Landsskatteretten: Rette indkomstmodtager af konsulenthonorar - Hovedanpartshaver eller selskab?

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt hovedanpartshaveren eller dennes selskab var rette indkomstmodtager af konsulenthonorarer fra et interesseforbundet selskab. Skattecentret havde anset hovedanpartshaveren for rette indkomstmodtager, hvilket medførte, at honorarerne blev beskattet som personlig indkomst hos hovedanpartshaveren og efterfølgende som et skattepligtigt tilskud til selskabet.

Sagens baggrund

[virksomhed1] ApS (selskabet), ejet af [person1], drev konsulentvirksomhed. Selskabet havde i indkomstårene 2006 og 2007 primært haft honorarindtægter fra [virksomhed2] A/S. Der forelå ingen skriftlig aftale mellem selskabet og [virksomhed2] A/S om konsulentarbejdet. Det fremgik dog af en anpartsoverdragelsesaftale, at [person1] personligt var forpligtet til at færdiggøre et projekt for [virksomhed2] A/S. [person1] havde desuden været direktør og bestyrelsesmedlem i [virksomhed2] A/S i perioden uden at modtage løn eller vederlag herfor. [person1] havde kontor i [virksomhed2]s lokaler og fik dækket udgifter, herunder benzinudgifter, af [virksomhed2] A/S. Selskabet havde frem til marts 2007 ingen andre kunder end [virksomhed2] A/S.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret fandt, at selskabet ikke var rette indkomstmodtager af konsulenthonorarerne. Dette blev begrundet med manglende kontraktforhold mellem selskaberne, [person1]s personlige forpligtelse, hans ulønnede direktør- og bestyrelsesposter i [virksomhed2] A/S, samt at arbejdet og aftalerne dækkede over mere end sædvanligt konsulentarbejde. Indtægterne blev derfor anset for at være oppebåret af [person1] og efterfølgende indskudt i selskabet som et skattepligtigt tilskud i henhold til Statsskatteloven § 4. Skattecentret tilbageførte selskabets selvangivne indtægter og beskattede selskabet af beløbene som tilskud.

Klagerens argumenter

Repræsentanten for selskabet påstod, at selskabet var rette modtager af honorarerne. Det blev anført, at [person1]s hovedopgave var at opbygge et nyt koncept ([projekt1]) og en ny selvstændig virksomhed. Klageren argumenterede for, at selskabets indtjening ikke nødvendigvis skulle være lig med lønudgiften til direktøren. Der blev anmodet om betalingskorrektion i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 5 for at bringe dispositionerne i overensstemmelse med armslængdeprincippet og undgå tilskudsbeskatning. Endvidere blev det anført, at momsbeløbene ikke burde beskattes som indtægt, da de var rene udlæg videreafregnet til SKAT.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst og er indtægtsført i selskabet, som udgangspunkt anerkendes som selskabets indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at indkomsten må anses for erhvervet af personen og ikke selskabet, jf. principperne i Statsskatteloven § 4.

Det blev lagt til grund, at hovedanpartshaveren, [person1], ubestridt havde udført det fakturerede arbejde for [virksomhed2] A/S, og at faktureringen var månedlig og på næsten samme beløb. Der forelå ingen skriftlig aftale om arbejdets omfang og aflønning mellem selskabet og [virksomhed2] A/S før aftalen om overdragelse af selskabets anparter i [virksomhed3] ApS, jf. aftalens § 10.

Landsskatteretten bemærkede endvidere, at [person1] samtidig havde været ansat som direktør i [virksomhed2] A/S frem til den 31. maj 2006 og bestyrelsesmedlem frem til salget af selskabets anparter i [virksomhed7] A/S, uden at modtage løn eller vederlag herfor. Der blev ikke fundet skattemæssigt modstridende interesser mellem [virksomhed2] A/S og selskabet.

Økonomisk risiko og tilknytning

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde afholdt udgifter ud over, hvad der var sædvanligt for opstart af ny aktivitet i forbindelse med [projekt1]. [person1] havde fået dækket sine udgifter hos [virksomhed2] A/S, og selskabet havde frem til 1. marts 2007 ingen andre kunder end [virksomhed2] A/S. På baggrund heraf kunne selskabet ikke anses for at have båret den for selvstændige erhvervsdrivende karakteristiske økonomiske risiko ved arbejdet for [virksomhed2] A/S.

Afgørelse om rette indkomstmodtager

Selskabet kunne derfor ikke anses for at være rette indkomstmodtager af de omhandlende honorarer fra [virksomhed2] A/S i perioden fra 1. oktober 2005 til 30. juni 2007. Honorarerne blev i stedet anset for at være oppebåret af [person1] som aflønning for hans arbejde for [virksomhed2] A/S. SKATs afgørelse blev stadfæstet, dog således at de tilbageførte indtægter og det skattepligtige tilskud blev ansat til honorarindtægterne inklusive moms, jf. SKM 2009.277.

De ansatte beløb var:

Landsskatteretten tog ikke stilling til, om der var grundlag for korrektion af selskabets momsafregning.

Betalingskorrektion

Vedrørende anmodningen om betalingskorrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 5, bemærkede Landsskatteretten, at Ligningsloven § 2, stk. 1 omfatter korrektioner af priser og vilkår for økonomiske transaktioner mellem interesseforbundne parter. Da sagen drejede sig om rette indkomsthaver af de modtagne konsulenthonorarer fra [virksomhed2] A/S, omfattet af Statsskatteloven § 4, var forholdet ikke omfattet af Ligningsloven § 2, stk. 5, og der var derfor ikke adgang til betalingskorrektion.