Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede Landsskatterettens stadfæstelse af SKATs afgørelse om at nægte betalingskorrektion for indkomståret 2012. Baggrunden var, at SKAT havde anset kapitalejeren, [person1], som den rette indkomstmodtager af et bestyrelseshonorar på 50.000 kr., som oprindeligt var indtægtsført i selskabet [virksomhed1] ApS. Som konsekvens heraf blev [person1]s skattepligtige indkomst forhøjet, og selskabets indkomst nedsat med samme beløb. Samtidig forhøjede SKAT selskabets indkomst med beløbet, idet overførslen blev anset som et skattepligtigt tilskud fra [person1] til selskabet. Alle ændringer blev foretaget med hjemmel i Statsskatteloven § 4.
SKAT nægtede betalingskorrektion med henvisning til, at Ligningsloven § 2, stk. 5 kun finder anvendelse, når en ansættelse er forhøjet til markedsværdien efter Ligningsloven § 2, stk. 1. SKAT argumenterede, at sager om "rette indkomstmodtager" ikke er omfattet af Ligningsloven § 2, men derimod af Statsskatteloven § 4.
Selskabet, repræsenteret af [person1], påstod, at betalingskorrektion skulle imødekommes. De anførte, at der var tale om en enkeltstående kontorfejl, og at hensigten ikke havde været skatteudskydelse. Selskabet henviste til tidligere afgørelser fra Landsskatteretten og en artikel, samt argumenterede for, at Højesterets dom i SKM2015.717.HR ikke var direkte relevant, da den omhandlede en situation med formodet skatteudskydelse, i modsætning til nærværende sag.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten henviste til Højesterets dom af 16. november 2015 (SKM2015.717.HR), som fastslog, at ændringer foretaget efter praksis om "rette indkomstmodtager" ikke er omfattet af Ligningsloven § 2. Højesteret havde i den dom henvist til landsrettens præmisser, der understregede, at når der ikke var foretaget en korrektion af pris eller vilkår til armslængdevilkår, men derimod en skattemæssig henførsel af indkomsten til den rette indkomstmodtager, var der ikke foretaget en ændring i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 1. Landsskatteretten konkluderede derfor, at der ikke var adgang til betalingskorrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 5, og at hensigten med indkomsten var uden betydning.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte betalingskorrektion. Afgørelsen bygger på en fortolkning af og i lyset af Højesterets dom i .
Landsskatteretten fastslog, at:
SkatteministerietOversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandler et selskabs skattepligt af konsulenthonorarer modtaget fra et interesseforbundet selskab, hvor selskabets hovedaktionær, der også var hovedanpartshaver i det betalende selskab, udførte arbejdet. SKAT havde anset hovedaktionæren for rette indkomstmodtager og reklassificeret honorarerne som skattepligtigt tilskud til selskabet for indkomståret 2010 og som skattefrit tilskud via administrationsselskabet for indkomstårene 2011 og 2012. Selskabet klagede over afgørelsen og anmodede subsidiært om betalingskorrektion.
Selskabets hovedaktionær, [person1], var eneaktionær i selskabet og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS via [virksomhed2] ApS. [person1]s bror, [person2], var hovedaktionær og direktør i [virksomhed1] ApS. Selskabet indtrådte i sambeskatning med [virksomhed2] ApS pr. 1. oktober 2011. Selskabets primære aktivitet var ejerskab, udvikling og udlejning af ejendomme, med huslejeindtægter som hovedindtægt. Dog udgjorde honorarindtægter fra [virksomhed1] ApS en betydelig del af bruttoresultatet.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Konsulenthonorarerne, faktureret månedligt forud, vedrørte løbende rådgivning og sparring af finansiel karakter, primært udført af [person1] personligt. Der forelå ingen skriftlig aftale, og der var ikke aftalt en fast timesats. Ordningen ophørte i september 2012, samtidig med at [person2] fratrådte sin direktørstilling i [virksomhed1] ApS.
SKAT fastholdt, at [person1] var rette indkomstmodtager af honorarerne i henhold til Statsskatteloven § 4 og praksis om bestyrelseshonorarer. SKAT lagde vægt på, at selskabet ikke drev rådgivningsvirksomhed som hovedaktivitet, og at honorarerne udgjorde vederlag for personligt arbejde udført af hovedaktionæren, herunder deltagelse i ledelsesbeslutninger. SKAT begrundede dette med, at [person1] og [person2] i fællesskab traf beslutninger for [virksomhed1] ApS, og at [person1] havde bestemmende indflydelse. SKAT fandt, at selskabet ikke var rette indkomstmodtager, og at selskabets skattepligtige indkomst derfor skulle nedsættes med honorarerne. For indkomståret 2010 blev honoraret dog anset for et skattepligtigt tilskud fra hovedaktionæren til selskabet, jf. Statsskatteloven § 4. For indkomstårene 2011 og 2012, hvor selskabet var sambeskattet, blev tilskuddet anset for ydet til administrationsselskabet, som herefter ydede det som skattefrit tilskud til selskabet, jf. Selskabsskatteloven § 31 D.
SKAT afviste anmodningen om betalingskorrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 5, da ansættelsesændringen ikke var begrundet i ændrede priser og vilkår for kontrollerede transaktioner efter Ligningsloven § 2, stk. 1, men derimod i, at hovedaktionæren var rette indkomstmodtager.
Selskabets repræsentant påstod, at selskabet var rette indkomstmodtager, idet arbejdet måtte betragtes som næringsvirksomhed. Argumenterne inkluderede:
Subsidiært anmodede klager om betalingskorrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 5 for at undgå dobbeltbeskatning, med henvisning til Højesterets afgørelse SKM2012.92.HR om armslængdeprincippet.
Sagen omhandler en anmodning om omgørelse eller betalingskorrektion af dispositioner, efter at SKAT havde anset speciall...
Læs mereSagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt hovedanpartshaveren eller dennes selskab var rette indkomstmodtager af konsule...
Læs mere