Stadfæstelse af kontrolprogram for privat vandforsyningsanlæg med kommerciel aktivitet

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen og anførte, at udlejningsejendomme ikke eksplicit er nævnt i Drikkevandsbekendtgørelsens § 3, nr. 7. Klager gjorde gældende, at der ikke drives kommerciel udlejningsvirksomhed, men at der er tale om tjenesteboliger tilknyttet et ridecenter. Endvidere blev det anført, at kontrolprogrammet medfører uforholdsmæssigt store økonomiske byrder for ejere af små anlæg, og at kravet alene hviler på administrative fortolkninger uden tilstrækkelig lovhjemmel.

Kommunen fastholdt afgørelsen med henvisning til, at vandet stilles til rådighed for ansatte, hvilket må sidestilles med kommerciel aktivitet. Kommunen bemærkede desuden, at det ikke var muligt at fravige kontrolhyppigheden, før der foreligger analyseresultater fra en længere periode.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Hedensted Kommunes afgørelse. Nævnet fandt, at vandforsyningsanlægget leverer drikkevand til kommerciel aktivitet og dermed er omfattet af de obligatoriske kontrolkrav.

Vurdering af kommerciel aktivitet

Nævnet lagde vægt på, at ejendommen stilles til rådighed til beboelse for ansatte i klagers virksomhed, og at disse har adgang til drikkevand fra anlægget. Nævnet henviste til praksis fra Vestre Landsret, hvor det er fastslået, at levering af vand til boliger, der stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold, udgør kommerciel aktivitet.

I vurderingen indgår definitionen i Drikkevandsbekendtgørelsen § 3, nr. 7, som ifølge nævnet ikke skal fortolkes snævert:

"Kommerciel eller offentlig aktivitet: Begrebet er i bekendtgørelsen defineret som institutioner, restauranter, hospitaler, hoteller, forlystelsesetablissementer mv. [...] I vurderingen [kan ses] på, om en given aktivitet involverer offentligheden, eller om aktiviteten har som formål at tjene penge."

Manglende hjemmel til proportionalitetsafvejning

Nævnet afviste klagers argument om, at udgifterne til kontrol var uforholdsmæssige. Det blev præciseret, at tilsynsmyndigheden skal fastlægge kontrolprogrammet efter Drikkevandsbekendtgørelsen § 17, stk. 1. Der er ikke i lovgivningen hjemmel til at foretage en skønsmæssig proportionalitetsafvejning mellem kontrolbehov og økonomiske omkostninger, medmindre der er gennemført en specifik risikovurdering.

Da der ikke forelå en godkendt risikovurdering efter Drikkevandsbekendtgørelsen § 17, stk. 7, kunne kommunen ikke fravige de faste kontrolparametre og hyppigheder i bekendtgørelsens bilag. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Vandforsyningsloven § 60, stk. 1, som giver kommunen tilsynspligten med vandkvaliteten.

Væsentlige Ændringer i Vejledningen

Behandlingskemikalier og Filtermedier

Der er indført et helt nyt kapitel, som beskriver reglerne for kemikalier og filtermedier, der anvendes i vandbehandlingen. De centrale punkter er:

• Produkter skal overholde specifikke europæiske standarder.
• Hvis der ikke findes en standard, kan produkter optages på en national positivliste, som administreres af Miljøstyrelsen.
• Der er fastsat overgangsperioder for implementering: 1. juli 2026 for kemikalier og 1. juli 2034 for filtermedier.

Nye Parametertyper: Kvalitetskrav vs. Indikatorparametre

Vejledningen præciserer en vigtig skelnen:

• Kvalitetskrav: Juridisk bindende grænseværdier, der altid skal overholdes.
• Indikatorparametre: Parametre til overvågning. Ved en overskridelse er der ikke længere et automatisk krav om at genoprette vandkvaliteten, medmindre kommunen, efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed, vurderer, at der er en sundhedsfare.

Operationelt Kontrolprogram

Det tidligere krav om at "efterprøve" foranstaltninger erstattes af et operationelt kontrolprogram. Dette er et risikobaseret program, der skal være specifikt for hver enkelt vandforsyningskæde. Formålet er at sikre, at alle foranstaltninger til begrænsning af sundhedsrisici fungerer effektivt. Kommunen skal i samarbejde med forsyningen vurdere, hvor i kæden det er mest relevant at udtage kontrolprøver.

Håndtering af Bly og Information til Forbrugere

• Bly: Der er indført nye specifikke regler for, hvordan myndighederne skal agere, hvis en overskridelse af bly-værdien skyldes forbrugerens egne installationer i bygninger, hvorfra der leveres vand til offentligheden.
• Information: Kravene til information til forbrugerne er udvidet. Vandforsyninger skal nu levere flere oplysninger direkte til forbrugerne og have mere detaljeret information tilgængelig på deres hjemmesider. Dette gælder nu også for flere ikke-almene vandforsyninger.

Nye Indberetningskrav

Der er indført en række nye krav til digital indberetning for at forbedre overvågningen af drikkevandskvaliteten. Nedenstående tabel opsummerer de centrale pligter:

Disse ændringer skal sikre en mere moderne, risikobaseret og gennemsigtig forvaltning af Danmarks drikkevandsressourcer.