Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede den skattemæssige behandling af en præmie på 10 mio. SEK, som et kommanditselskab (K/S) betalte for en salgsoption på en ejendom. En kommanditist i selskabet gjorde gældende, at hans andel af præmien enten skulle tillægges ejendommens anskaffelsessum ved opgørelsen af ejendomsavancen eller fradrages som en driftsomkostning.
Klagerens hovedargument var, at salgsoptionen ikke var reel, men derimod en konstruktion motiveret af sælgers ønske om skatteoptimering. Ifølge klageren udgjorde præmien i realiteten en del af den samlede købesum for ejendommen, og med henvisning til realitetsgrundsætningen skulle den behandles som sådan. Subsidiært blev det anført, at udgiften var fradragsberettiget som en driftsomkostning efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
SKAT fastholdt, at præmien var en formueudgift, der ikke kunne tillægges anskaffelsessummen eller fradrages. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
Landsskatteretten fandt, at det påhvilede klageren at løfte bevisbyrden for, at den indgåede aftale reelt ikke var en salgsoption. Denne bevisbyrde blev ikke anset for løftet, og aftalen blev derfor behandlet som en salgsoption.
Landsskatteretten fastslog, at salgsoptioner på fast ejendom som udgangspunkt er omfattet af kursgevinstlovens regler. Dog finder undtagelsen i Kursgevinstloven § 30, stk. 1, nr. 1 anvendelse, da parterne i aftalen ikke var nærtstående. Dette betyder, at Kursgevinstloven § 29 ikke gælder, og optionen i stedet skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. Kursgevinstloven § 30, stk. 6.
Med henvisning til lovforarbejder og Optionsudvalgets betænkning 1139 fra 1988 konkluderede retten, at salgsretter vedrørende fast ejendom skal behandles efter statsskattelovens regler, da de ikke anses for at være en rettighed til fast ejendom.
Tillæg til anskaffelsessummen: Retten afviste, at optionspræmien kunne tillægges ejendommens anskaffelsessum. Med henvisning til Højesterets dom SKM2014.362.HR blev det fastslået, at kun udgifter, der direkte kan henføres til berigtigelsen og gennemførelsen af selve ejendomskøbet, kan medregnes. Optionspræmien blev ikke anset for at være en sådan omkostning.
Fradrag som driftsomkostning: Retten afviste ligeledes fradrag for udgiften som en driftsomkostning efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Begrundelsen var, at der ikke forelå den nødvendige direkte og umiddelbare forbindelse mellem afholdelsen af udgiften til salgsoptionen og den løbende indkomsterhvervelse i kommanditselskabet.
Det forhold, at udstederen af optionen var blevet beskattet af præmien, kunne ikke føre til et andet resultat for klageren, da der manglede en lovhjemmel til fradrag.
Landsskatteretten stadfæstede på denne baggrund SKATs afgørelse.

Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026



Sagen vedrører opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen i K/S [virksomhed1], et kommanditselskab der udlejer fast ejendom i England. Klageren, en kommanditist, har erhvervet andele fra udbyderen, [virksomhed2] A/S. Anskaffelsessummen for ejendommene inkluderede betydelige handelsomkostninger og et udbyderhonorar. Skatteankenævnet havde nedsat klagerens andel af afskrivninger, idet de ikke godkendte samtlige projektomkostninger og udbyderhonoraret som en del af afskrivningsgrundlaget. Nævnet henviste til en tidligere afgørelse fra Landsskatteretten for indkomstårene 2004 og 2005, som fastslog, at der ikke var tale om køb af "brugte anparter", og at udbyderhonorar uden dokumenterbare omkostninger ikke kunne tillægges afskrivningsgrundlaget. Skatteankenævnet mente desuden, at ikke-fradragsberettigede udgifter skulle fragå fradragskontoen, med henvisning til .
Oversigt over reguleringer, bundfradrag og skattesatser ved afståelse af fast ejendom for de kommende år.
En detaljeret gennemgang af de gældende skattesatser, progressionsgrænser og fradrag i ejendomsskatteloven for de kommende to år.
Klagerens repræsentant påstod, at projektomkostninger og udbyderhonorar skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, og at fradragskontoen skulle korrigeres herefter. Repræsentanten argumenterede for, at der var tale om køb af "brugte anparter", hvilket skulle give ret til at afskrive på den fulde anskaffelsessum. Dette synspunkt blev støttet af henvisninger til SKM2008.390 (SKATs meddelelse) og SKM2008.984.LSR. Repræsentanten forsøgte at differentiere sagen fra SKM2008.967.HR og SKM2009.562.HR, som ifølge repræsentanten vedrørte formidlingssituationer eller køb med tilbagevirkende kraft, ikke reelle salg af brugte anparter. Endvidere argumenterede klageren for, at de ikke-afskrivningsberettigede udgifter ikke skulle fragå fradragskontoen, da de var aktiveret regnskabsmæssigt og ikke havde belastet kommanditisternes kapitalkonto, med henvisning til TS-cirkulære nr. 1 af 11. januar 1990, pkt. 1, litra k, og TfS 2005.885V.

Sagen vedrørte opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen i K/S [virksomhed1], hvori klageren deltog som ko...
Læs mere
Sagen omhandler den skattemæssige behandling af klagerens forholdsmæssige andel af et udbyderhonorar i forbindelse med o...
Læs mere