Momsfradrag for etablering af lege- og aktivitetsområde for idrætsforening

Sagen omhandler en idrætsforenings ret til momsfradrag for udgifter til etablering af et lege- og aktivitetsområde med tilhørende pavillon i perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2013. SKAT havde forhøjet foreningens momstilsvar med 238.662 kr., da de ikke anerkendte fradraget, idet de mente, at etableringen faldt uden for momslovens anvendelsesområde som en offentlig tilgængelig legeplads og et rekreativt område.

Foreningen, en almenvelgørende idrætsforening, opførte aktivitetsområdet ([x1]) og en pavillon ([x2]) i forlængelse af en børnehaves legeplads. Formålet var at tiltrække flere medlemmer, sponsorer og lejere samt at fastholde børnehaven som momspligtig lejer. Området var en miniudgave af et kendt aktivitetsområde og blev primært opført med hjælp fra frivillige og sponsorer. Finansieringen inkluderede tilskud fra fonde og kommunen, hvoraf en betingelse for tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden var, at området skulle være åbent og frit tilgængeligt for offentligheden uden for almindelig skoletid.

Foreningen havde momspligtige indtægter fra salg af sponsorater, kioskvarer og udlejning af faciliteter (herunder aktivitetshuset, som var frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom). Aktivitetsområdet indgik i udlejningen af aktivitetshuset, og sponsorer fremgik af en tavle i pavillonen. Foreningen havde også momsfritagne indtægter fra medlemskontingenter.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at etableringen af aktivitetsområdet ikke udgjorde levering af varer eller ydelser mod vederlag, da brugerne ikke betalte for benyttelsen. De mente heller ikke, at der var tale om økonomisk virksomhed, da formålet var at skabe et offentligt tilgængeligt rekreativt område. Derfor fandt SKAT, at etableringen faldt uden for momslovens anvendelsesområde, og der var ingen fradragsret for købsmoms.

Foreningens argumentation

Foreningen nedlagde påstand om, at udgifterne skulle anses som fællesomkostninger, der berettigede til delvist momsfradrag i henhold til Momsloven § 38, stk. 1. Subsidiært anmodede de om et skønsmæssigt fradrag på mindst 75% i henhold til Momsloven § 38, stk. 2.

Foreningen anførte, at aktivitetsområdet var en integreret del af foreningens øvrige aktiviteter og opført med det formål at udvide og fastholde momspligtige aktiviteter, herunder øgede lejeindtægter fra aktivitetshuset og udvidelse af sponsorater. De fremhævede, at en mindre forening ikke ville have økonomisk incitament til at finansiere en offentlig legeplads uden samtidig at integrere den i sine økonomiske aktiviteter. De henviste til, at sponsorpakker var udbudt siden indvielsen, og at området var integreret i foreningens aktiviteter, hvor primære brugere var medlemmer og lejere. Foreningen henviste til praksis fra Landsskatteretten og SKAT, herunder SKM2004.401.LSR, SKM2001.237.LSR og SKM2007.505.SKAT, der understøtter fradragsret for fællesomkostninger med direkte og umiddelbar tilknytning til både momspligtige og momsfrie transaktioner, selvom faciliteter er offentligt tilgængelige.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde forhøjet idrætsforeningens momstilsvar, idet SKAT ikke havde godkendt fradrag for indgående moms vedrørende etablering af et lege- og aktivitetsområde med tilhørende pavillon.

Landsskatteretten fandt, at foreningen driver selvstændig økonomisk virksomhed med salg af sponsorater, kioskvarer og udlejning af faciliteter, hvilket er momspligtigt i henhold til Momsloven § 3, stk. 1 og Momsloven § 4, stk. 1. Foreningens idrætsaktiviteter er momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 5.

Retten fastslog, at der ikke var grundlag for at anse etableringen af lege- og aktivitetsområdet som en særskilt aktivitet uden for momslovens anvendelsesområde. Etableringen af området havde den fornødne sammenhæng med foreningens øvrige aktiviteter, herunder drift af idrætsforening, salg af sponsorater og udlejning af faciliteter. Formålet med etableringen var at tiltrække flere medlemmer, sponsorer og lejere, og området havde således en direkte og umiddelbar tilknytning til foreningens økonomiske virksomhed, idet det var opført med henblik på at generere yderligere indtægter.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Etableringen af aktivitetsområdet havde til formål at tiltrække flere medlemmer, sponsorer og lejere til foreningen.
• Området havde en direkte og umiddelbar tilknytning til foreningens økonomiske virksomhed, da det var opført med henblik på at generere indtægter.
• Det forhold, at området var frit tilgængeligt for offentligheden, ændrede ikke ved den økonomiske tilknytning.
• Delvis finansiering via tilskud ændrede heller ikke ved fradragsretten, jf. EU-Domstolens dom i sag C-263/15 (Lajvér).

Landsskatteretten fandt, at de afholdte udgifter til etablering af aktivitetsområdet skulle anses for afholdt af foreningen i dens egenskab af afgiftspligtig person og med henblik på at generere både momspligtige og momsfritagne indtægter. Udgifterne havde en direkte og umiddelbar forbindelse til både den momspligtige og den momsfritagne økonomiske virksomhed, jf. Momsloven § 38, stk. 1.

SKATs afgørelse blev ændret, og den talmæssige opgørelse af fradragets størrelse blev overladt til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen havde i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling anerkendt, at udgifterne havde en direkte og umiddelbar forbindelse til klagers momspligtige økonomiske virksomhed og dermed berettigede til delvist fradrag efter Momsloven § 38, stk. 1. Skattestyrelsen bemærkede dog, at aktivitetsområdet måtte anses for fast ejendom og et investeringsgode omfattet af Momsloven § 43, stk. 2, nr. 2, hvilket potentielt medfører en reguleringsperiode på 10 år i henhold til Momsloven § 44, stk. 1.