Elevbetaling for logi på socialpædagogisk institution skal medregnes ved opgørelse af delvis momsfradragsret

Institutionen argumenterede for, at betalingen for logi var et pædagogisk værktøj og en integreret del af opholdet, hvorfor det ikke skulle betragtes som en selvstændig omsætning, der påvirkede fradragsprocenten negativt. Man påpegede desuden, at det i mange tilfælde var kommunen, der afholdt udgiften frem til eleven fyldte 18 år.

Landsskatterettens juridiske vurdering

Landsskatteretten fastslog, at elevernes egenbetaling for logi udgør levering mod vederlag i henhold til Momsloven § 4, stk. 1. Retten lagde vægt på, at der er en direkte sammenhæng mellem betalingen og den modydelse, eleven modtager i form af rådighed over logi.

I forhold til spørgsmålet om, hvem der foretager betalingen, henviste retten til EU-praksis:

"Det er uden betydning herfor, om vederlaget betales af eleven selv eller tredjemand – i dette tilfælde kommunen."

Retten fandt endvidere, at ydelserne er leveret i nær tilknytning til botilbuddet og undervisningen, hvilket gør dem fritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 2 og 3. Da der er tale om vederlag for en fritaget ydelse, skal beløbet indgå i nævneren i brøken ved opgørelsen af den delvise fradragsprocent efter Momsloven § 38, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at elevbetaling for logi skal anses som vederlag for en leverance, og at dette beløb derfor skal indgå i beregningsgrundlaget for den delvise momsfradragsret. Som følge heraf blev institutionens momstilsvar for perioden 2011-2012 forhøjet med 209.280 kr.

Foreningen havde momspligtige indtægter fra salg af sponsorater, kioskvarer og udlejning af faciliteter (herunder aktivitetshuset, som var frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom). Aktivitetsområdet indgik i udlejningen af aktivitetshuset, og sponsorer fremgik af en tavle i pavillonen. Foreningen havde også momsfritagne indtægter fra medlemskontingenter.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at etableringen af aktivitetsområdet ikke udgjorde levering af varer eller ydelser mod vederlag, da brugerne ikke betalte for benyttelsen. De mente heller ikke, at der var tale om økonomisk virksomhed, da formålet var at skabe et offentligt tilgængeligt rekreativt område. Derfor fandt SKAT, at etableringen faldt uden for momslovens anvendelsesområde, og der var ingen fradragsret for købsmoms.

Foreningens argumentation

Foreningen nedlagde påstand om, at udgifterne skulle anses som fællesomkostninger, der berettigede til delvist momsfradrag i henhold til Momsloven § 38, stk. 1. Subsidiært anmodede de om et skønsmæssigt fradrag på mindst 75% i henhold til Momsloven § 38, stk. 2.

Foreningen anførte, at aktivitetsområdet var en integreret del af foreningens øvrige aktiviteter og opført med det formål at udvide og fastholde momspligtige aktiviteter, herunder øgede lejeindtægter fra aktivitetshuset og udvidelse af sponsorater. De fremhævede, at en mindre forening ikke ville have økonomisk incitament til at finansiere en offentlig legeplads uden samtidig at integrere den i sine økonomiske aktiviteter. De henviste til, at sponsorpakker var udbudt siden indvielsen, og at området var integreret i foreningens aktiviteter, hvor primære brugere var medlemmer og lejere. Foreningen henviste til praksis fra Landsskatteretten og SKAT, herunder SKM2004.401.LSR, SKM2001.237.LSR og SKM2007.505.SKAT, der understøtter fradragsret for fællesomkostninger med direkte og umiddelbar tilknytning til både momspligtige og momsfrie transaktioner, selvom faciliteter er offentligt tilgængelige.