Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en selvejende institution, der fungerer som botilbud og uddannelsessted for unge med særlige behov. Institutionen er godkendt efter Lov om social service § 107 og tilbyder undervisning inden for forskellige linjefag som landbrug, håndværk og boundervisning. Institutionen har både momspligtige indtægter fra salg af varer og ydelser fra undervisningslinjerne til tredjemand og momsfritagne aktiviteter i form af undervisning og social forsorg.
Tvisten i sagen vedrørte, om de beløb, som eleverne (eller kommunen på deres vegne) betalte for logi, skulle medregnes som omsætning ved beregningen af den delvise fradragsret for moms efter Momsloven § 38, stk. 1. Institutionen havde foretaget fuldt fradrag for indgående moms på udgifter til undervisningslinjerne efter Momsloven § 37, stk. 1, men SKAT vurderede, at der kun var tale om delvis fradragsret, da udgifterne også vedrørte momsfrie aktiviteter.
SKAT beregnede fradragsprocenten ved at inkludere både de momspligtige indtægter og de momsfrie indtægter fra kost og logi i den samlede omsætning. Beregningen for perioden så således ud:
| Indtægtstype | 2011 (kr.) | 2012 (kr.) |
|---|---|---|
| Momsfrie indtægter (Kost, logi mv.) | 861.439 | 770.087 |
| Momspligtige indtægter (Landbrug, metal mv.) | 197.763 |
| 102.118 |
| Samlet omsætning | 1.059.202 | 872.205 |
| Momspligtig andel (afrundet) | 19 % | 12 % |
Institutionen argumenterede for, at betalingen for logi var et pædagogisk værktøj og en integreret del af opholdet, hvorfor det ikke skulle betragtes som en selvstændig omsætning, der påvirkede fradragsprocenten negativt. Man påpegede desuden, at det i mange tilfælde var kommunen, der afholdt udgiften frem til eleven fyldte 18 år.
Landsskatteretten fastslog, at elevernes egenbetaling for logi udgør levering mod vederlag i henhold til Momsloven § 4, stk. 1. Retten lagde vægt på, at der er en direkte sammenhæng mellem betalingen og den modydelse, eleven modtager i form af rådighed over logi.
I forhold til spørgsmålet om, hvem der foretager betalingen, henviste retten til EU-praksis:
"Det er uden betydning herfor, om vederlaget betales af eleven selv eller tredjemand – i dette tilfælde kommunen."
Retten fandt endvidere, at ydelserne er leveret i nær tilknytning til botilbuddet og undervisningen, hvilket gør dem fritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 2 og 3. Da der er tale om vederlag for en fritaget ydelse, skal beløbet indgå i nævneren i brøken ved opgørelsen af den delvise fradragsprocent efter Momsloven § 38, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at elevbetaling for logi skal anses som vederlag for en leverance, og at dette beløb derfor skal indgå i beregningsgrundlaget for den delvise momsfradragsret. Som følge heraf blev institutionens momstilsvar for perioden 2011-2012 forhøjet med 209.280 kr.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandler en idrætsforenings ret til momsfradrag for udgifter til etablering af et lege- og aktivitetsområde med tilhørende pavillon i perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2013. SKAT havde forhøjet foreningens momstilsvar med 238.662 kr., da de ikke anerkendte fradraget, idet de mente, at etableringen faldt uden for momslovens anvendelsesområde som en offentlig tilgængelig legeplads og et rekreativt område.
Foreningen, en almenvelgørende idrætsforening, opførte aktivitetsområdet ([x1]) og en pavillon ([x2]) i forlængelse af en børnehaves legeplads. Formålet var at tiltrække flere medlemmer, sponsorer og lejere samt at fastholde børnehaven som momspligtig lejer. Området var en miniudgave af et kendt aktivitetsområde og blev primært opført med hjælp fra frivillige og sponsorer. Finansieringen inkluderede tilskud fra fonde og kommunen, hvoraf en betingelse for tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden var, at området skulle være åbent og frit tilgængeligt for offentligheden uden for almindelig skoletid.
Det følger af finanslovsaftalen for 2026, at danskerne skal kunne få fradrag for at dyrke motion i fx et fitnesscenter og for undervisning i sang og musik. Dermed kompenseres der for, at der på grund af EU-domme skal moms på bl.a. holdundervisning i fitnesscentre.
Skatterådet har afgjort, at bridgespil skal betragtes som en kulturel aktivitet og derfor kan fritages for moms. Afgørelsen sikrer, at bridgeklubber fortsat kan undgå moms på kontingenter og turneringsgebyrer.
Foreningen havde momspligtige indtægter fra salg af sponsorater, kioskvarer og udlejning af faciliteter (herunder aktivitetshuset, som var frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom). Aktivitetsområdet indgik i udlejningen af aktivitetshuset, og sponsorer fremgik af en tavle i pavillonen. Foreningen havde også momsfritagne indtægter fra medlemskontingenter.
SKAT argumenterede for, at etableringen af aktivitetsområdet ikke udgjorde levering af varer eller ydelser mod vederlag, da brugerne ikke betalte for benyttelsen. De mente heller ikke, at der var tale om økonomisk virksomhed, da formålet var at skabe et offentligt tilgængeligt rekreativt område. Derfor fandt SKAT, at etableringen faldt uden for momslovens anvendelsesområde, og der var ingen fradragsret for købsmoms.
Foreningen nedlagde påstand om, at udgifterne skulle anses som fællesomkostninger, der berettigede til delvist momsfradrag i henhold til Momsloven § 38, stk. 1. Subsidiært anmodede de om et skønsmæssigt fradrag på mindst 75% i henhold til Momsloven § 38, stk. 2.
Foreningen anførte, at aktivitetsområdet var en integreret del af foreningens øvrige aktiviteter og opført med det formål at udvide og fastholde momspligtige aktiviteter, herunder øgede lejeindtægter fra aktivitetshuset og udvidelse af sponsorater. De fremhævede, at en mindre forening ikke ville have økonomisk incitament til at finansiere en offentlig legeplads uden samtidig at integrere den i sine økonomiske aktiviteter. De henviste til, at sponsorpakker var udbudt siden indvielsen, og at området var integreret i foreningens aktiviteter, hvor primære brugere var medlemmer og lejere. Foreningen henviste til praksis fra Landsskatteretten og SKAT, herunder SKM2004.401.LSR, SKM2001.237.LSR og SKM2007.505.SKAT, der understøtter fradragsret for fællesomkostninger med direkte og umiddelbar tilknytning til både momspligtige og momsfrie transaktioner, selvom faciliteter er offentligt tilgængelige.

Sagen omhandlede en erhvervsskole, der som en del af undervisningen solgte varer og ydelser produceret af eleverne. Skat...
Læs mere
Sagen omhandler en selvejende uddannelsesinstitutions anmodning om tilbagebetaling af moms for perioden 2000-2001 i henh...
Læs mereNedsættelse af rentekompensation ved refusion af udbytteskat, harmonisering af renteregler og ændringer vedrørende momsfradrag