Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en mandlig regnskabsmedarbejder, født i 1946, der blev afskediget fra en forening i august 2018 efter mere end 18 års ansættelse. Tvisten centrerer sig om, hvorvidt afskedigelsen var begrundet i saglige driftsmæssige omstruktureringer eller ulovlig forskelsbehandling på grund af alder.
Forløbet startede i februar 2016, da klageren fyldte 70 år. I den forbindelse afholdt arbejdsgiveren en samtale, hvor muligheden for pensionering eller overgang til deltid blev drøftet med henvisning til et ønske om at behandle medarbejdere ensidigt ved opnåelse af pensionsalderen. Klageren ønskede dog at fortsætte på uændrede vilkår, hvilket han gjorde de efterfølgende to år.
I august 2018 blev der afholdt nye samtaler mellem klageren og økonomichefen. Der er uenighed om indholdet af disse møder:
Kort efter samtalerne i august 2018 blev klageren opsagt med henvisning til strukturelle forandringer i økonomiafdelingen. Arbejdsgiveren anførte, at en række manuelle opgaver skulle automatiseres og digitaliseres. Klagerens arbejdsopgaver var primært af manuel karakter, herunder:
| Kategori | Specifikke opgaver |
|---|---|
| Regnskab | Manuel kontering, bogføring af kassebilag og gavekvitteringer |
| Administration | Frankering af post, bestilling af kontorartikler og nøgleadministration |
| Kommunikation | Fordeling af indkomne opkald og fysisk pakning af materialer |
Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var en direkte konsekvens af hans alder, og at de anførte grunde om digitalisering var efterrationaliseringer. Han påpegede, at han var den ældste i afdelingen, og at de øvrige medarbejdere var væsentligt yngre.
Indklagede argumenterede for, at digitaliseringsprocessen var nødvendig for afdelingens drift, og at netop klagerens stilling blev overflødig, da hans opgaver bestod af tunge manuelle arbejdsgange, som maskinelt kunne overtages. De øvrige fire medarbejdere i afdelingen havde kompetencer og opgaver, der ikke på samme måde bortfaldt ved digitaliseringen.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. Selvom der i 2016 var drøftelser om pensionering, lagde nævnet vægt på, at ansættelsen fortsatte uændret i to år derefter.
Vedrørende de omtvistede udtalelser i august 2018 fandt nævnet, at det som udgangspunkt er legitimt for en arbejdsgiver at spørge til en medarbejders pensionsplaner som led i driftsplanlægning jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende punkter:
Da der ikke var etableret en formodning for forskelsbehandling i medfør af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, blev arbejdsgiveren frifundet for klagerens krav om godtgørelse.
Ældre medarbejdere kan have sværere ved at finde et nyt job og kan blive ramt hårdere økonomisk, hvis de mister deres job

Sagen omhandler en civiløkonom født i 1941, som blev afskediget fra sin stilling i et ministerium i forbindelse med en større sparerunde i foråret 2012. Ministeriet stod over for et krav om effektiviseringer og besparelser på 75 millioner kroner, hvilket nødvendiggjorde afskedigelse af 51 medarbejdere ud af en samlet medarbejderstab på ca. 1.430 personer.
For at identificere de medarbejdere, der bedst kunne undværes, opstillede ministeriet en række kriterier, som blev drøftet i samarbejdsudvalget. Vurderingen byggede på tre hovedområder:
Knap hver fjerde senior, der har oplevet organisationsændringer på sin arbejdsplads, har haft overvejelser om tidligere pensionering. Det viser en ny undersøgelse.
Der er en hel række håndtag at dreje på, hvis man vil gøre det attraktivt for medarbejdere i ældreplejen at forlænge deres arbejdsliv. Det kan handle om arbejdsmiljø, belastninger og arbejdstid, men også faktorer som anerkendelse og kompetenceudvikling.
Centercheferne foretog en vurdering af medarbejderne, som resulterede i en "bruttoliste". Denne liste blev efterfølgende drøftet i et koncernledelsesforum bestående af direktionen og centercheferne.
Klager gjorde gældende, at udvælgelsen var præget af aldersdiskrimination. Han påpegede, at en uforholdsmæssig stor andel af de afskedigede tilhørte de ældre aldersgrupper, og at gennemsnitsalderen for de afskedigede akademikere (AC-medarbejdere) var 57 år, mod en generel gennemsnitsalder i gruppen på 46 år. Han anførte desuden, at han som den ældste civiløkonom i sin enhed blev udvalgt, på trods af at han tidligere havde fået tilfredsstillende bedømmelser.
Indklagede argumenterede for, at afskedigelsen udelukkende var baseret på de saglige kriterier. De anførte, at klager i sammenligning med kolleger udviste manglende omstillingsparathed og fleksibilitet, da han fokuserede snævert på sit ansvarsområde, som havde karakter af rutinepræget sagsbehandling frem for akademisk arbejde. Ministeriet understregede, at alder eksplicit var blevet udelukket som kriterium i instrukserne til lederne.

Sagen omhandler en erfaren Oracle DataBase Administrator (DBA), der i en alder af 68 år blev afskediget fra et større te...
Læs mere
Sagen omhandler en mandlig advokat og direktør, der i en alder af 64 år blev opsagt som led i en større global afskedige...
Læs mereLov om ændring af lov om social pension (Særlig adgang til oplysninger fra Rigsarkivet for ansøgere af tidlig pension m.v.)