Væksthusgartneri fik medhold i forkert beregnet CO2-bundfradrag, men skulle betale EU-minimumsafgift

Klageren mente, at afgørelsen skulle bortfalde, da man havde fulgt SKATs tidligere anvisninger, og at SKAT havde beregnet bundfradraget forkert.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Landsskatteretten gav klageren delvist medhold.

• Forældelse: Retten fandt, at SKATs varsel om forhøjelse var sendt for sent for afgiftsperioden marts 2011, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Derfor blev efteropkrævningen begrænset til perioden fra 1. april 2011, hvilket medførte en nedsættelse af de opkrævede afgifter.

• CO2-bundfradrag: Landsskatteretten konstaterede en afgørende fejl i SKATs beregning af bundfradraget efter CO2-afgiftsloven § 9c. SKAT havde ikke korrekt medregnet den godtgørelse, klageren var berettiget til i referenceåret 2007. Retten pålagde SKAT at foretage en ny beregning, hvor den godtgørelsesberettigede del af afgiften fra 2007 blev fratrukket i nettoafgiftsbetalingen, hvilket ville resultere i et højere bundfradrag for klageren.

• EU-minimumsafgift: Retten fastslog, at klageren var forpligtet til at betale EU-minimumsafgift for kul og fuelolie anvendt i væksthusene i henhold til Kulafgiftsloven § 8c og Mineralolieafgiftsloven § 11c. Tidligere vejledning fra SKAT kunne ikke skabe en retsbeskyttet forventning, da lovgivningen var blevet ændret.

• Privatforbrug og detailsalg: SKATs skønsmæssige ansættelse af privatforbruget blev godkendt som rimelig. Ligeledes blev SKATs opkrævning af afgift for opvarmning af detailsalget efter kvadratmeterreglen i Kulafgiftsloven § 8, stk. 5 og 6 anset for korrekt.

• Godtgørelse: Landsskatteretten stadfæstede SKATs nedsættelse af godtgørelsen for el-, kul-, gas- og mineralolieafgift. Dette skyldtes, at klageren ikke kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation, herunder fakturaer med specificeret afgift, som krævet i bl.a. Elafgiftsloven § 11.

Landsskatteretten gav klageren, et væksthusgartneri, delvist medhold.

Afgørelsen blev ændret på følgende centrale punkter:

• Forældelse: SKATs afgørelse blev anset for delvist forældet. Varslet var sendt for sent for afgiftsperioden marts 2011. Derfor blev perioden for efteropkrævning af kul-, mineralolie-, CO2- og svovlafgift forkortet til at starte fra 1. april 2011.

• CO2-bundfradrag: Landsskatteretten fandt, at SKAT havde beregnet klagerens bundfradrag forkert. SKAT havde ikke taget højde for en godtgørelsesberettiget andel af CO2-afgiften i referenceåret 2007. Retten pålagde SKAT at genberegne bundfradraget, hvilket ville resultere i et højere fradrag for klageren.

• Nedsættelse af afgifter: Som konsekvens af den forkortede periode blev forhøjelsen af kulafgift, mineralolieafgift og svovlafgift nedsat. Den endelige talmæssige opgørelse for svovl- og CO2-afgift blev overladt til SKAT.

Landsskatteretten stadfæstede dog SKATs afgørelse vedrørende:

• EU-minimumsafgift: Klageren skulle betale EU-minimumsafgift af kul og fuelolie anvendt til opvarmning af væksthuse, da loven var ændret, og tidligere vejledning fra SKAT ikke skabte en retsbeskyttet forventning.

• Privatforbrug: SKATs skønsmæssige ansættelse af privatforbruget af varme blev anset for rimelig.

• Nedsat godtgørelse: SKATs nedsættelse af godtgørelse for el-, kul-, gas- og mineralolieafgift blev stadfæstet på grund af manglende dokumentation og manglende godtgørelsesberettigelse.

Dette lovforslag har til formål at fremme den grønne omstilling i Danmark ved at reducere CO2-udledninger, mindske sprøjtemidlers belastning af miljø og sundhed, og reducere luftforurening fra kvælstofoxider (NOx). Forslaget udmønter dele af Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.

Forhøjelse af energiafgifter for erhverv

Lovforslaget forhøjer energiafgiften (procesafgiften) for fossile brændsler anvendt af erhverv. Dette gælder for afgifter på naturgas, kul og mineralolieprodukter. Forhøjelsen sker i to trin:

De nye satser vil blive årligt indekseret.

For visse energiintensive og konkurrenceudsatte erhverv indføres der særlige, lempeligere regler, som først træder i kraft den 1. januar 2025:

• Landbrug, gartneri, skovbrug m.v.: Den hidtidige godtgørelsesregel baseret på en procentsats (1,6%) erstattes af en fast afgift på 7,1 kr. pr. GJ (2015-niveau). De særlige regler for væksthuse ophæves, så de fremover følger de generelle regler for landbrug.
• Mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer: Den nuværende fulde afgiftsfritagelse afskaffes og erstattes af en afgift på 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).

For at lette administrationen for virksomhederne indføres der valgfrie metoder til at beregne afgiftsgodtgørelsen som en procentvis nedsættelse.

Omlægning af pesticidafgiften

For at skabe incitament til at anvende mindre skadelige sprøjtemidler omlægges pesticidafgiften. Ændringen indebærer, at den del af afgiften, der er baseret på midlets skadelighed, forhøjes, mens basisafgiften, der er baseret på mængden af aktivstof, nedsættes.

Ændringer i CO2-afgiftsloven

Lovforslaget retter op på en situation, hvor visse energiprodukter var omfattet af CO2-afgiftsloven, men uden en fastsat afgiftssats, hvilket forhindrede opkrævning.

• Der indføres en specifik CO2-afgiftssats for karburatorvæske.
• Der indføres en generel bestemmelse (udfyldningsbestemmelse), så produkter uden en specifik sats fremover afgiftes med satsen for et tilsvarende brændsel.
• Virksomheder får en alternativ mulighed for at få beregnet afgiften baseret på produktets faktiske CO2-udledning (via akkrediterede målinger), pålagt en afgift på 170 kr. pr. ton CO2 (2015-niveau).

Ophævelse af NOx-afgiftsfritagelse

Den gældende afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven for energiprodukter, der anvendes direkte til produktion af tilsvarende energiprodukter (f.eks. på raffinaderier), ophæves. Formålet er at ligestille konkurrenceforholdene mellem store og mindre energianlæg.

Genindførelse af afgift på overskudsvarme

En lovteknisk fejl fra 2020, som utilsigtet ophævede afgiftspligten for nyttiggjort overskudsvarme fra visse processer (f.eks. raffinering), rettes. Afgiftspligten genindføres, så den bringes i overensstemmelse med den oprindelige hensigt. Der indføres en overgangsregel for 2022, der tillader en skønsmæssig opgørelse for virksomheder, der har været berørt af den manglende afgiftspligt.

Forenkling af afgiftsberegning ved satsændringer

I en lang række afgiftslove (bl.a. for gas, kul, mineralolie, CO2, NOx og el) indføres en ny, standardiseret bestemmelse for håndtering af afgiftsændringer midt i en afregningsperiode:

• Hovedregel: Afgiften opgøres forholdsmæssigt baseret på antallet af dage i perioden før og efter satsændringen.
• Undtagelse: Hvis der foretages faktisk måling af forbruget før og efter ændringen, skal denne måling anvendes.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2023 med følgende væsentlige undtagelser:

• Ændringerne vedrørende landbrug, gartneri, mineralogiske processer m.v. træder i kraft den 1. januar 2025.
• Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for de nye alternative opgørelsesmetoder for CO2-afgift.