Landsskatteretten: Beskatning af værdi af fri bolig og jagt - Anpartshaver ikke hovedanpartshaver

Fri bolig

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, da han ikke ejede mindst 25 % af anparterne og ikke rådede over mere end 50 % af stemmeværdien, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4. Klageren var heller ikke ansat i selskabet. Som følge heraf var klageren ikke omfattet af Ligningsloven § 16a, stk. 5 (som SKAT henviste til) eller Ligningsloven § 16, stk. 9 (som klageren henviste til for undtagelsen).

Selvom klageren var anpartshaver og dermed omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16a, stk. 1, kunne det ikke fastslås, at klageren eller en nærtstående til ham havde opnået en økonomisk fordel ved udlejningen af boligen til klagerens forældre. Der forelå derfor ikke maskeret udlodning til klageren i forbindelse med boligen.

Fri jagtret

Landsskatteretten fastslog, at klageren som anpartshaver var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16a, stk. 1. Dog kunne det ikke fastslås, at klageren havde opnået en økonomisk fordel ved at have haft rådighed over og udnyttet jagtretten. Dette blev begrundet med, at klageren ikke havde jagttegn og ikke deltog i selskabets repræsentationsjagter. Det blev således lagt til grund, at klageren ikke havde udøvet jagtaktivitet på ejendommen. Derfor var der ikke grundlag for at anse værdien af fri jagt som maskeret udlodning til klageren.

Fri bolig

Klageren ejer 50 % af [virksomhed1] ApS, hvor han også er direktør. Ejendommen [adresse1] blev i 2012 udspaltet til [virksomhed1] ApS. Villaen på ejendommen bebos af klagerens forældre, der betaler en årlig leje på 60.000 kr. Der foreligger ingen skriftlig lejeaftale. Bopælspligten på ejendommen har været suspenderet siden 1999 på grund af råstofudvinding.

SKAT anså klageren for skattepligtig af værdien af fri bolig, da [virksomhed1] ApS stillede boligen til rådighed for klagerens fader, der anses som hovedanpartshaver efter Aktieavancebeskatningsloven § 4. Værdien skulle opgøres efter Ligningsloven § 16a, stk. 5 og Ligningsloven § 16, stk. 9, baseret på ejendommens anskaffelsessum og ejerboligværdi. SKAT beregnede den skattepligtige værdi til 12.659 kr. for 2012 og 25.091 kr. for 2013, som skulle beskattes som personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtigt udbytte, jf. Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 2, nr. 6.

Klageren påstod, at han ikke skulle beskattes af fri bolig. Han henviste til Ligningsloven § 16, stk. 9, sidste pkt., som undtager fra procentreglerne, hvis der er bopælspligt, og det ikke er muligt at overtage boligen personligt. Klageren argumenterede for, at ejendommen var pålagt fredskovspligt, og at bebølsen ikke kunne udstykkes uden dispensation fra skovloven, især da garagen blev brugt til selskabets drift. Han mente, at den betalte leje på 60.000 kr. årligt var markedslejen, og der derfor ikke var grundlag for beskatning.

SKAT fastholdt, at undtagelsen i Ligningsloven § 16, stk. 9, sidste pkt. ikke var opfyldt, da hverken klagerens forældre eller andre hovedanpartshavere havde opfyldt bopælspligten på ejendommen, mens den var gældende (før 1999). SKAT mente desuden, at klagerens generelle forespørgsel til Naturstyrelsen ikke dokumenterede, at han var lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage boligen.

Fri jagtret

[virksomhed1] ApS ejer skov- og agerjord, der er anvendelig til jagt. En del af arealet udlånes vederlagsfrit til en jagtforening, mod at klageren får gratis kontingent. Selskabet afholder også en årlig repræsentationsjagt, hvor klageren deltager.

SKAT anså klageren for skattepligtig af værdien af fri jagt. For 2011 og første halvdel af 2012, hvor klageren var ansat i søsterselskabet [virksomhed4] ApS, skulle værdien beskattes som yderligere løn, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og stk. 3. Fra og med 1. juli 2012, hvor arealerne blev ejet af [virksomhed1] ApS, skulle værdien beskattes som maskeret udlodning til anpartshaverne, jf. Ligningsloven § 16a og Ligningsloven § 2. SKAT henviste til TfS 1999.877.HD, der fastslår, at der skal ske beskatning af rådighed over jagtret for hovedaktionærer, medmindre formodningen om udnyttelse af jagtretten afkræftes. SKAT fastsatte en skønnet markedsværdi på 300 kr. pr. ha årligt, reduceret til 240 kr. pr. ha for arealer anvendt til repræsentationsjagt, og beregnede den skattepligtige værdi til 17.760 kr. for 2011, 10.920 kr. som løn for første halvdel af 2012, og 5.460 kr. som udbytte for anden halvdel af 2012, samt 10.920 kr. som udbytte for 2013.

Klageren påstod, at han ikke skulle beskattes af fri jagt, subsidiært at værdien var for høj. Han argumenterede for, at kun faktisk benyttelse kan beskattes, jf. TfS 1999,877 H, og at selskabets formål med arealerne var råstofudvinding, ikke jagt. Klageren fremhævede, at samarbejdet med lokale foreninger og etablering af stisystemer var for at pleje naboskabet og skræmme vildtet væk, hvilket afkræftede formodningen om privat udnyttelse. Han oplyste desuden, at han ikke havde hund, hvilket er nødvendigt for jagt. Den årlige repræsentationsjagt tjente udelukkende selskabets interesse i forhold til forhandlinger om råstofudvinding.

SKAT fastholdt, at det er rådigheden, der er afgørende, ikke den faktiske brug. SKAT mente, at der ikke var afkræftet en formodning om udnyttelse, og at den skønsmæssige værdiansættelse var passende, idet der var taget hensyn til de særlige forhold som grusgravning og foreningsaktiviteter.