Landsskatteretten: Delvis ændring af SKATs afgørelse om nedsættelse af godtgørelse af gas- og elafgift

Sagen omhandler SKATs nedsættelse af et selskabs godtgørelse af gas- og elafgift for perioden 1. januar 2008 – 31. marts 2014 med i alt 6.558.594 kr. Nedsættelsen skyldtes primært, at selskabet havde søgt godtgørelse for forbrug anvendt til rumopvarmning, hvilket som udgangspunkt ikke er godtgørelsesberettiget i henhold til Naturgasafgiftsloven § 10, stk. 4 og Elafgiftsloven § 11, stk. 3. SKAT anså selskabet for groft uagtsomt at have bevirket, at godtgørelsen var fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvilket berettigede ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Selskabet, der overfladebehandler metal, anvender naturgas og elektricitet til en række produktionsprocesser i flere bygninger. En del af energiforbruget gik til rumopvarmning, varmt vand og komfortkøling. Selskabet havde installeret forskellige målere, men disse var ikke altid MID-godkendte eller korrigeret for tryk og temperatur. Selskabet havde delvist baseret sine afgiftsangivelser på skøn.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt, at selskabet havde handlet groft uagtsomt. Argumenterne inkluderede selskabets status som aktieselskab med revisionspligt, de betydelige beløb involveret, og selskabets kendskab til reglerne (demonstreret ved delvise reduktioner for visse adresser). SKAT afviste selskabets påstand om en tidligere aftale med skatteforvaltningen om en skønsmæssig fordeling af gasforbrug til rumvarme, idet der ikke forelå dokumentation herfor, og skattemyndighederne ikke kunne bindes af ulovhjemlede aftaler. SKAT henviste til, at manglende korrekt måling af blandet forbrug (proces og rumvarme) betød, at hele forbruget skulle anses for ikke-godtgørelsesberettiget, medmindre andre fordelingsregler (f.eks. kvadratmetermetoden) kunne anvendes.

Selskabets argumentation

Selskabet nedlagde påstand om, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt, da der ikke forelå grov uagtsomhed eller forsæt. Selskabet anførte, at fejlene højst var simpelt uagtsomme. De fremhævede kompleksiteten af deres energisystemer og den omstændighed, at de havde opsat målere og foretaget dataopsamling. En sagkyndig erklæring og efterfølgende målinger understøttede, at selskabets oprindelige opgørelser af gasforbruget til rumvarme var retvisende. Selskabet henviste også til tidligere kontrolbesøg (1999-2002), hvor deres metoder angiveligt var blevet godkendt, hvilket skabte en berettiget forventning om korrekthed. De argumenterede for, at SKATs anvendelse af standardmetoder (kvadratmetermetoden) førte til en uforholdsmæssig stor regulering, der var mange gange højere end det faktiske ikke-godtgørelsesberettigede forbrug. Selskabet påpegede desuden, at Skattestyrelsens egen straffesagsenhed ikke fandt grundlag for at straffe selskabet for elafgiftsforholdene, hvilket ifølge selskabet indikerede, at der ikke var handlet groft uagtsomt.

Landsskatteretten skulle vurdere, om selskabet groft uagtsomt havde bevirket, at godtgørelsen af selskabets gas- og elafgift var fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvilket ville berettige ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Naturgasafgift

• Hovedafregningsmåler 1 og 2 på [adresse1] og hovedafregningsmåleren på [adresse2]: Landsskatteretten fandt, at selskabets angivelser af godtgørelse for gasforbrug til procesformål (ovn, "heat olie") ikke kunne anses for groft uagtsomme. Selvom målerne ikke var MID-godkendte eller korrigeret for tryk/temperatur, fremstod det ikke åbenbart, at målingerne var forkerte, især da selskabets opgørelser ifølge efterfølgende målinger var retvisende. Derfor var der ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse for disse dele af gasafgiften. Dette omfattede også den gasafgift, som fejlagtigt var angivet som kulafgift og CO2-afgift, da disse var direkte følgevirkninger af gasafgiften. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse for disse dele.
• Hovedafregningsmåler 3 på [adresse1]: For denne måler, hvor selskabet havde anvendt en skønnet fordeling (12%) mellem rumvarme og godtgørelsesberettiget forbrug, fandt Landsskatteretten, at selskabet havde handlet groft uagtsomt. Selskabet havde ikke løftet bevisbyrden for en aftale med skatteforvaltningen om denne skønsmæssige fordeling. Derfor var ekstraordinær genoptagelse berettiget for denne del. Opgørelsen skulle ske efter kvadratmetermetoden (Naturgasafgiftsloven § 10, stk. 6 og Naturgasafgiftsloven § 10, stk. 7), men Landsskatteretten præciserede, at kvadratmeterafgiften maksimalt kunne nedsætte godtgørelsen for forbruget på den specifikke måler og ikke overstige den faktiske godtgørelse. Den beløbsmæssige opgørelse blev overladt til Skattestyrelsen, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 5.

Elafgift

• Landsskatteretten fandt, at selskabets fejlagtige angivelser af elafgiftsgodtgørelse for mindre installationer (el-radiatorer, el-vandvarmer, varmepumper til køling, overskudsvarme) ikke kunne kvalificeres som grov uagtsomhed. Retten lagde vægt på, at der var tale om mange små, spredte installationer, og at de årlige reguleringsbeløb var forholdsvis beskedne. Derfor var der ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse af elafgiften. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse for denne del.

Frister

• Landsskatteretten vurderede, at SKAT havde overholdt 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, da kundskabstidspunktet tidligst indtraf den 30. januar 2017, og varsling blev sendt den 8. marts 2017. Den 3-månedersfrist blev også anset for overholdt, da selskabet havde samtykket til forlængelse.