Speditørvirksomhed ikke anset for erhvervsmæssig grundet vedvarende underskud og manglende driftsherreløn

Parternes argumenter

Klageren anførte, at virksomheden var en seriøs videreførelse af faderens forretning fra 1934, og at han besad de nødvendige faglige kvalifikationer. Han mente, at underskuddene var forbigående, og at de efterfølgende års overskud beviste virksomhedens levedygtighed efter omkostningstilpasninger. SKAT fastholdt derimod, at virksomheden bar præg af hobbyvirksomhed, da der ikke var budgetteret med en overskudsgivende drift, der kunne dække en rimelig driftsherreløn eller forrentning af kapital.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og nægtede fradrag for underskuddene i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Retten lagde i sin vurdering afgørende vægt på, at virksomheden over en længere periode ikke havde udvist den fornødne rentabilitet.

Landsskatterettens begrundelse

Retten konstaterede, at selvom virksomheden i de efterfølgende år (2014-2017) havde små positive resultater, var disse ikke tilstrækkelige til at dække en rimelig driftsherreløn, særligt henset til det tidsforbrug klageren lagde i virksomheden.

"Henset til det antal timer klageren har lagt i virksomheden, finder Landsskatteretten, at virksomhedens resultat i de efterfølgende indkomstår ikke levner plads til en rimelig driftsherreløn."

Retten præciserede desuden, at besiddelse af faglige forudsætninger ikke er tilstrækkeligt til at anse en virksomhed for erhvervsmæssig, hvis det økonomiske rentabilitetskrav ikke er opfyldt, jf. praksis i SKM2013.745.ØLR. Da der i de pågældende år ikke var udsigt til en rimelig fortjeneste efter dækning af driftsherreløn og forrentning af kapital, blev virksomheden anset for ikke-erhvervsmæssig.

Resultaterne for indkomstårene 2008-2014 kunne specificeres som følger:

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at virksomheden udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig henseende, og at klageren var berettiget til fradrag for underskuddene. Klagerens hovedargumenter var, at virksomheden:

• Drevs for egen regning og risiko.
• Ikke var af hobbykarakter.
• Drevs professionelt med fornødne faglige forudsætninger.
• Havde til formål at generere overskud.
• Havde den fornødne intensitet og seriøsitet.
• Havde et negativt driftsresultat, der var fradragsberettiget i klagerens skattepligtige indkomst.