Herved bekendtgøres ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013, med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 1347 af 3. december 2013, § 3 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 9 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 4 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 2 i lov nr. 1727 af 27. december 2018, § 3, nr. 1, 3-6, 8, 10, 12, 13 og 16, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, § 3, nr. 1-3 og 6, i lov nr. 1580 af 27. december 2019, § 15 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og § 2 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020.
De ændringer, der følger af § 3, nr. 4, 5 og 7, i lov nr. 1580 af 27. december 2019 om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. januar 2021, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1580 af 27. december 2019.
De ændringer, der følger af § 3, nr. 2, 7, 9, 11, 14 og 15, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 6 i lov nr. 1580 af 27. december 2019.
Af boligværdien af egen ejendom som nævnt i § 4 betaler ejeren ejendomsværdiskat til staten efter denne lov i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt. Ejendomme, som udlejes erhvervsmæssigt, er dog ikke omfattet af denne lov. Ejendomme, som er undtaget fra vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 9, stk. 1, nr. 6, er undtaget for beskatning efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., og denne lov.
Stk. 2. Ejendomsværdiskatten indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Hvis en ægtefælle, arving eller legatar under skiftet af et dødsbo, bebor en ejendom eller benytter en fritidsbolig, for hvilken afdøde er blevet beskattet efter denne lov, stilles ægtefællen, arvingen eller legataren som ejer af ejendommen.
Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i § 4 beliggende i Danmark. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Er en sådan person efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, skal denne dog kun betale ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Danmark. Personer omfattet af kildeskattelovens § 3 er undtaget fra ejendomsværdiskatten.
Ejendomsværdiskatten for en fast ejendom opgøres som beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b, ganget med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag for nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begrænset efter §§ 9, 9 a og 9 b og med tillæg efter § 10 samt med nedslag efter §§ 11 og 12.
Ejendomme, som kun indeholder én selvstændig lejlighed.
Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder, hvor der er foretaget fordeling af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2.
Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en fordeling af ejendomsværdien på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt.
En lejlighed, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren anmoder om en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27 eller efter § 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, af den beboede lejlighed senest ved afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er opfyldt i forhold til den pågældende ejer. Det er endvidere en betingelse, at ejeren, senest 3 måneder efter at vurderingen foreligger, giver told- og skatteforvaltningen meddelelse om, at den beboede lejlighed skal være omfattet af denne lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår som senere indkomstår. Tilsvarende gælder for ejendomme erhvervet i indkomståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.
Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27 eller efter § 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. 1. pkt. finder kun anvendelse for det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke længere i det antal af lejligheder, for hvilke 1. pkt. finder anvendelse.
Som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den laveste af følgende værdier:
80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom i året før indkomståret.
Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.
Stk. 2. For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., og hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen i året før indkomståret, men af ejendomsvurderingen i indkomståret, anvendes ansættelsen i året før indkomståret i stedet for ansættelsen i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen i året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52 eller § 33, stk. 1, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, betales ikke ejendomsværdiskat i indkomståret. 1. og 2. pkt. gælder uanset stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., og hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget ansættelser efter ejendomsvurderingslovens § 38 eller § 33, stk. 12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, anvendes disse ansættelser fra og med året efter det år, hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for ansættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Beregningsgrundlaget for ansættelserne ansat efter ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, udgør 80 pct. af ejendomsværdien.
Stk. 4. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 2, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 3, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset m.v. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 4, 5, 9 og 10, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig. Som beregningsgrundlag for ejendomme som nævnt i § 4, nr. 6-8, anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den lejlighed, som ejeren, henholdsvis deltageren, bebor.
Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, findes en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk offentlig ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk vurdering, beregnes ejendomsværdiskatten efter samme regler som i § 4 a, stk. 1.
Stk. 2. Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, ikke findes en vurdering som nævnt i stk. 1, udgør beregningsgrundlaget den laveste af følgende værdier:
Handelsværdien pr. 1. januar i året før indkomståret.
Handelsværdien pr. 1. januar 2001 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type, med tillæg af 5 pct.
Handelsværdien pr. 1. januar 2002 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type.
Stk. 3. § 4 a, stk. 4, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på stk. 1 og 2.
Stk. 4. Handelsværdi efter stk. 2 fastsættes på følgende måde:
Hvis der findes et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks for ejendomme af den pågældende type og dette indeks kan godkendes af told- og skatteforvaltningen, fastsættes handelsværdien på grundlag af den faktiske anskaffelsespris frem- eller tilbageindekseret efter et sådant prisindeks. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning.
Hvis prisindeks som nævnt i nr. 1 ikke findes, anvendes dansk prisindeks for ejendomme af den pågældende type.
Hvis der foreligger anden dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end den dokumentation, der er nævnt i nr. 1 og 2, lægges sådan anden dokumentation til grund for værdifastsættelsen. Beregningsgrundlaget udgør 80 pct. af handelsværdien fastsat efter 1. pkt.
Hvis der ikke findes prisindeks som nævnt i nr. 1 og 2 og nr. 3 ikke finder anvendelse, ansættes handelsværdien skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis indeksering af en faktisk anskaffelsespris medfører et resultat, som står i åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi. Beregningsgrundlaget udgør 80 pct. af handelsværdien fastsat efter 1. eller 2. pkt.
Stk. 5. Hvis der foretages om-, til- eller nybygning af ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, og værdien heraf ikke indgår i den udenlandske ejendomsvurdering efter stk. 1 eller den beregnede handelsværdi efter stk. 2, lægges prisen på om-, til- eller nybygningen til ejendomsvurderingen eller den beregnede handelsværdi. Prisen på om-, til- eller nybygningen indekseres til 2001-niveau henholdsvis 2002-niveau ved anvendelse af relevant udenlandsk prisindeks. Findes anvendeligt udenlandsk prisindeks ikke, anvendes i stedet dansk prisindeks. Den indekserede pris reguleres som nævnt i stk. 2, nr. 2 og 3.
Ejendomsværdiskattesatsen er 9,2 promille af den del af det efter §§ 4 a og 4 b, opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 30 promille af resten. Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen.
Har den skattepligtige erhvervet ejendommen senest den 1. juli 1998, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 1,8 promille af beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte. Nedslaget bortfalder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.
Stk. 2. Nedslag efter stk. 1 gives tilsvarende til en længstlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, og som bliver boende i en ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle.
Har den skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet en ejendom som nævnt i § 4, nr. 1, 3-5 og 9-11, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat endvidere med et beløb svarende til 3,7 promille af beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b. Ejendomsværdiskatten for ejendomme som nævnt i § 4, nr. 2, nedsættes med 3,7 promille af beregningsgrundlaget for hele ejendommen.
Stk. 2. Nedslag efter stk. 1 kan maksimalt udgøre 1.200 kr. pr. selvstændig boligenhed. Nedslaget gives ikke til ejere af ejerlejligheder og fredede ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 K. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte, dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller. § 6, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 3,7 promille af beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b. Nedslaget kan højst udgøre 6.000 kr. pr. bolig. For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, kan nedslaget dog højst udgøre 2.000 kr. pr. fritidsbolig.
Stk. 2. For personer, som ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller i medfør af en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne, er det en betingelse for nedslag efter stk. 1, at den skattepligtige meddeler told- og skatteforvaltningen de oplysninger om egne og samlevende ægtefælles indkomstforhold, som er nødvendige for beregningen af nedslaget. Det er endvidere en betingelse, at told- og skatteforvaltningen gennem administrativt samarbejde med skattemyndigheder i fremmede stater, i Grønland eller på Færøerne kan indhente oplysninger om den skattepligtiges og samlevende ægtefælles indkomstforhold.
Stk. 3. Nedslaget efter stk. 1 og 2 gives tilsvarende til en længstlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den længstlevende ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i nedslaget med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse.
Den beregnede ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-8, 9 a og 9 b, begrænses efter reglerne i stk. 2-6, for skattepligtige,
der inden udgangen af indkomståret har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år og efter lov om social pension eller § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform) modtager eller får forskud på førtidspension eller seniorpension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg,
der ved indkomstårets udgang modtager efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
der ved indkomstårets udgang modtager fleksydelse, jf. lov om fleksydelse, eller
hvis ægtefælle opfylder betingelserne i nr. 1, 2, 3 eller 4 og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 2. Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 500 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 og begrænset efter stk. 1 eller § 9 a, stk. 1, og § 9 b for det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3-6. Nedsættelse kan højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 og begrænset efter stk. 1 eller § 9 a, stk. 1, og § 9 b for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr. I det indkomstår, hvor ejendomsværdiskatten første gang nedsættes efter § 8, anvendes som sammenligningsgrundlag det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat med nedsættelse efter § 8. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 10-12. Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.
Stk. 3. Nedsættelse efter stk. 2 gives tilsvarende til en længstlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den længstlevende ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i nedsættelse med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse.
Stk. 4. Stk. 2 og 3 gælder kun, hvis ejendommen ved vurderingen pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i året forud for indkomståret har været vurderet som helt eller delvis benyttet til beboelse for ejeren.
Stk. 5. Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort for lejemål.
Den beregnede ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-7, 9 og 9 b, begrænses efter reglerne i stk. 2-4 for skattepligtige, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen i § 9.
Stk. 2. Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter stk. 1 og § 9 b for det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3 og 4. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter stk. 1 og § 9 b for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 11 og 12. Såfremt den skattepligtige i det forudgående indkomstår var omfattet af § 9, udgør sammenligningsgrundlaget ejendomsværdiskatten for dette år beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter § 9, stk. 1.
Stk. 3. Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.
Stk. 4. Ved anvendelsen af stk. 1 finder § 9, stk. 4-6, tilsvarende anvendelse.
Det beløb, hvormed ejendomsværdiskatten for 2002 beregnet efter §§ 5-8 overstiger ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-9 for samme år, opgøres. Beløbet fradrages i ejendomsværdiskat vedrørende den pågældende ejendom fra og med indkomståret 2003. Fradraget gælder ikke for skattepligtige, der erhverver ejendommen i indkomståret 2003 eller følgende indkomstår, medmindre erhvervelsen giver ret til at overtage nedsættelse efter §§ 9 eller 9 a, jf. § 9, stk. 2, 5. og 6. pkt., samt § 9 a, stk. 3.
Stk. 2. Det beløb, hvormed ejendomsværdiskatten for 2002 beregnet efter §§ 5-7 overstiger ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7 og 9 a for samme år, opgøres. Beløbet fradrages i ejendomsværdiskat vedrørende den pågældende ejendom fra og med indkomståret 2003. Fradraget gælder ikke for skattepligtige, der erhverver ejendommen i indkomståret 2003 eller følgende indkomstår, medmindre erhvervelsen giver ret til at overtage nedsættelse efter §§ 9 eller 9 a, jf. § 9, stk. 2, 5. og 6. pkt., samt § 9 a, stk. 3.
Stk. 3. Nedsættelsen af ejendomsværdiskatten efter stk. 1 og 2 træder i stedet for nedsættelser af ejendomsværdiskatten fra og med indkomståret 2003 efter § 9, stk. 2, og § 9 a, stk. 2, som følge af stigninger i ejendomsværdierne til og med 2002-vurderingen.
Nedslaget efter § 8 reduceres med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., der overstiger et grundbeløb på 174.600 kr. (2010-niveau). Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., der overstiger et grundbeløb på 268.600 kr. (2010-niveau). Reduktionen foretages efter nedsættelse efter §§ 9 og 9 b.
Stk. 2. Grundbeløbene i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.
Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra overtagelsesdagen. Hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen. Ved afståelse eller udleje af hele boligen anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand til og med overtagelsesdagen. Hvis sælgers udflytning sker tidligere end overtagelsesdagen, træder udflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen. 4. og 6. pkt. gælder ikke flytning i forbindelse med erhvervelse og afståelse af sommerhuse og lign. Ved anvendelsen af dette stykke anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned.
Stk. 2. Udøver den skattepligtige erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der ikke berettiger til vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den erhvervsmæssige del svarende andel af ejendomsværdiskatten. Ved hel eller delvis udleje af boligen i tilfælde, hvor ejeren vælger at anvende ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P, stk. 1, 3.-5. pkt., § 15 P, stk. 2, 3.-5. pkt., eller § 15 Q, stk. 1, ved sin indkomstopgørelse, medfører udleje ikke, at ejendomsværdiskatten nedsættes. I andre tilfælde af udleje af boligen nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskatten.
Skat, som er betalt til udlandet, Færøerne eller Grønland, og som er beregnet med henvisning til værdien af en dér beliggende fast ejendom, kan fradrages i ejendomsværdiskatten. Grundskatter samt tinglysningsafgifter og andre skatter og afgifter i forbindelse med overdragelse, belåning eller anden disposition over fast ejendom er ikke omfattet af 1. pkt. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den opgjorte ejendomsværdiskat.
Ejer den skattepligtige ejendommen i sameje med andre, betales kun ejendomsværdiskat af den del af ejendommen, som svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen. For ejendomme som nævnt i § 4, nr. 2, betales dog ejendomsværdiskat af den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Bestemmelserne i §§ 6-10 finder kun anvendelse for ejere, der opfylder betingelserne i disse bestemmelser.
Reglerne om anvendelse af indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning, hæftelse og inddrivelse af indkomstskat som fastsat i kildeskatteloven finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår ejendomsværdiskat efter denne lov. Bestemmelserne i kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Afgår en person ved døden, anses foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, såfremt boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg i medfør af dødsboskiftelovens § 18. Er der ikke sket betaling af foreløbig ejendomsværdiskat efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For krav vedrørende skyldig ejendomsværdiskat for indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, jf. dog 2. pkt., hvori dødsfaldet har fundet sted, finder reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.
Ejere af ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. § 1, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige år som ejerboliger, og hvorpå der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsværdien efter § 33, stk. 12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 87, kan anmode om ikke at blive beskattet af denne ændring i indkomståret 2019. 1. pkt. gælder også i tilfælde, hvor der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører, at ejendommen overgår fra at være en ejendom, der efter § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige år som ejerboliger, til at være en ejendom, der efter nævnte lovbekendtgørelse vurderes i ulige år som andre ejendomme eller omvendt. Anmodning efter 1. og 2. pkt. skal indgives til told- og skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019, jf. skattekontrollovens §§ 10-13.
Stk. 2. For ejere af ejendomme omfattet af stk. 1, hvor der er klaget over eller foretaget genoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen i 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1-4, og §§ 33 a og 35 a, skal anmodning som nævnt i stk. 1 være modtaget af told- og skatteforvaltningen, senest 3 måneder efter at klage-, genoptagelses- eller revisionssagen er endeligt afsluttet. Fristen i 1. pkt. kan ikke udløbe på et tidligere tidspunkt end tidspunktet for udløbet af fristen efter stk. 1.
Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27 eller efter § 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.
Ejendomme over 5.000 m2, der helt eller delvis er beliggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 36, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af ejendommen.
Ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, fordeles på den del, der knytter sig til ejerboligen, og på den del, der knytter sig til vindmølleparcellen.
Ejendomme af den i nr. 1-5, 9 og 10 nævnte art, der er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 5. Anvender den skattepligtige et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), er det den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, der bruges som ejendomsværdien pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i indkomståret, jf. stk. 1-4, og den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i kalenderåret forud for dette kalenderår, der bruges som ejendomsværdien pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i året før indkomståret.
Stk. 6. For ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, foretages en foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret efter § 3, når ejendomsvurderingen for indkomståret ikke er meddelt ejeren inden for oplysningsfristen for indkomståret, jf. skattekontrollovens §§ 10-13. Den foreløbige beregning efter § 3 fastsættes ved at anvende beregningsgrundlaget efter stk. 1 for året før indkomståret, jf. dog stk. 7. Når ejendomsvurderingen for indkomståret er meddelt ejeren, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt efter § 3.
Stk. 7. For ejendomme, hvor der er sket nybyggeri, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4, eller ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1, ansætter told- og skatteforvaltningen et foreløbigt beregningsgrundlag for indkomståret efter § 3 til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat frem til tidspunktet for udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen. Det foreløbige beregningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det førstkommende vurderingsår efter ændringen. Det foreløbige beregningsgrundlag efter 1. pkt. er ikke bindende og kan frit ændres af ejendomsejeren.
Stk. 8. For boliger, som den 1. januar 2019 er beboet af ejere på landbrugs- og skovejendomme, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og hvor ejendomsværdien ansættes efter ejendomsvurderingslovens § 30, anvendes beregningsgrundlaget, der er anvendt i det forudgående skatteår efter stk. 1, frem til ejerskifte, medmindre den seneste aktuelle vurdering er lavere end beregningsgrundlaget efter 1. pkt. Det er endvidere en betingelse, at boligen ikke ændres på en sådan måde, at betingelserne for omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 er opfyldt. Beregningsgrundlaget efter 1. pkt. videreføres, hvis ejendommen overdrages mellem ægtefæller.
Stk. 6. Hvis en nybygget ejendom omfattet af § 4, stk. 11, efter danske forhold ikke ville kunne vurderes som færdigbygget pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52 eller § 33, stk. 1, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, betales der ikke ejendomsværdiskat i indkomståret. Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelsen i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 7. § 4 a, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgivelse af oplysninger til brug for fastsættelsen af handelsværdi efter stk. 2 og 4.
Stk. 6. Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejendomme, hvor der i året forud for indkomståret er foretaget ombygninger m.v., hvis forskelsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i indkomståret overstiger forskelsværdien pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i ombygningsåret med mere end 100 pct. Hvis der ikke kan opgøres en forskelsværdi, træder ejerboligens ejendomsværdi i stedet for forskelsværdien. Ved opgørelsen af forskelsværdierne gælder § 4 a, stk. 5, for skattepligtige, der anvender et forskudt indkomstår.
Efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., beskattes ejeren af værdien af bolig i egen ejendom. Som nævnt i de almindelige
bemærkninger sker størstedelen af lejeværdibeskatningen imidlertid efter ligningslovens standardiserede procentregler -
ligningslovens §§ 15 B-I. I tilfælde, hvor der skal betales ejendomsværdiskat, skal der ikke samtidig betales lejeværdi. I det
samtidigt fremsatte følgeforslag til lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat foreslås § 15 A derfor ændret, således
at det udtrykkeligt fremgår, at der ikke skal betales lejeværdi efter statsskattelovens regler. Samtidig ophæves ligningsloven §§
15 B-I om den standardiserede lejeværdi.
Ejendomsværdiskatten har på nogle områder ligheder med lejeværdien som opgjort efter ligningsloven §§ 15 B-I. En række
bestemmelser, principper og begreber videreføres således. I tilfælde, hvor dette er tilfældet, skal det bemærkes, at det ikke er
hensigten at ændre på den praksis, herunder domstolspraksis, som har udviklet sig. Den nævnte praksis er nærmere omtalt i
ligningsvejledningen for 1997 (LV 1997.A.D.3).
Ejendomsværdibeskatning forudsætter på samme måde som lejeværdien - udover at der er tale om en ejendomstype som nævnt i § 4, stk.
1 - at ejendommen benyttes af ejeren selv. Er boligen stillet til rådighed for f.eks. ejerens børn, vil ejeren normalt skulle
beskattes af en lejeindtægt svarende til markedslejen, medmindre ejeren i væsentlig grad anvender ejendommen selv. Ved bedømmelsen
af, om dette er tilfældet, kan henses til den eksisterende praksis, om lejeværdi efter ligningslovens regler, som er nærmere
omtalt i LV 1997.A.D.3.1.2. Den der nævnte praksis for, hvornår ligningslovens lejeværdiregler kan anvendes, når ejerens ægtefælle
bebor ejendommen alene, tilsigtes heller ikke ændret. Dette kan f.eks. være tilfældet, når den ene ægtefælle midlertidigt bebor en
fælles ejendom alene, mens den anden ægtefælle er udstationeret.
Ejendomsværdiskatten skal som udgangspunkt betales, uanset om ejeren har gjort brug af sin boligret eller ej. Dette svarer til,
hvad der gælder for lejeværdien. Efter lejeværdipraksis - som er nærmere omtalt i LV 1997.A.D.3.1.1. - betales der dog i helt
særlige tilfælde ikke lejeværdi. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ejeren midlertidigt har været afskåret fra at benytte
boligen, fordi den har være ubeboelig, eller hvis ejeren endeligt har opgivet sin boligret og ved sine dispositioner tilkendegivet
dette. Denne praksis vil som en konsekvens af omlægningen blive ophævet.
For ejendomme, der anvendes til erhvervsmæssig udlejning, og således er sidestilles med almindelige udlejningsejendomme, skal der
ikke betales ejendomsværdiskat, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt. Ejeren vil som i dag i stedet blive beskattet - som personlig indkomst
plus arbejdsmarkedsbidrag - af de faktiske lejeindtægter med fradrag af udgifter, der vedrører ejendommen og kommunal grundskyld.
Dette gælder også i samejetilfælde, hvis en ejer ikke bebor ejendommen, men udlejer sin del af ejendommen til tredjemand eller til
den anden samejer, som bebor ejendommen. Det bemærkes, at det ikke er hensigten at ændre på den eksisterende praksis for, hvornår
en ejendom med 1 eller 2 selvstændige lejligheder skattemæssigt behandles som en almindelig udlejningsejendom. Således anses
eksempelvis delvis udleje af f.eks. værelser i en helårsbolig, eller periodevis udleje af et sommerhus, ikke som erhvervsmæssig
udlejning, når ejeren selv benytter helårsboligen eller sommerhuset.
Ejendomsværdiskatten adskiller sig - fordi den beregnes direkte af ejendomsværdien - som nævnt fra lejeværdien ved ikke at være
indkomstskat, men derimod en skat på fast ejendom, hvilket fremgår udtrykkeligt af § 1, stk. 2 . Ejendomsværdiskatten svarer
således til den kommunale grundskyld, bortset fra at grundskylden beregnes af grundværdien og ikke af ejendomsværdien.
Dødsboer er ikke omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Hvis en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar under et skifte af et
dødsbo bebor (for fritidsboliger dog benytter) en ejendom, for hvilken afdøde er blevet beskattet efter ejendomsværdiskatteloven,
stilles modtageren som en ejer jf. § 1, stk. 3 .
D.v.s. at denne skal betale ejendomsværdiskat i hele den periode, hvor den pågældende har beboet/benyttet ejendommen, hvilket
svarer til den gældende retstilstand, jf. dødsboskatteloven § 40, stk. 4, m.fl.
Medmindre der er tale om en efterlevende ægtefælle, for hvem der gælder særlige successionsregler, indtræder modtageren ikke i de
forskellige nedslag og begrænsninger i §§ 6-10.
Hvis modtageren af udlodningen skal betale leje til boet, kan disse lejeindtægter som efter de gældende regler fradrages i den
skattepligtige indkomst hos modtageren. Dette følger af dødsboskattelovens § 40, stk. 4, således som den foreslås affattet i § 3 i
følgeforslaget til lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, hvortil der henvises.
Er der tale om et uskiftet bo overgår ejendomsretten - og dermed også pligten til at betale ejendomsværdiskat - til den
efterlevende ægtefælle fra dødsdagen.
Bestemmelsen indeholder de subjektive regler for ejendomsværdiskatten. Bestemmelsen angiver endvidere omfanget af skattepligten.
Omfattet er således personer, der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og personer bosat i udlandet, som har fast
ejendom i Danmark. Udtrykket »Danmark« omfatter ikke Grønland og Færøerne.
Fuldt skattepligtige vil som udgangspunkt skulle betale ejendomsværdiskat af såvel danske som udenlandske ejendomme. Er den
pågældende efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, skal der
dog kun betales ejendomsværdiskat af eventuelle ejendomme beliggende i Danmark.
Personer, som ikke er fuldt skattepligtige, skal kun betale ejendomsværdiskat af ejendomme beliggende i Danmark.
Personer omfattet af kildeskattelovens § 3 foreslås fritaget for at betale ejendomsværdiskat. Kildeskattelovens § 3 giver
indkomstskattefritagelse til kongehuset, fremmede staters diplomater m.v.
Bestemmelsen indeholder principperne for opgørelsen af ejendomsværdiskatten for en fast ejendom. Ejendomsværdiskatten udgør
således et beregningsgrundlag som opgjort efter § 4, stk. 2-3, ganget med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5. Herfra fratrækkes
eventuelle nedslagsbeløb efter §§ 6-8. Herefter foretages for personer over 67 år, efterlønsmodtagere m.v. eventuelt en
nedsættelse efter begrænsningsreglen i § 9. I § 10 foretages reduktion af nedslaget i § 8 til personer på 67 år og derover, i det
omfang en sådan person i det pågældende år har en indkomst på mere end et grundbeløb på 95.550 kr. (dog 147.000 kr. for samlevende
ægtefæller). Endelig gives der i særlige tilfælde nedsættelse efter §§ 11-12.
Bestemmelsen angiver endvidere, at hver ejendom beskattes for sig. Har en person flere ejendomme omfattet af
ejendomsværdiskatteloven, typisk en helårsbolig og en fritidsbolig, foretages ejendomsværdibeskatningen således særskilt for de to
ejendomme.
Kredsen af ejendomstyper, som er omfattet af ejendomsværdiskatten er listet op i § 4, stk. 1. Listen er identisk med de
ejendomstyper, som er omfattet af lejeværdibeskatningen efter ligningslovens regler. Ejendomsværdiskatten omfatter således:
Ejendomme som kun indeholder een selvstændig lejlighed.
To-familieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeles på ejendommens to selvstændige
lejligheder.
Stuehuse til landbrugsejendomme m.v. med tilhørende grund og have, for hvilke ejendomsværdien og grundværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 4, fordeles på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige ejendom.
Skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af ejendommen, der
tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.
Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at
ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 5, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af
ejendommen.
En lejlighed, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst en lejlighed
er beboet af en eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren inden den 1. juli i indkomståret eller senest 2 måneder
efter erhvervelsen af ejendommen anmoder om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. Det er endvidere en betingelse, at ejeren
i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for dette indkomstår, vælger at lade den beboede lejlighed være omfattet af denne
lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår som senere indkomstår. Tilsvarende gælder for ejendomme erhvervet
i indkomståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning,
jf. ligningslovens § 15 C, som senest affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.
Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere end en lejlighed
den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en
standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler. Det fremgår endvidere, at ejendomsværdiskatten kun finder
anvendelse for det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere
end to år, indgår denne lejlighed ikke længere i antallet af lejligheder, for hvilke ejendomsværdiskatten finder anvendelse.
Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af
deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt
skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen. Det er en betingelse, at
ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler.
Ejendomme af den i nr. 1-5 nævnte art, der er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Ejendomme beliggende i
udlandet af den i § 4, stk. 1, nr. 6-8, nævnte art er ikke omfattet af ejendomsværdiskatteloven, hvilket svarer til den gældende
retstilstand.
§ 4, stk. 2, indeholder regler om fastsættelse af beregningsgrundlaget. Bortset fra de udenlandske ejendomme, hvor der ikke
foreligger nogen dansk ejendomsvurdering, fastsættes beregningsgrundlaget i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Det, der
skal betales ejendomsværdiskat af, er den del af ejendomsvurderingen, som vedrører ejerens bolig, hvilket svarer til
retstilstanden efter ligningslovens lejeværdiregler. Efter gældende praksis svares af ubebyggede grunde i visse tilfælde en
lejeværdi svarende til den nytteværdi som grunden har for en nærtliggende fast ejendom (med bolig). Denne praksis foreslås ikke
videreført, hvorfor der ikke skal betales ejendomsværdiskat af værdien af en ubebygget grund.
For ejendomme, som kun indeholder en selvstændig lejlighed, udgør beregningsgrundlaget hele ejendomsvurderingen.
For to-familieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeles på ejendommens to selvstændige
lejligheder, udgør beregningsgrundlaget kun den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed, jf. § 4, stk. 2. 2.
pkt.
For stuehuse til landbrugsejendomme m.v. med tilhørende grund og have, for hvilke ejendomsværdien og grundværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 4, fordeles på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige ejendom, udgør beregningsgrundlaget den del
af ejendomsvurderingen som vedrører stuehuset m.v., jf. § 4, stk. 2, 3. pkt.
For ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således
at ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 5, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del
af ejendommen, udgør beregningsgrundlaget boligdelen af vurderingen, jf. § 4, stk. 2. 4 pkt.
For skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af ejendommen, der
tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom, udgør beregningsgrundlaget kun boligdelen.
For mindre udlejningsejendomme med 3-6 beboelseslejligheder, hvor en eller flere lejligheder er beboet af ejere, udgør
beregningsgrundlaget den ejendomsvurdering, der er ansat på de lejligheder som ejeren/ejerne bebor, jf. § 4, stk. 2. 5 pkt.
Tilsvarende gælder for deltagere i boligfællesskaber, hvor beregningsgrundlaget udgør de lejligheder, som deltagerne bebor. Ved
overgangen til standardiseret lejeværdi/ejendomsværdiskat foretages en særlig vurdering efter vurderingslovens § 33 A. Der
fastsættes her en særskilt ejendomsværdi for den eller de lejligheder, som ejeren/deltageren bebor, og for restejendommen. I de
følgende inskomstår foretages der ved den almindelige vurdering også en »opsplitning« på den af ejeren/deltageren beboede
lejlighed og restejendommen. Det er således den ejendomsvurdering, der vedrører den af ejeren/deltageren beboede lejlighed, der
anvendes som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten.
Det er den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar i det pågældende indkomstår, der danner grundlag
for ejendomsværdiskatten, jf. § 4, stk. 2. 1. pkt. For indkomståret 2000 anvendes således ejendomsvurderingen for pr. 1. januar
2000. Dette svarer til, hvad der gælder for lejeværdien.
Som indkomstår anvendes samme indkomstår som ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, således som dette er fastlagt i
kildeskatteloven, jf. § 15 . Efter kildeskattelovens § 22, stk. 2, er indkomståret som udgangspunkt det kalenderår, der ligger
forud for den endelige ligning. Skatteministeren kan dog tillade, at den skattepligtige anvender et andet indkomstår end
kalenderåret (forskudt indkomstår).
Reglerne for fastsættelse af beregningsgrundlaget for de udenlandske ejendomme findes i § 4, stk. 3 . I mangel af en offentlig
dansk vurdering for udenlandske ejendomme vil beregningsgrundlaget for en udenlandsk ejendom udgøre handelsværdien af ejendommen.
Da de offentlige ejendomsvurderinger imidlertid også skal svare til værdien i handel og vandel, er der i princippet ikke forskel
på beregningsgrundlaget for udenlandske og danske ejendomme. Forskellen består derfor i, at det ved selvangivelsen (alene) er op
til skatteyderen at oplyse om handelsværdien for ejendommen pr. 1. januar i indkomståret.
Såfremt der i den fremmede stat foretages ejendomsvurderinger, som afspejler handelsværdien, kan en sådan anvendes som udtryk for
handelsværdien. Dette vil imidlertid ofte ikke være tilfældet, hvorfor det ikke kan undgås at ejerens vurdering vil indeholde et
skønselement, hvor der bl.a. kan henses til prisniveauet i området, hvad der tidligere er betalt i lejeværdi af egen bolig m.v. Er
der tale om en nyopført ejendom, vil opførselsomkostninger med tillæg af prisen for grunden kunne danne udgangspunkt for
fastsættelsen af handelsværdien. Tilsvarende gælder naturligvis den faktiske handelspris, særligt hvis der er tale om en nyligt
erhvervet ejendom.
I de tilfælde, hvor den skattepligtige har forskudt indkomstår, beregnes ejendomsværdiskatten på grundlag af den ejendomsværdi,
der er ansat pr. 1. januar i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, jf. § 4, stk. 4 .
Grundsatsen for ejendomsværdiskatten er 10 promille af beregningsgrundlaget, jf. § 5 . Af den del af beregningsgrundlaget, der
overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr. (1998) betales dog 30 promille.
Grundbeløbet opgøres på samme måde som efter ligningslovens lejeværdiregler pr. ejendom, og ikke pr. ejer, jf. § 11, stk. 1, 1.
pkt. Når værdien af en ejendom overstiger grundbeløbet, skal der altså betales 30 promille af det overskydende beløb, uanset hvor
mange (sam)ejere der er af ejendommen.
Grundbeløbet reguleres årligt i forhold til et ejerboligværdiindeks, der sættes til 100 pr. 1. januar 1998, jf. § 14. Årets
ejerboligværdiindeks beregnes og offentliggøres af Told- og Skattestyrelsen. Udviklingen i indekset beregnes som et vægtet
gennemsnit af udviklingen i de vurderingsmæssigt ansatte ejendomsværdier på ejerboliger siden vurderingen pr. 1. januar 1998.Ved
vægtningen indgår enfamilieshuse med 75 pct., sommerhuse med 15 pct. og ejerlejligheder med 10 pct.
Alle nuværende ejere får en nedsættelse i den beregnede ejendomsværdiskat på et beløb svarende til 2 promille af
beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2, jf. § 6.
Endvidere får nuværende ejere af ejendomme som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-5, bortset fra ejere af ejerlejligheder og ejere af
fredede ejendomme, et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat på et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget, dog
maksimalt 1.200 kr., jf. § 7. De ejendomstyper, der udløser nedslaget, er de samme ejendomstyper som i dag giver adgang til
standardfradrag efter ligningslovens § 15 J.
Som en nuværende ejer anses en person, der senest den 1. juli 1998 har erhvervet ret til ejendommen. Afgørende for om en (ny)
køber har erhvervet ret til ejendommen den 1. juli 1998 er om både køber og sælger har underskrevet en købsaftale senest denne
dato.
Begge typer nedslag bortfalder som udgangspunkt ved efterfølgende ejerskifte. En efterlevende ægtefælle, der bliver boende i
ejendom, som har tilhørt den anden ægtefælle, vil dog kunne succedere i nedslagene, jf. § 6, stk. 2 og § 7, 5. pkt. Det er dog en
betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Selvom den efterlevende ægtefælle indgår (nyt) ægteskab, ophører
retten til at succedere i nedslagene ikke.
Var begge ægtefæller ejer af ejendommen pr. 1. juli 1998 vil den ægtefælle, der, f.eks. i forbindelse med dødsfald, skilsmisse
m.v. overtager hele ejendommen, få fuldt nedslag på grundlag af hele beregningsgrundlaget. Sådanne tilfælde anses således ikke som
ejerskifte. Tilsvarende gælder i øvrige samejetilfælde.
Udover nedslagene i §§ 6-7 vil en person, som inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år, få et nedslag i den beregnede
ejendomsværdiskat på 4 promille af beregningsgrundlaget, dog maksimalt 6.000 kr. for helårshuse og 2.000 kr. for sommerhuse, jf. §
8. Tilsvarende gælder, hvis en med personen samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.
Nedslaget aftrappes i henhold til § 10 hvortil der henvises. Aftrapningen efter § 10 sker dog først efter at der er foretaget en
eventuel begrænsning efter bestemmelsen herom i § 9.
Nedslaget efter § 8 er ikke forbeholdt nuværende ejere men gives til alle ejere på 67 år eller derover. På samme måde som en
efterlevende ægtefælle kan succedere i nedslagene efter §§ 6-7, kan en efterlevende ægtefælle, der ikke selv er fyldt 67 år,
succedere i nedslaget efter § 9. Indgår den efterlevende ægtefælle nyt ægteskab, ophører retten til at indtræde i nedsættelsen dog
med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse. Denne successionsregel for
pensionister findes i dag i dødsboskatteloven §§ 43, stk. 3, og 61, stk. 1, der foreslås ophævet i § 3 i det samtidig hermed
fremsatte følgeforslag til lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Personer, som er hjemmehørende i udlandet, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, beskattes kun af visse
indtægter som hidrører fra Danmark. Der opgøres derfor ikke en samlet (global) personlig indkomst, med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Det foreslås derfor, at disse personer ikke vil kunne få nedslag efter § 8.
§ 9 fastsætter grænser for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år til det andet (begrænsningsregler). Følgende
personkreds er omfattet af begrænsningsreglerne:
Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.
Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år og efter lov om social pension modtager eller får forskud på
førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.
Skattepligtige, der inden indkomstårets udgang modtager efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Skattepligtige, der ved indkomstårets udløb er samlevende med en ægtefælle, der falder ind under en af de tre nævnte kategorier.
Ejendomsværdiskatten som opgjort efter §§ 5-8 kan for de nævnte personer maksimalt stige med 500 kr. i forhold til
ejendomsværdiskatten for det forudgående indkomstår som opgjort efter §§ 5-8. Nedsættelse kan dog højest ske til et beløb svarende
til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat (beregnet efter §§ 5-8) forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr.
Begrænsningsreglen anvendes således som nævnt før en eventuel reduktion i § 8-nedslaget til pensionister m.v. efter § 10. Derved
sikres det, at den del af en eventuel stigning af ejendomsværdiskatten, der skyldes ændrede indtægtsforhold i forhold til det
forudgående år, ikke omfattes af begrænsningen efter § 9.
Begrænsningsreglen anvendes også før nedsættelse efter § 11, stk. 1 (udleje), § 11, stk. 2 (erhvervsmæssig anvendelse) og § 11
(nedslag for udenlandsk ejendomsskat).
I det indkomstår, hvor den skattepligtige eller dennes ægtefælle fylder 67 år, anvendes som sammenligningsgrundlag det forudgående
indkomstårs ejendomsværdiskat, dog nedsat med 4 promillenedslaget efter § 8. I modsat fald ville pensionisten i realiteten være
afskåret fra at få begrænset ejendomsværdiskatten i det år, hvor denne fylder 67 år.
Overgangsreglen i § 17, stk.3 , omhandler anvendelsen af begrænsningsreglen i år 2000, hvor der skiftes fra skat af lejeværdi til
ejendomsværdiskat. § 17, stk. 3, fastsætter, at man ved beregningen af ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000 begrænser denne
i forhold til et beløb svarende til 40 pct., af helårslejeværdien for ejendommen i 1999 med nedslag på 40 pct. af eventuelt
standardfradrag efter ligningslovens § 15 J (hvis der er tale om en ejendomstype som efter de eksisterende regler kan få
standardfradrag). Helårslejeværdien opgøres uden hensyn til eventuel nedsættelse af lejeværdien i 1999 på grund af udleje af
f.eks. et værelse eller sommerhus, hvor ejeren har valgt at opgøre resultatet regnskabsmæssigt.
Vægtningen af helårslejeværdi og standardfradrag sikrer, at ejendomsværdiskatten for år 2000 sammenlignes med et 1999-beløb, der
tilnærmelsesvist svarer til ejendomsværdiskatten.
Fylder den skattepligtige eller dennes ægtefælle 67 år i indkomståret 2000 anvendes som sammenligningsgrundlag helårslejeværdien
for 1999. Dog anvendes en lejeværdisats på 1 pct. og ikke som normalt 2 pct. (2,5 pct. for sommerhuse) af den del af
ejendomsværdien der ikke overstiger grundbeløbet på 2.150.000 kr. Dette sikrer på samme måde som i § 9 et relevant
sammenligningsgrundlag.
Begrænsningsreglen bortfalder ved ejerskifte for så vidt angår den pågældende ejendom. Hvis sælger køber ny ejerbolig, begrænses
ejendomsværdiskatten således ikke i.f.t. ejendomsværdiskatten for den solgte ejerbolig. Tilsvarende nyder køber ikke godt af
tidligere begrænsninger af ejendomsværdiskattens stigning for så vidt angår den erhvervede ejerbolig.
Hvis pensionisten m.v. erhverver en ny ejerbolig, vil begrænsningsreglen for den nye ejendom finde anvendelse det første
indkomstår efter det indkomstår, hvor ejendommen er erhvervet - med købsårets ejendomsværdiskat som begrænsningsgrundlag, og
fremdeles i de følgende indkomstår.
Såfremt ægtefællen, der er omfattet af begrænsningsreglerne, afgår ved døden, er det i § 9, stk. 3, og § 17 stk. 3, sidste pkt. ,
fastsat, at den efterlevende ægtefælle omfattes af begrænsningsreglerne, selvom denne ikke opfylder betingelserne. Det er en
betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den efterlevende ægtefælle siden hen indgår ægteskab med en
person, der ikke er omfattet af begrænsningsreglerne, ophører retten til at indtræde i nedsættelsen fra begyndelsen af det første
indkomstår efter ægteskabets indgåelse.
I visse tilfælde finder begrænsningsreglen ikke anvendelse, jf. § 9, stk. 4-6 . Der er tale om en videreførsel af undtagelserne
til begrænsningsreglerne i lejeværdireglerne i ligningsloven.
En ombygning kan resultere i en relativt set kraftig stigning i vurderingen. Denne stigning skal normalt begrænses efter
begrænsningsreglen i § 9. Begrænsningsreglen finder imidlertid ikke anvendelse, såfremt forskelsværdien, d.v.s. forskellen mellem
ejendommens grundværdi og ejendomsværdi, øges med mere end 100 pct. fra vurderingen den 1. januar i ombygningsåret i.f.t. til
vurderingen den 1. januar efter ombygningsåret. Når en skattepligtig eksempelvis ombygger en mindre, dårligt vedligeholdt ejendom,
så ejendommen efter ombygningen nærmest fremtræder som en liebhaverbolig i den dyre klasse, er det ikke rimeligt, at beskatningen
af den ombygningsbetingede stigning i ejendomsværdi udskydes i lange årrækker pga. begrænsningsreglen.
Tilsvarende gælder begrænsningsreglen ikke for ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort fra lejemål.
Begrænsningsreglen finder ej heller anvendelse, hvis ejendommen ved vurderingen 1. januar i året forud for indkomståret ikke har
været vurderet som helt eller delvis benyttet til beboelse for ejeren. I disse tilfælde er der på samme måde som ved væsentlige
ombygninger ikke tale om sammenlignelige forhold.
Personer hjemmehørende i udlandet, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, får ikke nedslag efter § 8. For disse
skattepligtige finder begrænsningsreglerne derfor anvendelse uden hensyn til dette nedslag.
Nedslaget efter § 8 reduceres med 6 pct. af ejerens personlige indkomst, med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og
aktieindkomst (bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat), der overstiger et
grundbeløb på (i 1987-niveau) 95.550 kr. i indkomståret. Er den skattepligtige gift, og var ægtefællerne samlevende ved udgangen
af indkomståret, reduceres nedslaget dog med 6 pct. af den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst, med tillæg af samlet
positiv nettokapitalindkomst og samlet aktieindkomst (bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr.) hvori der er indeholdt
endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr. Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens
§ 20. De forventede beløb for 1999 er 130.000 kr., henholdsvis 200.000 kr.
Reduktionen foretages efter nedsættelse efter § 9. Dette betyder, at der til den efter §§ 5-9 beregnede ejendomsværdiskat, skal
tillægges et beløb svarende til 6 pct. af den del af den ovenfor nævnte indkomst, der i det pågældende indkomstår overstiger
130.000 kr. for enlige, henholdsvis 200.000 kr. for samlevende ægtefæller (forventede 1999-tal). Det beløb, der skal tillægges,
kan dog maksimalt udgøre det efter § 8 fratrukne beløb.
Af § 11, stk. 1 , fremgår, at ejendomsværdiskatten efter §§ 5-10 opgøres på helårsbasis for hele ejendommen. Har ejendommen ikke
været i den skattepligtiges besiddelse eller rådighed i hele det pågældende indkomstår, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat
forholdsmæssigt. Ved anvendelsen af § 11, stk. 1, anses indkomståret for at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned.
Dette svarer til den eksisterende retstilstand.
Det forhold, at ejendomsværdiskatten beregnes på helårsbasis - med efterfølgende forholdsmæssig reduktion - betyder at også
nedslagene vil blive reduceret forholdsmæssigt i eksempelvis det år, hvor den faste ejendom afstås. Ved anvendelse af
begrænsningsreglen foretages beregningerne således også på grundlag af en beregnet ejendomsværdiskat for hele indkomståret.
Reglen indebærer også, at den relevante indkomst i § 10 for personer over 67 år er indkomsten for hele indkomståret.
I de tilfælde af delvis udleje - d.v.s. udleje af en del af boligen (f.eks. et værelse) eller af hele boligen en del af
indkomståret (f.eks. udleje af et sommerhus) - og hvor hele boligen således ikke er til ejerens rådighed i hele indkomståret, vil
ejendomsværdiskatten som udgangspunkt skulle nedsættes forholdsmæssigt, jf. § 11, stk. 1, 2 pkt., hvilket svarer til den
eksisterende retstilstand.
I praksis anvender boligejere, som foretager delvis udlejning, dog som oftest de særlige regler i ligningsloven § 15 O (delvis
udleje af sommerhuse) og § 15 P (udleje af værelser eller udleje af en helårsbolig en del af året), hvorefter lejeindtægterne helt
eller delvist er skattefri. I disse tilfælde vil der på samme måde som i dag skulle betales ejendomsværdiskat for hele ejendommen
i hele indkomståret uden nedsættelse. Reglerne i ligningslovens § 15 O og § 15 P er nærmere omtalt i bemærkningerne til § 1, nr.
6, i følgeforslaget til lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, hvortil der henvises.
Særligt vedrørende blandede ejendomme, d.v.s. ejendomme der både anvendes til beboelse og til erhvervsmæssig virksomhed, f.eks.
til kontor eller butik, bemærkes følgende:
Hvis ejeren anvender ejendommen erhvervsmæssigt i et sådant væsentligt omfang, at der skal ske en vurderingsfordeling efter
vurderingslovens § 33, stk. 5, omfattes ejendommen af § 4, stk. 2, nr. 5, jf. nr. 9. I sådanne tilfælde er det kun boligdelen, der
indgår i beregningsgrundlaget.
Er den erhvervsmæssige anvendelse ikke af et sådant omfang, at der skal ske en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33,
stk. 5, omfattes ejendommen af de almindelige regler § 4, stk. 2, nr. 1-2, og nr. 6-8, jf. nr. 9, hvorefter beregningsgrundlaget
udgør hele ejendomsværdien. I disse tilfælde, foreslås det dog, at ejendomsværdiskatten efter et skøn vil skulle nedsættes
forholdsmæssigt med den ejendomsværdiskat, der svarer til den erhvervsmæssige del af benyttelsen, jf. § 11, stk. 2 . Dette svarer
i princippet til, hvad der gælder i dag ved lejeværdibeskatningen, hvor ejeren i sådanne tilfælde får et forholdsmæssigt fradrag i
kapitalindkomsten.
I de tilfælde, hvor den erhvervsmæssig benyttelse ikke berettiger til vurderingsfordeling efter § 33 stk. 5, og hvor den
skattepligtige udlejer et kontorlokale, vil der skulle ske forholdsmæssig nedsættelse efter § 11, stk. 1, 2. pkt ., da dette
lokale ikke står til rådighed for ejeren.
For udenlandske ejendomme vil der kunne være blevet betalt udenlandske ejendomsskatter. I relation til
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har ejendomsskatten status som en (partiel) formueskat. I det omfang en udenlandsk bolig er
beliggende i et overenskomstland, og hvor overenskomsten omfatter formueskatter, vil ejendomsskatten enten helt bortfalde (hvis
overenskomsten forpligter Danmark til at lempe efter den såkaldte eksemptionsmetode) eller vil skulle reduceres med eventuel
udenlandsk ejendomsskat (hvis Danmark efter overenskomsten skal lempe efter creditmetoden). Nedslag vil også skulle gives for
deciderede jordskatter, d.v.s. skatter svarende til den kommunale grundskyld, hvor skatten alene beregnes af jordværdien.
Er ejendommen ikke beliggende i en overenskomststat, vil der kunne gives creditnedslag efter § 12, for betalte udenlandske
ejendomsskatter, der efter sin art svarer til ejendomsværdiskatten. Hvilke udenlandske ejendomsskatter, der efter sin art svarer
til ejendomsværdiskatten, afhænger af en konkret vurdering, og det op til skatteyderen at påvise at dette er tilfældet. Deciderede
jordskatter - svarende til den kommunale grundskyld - anses ikke for at svare til ejendomsværdiskatten. Skatteyderen må også kunne
dokumentere at den udenlandske ejendomsskat er betalt. Har den skattepligtige flere udenlandske ejendomme lempes der ejendom for
ejendom, og nedslaget pr. ejendom kan ikke overstige den faktisk betalte ejendomsværdiskat.
I det omfang udenlandske stater opkræver indkomstskat af en bolig - i form af skat af lejeværdi af egen bolig eller af faktiske
lejeindtægter - vil nedslag for sådanne indkomstskatter kun kunne gives i dansk indkomstskat af eventuelle faktiske lejeindtægter
efter enten en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33.
Såfremt den skattepligtige bebor en ejendom, som ejes i sameje med andre, betales kun ejendomsværdiskat af den del af ejendommen,
der svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen. Således beregnes ejendomsværdiskatten for ejendommen, som om den
skattepligtige var eneejer af ejendommen, hvorefter en andel heraf, svarende til den skattepligtiges andel af ejendommen, betales
i ejendomsværdiskat. Kun samejere, der anses for at benytte ejendommen, betaler ejendomsværdiskat. Øvrige ejere vil efter de
almindelige regler beskattes af de faktiske lejeindtægter eller en skønsmæssig lejeværdi svarende til markedslejen jf.
bemærkningerne til § 1.
Reglerne i §§ 6-11 finder kun anvendelse for de (sam)ejere, der opfylder betingelserne for nedslag for nuværende ejere, nedslag
for parcelhuse m.v. (erstatning for standardfradrag), nedslag for boligejere fyldt 67 år, og for begrænsning i den årlige stigning
af ejendomsværdiskatten.
Af § 15 fremgår endvidere, at bestemmelserne i kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt. tilsvarende finder anvendelse. Efter § 24
A, 1. og 2. pkt., medregnes kapitalindkomst af et aktiv til den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over
kapitalgodet. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle
halvdelen. Henvisningen betyder, at for samlevende ægtefæller vil ejendomsværdiskatten for en fælles bolig som udgangspunkt skulle
henføres med halvdelen til hver.
Anvendelsen af §§ 5 - 10 og § 13 kan illustreres med følgende eksempler:
Eksempel 1
Ejerne er samlevende ægtefæller, der bebor en fælles ejerbolig. M er fyldt 67 år i 1990, hvorfor ægtefællerne får nedslag efter §§
6-8. Ejerne har i år 2000 en samlet »§ 10-indkomst«, der overstiger grundbeløbet i § 10 med 50.000 kr. I 2001 er dette beløb
faldet til 40.000 kr.
Ejendomsværdi pr. 1. januar 2000 1.100.000 kr.
Ejendomsværdi pr. 1. januar 2001 1.400.000 kr.
År 2000:
Ejendomsværdiskat 10 af 1.100.000 kr. 11.000 kr.
nedslag efter § 6, 2 af 1.100.000 kr. 2.200 kr.
nedslag efter § 7, 4 af 1.100.000 kr.,
dog max. 1.200 kr. 1.200 kr.
nedslag efter § 8, 4 af 1.100.000 kr.,
dog max. 6.000 kr. 4.400 kr.
----------
Ejendomsværdiskat 2000
(før reduktion af § 8-nedslag
efter § 10) 3.200 kr.
----------
Reduktion af § 8-nedslag efter § 10
6 % af indkomst over 200.000 kr.
(d.v.s. af 50.000 kr.), dog max.
4.400 kr. 3.000 kr.
Endelig ejendomsværdiskat år 2000 6.200 kr.
-----------
År 2001:
Ejendomsværdiskat 10 af 1.400.000 kr. 14.000 kr.
nedslag efter § 6, 2 af 1.400.000 kr. 2.800 kr.
nedslag efter § 7, 4 af 1.400.000 kr.,
dog max. 1.200 kr. 1.200 kr.
nedslag efter § 8, 4 af 1.400.000 kr.,
dog max. 6.000 kr. 5.600 kr.
-----------
Ejendomsværdiskat år 2000
(før begrænsning efter § 9 og reduktion
af § 8-nedslag efter § 10) 4.400 kr.
-----------
Ejendomsværdiskat år 2000
(før reduktion af § 8-nedslag efter § 10)
forhøjet med 500 kr., jf. § 9 3.700 kr.
-----------
Reguleret ejendomsværdiskat år 2001
(før reduktion efter § 10) 3.700 kr.
-----------
Reduktion af § 8-nedslag efter § 10
6 % af indkomst over 200.000 kr.
(d.v.s. af 40.000 kr.), dog max. 5.600 kr. 2.400 kr.
Endelig ejendomsværdiskat år 2001 6.100 kr.
-----------
Hver ægtefælle betaler ejendomsværdiskat svarende til sin andel af ejendommen, således hver 3.100 kr. i år 2000 og 3.050 kr. i år
2001. Eksemplet illustrerer, hvorledes ejendomsværdiskatten opgøres og beregnes for ægtefæller i et tilfælde, hvor der gives
nedslag/begrænsning efter §§ 6-10. At den samlede ejendomsværdiskat er faldet i år 2001 skyldes at »§ 10-indtægten« er faldet med
10.000 kr.
Eksempel 2
Ejeren er efterlønsmodtager og får nedslag efter § 6 og § 7.
Ejendomsværdi pr. 1. januar 2000 1.000.000 kr.
Ejendomsværdi pr. 1. januar 2001 1.300.000 kr.
År 2000:
Ejendomsværdiskat 10 af 1.000.000 kr. 10.000 kr.
nedslag efter § 6, 2 af 1.000.000 kr. 2.000 kr.
nedslag efter § 7, 4 af 1.000.000 kr.,
dog max. 1.200 kr. 1.200 kr.
------------
Ejendomsværdiskat år 2000 6.800 kr.
År 2001:
Ejendomsværdiskat 10 af 1.300.000 kr. 13.000 kr.
nedslag efter § 6, 2 af 1.300.000 kr. 2.600 kr.
nedslag efter § 7, 4 af 1.300.000 kr.,
dog max. 1.200 kr. 1.200 kr.
------------
Ejendomsværdiskat år 2001 9.200 kr.
Ejendomsværdiskat for år 2000 forhøjet
med 500 kr., jf § 8 7.300 kr.
------------ .
Endelig ejendomsværdiskat år 2001 7.300 kr.
------------
Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb, der svarer til ejendomsværdiskatten for det forudgående indkomstår forhøjet med 20
pct. og nedsat med 900 kr., selvom den derved stiger mere end 500 kr. Denne regel får dog ikke betydning i det foreliggende
tilfælde.
Eksemplet illustrerer, hvorledes ejendomsværdiskatten opgøres og beregnes, herunder for så vidt angår anvendelsen af
begrænsningsreglen i § 9, i tilfælde hvor ejeren ikke er fyldt 67 år.
Eksempel 3
Ejeren er fyldt 67 år i 1990 og får nedslag efter §§ 6-8. Ejeren har i år 2000 en »§ 10-indkomst«, der overstiger grundbeløbet i §
10 med 30.000 kr. I år 2001 er dette beløb steget til 50.000 kr.
Ejendomsværdi pr.1. januar 2000 1.000.000 kr.
Ejendomsværdi pr.1. januar 2001 1.350.000 kr.
År 2000:
Ejendomsværdiskat 10 af 1.000.000 kr. 10.000 kr.
nedslag efter § 6, 2 af 1.000.000 kr. 2.000 kr.
nedslag efter § 7, 4 af 1.000.000 kr.,
dog max. 1.200 kr. 1.200 kr.
nedslag efter § 8, 4 af 1.000.000 kr.,
dog max. 6.000 kr. 4.000 kr.
------------
Ejendomsværdiskat 2000 (før reduktion af
§ 8-nedslag efter § 10) 2.800 kr.
------------
Reduktion af § 8-nedslag efter § 10
6 % af indkomst over 130.000 kr.
(d.v.s. af 30.000 kr.) 1.800 kr .
+ 6
Endelig ejendomsværdiskat 2000 4.600 kr.
------------
År 2001:
Ejendomsværdiskat 10 af 1.350.000 kr. 13.500 kr.
nedslag efter § 6, 2 af 1.350.000 kr. 2.700 kr.
nedslag efter § 7, 4 af 1.350.000 kr.,
dog max. 1.200 kr. 1.200 kr.
nedslag efter § 8, 4 af 1.350.000 kr.,
dog max. 6.000 kr. 5.400 kr.
------------
Ejendomsværdiskat år 2000 før
begrænsning efter § 9 og reduktion af
§ 8-nedslag efter § 10 4.200 kr.
------------
Ejendomsværdiskat år 2000 (før
begrænsning og reduktion) forhøjet
med 500 kr. 3.300 kr.
------------
Reguleret ejendomsværdiskat 2000 før
tillæg efter § 10 3.300 kr.
------------
Reduktion af § 8-nedslag efter § 10
6 % af indkomst over 130.000 kr.
(d.v.s. af 50.000 kr.) 3.000 kr.
Endelig ejendomsværdiskat år 2001 6.300 kr.
------------
Eksemplet illustrerer, at begrænsningsreglen kun hindrer, at ejendomsværdiskatten stiger uforholdsmæssigt meget p.g.a. stigninger
i ejendomsværdien. Hvis pensionistens indkomst stiger, kan resultatet som i eksemplet være, at den endelige ejendomsværdiskat
stiger mere end 500 kr. fra år til år. Dette er dog blot en konsekvens af, at alderspensionister med indtægter, der nærmer sig
indtægter for personer under 67 år ligestilles med denne persongruppe.
Eksempel 4
Ejeren er fyldt 67 år i 1990 og får nedslag efter §§ 6-8. Ejeren har i år 2000 har en »§ 10-indkomst«, der overstiger grundbeløbet
i § 8 med 50.000 kr.
Ejendomsværdi pr.1. januar 1999 700.000 kr.
Ejendomsværdi pr.1. januar 2000 900.000 kr.
År 1999:
40 pct. af helårslejeværdien for
ejendommen i 1999 2.800 kr.
nedslag 40 pct. af standardfradrag
på 3.000 kr. 1.200 kr.
-----------
Sammenligningsgrundlagår 1999 1.600 kr.
-----------
År 2000:
Ejendomsværdiskat 10 af 900.000 kr. 9.000 kr.
nedslag efter § 6, 2 af 900.000 kr. 1.800 kr.
nedslag efter § 7, 4 af 900.000 kr.,
dog max. 1.200 kr. 1.200 kr.
nedslag efter § 8, 4 af 900.000 kr.,
dog max. 6.000 kr. 3.600 kr.
-----------
Ejendomsværdiskat år 2000 (før
begrænsning efter § 9 og reduktion af
§ 8-nedslag efter § 10) 2.400 kr.
Sammenligningsgrundlag år 1999
forhøjet med 500 kr. 2.100 kr.
Reguleret ejendomsværdiskat 2000
før tillæg efter § 10 2.100 kr.
-----------
Reduktion af § 8 nedslag efter § 10
6 % af indkomst over 130.000 kr.
(d.v.s. af 50.000 kr.) 3.000 kr.
Endelig ejendomsværdiskat år 2000
efter § 10 5.100 kr.
-----------
Eksemplet illustrerer anvendelsen af begrænsningsreglen i år 2000 set i forhold til 1999. Ejendomsværdiskatten for 2000 bliver
begrænset i.f.t. et beløb for 1999, der tilnærmelsesvist svarer til ejendomsværdiskatten. Det ses, at indkomsten for år 2000 først
får betydning for beregningen af ejendomsværdiskat for år 2000 efter at der er foretaget begrænsning efter begrænsningsreglen i §
9.
Eksempel 5
Ejendomsværdiskatteberegning for ejer, der fylder 67 år i 2001. Ejeren får nedslag efter §§ 6 og 7. I år 2001 skal ejeren også
have nedslag efter § 8. Ejeren har en »§ 10-indkomst« i 2001, der overstiger grundbeløbet med 25.000 kr.
Ejendomsværdi pr.: 1. januar 2000 800.000 kr.
Ejendomsværdi pr.: 1. januar 2001 1.000.000 kr.
År 2000:
Ejendomsværdiskat 10 af 800.000 kr. 8.000 kr.
nedslag efter § 6, 2 af 800.000 kr. 1.600 kr.
nedslag efter § 7, 4 af 800.000 kr.,
dog max. 1.200 kr. 1.200 kr.
nedslag efter § 8, 4 af 800.000 kr.,
dog max. 6.000 kr. 3.200 kr.
------------
Sammenligningsgrundlag år 2000
(uden reduktion af §8-nedslag efter § 10) 2.000 kr.
------------
År 2001:
Ejendomsværdiskat 10 af 1.000.000 kr. 10.000 kr.
nedslag efter § 6, 2 af 1.000.000 kr. 2.000 kr.
nedslag efter § 7, 4 af 1.000.000 kr.,
dog max. 1.200 kr. 1.200 kr.
nedslag efter § 8, 4 af 1.000.000 kr.,
dog max. 6.000 kr. 4.000 kr.
------------
Ejendomsværdiskat år 2001 før
begrænsning efter § 9 og reduktion af
§ 8-nedslag efter § 10 2.800 kr.
------------
Sammenligningsgrundlag år 2001
(før begrænsning og reduktion) forhøjet
med 500 kr. 2.500 kr.
------------
Reguleret ejendomsværdiskat 2000
før tillæg efter § 10 2.500 kr.
------------
Reduktion af § 8-nedslag efter § 10
6 % af indkomst over 130.000 kr.
(d.v.s. af 25.000 kr.) 1.500 kr.
Endelig ejendomsværdiskat for år 2001
efter tillæg efter § 10 4.000 kr.
------------
Eksemplet illustrerer hvorledes begrænsningen efter § 9 sker ved overgangen til det 67. år. Ejendomsværdiskatten for 2001
sammenlignes med den ejendomsværdiskat for år 2000, som ville være blevet beregnet, hvis ejeren i år 2000 havde været 67 år. Det
bemærkes, at sammenligningen sker uden hensyntagen til »§ 10-indkomst« i år 2000 og 2001. Ejerens indkomst, der i det sidste år
før pensioneringen typisk vil være højere end i det første pensionsår, får derfor ikke betydning. »§ 10-indkomsten« i 2001 får
først betydning for ejendomsværdiskatten efter begrænsningen efter § 9.
Eksempel 6
A køber en ejendom af B den 1. august 2001. B får nedslag efter §§ 6-7.
Ejendomsværdi pr. 1. januar 2001 1.200.000 kr.
Ejendomsværdiskat for A:
År 2001:
Ejendomsværdiskat 10 af 1.200.000 kr. 12.000 kr.
Ejendomsværdiskat når A besidder ejen-
dommen i 5 måneder: 5/12 af 12.000 kr. 5.000 kr.
-----------
Ejendomsværdiskat for B:
År 2001:
Ejendomsværdiskat 10 af 1.200.000 kr. 12.000 kr.
nedslag efter § 6, 2 af 1.200.000 kr. 2.400 kr.
nedslag efter § 7, 4 af 1.200.000 kr.,
dog max. 1.200 kr. 1.200 kr.
-----------
8.400 kr.
Ejendomsværdiskat når B har besiddet
ejendommen i 7 måneder: 7/12 af 8.400 kr. 4.900 kr.
-----------
Eksemplet illustrerer, hvordan ejendomsværdiskatten beregnes for ejendomme, der erhverves i løbet af året. Det bemærkes, at B's
nedslag efter §§ 6 og 7 ikke får betydning for ejendomsværdiskatten for A.
Bestemmelsen overfører kildeskattelovens regler om opkrævning m.v. af indkomstskatter på ejendomsværdiskatten, der således vil
blive omfattet af kildeskattelovens opkrævningssystem. Der er samtidig foretaget de i den sammenhæng nødvendige ændringer i
kildeskatteloven.
Ejendomsværdiskatten tilfalder kommune og amtskommune i forholdet 2/3 henholdsvis 1/3. Staten afregner efter reglerne i lov om
kommunal indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat ejendomsværdiskatten den enkelte kommune og amtskommune som
ejendomsværdiskatten skal tilfalde.
Til §17, stk. 1 og 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, og har virkning fra og med indkomståret 2000.
Forslag til lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat. (Ejendomsværdiskatteloven).
(Lovforslag nr. L 94).
Jeg skal i den forbindelse henvise til arbejdsministerens forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med
flere love (Særlig pensionsopsparing) og socialministerens forslag til lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af
pensionstillæg til gifte og samlevende), der fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.
Dansk økonomi har været i fremgang siden 1993, og ledigheden er nu nede på et niveau, som med den nuværende struktur på
arbejdsmarkedet kan sidestilles med fuld beskæftigelse. Derved er det lykkedes at realisere et af de højest prioriterede mål.
I det sidste år har væksten i dansk økonomi imidlertid været for stærk, hvilket har forringet betalingsbalancen og øget presset på
arbejdsmarkedet. En fortsættelse af det hurtige og kraftige fald i ledigheden vil føre til overophedning. Det skal undgås, at
opsvinget på den måde får lov at ødelægge sig selv. Uden et effektivt politisk indgreb er der en reel risiko for, at renten stiger
og for en varig forringelse af konkurrenceevnen.
Det kan være grundstenen til en nedgangsperiode. Det vil særligt være til skade for arbejdsmarkedets svage grupper, hvis
ledigheden igen begynder at stige. Også boligejerne ville blive ramt. Boligmarkedet reagerer meget kraftigt på konjunkturudsving.
En ustabil økonomi giver et endnu mere ustabilt marked for ejerboliger.
Derfor kan fremgangen ikke fortsætte i det hidtidige tempo.
Regeringens strategi er at stabilisere den økonomiske udvikling. Det skal ske med en moderat finanspolitisk stramning og en
stigning i den private opsparing. Et afgørende bidrag hertil skal komme fra en justering af skattesystemet.
De foreslåede justeringer i skattesystemet i årene 1999-2002 skal ses som en videreudvikling ad det spor, som blev lagt med den
seneste skattereform fra 1993.
Ændringerne er tilrettelagt, så de fortsætter styrkelsen af den private opsparing og reduktionen af marginalskatterne især for de
lavere lønnede på arbejdsmarkedet finansieret ved en bredere skattebase og mindre skatteværdi af fradragene.
Fordelingsprofilen i skattereformen fra 1993 blev fastlagt under forudsætning af, at den gennemsnitlige kommunale skatteprocent
forblev konstant. Denne forudsætning blev blandt andet bygget på, at det skrå skatteloft og den kommunale medfinansiering heraf
ville udgøre et tilstrækkeligt incitament til at holde kommuneskatterne i ro.
Det kan konstateres, at denne forudsætning ikke holdt. Den gennemsnitlige kommunale skattesats er steget med 2,2 pct.point siden
1994 og udgør nu 32,4 pct. (inkl. kirkeskatten) i en gennemsnitskommune. Det betyder, at der i dag kun findes ganske få kommuner,
hvor det skrå skatteloft, der sætter loft over beskatningen af den sidst tjente krone, ikke er effektivt. Således udgør det
gennemsnitlige nedslag i topskatten 2,7 pct.-point i 1998, svarende til en effektiv topskattesats på 12,3 pct.
Ændringerne i den foreslåede justering af 1998-skattesystemet er med baggrund heri målrettet, så de bliver til særlig fordel for
de laveste arbejdsindkomster og i mindre grad for de højere indkomster. Det har bl.a. sin baggrund i, at de lavere indkomster
fuldt ud er blevet pålagt de højere kommuneskatter. Det er kun sket i begrænset omfang for de højeste indkomster, som har fået
nedslag som følge af det skrå skatteloft.
Det er gjort ved at sænke bundskatten med 2 pct.point og forhøje grænsen for mellemskatten med 32.000 kr. frem til 2002 samt ved
at fastholde det skrå skatteloft uændret på 58 pct. Den højere mellemskattegrænse indebærer, at progressionen i beskatningen af
lønindkomst sætter ind på et højere niveau end i dag, hvor det sker ved indkomster umiddelbart over dagpengemaksimum.
Det foreslås, at arbejdsmarkedsbidraget - udover de nuværende formål - med virkning fra og med 1999 tillige sigter på at dække
statslige udgifter til førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob m.v. Hermed fastholdes arbejdsmarkedsbidraget for
lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende uændret på 8 pct. i 1999.
Samtidig foreslås det, at der fra og med 1999 sker en sammenlægning af de 3 eksisterende fonde -Dagpengefonden, Aktiveringsfonden
og Sygedagpengefonden - til een fond - Arbejdsmarkedsfonden. Der sker herved en forenkling ved opgørelse af reguleringsbehov og
fastsættelse af bidragssatser.
Skattesystemets bidrag til styrkelse af den private opsparing sker ved at fjerne fradraget for negativ kapitalindkomst i
grundlaget for mellemskatten fra og med 1999. Endvidere fjernes fradraget for negativ kapitalindkomst i grundlaget for bundskatten
med halvdelen i 2000 og fuldt ud fra og med 2001.
Det betyder, at skatteværdien af rentefradraget gradvis sænkes fra 46,4 pct. i 1998 (40,4 pct. for skatteydere, der ikke betaler
mellemskat) til 32,4 pct. fra og med 2001 i en gennemsnitskommune. Strukturomlægningen vil aflaste den almindelige finanspolitik,
øge opsparingen og bidrage til at dæmpe væksten i priserne på boligmarkedet, der er steget kraftigt de senere år.
Ligningsmæssige fradrag, f.eks. befordringsfradraget og fradrag for faglige kontingenter, udgår af grundlaget for bundskatten i
2002 og får dermed også en skatteværdi på gennemsnitlig 32,4 pct. imod 40,4 pct. i 1998.
Som kompensation for den mistede skatteværdi af befordringsfradraget og som beskæftigelsesfremmende foranstaltning foreslås der et
forhøjet fradrag for befordring mellem hjem og arbejde til personer med lavere indkomster. Forhøjelsen af befordringsfradraget
aftrappes i takt med stigende indkomst.
Derudover forhøjes procentsatsen for fri firmabil fra 23 pct. i 1998 til 24 pct. i 1999 og til 25 pct. fra og med 2000.
Endelig foreslås det, at beskatningen af den såkaldte lejeværdi afskaffes for størstedelen af alle ejerboliger. Herunder for ejere
af parcelhuse, ejerlejligheder, sommerhuse, stuehuse m.v. Samtidig foreslås det særlige standardfradrag ophævet.
Til gengæld for lejeværdibeskatningen indføres for disse ejendomme en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på ejerboliger.
Ejendomsværdiskatten er ikke som skatten af lejeværdi en indkomstskat, men en ejendomsskat på boligværdien af en ejerbolig.
For nuværende ejere medfører omlægningen generelt set ikke et øget beskatningsniveau af ejerboligen.
For kommende ejere er der tale om en moderat stramning i beskatningsniveauet, som vil være med til at dæmpe prisudviklingen på
ejerboliger.
De samlede justeringer på personskatteområdet medfører en nettobelastning af husholdningerne på ca. 0,2 mia. kr. i 1999. I 2000
vil der fremkomme et samlet provenutab på ca. 0,7 mia. kr., der gradvis stiger til 3,3 mia. kr. i 2002 i takt med sænkningen af
bundskatten og forhøjelsen af bundfradraget for mellemskatten.
Den nye ejendomsværdiskat skønnes i 2002 at indbringe ca. 7 mia. kr.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslagene, skal jeg anbefale disse forslag til Folketingets hurtige og
velvillige behandling.
Efter 2. behandling den 24. juni 1998
§ 1. Af boligværdien af egen ejendom som nævnt i § 4, stk. 1, betaler ejeren kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(ejendomsværdiskat) efter denne lov i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b,
2. pkt. Ejendomme, som udlejes erhvervsmæssigt, er dog ikke omfattet af denne lov.
Stk. 2. Ejendomsværdiskatten indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Hvis en ægtefælle, arving eller legatar under skiftet af et dødsbo, bebor en ejendom eller benytter en fritidsbolig, for
hvilken afdøde er blevet beskattet efter denne lov, stilles ægtefællen, arvingen eller legataren som ejer af ejendommen.
§ 2. Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i § 4, stk. 1, beliggende i Danmark. For personer
omfattet af kildeskattelovens § 1 omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Er en
sådan person efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, skal
denne dog kun betale ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Danmark. Personer omfattet af kildeskattelovens § 3 er
undtaget fra ejendomsværdiskatten.
§ 3. Ejendomsværdiskatten for en fast ejendom opgøres som beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2 og 3, ganget med
ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag for nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begrænset efter § 9 og med tillæg efter § 10 samt
med nedslag efter §§ 11 og 12.
§ 4. Ejendomsværdiskatten omfatter:
Ejendomme, som kun indeholder een selvstændig lejlighed.
Tofamilieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeles på ejendommens to selvstændige
lejligheder.
Stuehuse til landbrugsejendomme m.v. med tilhørende grund og have, for hvilke ejendomsværdien og grundværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 4, fordeles på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige ejendom.
Skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af ejendommen, der
tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.
Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at
ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 5, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af
ejendommen.
En lejlighed, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst een
lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren inden den 1. juli i indkomståret eller senest 2
måneder efter erhvervelsen af ejendommen anmoder om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. Det er endvidere en betingelse, at
ejeren i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for dette indkomstår vælger at lade den beboede lejlighed være omfattet af
denne lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår som senere indkomstår. Tilsvarende gælder for ejendomme
erhvervet i indkomståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret
lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.
Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere end een lejlighed
den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en
standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,
herunder at der er foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. 1. pkt. finder kun anvendelse for det antal lejligheder,
som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed
ikke længere i det antal af lejligheder, for hvilke 1. pkt. finder anvendelse.
Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af
deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt
skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen. Det er dog en
betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33 A.
Ejendomme af den i nr. 1-5 nævnte art, der er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 2. Som beregningsgrundlag anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar i indkomståret,
jf. dog stk. 3. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 2, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er
henført til ejerens lejlighed. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 3, medregnes kun den del af
ejendomsværdien, der er henført til stuehuset m.v. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes kun
den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig. Som beregningsgrundlag for ejendomme som nævnt i stk. 1, nr. 6-8,
anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den lejlighed, som ejeren, henholdsvis deltageren, bebor.
Stk. 3. Som beregningsgrundlag for ejendomme omfattet af stk. 1, nr. 9, anvendes handelsværdien af ejendommen pr. 1. januar i
indkomståret. Stk. 4 finder dog tilsvarende anvendelse på ejendomme beliggende i udlandet. Stk. 2, 2.-4. pkt., finder endvidere
tilsvarende anvendelse. Den skattepligtige skal ved indgivelsen af selvangivelse oplyse handelsværdien af ejendommen m.v. pr. 1.
januar i det pågældende indkomstår.
Stk. 4 . Anvender den skattepligtige et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), beregnes ejendomsværdiskatten på
grundlag af den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
§ 5. Ejendomsværdiskattesatsen er 10 promille af den del af det efter § 4, stk. 2-5, opgjorte beregningsgrundlag, der ikke
overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og 30 promille af resten. Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen.
§ 6. Har den skattepligtige erhvervet ejendommen senest den 1. juli 1998, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb
svarende til 2 promille af beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2 og 3. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte.
Stk. 2. Nedslag efter stk. 1 gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, og
som bliver boende i en ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle. Det er en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved
dødsfaldet.
§ 7. Har den skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet en ejendom som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, nedsættes
den beregnede ejendomsværdiskat endvidere med et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2 og 3.
Nedslaget kan maksimalt udgøre 1.200 kr. pr. selvstændig lejlighed. Nedslaget gives ikke til ejere af ejerlejligheder og fredede
ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 K. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte. § 6, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 8. Hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år, nedsættes den
beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2 og 3. Nedslaget kan
højst udgøre 6.000 kr. pr. helårsbolig og 2.000 kr. pr. fritidsbolig. Nedslaget gives kun til personer hjemmehørende her i landet,
herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 2. Nedslaget efter stk. 1 gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne for nedsættelse,
hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en betingelse, at
ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den efterlevende ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i
nedslaget med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse.
§ 9. Den beregnede ejendomsværdiskat begrænses efter reglerne i stk. 2-6, for skattepligtige,
der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år,
der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år og efter lov om social pension modtager eller får forskud på førtidspension
eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg,
der ved indkomstårets udgang modtager efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller
hvis ægtefælle opfylder betingelserne i nr. 1, 2 eller 3, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 2. Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 500 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 for det
forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3-6. Nedsættelse
kan højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 for det forudgående indkomstår forhøjet med 20
pct. og nedsat med 900 kr. I det indkomstår, hvor den skattepligtige eller dennes ægtefælle fylder 67 år, anvendes som
sammenligningsgrundlag det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat med nedsættelse efter § 8. Beregningen af nedsættelsen sker
uden hensyn til §§ 10-12.
Stk. 3. Nedsættelse efter stk. 2 gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne for nedsættelse,
hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en betingelse, at
ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den efterlevende ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i
nedsættelse med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse.
Stk. 4. Stk. 2 og 3 gælder kun, hvis ejendommen ved vurderingen pr. 1. januar i året forud for indkomståret har været vurderet som
helt eller delvis benyttet til beboelse for ejeren.
Stk. 5. Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort for lejemål.
Stk. 6. Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejendomme, hvor der i året forud for indkomståret er foretaget ombygninger m.v., hvis
forskelsværdien efter vurderingslovens § 5, stk. 3, pr. 1. januar i indkomståret overstiger forskelsværdien pr. 1. januar i
ombygningsåret med mere end 100 pct. Hvis der ikke kan opgøres en forskelsværdi, træder ejerboligens ejendomsværdi i stedet for
forskelsværdien. Ved opgørelsen af forskelsværdierne gælder § 4, stk. 4, for skattepligtige, der anvender et forskudt indkomstår.
§ 10. Nedslaget efter § 8 reduceres med 6 pct. af den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst og aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der
overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af
indkomståret, reduceres nedslaget dog med 6 pct. af den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af samlet
positiv kapitalindkomst og samlet aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter § 9.
§ 11. Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges
besiddelse og rådighed i hele det pågældende indkomstår, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf. dog
ligningslovens § 15 O og § 15 P. Ved anvendelsen af 1.-2. pkt. anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver
kalendermåned.
Stk. 2. Udøver den skattepligtige erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der ikke berettiger til vurderingsfordeling af
ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom efter vurderingslovens § 33, stk. 5, nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet
efter §§ 5-10 med den til den erhvervsmæssige del svarende andel af ejendomsværdiskatten.
§ 12. Udenlandske skatter, som efter sin art svarer til ejendomsværdiskatten, og som er betalt til en fremmed stat, til Grønland
eller til Færøerne af en der beliggende fast ejendom, kan fradrages i ejendomsværdiskatten. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den
endeligt opgjorte ejendomsværdiskat.
§ 13. Ejer den skattepligtige ejendommen i sameje med andre, betales kun ejendomsværdiskat af den del af ejendommen, som svarer
til den skattepligtiges andel af ejendommen. Bestemmelserne i §§ 6-10 finder kun anvendelse for ejere, der opfylder betingelserne
i disse bestemmelser.
§ 14. Grundbeløbet efter § 5 på 2.150.000 kr. reguleres årligt i forhold til et ejerboligværdiindeks, der sættes til 100 pr. 1.
januar 1998. Årets ejerboligværdiindeks beregnes og offentliggøres af Told- og Skattestyrelsen. Udviklingen i indekset beregnes
som et vægtet gennemsnit af udviklingen i de vurderingsmæssigt ansatte ejendomsværdier på ejerboliger siden vurderingen pr. 1.
januar 1998, jf. vurderingsloven. Ved vægtningen indgår enfamilieshuse med 75 pct., sommerhuse med 15 pct. og ejerlejligheder med
10 pct. Ved reguleringen forhøjes eller nedsættes grundbeløbet med samme procent som den, hvormed årets indekstal beregnet med een
decimal afviger fra 100. Det således regulerede grundbeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.
Stk. 2. De i § 10 nævnte grundbeløb på (i 1987-niveau) 95.550 kr. henholdsvis 147.000 kr. reguleres årligt efter
personskattelovens § 20.
§ 15. Reglerne om anvendelse af indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning, hæftelse og inddrivelse af
indkomstskat som fastsat i kildeskatteloven finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår ejendomsværdiskat efter denne lov.
Bestemmelserne i kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Afgår en person ved døden, anses foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for
afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Er der ikke sket betaling af foreløbig ejendomsværdiskat efter 1.
pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For krav vedrørende
skyldig ejendomsværdiskat for indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, finder reglerne
om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.
§ 16. Ejendomsværdiskatten tilfalder kommune og amtskommune i forholdet 2/3 henholdsvis 1/3. Staten afregner efter reglerne i lov
om kommunal indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat ejendomsværdiskatten til den enkelte kommune og amtskommune, som
ejendomsværdiskatten skal tilfalde. I tilfælde omfattet af § 15, stk. 2, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse.
§ 17. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2000.
Stk. 3. Ved anvendelsen af § 9 for indkomståret 2000 gælder 2.-5. pkt. Er ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000 steget mere
end 500 kr. i forhold til et beløb svarende til 40 pct. af helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret 1999 med fradrag af 40
pct. af eventuelt standardfradrag efter ligningslovens § 15 J, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, nedsættes
ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til sammenligningsgrundlaget
efter 2. pkt. forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr. Fylder den skattepligtige eller dennes ægtefælle 67 år i indkomståret
2000, anvendes som sammenligningsgrundlag helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret 1999 som beregnet efter ligningslovens §
15 E, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 10-12. § 9,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.