Landsskatteretten: Beskatning af fri bil - Koncerninterne overdragelser

Sagen omhandler beskatning af fri bil for selskabets hovedanpartshaver og direktør, der havde en Bentley Continental stillet til rådighed i indkomstårene 2009-2014. Bilen blev oprindeligt anskaffet af [virksomhed1] ApS i 2006. I december 2009 blev den solgt koncerninternt til [virksomhed2] ApS (begge selskaber ejet af hovedanpartshaveren) og derefter tilbageleaset til [virksomhed1] ApS. I december 2012 blev bilen solgt tilbage til [virksomhed1] ApS. Hovedanpartshaveren havde uafbrudt rådighed over bilen i hele perioden.

SKAT anfægtede selskabets værdiansættelse af den fri bil, idet de mente, at de koncerninterne overdragelser manglede en reel forretningsmæssig begrundelse og primært havde til formål at reducere hovedanpartshaverens skattepligtige grundlag. SKAT fastholdt, at den oprindelige nyvognspris (eller 75% heraf efter 3 år) skulle anvendes som beskatningsgrundlag, da rådigheden over bilen ikke var afbrudt, og bilen forblev inden for koncernen.

Selskabet argumenterede for, at overdragelsen i 2009 var forretningsmæssigt begrundet i den finansielle krise, hvor formålet var at forbedre koncernens likviditet og soliditet, hvilket var afgørende for bankernes kreditvurdering og adgangen til finansiering af byggeprojekter. Tilbageoverdragelsen i 2012 blev begrundet med et ønske om administrativ forenkling, muliggjort af et stabiliseret finansmarked. Selskabet henviste til praksis, der ifølge dem understøttede, at koncerninterne transaktioner, der sker på markedsvilkår, skal anerkendes skattemæssigt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tiltrådte parternes enighed om beregningen af beskatningsgrundlaget for indkomståret 2009. Dette resulterede i en yderligere værdi af fri bil på 22.047 kr. for 2009, som SKAT havde accepteret i sin udtalelse.

For indkomstårene 2010-2014 var det afgørende spørgsmål, hvorvidt overdragelserne af bilen mellem selskaberne skulle tilsidesættes. Ifølge Ligningsloven § 16, stk. 4 og Ligningsloven § 16a, stk. 5 samt praksis, lægges der som udgangspunkt ikke vægt på koncerninterne overdragelser, der ikke er begrundet i rent forretningsmæssige dispositioner, hvis de ikke medfører ændringer i arbejdstagerens rådighed over bilen.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at de koncerninterne handler alene havde til formål at reducere klagerens beskatningsgrundlag. De bemærkede, at der var tale om en luksusbil, og at ejerskifterne skete strategisk (første gang umiddelbart efter bilen var 3 år, og tilbagesalget 3 år senere for at reducere beskatningsgrundlaget igen). Hovedanpartshaverens rådighed over bilen var uafbrudt, og bilen forblev i koncernen. De fandt ingen reel forretningsmæssig begrundelse for transaktionerne, og selskabets argument om bilens signalværdi blev ikke tillagt afgørende betydning.