Kolonihavehus på lejet grund anset for fast ejendom og omfattet af ejendomsværdiskat

Sagen omhandlede, hvorvidt et kolonihavehus på lejet grund skulle pålægges ejendomsværdiskat. Klageren argumenterede for, at en bygning på lejet grund er at betragte som løsøre og ikke "fast ejendom", og at der derfor manglede direkte lovhjemmel til beskatning i Ejendomsværdiskatteloven. Ifølge klageren var beskatningen baseret på en administrativ praksis, hvilket ikke er et tilstrækkeligt retsgrundlag.

SKAT fastholdt, at kolonihavehuset var omfattet af Ejendomsværdiskatteloven § 4, nr. 1.

Landsskatteretten afgjorde, at kolonihavehuset skulle anses for fast ejendom. Denne konklusion blev baseret på en henvisning til Tinglysningsloven § 19, stk. 1 samt en dom fra Vestre Landsret. Da ejendommen blev klassificeret som fast ejendom, var den omfattet af ejendomsværdiskattelovens regler. Retten anerkendte eksistensen af en administrativ praksis, der fritager kolonihavehuse med en værdi under 100.000 kr., men da klagerens ejendom var vurderet til 620.000 kr., fandt denne undtagelse ikke anvendelse. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Landsskatteretten fandt, at klagerens anmodning om genoptagelse for indkomståret 2014 var rettidig i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Definition af fast ejendom

Landsskatteretten fastslog, at et kolonihavehus på lejet grund skal betragtes som "fast ejendom". Retten henviste til Tinglysningsloven § 19, stk. 1 og Vestre Landsrets dom U.1966.608, hvor et træsommerhus på lejet grund skulle pantsættes efter reglerne for fast ejendom.

Anvendelse af Ejendomsværdiskatteloven

Da kolonihavehuset blev anset for fast ejendom, fandt Landsskatteretten, at det var omfattet af Ejendomsværdiskatteloven § 4, stk. 1, nr. 1 som et enfamilieshus. Ejere af sådanne ejendomme er skattepligtige i henhold til Ejendomsværdiskatteloven § 1, stk. 1 og § 2.

Vurdering og administrativ praksis

Retten anerkendte den administrative praksis, hvorefter kolonihavehuse på lejet grund med en værdi under 100.000 kr. kan undtages fra vurdering og dermed ejendomsværdiskat. Klagerens kolonihavehus var dog vurderet væsentligt højere, og var derfor ikke fritaget.

Da ejendommens værdi klart oversteg beløbsgrænsen, var den ikke fritaget for ejendomsværdiskat. Landsskatteretten fandt derfor ikke grundlag for at genoptage skatteansættelsen og stadfæstede SKATs afgørelse.