Erhvervsskole fik delvist medhold i sag om momsfritagelse og fradragsret

Sagen omhandler en selvejende uddannelsesinstitutions anmodning om tilbagebetaling af moms for perioden 2000-2001 i henhold til TSS-cirkulære 2003-21. Skolen, der primært er finansieret af statstilskud, havde også indtægter fra momsregistrerede aktiviteter som kantinesalg. Tvisten med skattecentret vedrørte tre hovedområder: momspligt for kursusaktiviteter, momspligt for salg af elevarbejder og retten til delvist momsfradrag for fællesomkostninger.

Kursusaktiviteter

Skolen argumenterede for, at dens salg af kurser til virksomheder var en momspligtig aktivitet, da den blev drevet med gevinst for øje. Dette ville give fradragsret for moms på relaterede omkostninger. Skattecentret mente derimod, at aktiviteten var momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 3, da skolen som helhed ikke var en kommerciel virksomhed, og at et eventuelt overskud blev anvendt til skolens hovedformål.

Salg af elevarbejder

Skolen påstod, at salg af varer fremstillet af elever til tredjemand var en almindelig momspligtig aktivitet efter Momsloven § 4. Skattecentret anså salget for at være en momsfritaget ydelse i "nær tilknytning" til den momsfritagne undervisning, da det ikke var i direkte konkurrence med professionelle virksomheder.

Fradrag for fællesomkostninger

Skolen krævede delvist momsfradrag for en række fællesomkostninger, herunder udgifter til annoncer, leasing af kontorudstyr og telekommunikation, i henhold til Momsloven § 38, stk. 1. Skattecentret afviste kravet med henvisning til manglende dokumentation og argumenterede for, at mange af de pågældende udgifter havde en direkte og umiddelbar tilknytning til de momsfritagne undervisningsaktiviteter og derfor ikke var fællesomkostninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede skattecentrets afgørelse delvist.

Kursusaktiviteter

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets afgørelse om, at skolens kursusaktiviteter var momsfritaget. Retten henviste til sin egen praksis (SKM 2008.394 LSR) og EF-domstolens praksis (C-174/00, Kennemer Golf & Country Club) og konkluderede, at kursusaktiviteterne ikke blev drevet med gevinst for øje. Dermed var de omfattet af momsfritagelsen i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 3.

Retten afviste skolens subsidiære påstand om, at en eventuel ændring kun kunne have fremadrettet virkning, da der ikke forelå en bindende forventning, som skolen kunne støtte ret på.

Salg af elevarbejder

Landsskatteretten ændrede skattecentrets afgørelse og gav skolen medhold i, at salg af elevfremstillede varer som udgangspunkt er momspligtigt. Retten henviste til SKM 2007.934 LSR og fastslog, at:

• Salg af elevproducerede varer og ydelser til elever og tredjemand er momspligtigt efter Momsloven § 4, stk. 1.
• En undtagelse er salg af en elevs egen svendeprøve til eleven selv. Dette anses for en varelevering i nær tilknytning til undervisningen og er derfor momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 3.

Fradrag for fællesomkostninger

Landsskatteretten ændrede skattecentrets afgørelse og fastslog, at retten til delvist fradrag for fællesomkostninger efter Momsloven § 38, stk. 1 beror på en konkret vurdering af, om den enkelte udgift kan henføres til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter.

Retten foretog en konkret vurdering af de fremlagte eksempler:

• Stillingsannoncer: Udgifter til annoncer for undervisere til det momsfritagne erhvervsgymnasium (HTX) blev anset for udelukkende at vedrøre ikke-fradragsberettigede aktiviteter, og der var derfor ingen fradragsret.
• Tele- og datakommunikation: Disse udgifter blev anset for delvist fradragsberettigede fællesomkostninger.
• Leje af udstyr (kopimaskiner, printere mv.): Fradragsretten skulle bero på en konkret vurdering af de enkelte maskiners anvendelse.

Sagen blev hjemvist til skattecentret for en nærmere talmæssig opgørelse i overensstemmelse med rettens præmisser.