Ejendomsværdiskat – Ubeboeligt sommerhus – Ikke egnet som fritidsbolig
Dato
8. april 2015
Hoved Emner
Ejendomsværdiskat
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Ejendomsværdiskat, Sommerhus, Fritidsbolig, Ubeboelighed, Bygningsegnethed, BBR-registrering
Sagen omhandlede en klagers ejendomsværdiskat for indkomstårene 2010-2012 vedrørende en ejendom med et "sommerhus" på 18 m². Klageren overtog ejendommen i 2000, hvor huset var i en meget forfalden stand uden el, vand, kloakering eller varmeinstallationer og blev udelukkende brugt til opbevaring af redskaber og havemøbler.
SKAT fastholdt, at ejendomsværdiskat skulle betales, da bygningen blev anvendt til privat formål, og at fritagelse for ubebølighed kun gjaldt ved pludseligt opståede skader. Klageren argumenterede derimod for, at huset var ubebøligt ved overtagelsen og fortsat var det, samt at der ikke var krav om, at ubebølighed skulle være opstået pludseligt ifølge Ejendomsværdiskatteloven § 11. Klageren påpegede desuden, at BBR-oplysningerne om køkkenfaciliteter var ukorrekte, og at restriktioner på grunden vanskeliggjorde en eventuel istandsættelse til bebølse.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fastsatte klagerens ejendomsværdiskat til 0 kr. for indkomstårene 2010-2012.
Retten lagde til grund, at betaling af ejendomsværdiskat af en sommerhusejendom, omfattet af Ejendomsværdiskatteloven § 4, forudsætter, at der på ejendommen ligger en bygning, der er egnet som fritidsbolig. Dette er i overensstemmelse med praksis efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8 og Højesterets dom af 8. oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.519.HR.
På baggrund af det fremlagte billedmateriale og oplysningerne om, at bygningen oprindeligt hverken havde køkkenfaciliteter eller indlagt el, vand og varme, fandt Landsskatteretten, at bygningen ikke kunne anses for egnet til fritidsbolig. Ejendommens vurderingsmæssige status blev anset for at være uden betydning i denne sammenhæng. Derfor var klageren ikke ejendomsværdiskattepligtig af ejendommen [adresse1] efter Ejendomsværdiskatteloven § 1 og Ejendomsværdiskatteloven § 4.
Lignende afgørelser