Afgift på rumvarme kunne ikke modregnes i EU's minimumsafgift ved tilbagebetaling af CO2-afgift

Sagen omhandlede, hvorvidt et selskab kunne medregne betalt energi- og CO2-afgift for naturgas anvendt til rumvarme ved opgørelsen af EU's minimumsafgift i forbindelse med en anmodning om tilbagebetaling af CO2-afgift for procesenergi. Selskabet, en asfaltfabrik, var omfattet af CO2-kvotesystemet og havde derfor ret til tilbagebetaling af CO2-afgift på brændsler anvendt til procesformål for at undgå dobbeltregulering.

Selskabet argumenterede for, at alle afgifter betalt for naturgas, uanset om det var til proces eller rumvarme, skulle sammenlægges for at vurdere, om EU's minimumsafgift var opfyldt. Dette ville reducere det beløb, der skulle fratrækkes i tilbagebetalingen, og dermed øge det samlede tilbagebetalte beløb. Selskabet henviste til intentionerne i EU's Energibeskatningsdirektiv og en statsstøttesag (C 41/2006), som angiver, at alle indirekte afgifter på en energikilde kan sammenlægges for at opfylde minimumssatserne.

SKAT afviste denne metode og fastholdt, at tilbagebetalingsreglerne i CO2-afgiftsloven § 8a specifikt undtager energi brugt til rumvarme. Derfor kunne afgiften betalt for rumvarme ikke indgå i beregningen af minimumsafgiften for den tilbagebetalingsberettigede procesenergi.

Sammenligning af beregninger

Forskellen i beregningsmetoderne resulterede i en tvist om 103.245 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten baserede sin afgørelse på en ordlydsfortolkning af CO2-afgiftsloven § 8a og lovens forarbejder. Det fremgår af lovens § 8a, stk. 2, 4. pkt., at der ikke ydes tilbagebetaling af afgifter for energiforbrug, som ikke er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i Lov om afgift af naturgas og bygas § 10.

I henhold til gasafgiftslovens § 10, stk. 4, ydes der netop ikke tilbagebetaling for afgift på energi anvendt til rumvarme og varmt vand. Landsskatteretten henviste desuden til bemærkningerne til loven, som præciserer, at tilbagebetalingsordningen kun gælder for brændsler til proces, og at virksomheder fortsat skal betale afgift af energiforbrug til rumvarme.

På denne baggrund konkluderede Landsskatteretten, at den energi- og CO2-afgift, selskabet havde betalt for rumvarme, ikke kunne modregnes i den beregnede EU minimumsafgift for naturgas brugt til procesformål. Afgifterne betalt for rumvarme kunne derfor ikke medregnes til opfyldelse af EU's minimumsafgifter i forbindelse med opgørelsen af tilbagebetaling for det kvoteomfattede procesforbrug.