovforslagets § 21 vedrørende beskatning af genvundne afskrivninger ved
salg ligeledes anvendelse ved salg af bygninger og ejendomme, der er omfattet af § 25, stk. 1 - 3. Dog kan tab ikke fratrækkes.
Det foreslås i stk. 2, at hvis et salg af en ejendom eller bygning, der er afskrevet efter stk. 1, medfører, at der ikke længere
kan afskrives på den pågældende ejendom eller bygning, fordi den fremover anvendes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål,
gives der fradrag for et eventuelt tab uanset lovforslagets § 26, stk. 2. Efter den foreslåede bestemmelse kan et eventuelt tab
ved salget fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Tabet opgøres som forskellen mellem det
salgssummen og det uafskrevne beløb.
Efter lovforslagets § 27 kan udgifter til nyopførelse af dræningsanlæg og jordfaste dele af markvandingsanlæg og renovering og
forbedring af bestående anlæg afskrives med indtil 20 pct. årligt. Erhververen af en ejendom, hvorpå der findes et anlæg, der ikke
er afskrevet fuldt ud, indtræder i sælgerens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningerne. Hvis anlægget er afskrevet fuldt
ud, kan erhververen af en ejendom med anlæg derimod ikke afskrive på anlægget.
Det foreslås i bestemmelsen, at lovforslagets § 27 ikke afskærer adgangen til at foretage afskrivning på dræningsanlæg anskaffet i
indkomståret 1998 eller tidligere, hvis der efter de hidtil gældende regler i § 29 S i afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 932 af 24. oktober 1996, kunne afskrives på dræningsanlægget. Tilsvarende afskærer lovforslagets § 27 heller ikke adgangen til
at foretage afskrivning på jordfaste dele af markvandingsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, hvis der efter de
hidtil gældende regler i afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra c, eller statsskattelovens § 6, litra a, har kunnet afskrives på
de jordfaste dele af markvandingsanlægget.
En skattepligtig, der for indkomståret 1998 kan afskrive på et anlæg, selvom vedkommende ikke selv har opført eller renoveret
anlægget, kan således fortsat afskrive på anlægget i 1999 og følgende indkomstår. Men afskrivningerne skal ske efter reglerne i
lovforslagets § 27. Det vil sige, at der kan afskrives med indtil 20 pct. årligt, hvor der for indkomståret 1998 og tidligere
indkomstår kun kan afskrives med indtil 10 pct. årligt og for markvandingsanlæg med satsen for bygningsafskrivninger m.v. Der skal
heller ikke ske beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af dræningsanlæg og markvandingsanlæg. Til gengæld skal
afskrivninger, der ikke genvindes, nedsætte anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven, jf. § 2, nr. 8, i det
samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer som følge af afskrivningsloven
samt ændringer af ejendomsavancebeskatningsloven m.m.).
Efter den foreslåede bestemmelse kan aktiver omfattet af lovforslagets § 40, der er erhvervet før den 1. januar 1998, afskrives
med indtil 10 pct. årligt i stedet for med indtil 1/7 årligt. Ligeledes kan godtgørelser og vederlag omfattet af lovforslagets §
40, hvor pligten til at udrede de omhandlede ydelser er indtrådt før den 1. januar 1998, afskrives med indtil 10 pct. årligt i
stedet for med indtil 1/7 årligt. Ved erhvervelse før den 1. januar 1998 af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning,
og hvor den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er mindre end 10 år, afskrives med en sats, der svarer til, at
anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode.
Med lov nr. 1105 af 29. december 1997 om afkortning af afskrivningsperioden for goodwill m.m. skete der en reduktion af
afskrivningsperioden fra 10 til 7 år og en modsvarende forhøjelse af afskrivningssatsen fra 10 pct. årligt til 1/7 årligt.
Afkortningen af afskrivningsperioden gælder kun for aktiver, der erhverves den 1. januar 1998 eller senere, og for godtgørelser og
vederlag, hvor pligten til at udrede de omhandlede ydelser indtræder den 1. januar 1998 eller senere. Afkortningen af
afskrivningsperioden for de pågældende aktiver var et resultat af forhandlingerne om finansloven for 1998 mellem regeringen, CD,
Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at aktiver m.v., der er erhvervet før den 1. januar 1998, fortsat behandles efter
gældende regler for afskrivningsperiode og afskrivningssats, jf. lov nr. 1105 af 29. december 1997 således, at de pågældende
aktiver ikke efter lovforslagets § 54 fra og med indkomståret 1999 kan afskrives med indtil 1/7 årligt.
For de nævnte aktiver m.v. erhvervet før den 1. januar 1998 vil dog efter reglerne i forslagets § 40 - ligesom for aktiver m.v.
anskaffet efter den nævnte dato - gælde, at afskrivningerne ændres fra bundne til ubundne afskrivninger, således at der ikke
gælder en grænse for afskrivningsperioden.
Efter lovforslagets § 45 skal bl.a. anskaffelsessummer omfattet af afskrivningsloven omregnes til kontantværdi efter regler, der
fastsættes af skatteministeren. Denne bestemmelse sammenholdt med lovforslagets § 54, hvorefter de nye regler skal have virkning
fra og med indkomståret 1999, indebærer, at der skal ske kontantomregning af anskaffelsessummer for alle aktiver, der fra og med
1999 er omfattet af afskrivnings-loven. Det gælder i princippet, selv om der på det tidspunkt, hvor aktivet blev anskaffet, ikke
gjaldt krav om kontantomregning af anskaffelsessummen.
Det foreslås, at der uanset lovforslagets § 45 ikke skal ske kontantomregning af anskaffelsessummer for aktiver, der er anskaffet
i indkomståret 1998 eller tidligere, såfremt der efter de dagældende regler ikke skulle ske kontantomregning af anskaffelsessummer
for aktiverne. For eksempelvis bygninger m.v. anskaffet før 1982 skal der ikke ske kontantomregning af anskaffelsessummen. For
maskiner, inventar og lignende driftsmidler og for skibe er der først fra og med indkomståret 1994 indført kontantomregning af
anskaffelsessummer. For goodwill indebærer den foreslåede bestemmelse tilsvarende, at i det omfang der efter gældende regler ikke
skal ske kontantomregning af anskaffelsessummen, skal der heller ikke som følge af lovforslagets § 45 ske kontantomregning.
Den gældende afskrivningslov indeholder i §§ 3 A og 21 A regler om adgang til straksafskrivning for udgifter til de
miljøforbedrende driftsmidler og anlæg i landbrug m.v., der er omtalt i § 1 i loven om støtte til miljøforbedrende investeringer i
mindre landbrug m.v. Reglerne har dog ifølge den ændringslov, hvorved bestemmelserne blev indsat i afskrivningsloven samt senere
ændringer hertil, kun haft virkning for driftsmidler og anlæg, der er anskaffet henholdsvis taget i brug i perioden fra den 1.
december 1985 til og med den 30. september 1995. Bestemmelserne er derfor ikke medtaget i lovforslaget.
Efter den gældende § 3 A, stk. 2, skal salgssummer og forsikrings- og erstatningssummer vedrørende de miljøforbedrende
driftsmidler behandles efter reglerne i § 3, stk. 5, dvs. de skal fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori afhændelsen finder sted. Ved det foreslåede stk. 1 videreføres denne regel. Efter den gældende § 21 A, stk. 2,
skal de udgifter, der straksafskrives efter paragraffens stk. 1, indgå i opgørelsen af genvundne afskrivninger i forbindelse med
salg af den afskrivningsberettigede bygning. Denne regel videreføres ved det foreslåede stk. 2.
Bestemmelsen stk. 1 - 6 svarer til den gældende lovs § 2 A med en mindre sproglig justering i stk. 2. Reglerne, der giver mulighed
for at afskrive med dobbelte satser, gælder for de til en virksomhed hørende driftsmidler, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt i erhvervszonen, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget. Reglerne gælder, når den skattepligtige
inden udgangen af kalenderåret 1994 driver erhvervsvirksomhed i en erhvervszone. Adgangen til afskrivning med dobbelte satser på
driftsmidler i erhvervszoner gælder indtil udgangen af indkomståret 1999. Stk. 7 svarer til den gældende lovs § 5, stk. 2, med en
mindre justering af henvisningen. Stk. 8 indeholder en nyaffattet bestemmelse om overgang fra den særskilte saldo til den ordinære
driftsmiddelsaldo ved udløbet af de særlige erhvervszoneregler. Det på særskilt saldo nedskrevne beløb skal efter bestemmelsen
tillægges saldoværdien på den ordinære driftsmiddelsaldo ved begyndelsen af indkomståret 2000.
Bestemmelsen indeholder regler for driftsmidler, der afskrives på særskilt saldo, og som flyttes uden for erhvervszonen, eller
driftsmidler, der flyttes til en erhvervszone. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 32 B, hvor alene henvisningerne er
tilpasset lovforslagets struktur.
Bestemmelsen vedrører reglerne for afskrivning på bygninger og installationer, der er beliggende i erhvervszoner. Reglerne om
afskrivning med dobbelte satser gælder for bygninger og installationer, der kan afskrives efter de almindelige bestemmelser i
lovforslaget, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget. Bygningerne m.v. skal endvidere benyttes erhvervsmæssigt
af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden udgangen af kalenderåret 1994. Adgangen til afskrivning med dobbelte satser på
bygninger og installationer i erhvervszoner gælder indtil udgangen af indkomståret 1999.
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 23 A, og der er alene foretaget en sproglig justering i stk. 1 samt en
konsekvensændring af henvisningerne.
Bestemmelsen indeholder henvisning til de almindelige afskrivningsregler for aktiver, der er omfattet af reglerne i §§ 62 - 64. De
almindelige regler finder således anvendelse i det omfang, det er foreneligt med de særlige regler. Bestemmelsen er indsat som
konsekvens af, at de midlertidige bestemmelser, der er indeholdt i kapitel 7, ikke er indeholdt i kapitlerne om afskrivning på
disse aktiver, henholdsvis kapitel 2 for driftsmidler og skibe og kapitel 3 for bygninger og installationer.
Bestemmelsen vedrører selskaber og foreninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, i selskabsskatteloven, som erhverver aktiver
omfattet af straksafskrivningsreglen i den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, med henblik på udlejning. Bestemmelsen gælder
også aktiver, som allerede ved erhvervelsen er udlejet. Bestemmelsen sikrer, at disse selskaber ikke kan straksfradrage udgifter
til anskaffelsen efter bestemmelse i § 6, stk. 3, hvis der er anvendt investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på
aktiverne. Bestemmelsen findes i den gældende lovs § 3, stk. 7, 2. pkt., og er flyttet til kapitlet med ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser på grund af den afvikling, der sker af investeringsfondsordningen.
Den gældende afskrivningslovs afsnit V A, der begrænser afskrivningsadgangen i forbindelse med leasingvirksomhed, blev ophævet ved
lov nr. 388 af 7. juni 1989. Baggrunden herfor var især, at man ikke fandt grundlag for at opretholde reglerne efter
gennemførelsen af den nævnte lov, der indebar en skærpet beskatning af anpartshavere.
Ophævelsen havde dog kun virkning for aktiver anskaffet den 12. maj 1989 eller senere. For aktiver anskaffet før den 12. maj 1989
blev leasingreglerne således opretholdt, hvilket foreslås videreført ved bestemmelserne i § 67. Efter leasingreglerne var der
ingen adgang til at pristalsregulere anskaffelsessummen for nærmere afgrænsede aktiver, der udlejes, og ingen mulighed for løbende
at foretage afskrivninger.
Stk. 2 og 3 svarer til den gældende afskrivningslovs § 32 A, stk. 2 og 3.
Bestemmelsen er identisk med den gældende lovs § 46.
Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)
Skatteministeren (Ole Stavad):
Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om skattemæssige afskrivninger. (Afskrivningsloven).
(Lovforslag nr. L 102).
I regeringsgrundlaget fra marts 1998 »Godt på vej - Danmark i det 21. århundrede« har regeringen fastslået, at princippet om
lavere skatter og bredere skattebase skal videreføres for erhvervsbeskatningen. Som led i disse bestræbelser fremsættes denne
erhvervsskattepakke.
Justeringerne på erhvervsskatteområdet skal opfylde følgende hovedmålsætninger:
Skattesatsen sænkes til et niveau, der forebygger, at skatteovervejelser kan blive udslagsgivende ved virksomhedernes
lokaliseringsbeslutninger
Sikring af mere ensartede og gennemskuelige rammevilkår, der afspejler fremtidens erhvervsudvikling.
En udvidelse af skattebasen med henblik på at sikre finansiering af satsreduktionen.
Regeringen foreslår, at selskabsskattesatsen, fondsbeskatningssatsen og satsen i virksomhedsskatteordningen nedsættes i løbet af
to år fra de gældende 34 pct. til 30 pct. i 1999 og 26 pct. i år 2000. Det betyder, at selskabsskattesatsen ikke vil afholde
virksomheder fra at lægge produktion i Danmark. Der fastholdes en beskatning på 34 pct. for virksomheder beskæftiget med olie- og
kulbrinteindvinding i Nordsøen.
Med en erhvervs- og selskabsskattesats på 26 pct. placerer Danmark sig i den lave ende i forhold til de øvrige EU-lande. Det er
regeringens opfattelse, at der herved gives et værdifuldt signal om det danske klima for etablering af selskaber og virksomheder.
Sideløbende med disse ændringer er der i EU-regie gjort store fremskridt med at forhindre den egentlige selskabsskattekonkurrence,
hvor enkelte lande har søgt at tiltrække virksomheder fra andre lande ved hjælp af specifikke og afgrænsede skattemæssige
særordninger. EU-landene har således vedtaget en adfærdskodeks, som betyder, at nye særordninger, der ikke er almindeligt
tilgængelige for alle selskaber, ikke længere kan etableres, og at eksisterende særordninger skal afvikles i de kommende år.
Med dette forslag sikres en generel, lav selskabs- og erhvervsbeskatning, som vil medvirke til, at Danmark bliver i stand til både
at fastholde og tiltrække arbejdspladser.
Nedsættelsen finansieres ved en række initiativer, som samtidig vil sikre mere ensartede og gennemskuelige rammevilkår, der
afspejler fremtidens erhvervsudvikling.
Således reduceres bygningsafskrivningssatserne på i dag 4 og 6 pct. til en enhedssats på 4 pct. med virkning fra 1999, medens
satsen for saldoafskrivninger reduceres fra 30 til 25 pct. med virkning fra år 2000. Denne justering af afskrivningsreglerne vil
skabe større neutralitet i forhold til virksomhedernes investeringsbeslutninger både generelt og på tværs af brancher med
forskellig kapitalintensitet.
Den finansielle sektor vil få den fulde gavn af reduktionen af selskabsbeskatningen både direkte og gennem et højere afkast af
aktiebeholdninger. Sektoren vil imidlertid bidrage forholdsvis lidt til finansieringen gennem justeringen af afskrivningsreglerne.
For at modvirke denne særlige effekt, foreslås det at forhøje lønsumsafgiften for den finansielle sektor med virkning fra 1999.
Der foreslås endvidere en smidiggørelse af erhvervslivets afregningsregler vedrørende moms. Forslaget indebærer en afkortning af
kredittiden for de store virksomheder med en årlig omsætning over 5 mill. kr med 39 dage over 4 år. Til gengæld foreslås det, at
de helt små virksomheder med en årlig omsætning under 0,5 mill. kr. overgår fra kvartalsvis til halvårlig momsafregning. Samlet
set vil antallet af indberetninger falde med netto ca. 40.000 årligt. Da de store virksomheder tæller væsentligt i den samlede
afregning af moms, vil ændringen forbedre statens gennemsnitlige likviditet. Rentefordelen heraf medgår til finansieringen af
justeringen af satsen for selskabsskat m.m. Tilsvarende gælder forslaget om justeringen af kredittid for pensionsinstitutternes
afregning af arbejdsmarkedsbidrag.
Den resterende finansiering foreslås tilvejebragt ved at indføre en skat på 10 pct. på realrenteafgiftspligtiges aktieafkast.
Kombinationen af lavere sats i selskabsbeskatningen og aktieskatten vil fastholde et nogenlunde uændret beskatningsniveau af
investeringer i danske virksomheder. Ved skatten vil noget af den skattefordel, der ligger i den nuværende
realrenteafgiftsfritagelse af aktier dog flyttes fra investorerne til virksomhederne.
Skatten på aktieafkast vil også omfatte investeringer i udenlandske aktier, der efter de gældende regler tilsvarende danske aktier
er realrenteafgiftsfritaget. Det vil gøre investering i danske selskaber relativt mere attraktivt end investering i udenlandske
selskaber, der ikke får en nedsættelse af selskabsskatten. Det vil være til gavn for dansk erhvervslivs muligheder for at få
tilført risikovillig kapital.
Den samlede provenuvirkning af den foreslåede omlægning af erhvervsbeskatningen inkl. provenuet af aktieafkastskatten er et
merprovenu på ca. 2,5 mia. kr. Omlægningen skønnes omtrent neutral for erhvervene under eet, men virkningen for de enkelte
brancher vil være forskellig, når der ses bort fra aktieskatten.
I tilknytning til justeringen foreslås en række supplerende ændringer, herunder mere teknisk betonede forbedringer af visse
regler, hvis provenumæssige virkninger er af begrænset omfang.
I forslaget om nedsættelse af skattesatsen foreslås en vis skærpelse af fondsbeskatningen ved at indføre en generel beskatning af
gaver til fonde. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fonde får gavn af nedsættelsen af fondsbeskatningen, men ikke deltager i
finansieringen på samme måde som selskaber. Forslaget indebærer samtidig en væsentlig forenkling af fondsbeskatningen, idet alle
afgrænsninger mellem forskellige typer fonde og fondsmidler i forbindelse med gaver fjernes.
Endvidere foreslås en skærpelse af successionsreglerne for at opnå en mere effektiv løbende afregning og inddrivelse af skatterne.
Det foreslås, at juridiske personer fremover ikke kan arve med succession. Samtidig foreslås arten af aktiver, hvori der kan
succederes, begrænset til aktiver, der udgør en erhvervsvirksomhed, samt til hovedaktionæraktier, der udgør mere end 15 pct. af
aktiekapitalen. Ved succession i levende live kan der efter gældende regler succederes i hovedaktionæraktier, der udgør mere end
15 pct. af stemmeværdien. Denne regel foreslås ændret, således at der også her skal ske overdragelse af hovedaktionæraktier, der
udgør mere end 15 pct. af aktiekapitalen. Ved ændringerne opnås, at det kun er fysiske personer, der kan succedere ved død ligesom
i levende live. I levende live er det dog kun den nære familiekreds, der kan succedere. Endvidere opnås, at der gælder ens regler
for aktivkredsen ved succession i levende live og ved død. Det foreslås desuden, at der - svarende til reglerne for succession i
levende live - ikke kan arves med succession ved udlodning af aktier i finansielle selskaber i lavskattelande og aktier erhvervet
for lånte midler.
Skattereglerne skal modvirke, at danske datterselskaber af udenlandske koncerner finansieres på vilkår, som ikke kunne være opnået
på det fri marked med hensyn til forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital. Det foreslås derfor at indføre generelle regler
om tynd kapitalisering, der sikrer mod at udenlandske koncerner udhuler den skattepligtige indkomst i deres danske datterselskaber
ved at datterselskabets kapitalbehov finansieres ved en uforholdsmæssig stor fremmedkapital stillet til rådighed af udenlandske
koncernselskaber med rentefradrag til følge. I tilknytning hertil foreslås at sikre en udtrykkelig lovhjemmel for at
interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skat tepligtige indkomst skal fastsætte priser og vilkår for deres transaktioner,
der svarer til de priser og vilkår, uafhængige parter ville have fastsat (armslængde princippet). De foreslåede regler er et led i
en dansk tilpasning til international skatteret på samme måde som de tidligere gennemførte regler om CFC-beskatning og om transfer
pricing.
Endelig fremsættes forslag til ny afskrivningslov samt forslag til lov, der indeholder konsekvensændringer heraf og forslag til
ændring af ejendomsavancebeskatningsloven. Ændringerne vedrørende ejendomsavancebeskatningsloven indeholder bl.a. forslag om, at
reglen om ejertidsnedslag ved beskatning af fortjeneste ved afståelse af andre ejendomme end næringsejendomme afvikles over en 10
årig periode. I tilknytning hertil foreslås, at reglen om indeksering af anskaffelsessummen ved afståelse af landbrugsejendomme
m.v., der kan anvendes i stedet for reglen om ejertidsnedslag, ophæves med virkning fra og med kalenderåret 1999. Samtidig
foreslås det, at der for personer indføres en regel om et bundfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved
afståelse af blandet benyttede ejendomme.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslagene, skal jeg anbefale disse forslag til Folketingets hurtige og
velvillige behandling
Bilag 1.
Oversigt over forslagets elementer med provenuvirkning
A. Elementer der indgår i provenuoversigt.
Saldoafskrivningssats
Litra a-bygninger
Litra b-bygninger
Installationer i afskrivningsberettigede bygninger
Installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger
5 pct.s straksfradrag
Forskudsafskrivninger på bygninger og installationer
Småaktiver
Straksafskrivninger af licenser og brugsret til know how og
patenter
Blandede installationer
Campinghytter
Tabsfradrag
Justering af anskaffelsessummer i ejendomsavancebeskatningsloven
Dræningsanlæg
Markvandingsanlæg
Landboturisme
Mælkekvoter
Genanbringelsesregel
B. Elementer med begrænset provenuvirkning.
Driftsmidler og skibe
Driftsmidler, skibe og dok- og beddingsanlæg indgår - og
afskrives - på samme saldo ............................ Lempelse
Ligningsrådet kan give dispensation fra reglen om udskudt
afskrivning for udlejningsaktiver ..................... Lempelse
Straksafskrivningsgrænsen på småaktiver for nye virksom-
År Gældende regler Gældende regler Gældende Forslag
regler
pct. pct. pct. pct.
35 100 65 100 100
36 100 66 100 100
37 100 67 100 100
38 100 68 100 100
39 100 69 100 100
40 100 70 100 100
41 100 71 100 100
42 100 72 100 100
43 100 73 100 100
44 100 74 100 100
45 100 75 100 100
46 100 76 100 100
47 100 77 100 100
48 100 78 100 100
49 100 79 100 100
50 100 80 100 100
51 100 81 100 100
52 100 82 100 100
53 100 83 100 100
54 100 84 100 100
55 100 85 100 100
56 100 86 100 100
57 100 87 100 100
58 100 88 100 100
59 100 89 100 100
60 100 90 100 100
61 100 91 100 100
62 100 92 100 100
63 100 93 100 100
64 100 94 100 100
65 100 95 100 100
66 100 96 100 100
67 100 97 100 100
68 100 98 100 100
69 100 99 100 100
70 100 100 100 100
Efter 2. behandling den 24. juni 1998
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der
benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.
Kapitel 2
Driftsmidler og skibe
Fælles bestemmelser
§ 2. Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller
delvis benyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af
en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.
Stk. 3. Antikviteter, kunstværker og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse,
kan ikke afskrives.
§ 3. Driftsmidler og skibe anses for anskaffet, når driftsmidlet eller skibet er
leveret til en igangværende virksomhed,
bestemt til at indgå i virksomhedens drift og
færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.
§ 4. Ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat
benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra
eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen
ændres.
Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
§ 5. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den
enkelte virksomhed.
Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang.
Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der
er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb.
Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb,
hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.
Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den
afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan
beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4. For selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, indgår anskaffelsessummen for
driftsmidler og skibe omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er
udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret. For
indkomståret efter anskaffelsesåret kan der særskilt afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlet
eller -skibet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det
andet indkomstår efter anskaffelsesåret.
Stk. 5. Sælges et udlejningsdriftsmiddel eller -skib omfattet af stk. 4 i anskaffelsesåret eller indkomståret efter
anskaffelsesåret, fradrages henholdsvis medregnes fortjeneste eller tab i den afskrivningsberettigede saldoværdi for det
indkomstår, hvori salget finder sted, jf. dog § 9. Bestemmelserne i stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse.
Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelsen i stk. 4 ikke skal finde anvendelse, når det efter rådets skøn må anses for
godtgjort, at anskaffelsen af aktiver til udlejning er et led i normal forretningsmæssigt drevet udlejningsvirksomhed og i det
væsentlige ikke har til formål at opnå adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på de anskaffede aktiver.
§ 6. Den skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5 vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for
nedennævnte driftsmidler m.v. i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, jf. dog stk. 3:
Driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.
Driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder. Aktiver i et samlesæt eller
lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for eet driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at fungere
sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet.
Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede
anskaffede aktiver.
Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning
efter råstoffer.
Edb-software.
Stk. 2. Sælges et aktiv, hvis anskaffelsessum efter stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for
anskaffelsesåret, skal salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf.
dog § 9.
Stk. 3. Selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, kan først fradrage udgifter til
anskaffelse af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4, som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved
erhvervelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst for indkomståret efter anskaffelsesåret. Ligningsrådet kan efter reglerne i
§ 5, stk. 6, tillade, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.
Stk. 4. Sælges et aktiv omfattet af stk. 3, skal salgssummen med fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er
fradraget i den skattepligtige indkomst, medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted,
jf. dog § 9.
§ 7. Udgift til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori reparationen foretages.
Stk. 2. Er der udbetalt en forsikring eller erstatning i anledning af skaden, udgør fradraget dog kun det beløb, hvormed
reparationsudgiften overstiger forsikrings- eller erstatningssummen. Hvis forsikrings- eller erstatningssummen er større end
reparationsudgiften, skal det overskydende beløb fradrages i saldoværdien efter § 5.
Stk. 3. Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den stand, det var i ved skadens indtræden.
§ 8. I det omfang en negativ saldo, der er fremkommet som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget,
jf. § 5, stk. 2, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den er opstået, skal den
udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår.
Stk. 2. Fristen for udligning af et negativt saldobeløb kan efter tilladelse fra skatteministeren forlænges, når der er indgået
aftale om bestilling af aktiver til levering inden udløbet af fristen efter stk. 1 og anskaffelsen af disse aktiver kan udligne
den negative saldo. Tilladelse gives, såfremt aktiverne på grund af leverandørens forhold først kan leveres efter fristens udløb
og den skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge en overskridelse af fristen efter stk. 1. Tilladelsen kan gøres
betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.
§ 9. I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller
straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte
driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved
ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets
begyndelse er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt
beløb lig den negative saldo og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.
Stk. 2. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler eller skibe, der ikke er solgt,
videreføres den positive saldo for efterfølgende indkomstår. Salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges efter ophørsåret,
fradrages i saldoværdien. Tab kan først fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel
eller skib er solgt.
Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte salgssummer fradrages eventuelle anskaffelsessummer, der som følge af reglerne i § 5, stk. 4, og § 6,
stk. 3, ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er medregnet i saldoen.
Stk. 4. For personer medregnes fortjeneste eller tab opgjort efter stk. 1 og 2 med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for ophørsåret.
Stk. 5. Sælges et driftsmiddel eller skib efter ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde, medregnes salgssummen fuldt ud i
den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted. For personer finder stk. 4 tilsvarende anvendelse på
salgssummen.
§ 10. Afskrivningsreglerne i §§ 5-9 kan anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe,
samt på de bygninger, installationer og lignende, der hører til selve dokken eller beddingen. Anvendelsen af reglerne er betinget
af, at der i et indkomstår anskaffes aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af et grundbeløb (i 1987-niveau) på
mindst 385.000 kr. og af, at fortjeneste m.v. på de pågældende aktiver også behandles efter de nævnte regler.
Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
§ 11. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig benytter både til erhvervsmæssige og til private formål, skal afskrives særskilt
for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.
Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 30 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår
kan afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Af den således
beregnede afskrivning kan fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 3. Udgør anskaffelsessummen, eller er den inden afskrivning nedbragt til et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller
derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4. Forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler eller skibe som nævnt i stk. 1 behandles som anskaffelsessummer og afskrives
på samme måde og sammen med det driftsmiddel eller skib, som udgiften vedrører.
Stk. 5. For driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, finder § 6, stk. 1,
nr. 2, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 12. Sælges et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11, kan der ikke for salgsåret beregnes afskrivning på det solgte
driftsmiddel eller skib. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb ved salgsårets
begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved salgsårets
begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt
fratrukne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger.
§ 13. Udgår et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11 af driften på grund af en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet
eller skibet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. For dette indkomstår behandles driftsmidlet eller skibet, som om det er
solgt. Fortjeneste eller tab, jf. § 48, opgøres efter § 12.
Stk. 2. Såfremt der til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib afholdes udgifter, der overstiger en i anledning af
skaden udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel
i driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår, fradrages i den skattepligtige indkomst. Overstiger
forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til
forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller
skibet for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst.
Kapitel 3
Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
Bygninger og installationer
§ 14. Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til
kontor,
virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral,
fondsbørs, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,
drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med industrielt præg,
beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er
omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,
hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med
sygdomsbehandling.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, kan afskrivning dog foretages på kontorbygninger eller kontorlokaler, der er
beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der kan afskrives efter stk. 1, når de pågældende
kontorbygninger eller kontorlokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under
samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende, dog
ikke udgift til erhvervelse af grund.
§ 15. Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 14, behandles og afskrives som de nævnte
bygninger.
Stk. 2. Installationer, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og som ikke er omfattet af stk. 1, afskrives særskilt for hver
enkelt installation efter reglerne i dette kapitel. Såfremt flere installationer vedrørende en bygning er anskaffet i samme
indkomstår, kan de pågældende installationer dog afskrives under eet.
Stk. 3. Installationer, der benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, afskrives særskilt og i forhold til den
erhvervsmæssige benyttelse.
Stk. 4. Der kan ikke afskrives på installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- eller
tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori
ejerlejligheden findes.
§ 16. En bygning eller en installation anses for anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen erhverves eller
opføres og benyttes erhvervsmæssigt. Udgift til ombygning og forbedring er afskrivningsberettiget fra og med det indkomstår, hvori
udgiften er afholdt, og ombygningen eller forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.
§ 17. Afskrivning på bygninger og installationer efter §§ 14 og 15 kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct.
årligt af anskaffelsessummen.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan
fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen.
Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen
afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid.
Stk. 3. Såfremt en bygning, hvorpå der kan afskrives efter § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for hvilken
afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.
§ 18. Udgifter til ombygning eller forbedring afskrives særskilt, jf. § 17. Såfremt udgifterne er afholdt i samme indkomstår, kan
afskrivning dog foretages under eet.
Stk. 2. Udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger kan i stedet fradrages straks, i det omfang
indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den
bygning, som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Ved opgørelsen af, om udgifterne
overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget, medregnes først udgift til vedligeholdelse. Udgifter til tilbygning behandles kun som
ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning.
Stk. 3. Fradrag efter stk. 2 foretages i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, uanset om ombygningen eller forbedringen endnu
ikke benyttes erhvervsmæssigt efter § 16, 2. pkt. Fradraget kan dog ikke foretages i indkomstår, hvori der ikke kan afskrives på
bygningen, jf. § 20, eller i det indkomstår, hvori bygningen anskaffes, jf. § 16, 1. pkt.
Stk. 4. Udgifter, der er fratrukket efter stk. 2, anses ikke som afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved
opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab efter § 21.
Stk. 5. I det omfang udgift til ombygning eller forbedring modsvares af en forsikrings- eller erstatningssum, kan udgiften ikke
fradrages efter reglen i stk. 2.
§ 19. Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger til afskrivning efter § 14, kan der kun afskrives på den del af
anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal.
Stk. 2. Udgifter til ombygning og forbedring kan afskrives efter § 18, når udgiften direkte vedrører den afskrivningsberettigede
del af bygningen.
Stk. 3. Udgifter til ombygning og forbedring, som ikke direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede eller den
ikkeafskrivningsberettigede del af bygningen, kan afskrives efter § 18 efter forholdet mellem den afskrivningsberettigede
bygningsdels etageareal og bygningens samlede etageareal.
Stk. 4. Anvendes under 25 pct. af bygningens etageareal til afskrivningsberettiget formål, herunder afskrivning efter § 14, stk.
3, kan der dog kun afskrives på bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør mindst 300 kvadratmeter.
Stk. 5. Såfremt der er foretaget ejerboligfordeling på en ejendom, indgår den del af en bygnings anskaffelsessum, der kan henføres
til ejerboligen, ikke i afskrivningsgrundlaget. Tilsvarende medregnes etagearealet af denne bygningsdel ikke.
§ 20. Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen sælges eller nedrives. Det samme gælder, når en
installation omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, sælges, udskiftes eller nedtages endeligt.
Stk. 2. Ophører den skattepligtige med at anvende bygningen eller installationen erhvervsmæssigt, kan bygningen eller
installationen ikke afskrives i de indkomstår, hvori sådan anvendelse ikke har fundet sted.
§ 21. Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller § 15,
medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i stk. 2-6, medmindre § 24 finder anvendelse.
Stk. 2. Fortjenesten opgøres for hver bygning eller installation som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi.
Sidstnævnte værdi opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige
foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. Som genvundne afskrivninger medregnes højst de
foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger, på det solgte aktiv.
Stk. 3. Tab opgøres for hver bygning eller installation som forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen.
Stk. 4. Når en person sælger en bygning eller installation til et selskab, som personen kontrollerer, opnås der ikke fradrag for
tab efter stk. 3. En person anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med
nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som
nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Stk. 5. For personer medregnes genvundne afskrivninger med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 6. Ved salg af en bygning, hvorpå den skattepligtige før erhvervelsen af bygningen har afskrevet efter reglerne i § 39,
medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjeneste eller tab tillige den del af de afholdte udgifter til ombygning af
lejede lokaler, der svarer til de i lejeperioden foretagne afskrivninger. Ved opgørelsen af samtlige foretagne afskrivninger
medregnes de efter § 39, stk. 1 og 2, foretagne afskrivninger.
§ 22. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, kan der foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget opgøres som bygningens nedskrevne værdi nedsat med den eventuelle salgssum for
bygninger eller materialer m.v. Det samme gælder, når en afskrivningsberettiget installation i en ikkeafskrivningsberettiget
bygning udskiftes eller nedtages endeligt. Fradrag efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før
nedrivningen har ejet bygningen og i en periode af mindst samme længde, mens den skattepligtige har ejet bygningen, har anvendt
den til et afskrivningsberettiget formål.
Stk. 2. Hvis betingelsen i stk. 1, 4. pkt., ikke er opfyldt, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori ejendommen eller den del
af ejendommen, hvor bygningen var beliggende, sælges. Tabet opgøres som bygningens nedskrevne værdi på tidspunktet for
nedrivningen nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger eller materialer m.v.
§ 23. Hvis der på en bygning eller installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, kan afskrivning
fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes af den del af anskaffelsessummen, som svarer til forholdet mellem
bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden. Den værdiforringelse, der er sket
som følge af en skade, kan fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. Med hensyn til udgifter, der anvendes til udbedring
af en sådan skade, finder § 18, stk. 1, anvendelse.
§ 24. Såfremt en skattepligtig ved en skade på sin ejendom har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager
genopførelse eller ombygning af den skadelidte bygning, anvendes reglerne i stk. 2-11, når
de genopførte bygninger m.v. findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 6, og
genopførelsen m.v. sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, idet fristen
for genopførelse dog tidligst udløber med det førstkommende indkomstår efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat
endeligt.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter tilladelse fra skatteministeren.
Stk. 3. Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes
til genopførelsen m.v., eller af erstatnings- eller forsikringssummen, såfremt de afholdte udgifter svarer til den modtagne
erstatnings- eller forsikringssum.
Stk. 4. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v., større end forsikrings- eller erstatningssummen, kan den skattepligtige
ud over de i stk. 3 nævnte afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der kan anses for anvendt på
afskrivningsberettigede bygninger eller installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb foretages efter reglerne i § 18,
stk. 1, om afskrivning på ombygnings- og forbedringsudgifter.
Stk. 5. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fragår forskelsbeløbet
i afskrivningsgrundlaget efter stk. 3. Ved senere salg af bygningen anses beløbet som en foretagen afskrivning ved opgørelse af
genvundne afskrivninger eller tab efter § 21. Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens
indtræden, medregnes den overskydende del af forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori genopførelsen
senest skal være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. For personer medregnes dog kun 90 pct. af den overskydende del af
forskelsbeløbet.
Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, finder stk. 2-5 anvendelse, såfremt
en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte bygninger
m.v. fandtes, eller
skaden har ramt en eller flere erhvervsejendomme, der tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage
genopførelse på en anden af disse ejendomme end den skaderamte.
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 6 gælder dog kun, såfremt den skattepligtige inden for fristerne efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2,
foretager genopførelse for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.
Stk. 8. Overstiger de samlede udgifter ved en genopførelse på en anden ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte bygninger
fandtes, erstatnings- eller forsikringssummen, tillægges det overskydende beløb afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning
m.v. Sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles det overskydende beløb til afskrivningsgrundlagene for de genopførte
bygninger m.v. efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse af de enkelte bygninger m.v.
Stk. 9. Ved genopførelse af bygninger m.v. på en anden ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes,
overføres den del af afskrivningsgrundlaget for og de foretagne afskrivninger på bygninger m.v. på den skaderamte ejendom, der kan
henføres til det skaderamte. Sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles den del af afskrivningsgrundlaget og de foretagne
afskrivninger, der kan henføres til det skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse af de enkelte bygninger
m.v.
Stk. 10. Ved anvendelse af reglerne i stk. 2-9, skal reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10 samtidig anvendes.
Stk. 11. Finder genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden for de i stk. 1 og 2 nævnte frister, skal de genvundne
afskrivninger, jf. § 21, med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori de genvundne afskrivninger
konstateres, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori genopførelsen senest skulle være sket, medregnes i den skattepligtige
indkomst for sidstnævnte indkomstår.
§ 25. Udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger, som ikke opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, kan afskrives,
såfremt bygningen er opført på lejet grund, bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål.
Afskrivningen kan fra og med anskaffelsesåret eller året for forbedringen foretages med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen
eller forbedringsudgiften. Den årlige afskrivning kan dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store
årlige beløb over lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum eller over en periode, hvori lejeren er sikret
uopsigelighed. Såfremt der ved lejemålets ophør ydes erstatning for bygningerne med et beløb, der er fastsat på forhånd, reduceres
afskrivningsgrundlaget med dette beløb.
Stk. 2. For fast ejendom, hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, og som ikke opfylder betingelserne for
afskrivning i § 14, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Anskaffelsessummen for fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art,
jf. dog stk. 2, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives over antallet af år indtil det tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan gøres
gældende, bortset fra fast ejendom, der anvendes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål. Såfremt ejendommens bygninger
opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, skal anskaffelsessummen for bygningerne afskrives efter den nævnte bestemmelse.
Afskrivningen efter 1. pkt. sker efter en progressivt stigende skala, der fastsættes af Ligningsrådet. Hvis der ved hjemfaldet
skal ske tilbagebetaling eller ydes erstatning med et på forhånd fastsat beløb, reduceres afskrivningsgrundlaget med beløbet.
Stk. 4. Anvendes en væsentlig del af en ejendom, der omfattes af stk. 1, 2 eller 3, erhvervsmæssigt til andre formål end beboelse,
kan der foretages afskrivning på så stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del af ejendommen.
Stk. 5. Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives efter stk. 1, 2 eller 3, behandles og afskrives
som de nævnte bygninger.
Stk. 6. Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2 i det indkomstår, hvori lejemålet er ophørt eller nedlæggelsen eller
nedrivningen er sket. Der kan heller ikke afskrives i det indkomstår, hvori en nedlæggelsesklausul, nedrivningsklausul eller
hjemfaldsforpligtelse opgives. Ligeledes kan der ikke afskrives i det indkomstår, hvori en bygning eller ejendom omfattet af stk.
1, 2 eller 3 sælges.
Stk. 7. Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2, hvis der som følge af, at den ene part har bestemmende indflydelse på den
anden parts handlemåde, ikke består en reel risiko for opsigelse af lejemålet. Tilsvarende kan der ikke afskrives, hvis der ikke
består en reel risiko for, at en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul vil blive gjort gældende. Der kan ikke afskrives, hvis der
ydes erstatning efter vurdering for bygninger eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3, eller hvis lejeren er tillagt en
køberet til den lejede grund ved lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår.
§ 26. Ved ophør af lejemålet eller nedlæggelse af en lejlighed m.v., inden der er foretaget fuld afskrivning af anskaffelsessummen
for bygningerne m.v. efter § 25, stk. 1 eller 2, kan det uafskrevne beløb fradrages i den skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvori lejemålet ophører eller nedlæggelsen sker. Dette gælder dog ikke, hvis lejemålet ophører som følge af, at
lejeren køber grunden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 21 finder tilsvarende anvendelse ved salg af bygninger og ejendomme, hvorpå der er afskrevet efter §
25, stk. 1-3. Tab kan dog ikke fradrages.
Stk. 3. Nedrives en bygning, der er afskrevet, som følge af, at den er opført på lejet grund, eller der påhviler ejendommen en
hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, kan der i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
nedrivning sker, foretages et nedrivningsfradrag. Fradraget udgør så stor en del af det uafskrevne beløb nedsat med den eventuelle
salgssum for materialer m.v., som svarer til forholdet mellem de i alt foretagne afskrivninger og fuld afskrivning for den
forløbne del af afskrivningsperioden.
Drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
§ 27. Udgifter afholdt til opførelse af dræningsanlæg og jordfaste dele af markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter afskrives med
indtil 20 pct. årligt i den skattepligtige indkomst fra og med det indkomstår, hvori anlægget er færdiggjort og benyttes
erhvervsmæssigt. Det er en betingelse, at anlægget og den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme ejer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afholdes udgiften til opførelse af et dræningsanlæg eller jordfaste dele af et markvandingsanlæg af forpagteren af den
bedrift, som anlægget skal tjene, kan forpagteren afskrive udgiften efter reglerne i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. Ved salg af den ejendom, hvor anlægget findes, inden udgiften er afskrevet fuldt ud, indtræder erhververen i overdragerens
skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.
Stk. 4. Ved ophør af forpagtningsaftalen, inden forpagteren har afskrevet udgiften fuldt ud, indtræder ejeren i forpagterens
skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen. I tilfælde, hvor der er sket videreforpagtning fra en forpagter til en anden
forpagter, indtræder den anden forpagter i den første forpagters skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.
Kapitel 4
Forskudsafskrivning
§ 28. Forskudsafskrivning kan foretages efter reglerne i dette kapitel på driftsmidler og skibe, der udelukkende skal benyttes
erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives efter kapitel 2.
§ 29. Forskudsafskrivning kan foretages, når
den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om levering af driftsmidlerne eller bygning af skibet eller har planlagt
at fremstille dem i egen virksomhed,
levering eller færdiggørelse af driftsmidlerne eller skibene ifølge aftalen eller planerne tidligst skal ske i det første og
senest i det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret og
den samlede aftalte anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal fremstilles i egen virksomhed, den beregnede anskaffelsessum for
aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 770.000 kr.
Stk. 2. Tilkommer retten til afskrivning på aktiverne flere skattepligtige, kan den enkelte skattepligtige kun forskudsafskrive,
hvis den enkeltes andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår
overstiger grundbeløbet efter stk. 1, nr. 3. Skal aktiverne benyttes i forskellige virksomheder, kan den skattepligtige kun
forskudsafskrive, når anskaffelsessummen for aktiverne for hver enkelt virksomhed overstiger grundbeløbet.
§ 30. Forskudsafskrivning kan første gang foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for bestillings- eller
planlægningsåret og sidste gang ved indkomstopgørelsen for det tredje indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret.
Selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan dog tidligst forskudsafskrive på
driftsmidler og skibe, der erhverves med henblik på udlejning, eller som ved indgåelse af bindende aftale om levering er udlejet,
i året efter det indkomstår, hvori bestilling eller planlægning er sket. Ligningsrådet kan efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade,
at 2. pkt. ikke skal finde anvendelse.
Stk. 2. Forskudsafskrivning kan kun foretages på aktiver, der ved indkomstårets udløb endnu ikke opfylder betingelserne i § 3 for
at kunne afskrives.
§ 31. Forskudsafskrivning foretages på grundlag af den del af den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, der overstiger
grundbeløbet efter § 29, stk. 1, nr. 3 (forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det omfang, anskaffelsessummen kan afskrives
efter denne lov. Eventuelle senere prisstigninger indgår ikke i forskudsafskrivningsgrundlaget.
Stk. 2. Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 15 pct. årligt af forskudsafskrivningsgrundlaget. Forskudsafskrivningen kan
dog i alt højst udgøre 30 pct. af det nævnte grundlag.
§ 32. Når driftsmidler eller skibe, hvorpå der er forskudsafskrevet, bliver afskrivningsberettigede efter § 5, fragår aktivernes
faktiske anskaffelsessum i den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, efterhånden som aktiverne anskaffes.
Anskaffelsessummen fragår først i grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1, nr. 3. Herefter fragår den overskydende del af
anskaffelsessummen i forskudsafskrivningsgrundlaget, jf. § 31, stk. 1. Der kan i det enkelte indkomstår alene forskudsafskrives på
den del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer ved indkomstårets udløb.
§ 33. I det omfang et aktivs anskaffelsessum efter bestemmelsen i § 32 fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, opgøres de
forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet. Forskudsafskrivningerne for det enkelte aktiv beregnes ved at gange den
samlede forskudsafskrivningsprocent med den del af den faktiske anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget.
Såfremt flere aktiver bliver afskrivningsberettigede i samme indkomstår, fordeles den del af den faktiske anskaffelsessum, der
fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt på aktiverne.
Stk. 2. De forskudsafskrivninger, der efter stk. 1 er foretaget på det enkelte aktiv, fratrækkes i aktivets
afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Den resterende anskaffelsessum behandles efter reglerne i § 5, stk. 1-3.
§ 34. Opfyldes forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke, forhøjes den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori dette
viser sig, dog senest ved udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Forhøjelsen foretages med
tillæg efter reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Såfremt der ved udløbet af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist resterer en del af eller hele
forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31, stk. 1, ganges for hvert enkelt forskudsafskrivningsår det resterende
forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningssats, der er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår. Hvert af de
fremkomne beløb tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af vedkommende forskudsafskrivningsår og indtil udløbet af den i stk. 1,
pkt., nævnte frist. Forhøjelsen med tillæg udgør summen af de nævnte beløb.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende for aktiver, der omfattes af skattepligt her i landet, når denne skattepligt
ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en person eller et selskab m.v., som er fuldt skattepligtig i Danmark,
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette med ophør af skattepligt.
§ 35. Såfremt den skattepligtige dør eller går konkurs og der resterer en del af eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget efter §
32, jf. § 31, stk. 1, forhøjes den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori der er forskudsafskrevet, uanset den i
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nævnte frist. Forhøjelsen beregnes for hvert enkelt forskudsafskrivningsår som den resterende
del af forskudsafskrivningsgrundlaget ganget med den forskudsafskrivningssats, der er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår
med tillæg af 5 pct. for hvert år fra forskudsafskrivningsårets udløb til udløbet af døds- eller konkursåret.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes tilsvarende for en virksomhed, der ophører eller sælges.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr.
1, eller § 45, stk. 1, nr. 1, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens
§ 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 1.
§ 36. Fristen for forhøjelse af den skattepligtige indkomst efter § 34 kan efter tilladelse fra skatteministeren forlænges med
indtil 3 år, hvis aktiverne ikke er blevet afskrivningsberettigede inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller
planlægningsåret, når forsinkelsen skyldes tekniske forhold eller leverandørens konkurs og den skattepligtige ikke har kunnet
forudse eller afværge forsinkelsen eller forsinkelsen skyldes skattemyndighedernes eller andre myndigheders egne forhold.
§ 37. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af de aktiver, der omfattes af forskudsafskrivningen, om regnskab
over forskudsafskrivningerne og om attestation af opgørelsen og regnskab med specifikationer.
Kapitel 5
Andre afskrivninger
§ 38. På ejendomme med forekomster af grus, ler, kalk m.v. kan ejeren afskrive den værdiforringelse af ejendommen, der sker som
følge af udnyttelsen af disse forekomster. Værdiforringelsen udgør den del af anskaffelsessummen, der kan henføres til
forekomsterne. Afskrivningen sker i takt med værdiforringelsen.
§ 39. Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end
beboelse, afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog
ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.
Stk. 2. Ved lejemål, hvor der som følge af, at den ene part har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, ikke er
en reel risiko for opsigelse, kan der ikke afskrives. Der kan ligeledes ikke afskrives, hvis lejeren er tillagt en køberet til de
lejede lokaler ved lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår. Er lokalerne efter deres anvendelse omfattet af §
14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 3. Der kan ikke afskrives i det indkomstår, hvori lejemålet er ophørt.
Stk. 4. I tilfælde af nedrivning, inden udgifterne er afskrevet fuldt ud, kan restbeløbet fradrages i nedrivningsåret. Dette
gælder dog ikke for lejemål omfattet af stk. 2.
Stk. 5. Hvis lejer erhverver den bygning, hvori de lejede lokaler befinder sig, kan et uafskrevet restbeløb på udgifter til
ombygning af lejede lokaler, der ikke indgår i købesummen for bygningen, tillægges anskaffelsessummen for bygningen og afskrives
sammen med denne med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 6. Ved afståelse af lejede lokaler medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger m.v.
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene side
afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af samtlige
foretagne afskrivninger.
§ 40. Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen,
afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt.
Stk. 2. Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret,
forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings-
eller lejekontrakt kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive
anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter
anden lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den i 1. pkt.
nævnte sats med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den resterende
beskyttelsesperiode.
Stk. 3. Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller lignende, vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til
fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget ydes een gang for alle, samt vederlag for afløsning af
pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, afskrives i yderens skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt.
Udgør ydelser af denne art tilsammen mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår,
fradrages de dog fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår.
Stk. 4. Der kan ikke foretages afskrivning i det indkomstår, hvori et aktiv som nævnt i stk. 1 og 2 sælges eller opgives.
Stk. 5. Ved overdragelse mellem en person og et selskab m.v. eller mellem selskaber m.v. indbyrdes, hvor den ene af parterne i
overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den
anden parts handlemåde, nedsættes erhververens afskrivningsgrundlag efter stk. 1 med et beløb svarende til den
ikkeafskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum.
Stk. 6. Ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag
for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.
Stk. 7. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven gælder ikke for overdragelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2
mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 8. Godtgørelser og vederlag omfattet af stk. 3 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 41. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder i tilknytning
til den skattepligtiges erhverv i stedet for at afskrives efter § 40, stk. 2, fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori
udgifterne er afholdt. Det samme gælder for udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller
patentrettigheder.
Stk. 2. Sælges knowhow eller patentrettigheder eller licens- eller brugsrettigheder hertil i tilfælde, hvor anskaffelsesudgiften
efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.
§ 42. Udgifter afholdt til ombygning og forbedring i eksisterende bygninger i landbrugsejendomme af værelser, der anvendes til
udlejning til turister, kan afskrives med indtil 20 pct. årligt efter stk. 2-5.
Stk. 2. Udgør udgiften et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige vælge at fradrage
(straksafskrive) hele udgiften i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften afholdes.
Stk. 3. Afskrivning kan kun foretages, såfremt udlejningen er afgiftspligtig efter merværdiafgiftsloven.
Stk. 4. Afskrivningerne kan ikke overstige årets skattepligtige indtægter fra udlejningen.
Stk. 5. Ved afståelse af værelser som nævnt i stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen
og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til ombygning og forbedring med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger.
§ 43. Afgifter, der afholdes i anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som har
erhvervsmæssig betydning for virksomheden, herunder anlæg, der tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller
støjulemper, afskrives med indtil 20 pct. årligt.
Stk. 2. Udgør tilslutningsafgiften et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige vælge at
fradrage (straksafskrive) hele afgiften i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori afgiften afholdes.
Stk. 3. Tilslutningsafgiften anses for afholdt efter stk. 1 og 2, når den er forfalden til betaling.
Stk. 4. I tilfælde af, at det aktiv, som er blevet tilsluttet anlægget, sælges, inden afgiften er afskrevet fuldt ud, kan den
skattepligtige fradrage restbeløbet i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori salget sker.
Stk. 5. Afgifter, der er afskrevet efter stk. 1 eller 2, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig
fortjeneste eller tab ved et salg, der omfatter tilslutningen til anlægget.
Stk. 6. Anses en del af en afståelsessum som betaling for værdien af tilslutning som nævnt i stk. 1 skal denne del medregnes til
afståelsessummen for det aktiv, der er blevet tilsluttet anlægget, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori salget finder sted.
§ 44. Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvist er
betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:
Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagspressens Finansieringsinstitut.
Tilskud, der er ydet efter lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.
Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 2080/93
af 20. juni 1993.
Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 3699/93
af 21. december 1993 med senere ændringer. Det gælder dog ikke tilskud efter art. 8, stk. 2, til fiskerfartøjers endelige ophør
med fiskeri.
Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet
efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
Tilskud, der er ydet efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af bedriftssundhedstjenester.
Mål 5 b-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a.
ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale
tilskud.
Mål 2-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a.
ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud.
Interreg-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11,
som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt
tilhørende nationale tilskud.
Leader-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11,
som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt
tilhørende nationale tilskud.
Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver kan uanset reglerne i denne lov straksafskrives i den
skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det omfang udgiften er betalt ved tilskud som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. De straksafskrivninger, der er foretaget efter stk. 2, behandles som afskrivninger.
Stk. 4. Når der er foretaget straksafskrivning på anskaffelsessummen for et aktiv efter stk. 2, kan afskrivning på dette aktiv kun
foretages på anskaffelsessummen med fradrag af det straksafskrevne beløb.
Kapitel 6
Almindelige bestemmelser
§ 45. Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes til kontantværdi, der
beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets
gældsposter. Afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum m.v. Medmindre kursen på
afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er stiftet eller overtaget før
den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.
Stk. 2. Ved salg af fast ejendom anvendes ved opgørelsen af sælgers afståelsessum henholdsvis købers anskaffelsessum den fordeling
af den samlede salgssum på afskrivningsberettigede bygninger og installationer, grundværdi, stuehus, mælkekvoter og beholdninger,
som sælger og køber har aftalt i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde.
Stk. 3. Har parterne ikke foretaget en fordeling af den samlede salgssum efter stk. 2, foretager den skatteansættende myndighed
fordelingen. Er den skatteansættende myndighed for sælger og køber ikke den samme, foretages fordelingen af den skatteansættende
myndighed for sælger efter høring af den skatteansættende myndighed for køber.
Stk. 4. Ved en senere ændring af anskaffelsessummen for køber eller afståelsessummen for sælger for aktiver som nævnt i stk. 2
skal afståelsessummen for sælger henholdsvis anskaffelsessummen for køber for samme aktiv ændres tilsvarende.
§ 46. Grundbeløbene i § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 2, § 10, § 11, stk. 3, § 29, stk. 1, nr. 3, § 42, stk. 2, og § 43, stk. 2,
reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 47. Med salg sidestilles i denne lov andre former for afhændelse og afståelse.
§ 48. Hvor andet ikke er særskilt fastsat, behandles forsikrings- og erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger, som
salgssummer.
§ 49. Erhvervelse og afståelse af aktiver ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som
anskaffelsessum eller salgssum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift
eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som
anskaffelsessum eller salgssum det pågældende aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke i
det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler herom indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.
§ 50. Ved salg af aktiver omfattet af denne lov medregnes fortjeneste eller tab fuldt ud i den skattepligtige indkomst i salgsåret
i tilfælde, hvor aktiverne hører til den skattepligtiges næringsvej. Beskatningen sker efter statsskattelovens § 5, litra a.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, formindskes saldoværdien for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler
eller skibe med den del af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som vedrører det solgte aktiv. Denne del af saldoen beregnes
ved, at anskaffelsessummen afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt i de enkelte indkomstår.
§ 51. Anskaffes aktiver, der er afskrivningsberettigede efter denne lov, til brug for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, kan
skatteministeren tillade, at afskrivning påbegyndes før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller
forskningen tager sigte.
§ 52. En skattepligtig, der har afskrevet efter denne lov, kan ændre den selvangivne afskrivningssats, når meddelelse herom er
indgivet til den skatteansættende myndighed senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.
Stk. 2. I andre tilfælde kan den selvangivne afskrivningssats kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.
§ 53. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.
Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 54. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk.
3-7.
Stk. 2. Lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, ophæves med virkning fra og
med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3, 4 og 6.
Stk. 3. På nybygninger, anlæg og installationer som nævnt i afsnit IV A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, kan der ikke foretages forskudsafskrivning efter nævnte lov, når den bindende
aftale om opførelse af aktivet indgås den 2. juni 1998 eller senere, eller når planlægning af fremstilling af et sådant aktiv i
egen virksomhed foretages den 2. juni 1998 eller senere.
Stk. 4. For bindende aftaler om levering af skibe, maskiner, inventar og lignende driftsmidler, nybygninger, anlæg og
installationer eller for planlægning af fremstilling af maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt nybygninger, anlæg og
installationer i egen virksomhed, finder § 14 og afsnit IV A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
932 af 24. oktober 1996, dog fortsat anvendelse i indkomståret 1999 og senere indkomstår, når den bindende aftale er indgået eller
planlægningen er foretaget i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, jf. dog stk. 3. I det indkomstår, hvori der sker
levering eller færdigfremstilling af et aktiv, hvorpå der er foretaget forskudsafskrivninger efter reglerne i 1. pkt., fragår de
foretagne forskudsafskrivninger i aktivets afskrivningsberettigede anskaffelsessum efter reglerne i § 5, stk. 1-3, for
driftsmidler og skibe, og efter reglerne i § 17 for bygninger og installationer.
Stk. 5. § 45, stk. 1, 3. pkt., har virkning for overdragelser, der foretages den 1. januar 1999 eller senere, udlodninger fra
dødsboer, der foretages den 1. januar 1999 eller senere eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæringen er indgivet den 1.
januar 1999 eller senere. Bestemmelsen kan dog anvendes ved overdragelser i perioden fra og med den 2. juni 1998 til den 1. januar
1999, hvis reglerne fører til en lavere beskatning end efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6. § 52 har virkning for meddelelser og anmodninger om efterfølgende afskrivninger, der indgives den 1. januar 1999 eller
senere, og § 30, stk. 3, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, ophæves med
virkning fra samme dato.
Stk. 7. Med virkning for perioden fra den 1. juli 1998 til udløbet af indkomståret 1998, jf. stk. 2, ændres i § 18, stk. 1, litra
b, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, »plejehjem, der omfattes af
kapitel 16 i lov om social bistand,» til: »døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som
udsættes for et tilsvarende slid,».
§ 55. På bygninger, der i indkomståret 1998 er omfattet af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra a, jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 1999 overskrider
eller er over 60, kan afskrivning for indkomståret 1999 kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Hvis summen af
anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 2000 overskrider eller er over 60, kan afskrivning for indkomståret 2000 ligeledes
kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Tilsvarende gælder for bygninger omfattet af lov om skattemæssige
afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra b, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, hvor summen af anvendte
afskrivningsprocenter i indkomståret 1999 eller 2000 overskrider eller er over 40.
§ 56. Samtlige afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger, der efter de hidtil gældende regler er
foretaget for indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, indgår ved opgørelsen af foretagne afskrivninger efter denne lov.
Afskrivninger som nævnt i 1. pkt., jf. dog stk. 2, medregnes ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter denne lov.
Stk. 2. For bygninger og installationer, der er anskaffet i perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, og for udgifter til
ombygning og forbedring af bygninger og installationer, der er afholdt i perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, opgøres de
foretagne afskrivninger som de til og med indkomståret 1990 foretagne afskrivninger pristalsreguleret til og med indkomståret
1990. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til
og med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med virkning for indkomståret 1991 og senere indkomstår.
§ 57. Den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil gældende § 12 i lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, overføres til den i § 5 nævnte samlede saldo
for driftsmidler og skibe ved begyndelsen af indkomståret 1999. Tilsvarende gælder for den særskilte afskrivningssaldo for dok- og
beddingsanlæg ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil gældende § 29 D i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996.
§ 58. Bestemmelserne i § 25, stk. 1-3, afskærer ikke adgangen til at afskrive på bygning eller fast ejendom anskaffet i
indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, herunder bygning og fast ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig for
ejeren, når der har kunnet afskrives herpå efter de hidtil gældende regler, jf. § 29 C, stk. 1-3, i lov om skattemæssige
afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, samt statsskattelovens § 6, litra a.
Stk. 2. Medfører salg af en ejendom eller bygning, hvorpå der hidtil har kunnet afskrives, jf. stk. 1, at der ikke længere kan
afskrives på ejendommen eller bygningen, fordi denne anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål, jf. § 25, stk. 1-3,
kan et eventuelt tab ved salget uanset bestemmelsen i § 26, stk. 2, fradrages i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret.
Tabet opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb.
§ 59. Bestemmelsen i § 27 afskærer ikke adgangen til at afskrive på dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere,
og hvorpå der har kunnet afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 29 S, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996,
og på jordfaste dele af markvandingsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, og hvorpå der har kunnet afskrives efter
den tidligere afskrivningslovs § 18, stk. 1, litra c, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, eller statsskattelovens §
6, litra a.
§ 60. Uanset § 40 kan aktiver, der er erhvervet før den 1. januar 1998, og godtgørelser og vederlag, hvor pligten til at udrede de
omhandlede ydelser er indtrådt før den 1. januar 1998, kun afskrives med indtil 10 pct. årligt. Ved erhvervelse før den 1. januar
1998 af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er
mindre end 10 år, afskrives med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den
resterende beskyttelsesperiode.
Stk. 2. Stk. 1 gælder for goodwill, der er afskrivningsberettiget efter den hidtil gældende bestemmelse i ligningslovens § 16 F
som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.
§ 61. Uanset § 45 skal der ikke ske kontantomregning af anskaffelsessummen m.v. for aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1998
eller tidligere indkomstår, når anskaffelsessummen efter de hidtil gældende regler ikke skulle kontantomregnes.
§ 62. Salgssummer vedrørende miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere
afskrivningslovs § 3 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, behandles efter reglerne i denne lovs § 6, stk. 2.
Stk. 2. Udgifter til miljøforbedrende anlæg i landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere afskrivningslovs §
21 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, medregnes i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med salg opgøres
efter reglerne i denne lovs § 21. Udgifterne indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.
§ 63. Driver en skattepligtig inden udgangen af kalenderåret 1994 erhvervsvirksomhed i et område, der er udpeget til erhvervszone
efter § 3 i lov om planlægning, finder bestemmelserne i stk. 2-8 anvendelse.
Stk. 2. Samtlige de til virksomheden hørende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i erhvervszonen, og som er
anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, afskrives på en særskilt saldo for det indkomstår, hvori virksomhed i
erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for indkomståret 1999, jf. dog stk. 3-5. Afskrivning på særskilt
saldo giver adgang til anvendelse af forhøjet afskrivningssats efter stk. 6. Det er dog et vilkår for afskrivning på særskilt
saldo, at virksomheden har været i uafbrudt drift i erhvervszonen i hele vedkommende indkomstår.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien
vedrørende landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen af de
pågældende driftsmidler og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende
landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og
forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der
ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre, afløse
eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler, hvor betingelserne
for støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i
skibsbygningsindustrien,
kunstfiberindustrien,
motorkøretøjsindustrien, for så vidt angår projekter over 90 mio. kr., eller
kul- og stålindustrien.
Stk. 6. Afskrivning på særskilt saldo efter stk. 2 kan udgøre indtil 60 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.
Stk. 7. Foretager en virksomhed afskrivning på såvel en særskilt saldo som på ordinær saldo, jf. § 5, kan et fremkommet negativt
saldobeløb efter den skattepligtiges valg udlignes ved, at det fradrages i den anden saldo.
Stk. 8. Det på særskilt saldo nedskrevne beløb, som er opgjort ved slutningen af indkomståret 1999, tillægges saldoværdien på
ordinær saldo, jf. § 5, ved begyndelsen af indkomståret 2000.
§ 64. Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en erhvervszone og afskrives på særskilt saldo som nævnt
i § 63, flyttes uden for erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, nedsættes den afskrivningsberettigede
saldoværdi på den særskilte driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges samtidig virksomhedens
ordinære driftsmiddelsaldo.
Stk. 2. Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt uden for en erhvervszone, flyttes til en erhvervszone og
betingelserne for afskrivning på særskilt saldo som nævnt i § 63 er opfyldt, nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på
den ordinære driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.
§ 65. For bygninger og installationer som nævnt i §§ 14 og 15, der er beliggende i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at
erhvervszonen blev udpeget, og som benyttes erhvervsmæssigt af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden udgangen af
kalenderåret 1994, fordobles de i § 17 nævnte afskrivningssatser gældende for det indkomstår, hvori erhvervsmæssig benyttelse i
erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for indkomståret 1999.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v. inden for landbrug og fiskeri, herunder
forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til
anskaffelsen af de pågældende bygninger og installationer m.v. og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt
indfriet.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v. i landbruget og forædlingsindustrien
vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes
effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er
opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle betingelser i forordningen være
opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler der måtte udfylde,
ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 1 finder herefter ikke anvendelse på bygninger
og installationer m.v., hvor betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v. i
skibsbygningsindustrien,
kunstfiberindustrien,
motorkøretøjsindustrien, for så vidt angår projekter over 90 mio. kr., eller
kul- og stålindustrien.
§ 66. I øvrigt finder reglerne i kapitel 2 og 3 tilsvarende anvendelse for aktiver, der afskrives efter reglerne i §§ 63-65.
§ 67. Benytter et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, henlæggelser til
investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, og som erhverves med henblik på
udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, kan selskabet ikke tillige fradrage udgiften til anskaffelsen efter §
6, stk. 3.
§ 68. For aktiver, der er anskaffet før den 12. maj 1989 til erhvervsmæssig udlejning, og som hidtil har været omfattet af
reglerne i afsnit V A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 12. december 1988, finder
bestemmelserne i det nævnte afsnit fortsat anvendelse i stedet for reglerne i kapitel 2-4.
Stk. 2. Overfører en skattepligtig driftsmidler eller skibe, der er omfattet af afsnit V A i den i stk. 1 nævnte lov, til
afskrivningsberettiget benyttelse efter kapitel 2 eller til udelukkende privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med salg
og køb af driftsmidlerne eller skibene.
Stk. 3. Som salgssum og købesum anvendes handelsværdien på overførselstidspunktet.