Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen vedrører en klager, der drev en enkeltmandsvirksomhed inden for vikarbureau og bogføring, hvis skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 blev forhøjet med 1.591.039 kr. af Skattestyrelsen. Forhøjelsen skete, efter Skattestyrelsen tilsidesatte virksomhedens bogføringsgrundlag, da klageren ikke havde overholdt kravene i Bogføringsloven § 7, stk. 1 om nøjagtig registrering af alle transaktioner. Blandt andet var omsætningen posteret samlet kvartalsvis, og der var foretaget store omposteringer i 'samleposteringer' ved årets udgang. Som følge heraf blev indkomsten fastsat skønsmæssigt efter Skattekontrollovens § 74.
Skattestyrelsen forhøjede omsætningen med 317.898 kr. baseret på bankindsætninger, som indeholdt tekster som 'fakturanr.' og 'selskabsnavn'. Klageren argumenterede for, at differencen skyldtes indbetaling af tidligere tilgodehavender, men kunne ikke fremlægge tilstrækkelig dokumentation eller afstemninger for debitorer. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage et skøn, da klageren ikke løftede bevisbyrden for, at de indskudte beløb var beskattet i tidligere år.
De væsentligste forhøjelser skyldtes manglende godkendelse af fradrag for driftsomkostninger på i alt 1.274.702 kr. Dette omfattede:
Endvidere blev klageren beskattet af fri telefon med 2.900 kr., da virksomheden afholdt alle telefonudgifter, jf. Ligningslovens § 16, stk. 12 og stk. 14.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed, hvilket førte til en forhøjelse af klagerens resultat af virksomhed for indkomståret 2020 med 1.591.039 kr.
Retten lagde vægt på følgende hovedpunkter:
Landsskatterettens samlede afgørelse resulterede i, at alle Skattestyrelsens forhøjelser blev stadfæstet.

Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.



Sagen omhandlede en klagers anmodning om yderligere fradrag for vareforbrug og driftsudgifter for indkomstårene 2002 og 2003 i forbindelse med driften af en restaurant. Klageren havde modtaget kontoudtog og fakturaer fra kreditorer, hvilket førte til en genoptagelse af skattesagen.
SKAT anerkendte yderligere fradrag på 203.424 kr. for 2002 og 56.036 kr. for 2003. Skatteankenævnet stadfæstede SKAT's afgørelse og lagde vægt på, at regnskabsgrundlaget var mangelfuldt og kunne tilsidesættes. Det blev fremhævet, at det er klagerens ansvar at dokumentere afholdte udgifter, og at bilagene fra en specifik leverandør ([virksomhed1]) ikke opfyldte kravene til grundbilag, da de manglede detaljeret specifikation af køb og klagerens adresse.
Klagerens repræsentant argumenterede for, at en tredjemand var årsag til de manglende bilag, og at der skulle anerkendes yderligere fradrag. Landsskatteretten fandt dog, at det er skatteyderens ansvar at opbevare regnskabsmateriale på betryggende vis, jf. . Retten bemærkede, at regnskabsgrundlaget var tilsidesat, da kravene til regnskabet ikke var overholdt, og at SKAT derfor var berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Derudover blev det konstateret, at bogføringen var ført efter en blanding af betalings- og faktureringsprincippet, hvilket resulterede i dobbeltregistreringer. Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse, da der ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort yderligere fradragsret.
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2015, primært på grund af mangelfuld dokumentati...
Læs mere
Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af en blomsterbutiks ov...
Læs mere