Stadfæstelse af forhøjelse af momstilsvar for arbejds- og maskinudlejningsvirksomhed

Subsidiært gjorde klageren gældende, at indehaveren reelt skulle anses for lønmodtager i forhold til [virksomhed2] ApS i hele perioden, da han næsten udelukkende udførte arbejde for denne ene hvervgiver og senere blev ansat der. Dette skulle medføre, at de modtagne beløb var lønindkomst og ikke indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

SKATs bemærkninger

SKAT fastholdt, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse for 1. halvår 2011, da virksomheden havde angivet 0 kr. i salgsmoms på trods af betydelige indbetalinger, hvilket blev anset for groft uagtsomt. SKAT anførte, at den skønsmæssige ansættelse af omsætningen var baseret på konkrete indsætninger og fakturaer, og at privatforbrugsberegninger derfor ikke var relevante. SKAT mente, at det godkendte skønsmæssige fradrag på 10% for driftsudgifter og købsmoms var rimeligt, især da virksomheden primært leverede arbejdskraft, og der var foretaget mange kontanthævninger, der ikke kunne henføres til fradragsberettigede omkostninger. SKAT påpegede desuden, at moms skal angives og betales, når der er udstedt fakturaer med deklareret moms, uanset en eventuel omkvalificering af indkomsten.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af momstilsvar for alle de påklagede afgiftsperioder. Retten henviste til sin afgørelse af samme dato vedrørende indehaverens skatteansættelse, hvor SKATs forhøjelse af overskud af virksomhed blev stadfæstet for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Den yderligere omsætning blev anset for momspligtig, hvilket begrundede reguleringen af momstilsvaret.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden havde handlet mindst groft uagtsomt ved at angive 0 kr. i momstilsvar for perioder med konstateret momspligtig omsætning. Det påhviler virksomhedens indehaver at sikre korrekt indberetning af skatter og moms, og anvendelse af en revisor fritager ikke for dette ansvar. Da SKAT modtog kontoudskrifter den 16. januar 2015 og fremsendte forslag til ændring den 28. januar 2015, blev reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 anset for opfyldt. SKAT var derfor berettiget til at foretage en ekstraordinær ændring af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar – 30. juni 2011 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten anerkendte ikke yderligere fradrag for indgående afgift. Selvom repræsentanten fremlagde fakturaer for udgifter, var der allerede indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 10% af den opgjorte salgsmoms i mangel af konkret dokumentation. De nu fremlagte udgifter kunne indeholdes i det allerede indrømmede skøn.

Landsskatteretten tog ikke stilling til spørgsmålet om kvalifikation af indkomsten som lønmodtager frem for selvstændig erhvervsdrivende, da afgørelsen om momstilsvar var baseret på den faktiske udstedelse af fakturaer med deklareret moms, som i henhold til Momsloven § 46, stk. 7 skal angives og betales uanset en eventuel omkvalificering af indkomsten.

SKATs opgørelse af momstilsvar og skattepligtig indkomst

SKATs opgørelse af omsætning, moms og skattepligtig indkomst var som følger:

SKAT forhøjede momstilsvaret med 353.262 kr. for 2011, 276.444 kr. for 2012 og 67.954 kr. for 2013. Det skal dog bemærkes, at SKAT i en senere afgørelse af 27. april 2015 nedsatte forhøjelsen for 2011 til 0 kr.

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af momstilsvaret for alle perioder og anførte, at virksomheden havde fulgt alle retningslinjer fra SKAT, at der havde været flere driftsudgifter end opgjort, og at den skønsmæssige ansættelse derfor var ukorrekt. Klageren fremlagde ikke nyt materiale i forbindelse med klagesagen.