Afslag på omgørelse, men mulighed for betalingskorrektion vedrørende honoraroverførsel

Sagen omhandler en anmodning om omgørelse eller betalingskorrektion af dispositioner, efter at SKAT havde anset speciallægen [person1] for rette indkomstmodtager af honorarer udbetalt fra [virksomhed1] A/S til hans 100 % ejede selskab, [virksomhed2] ApS, for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. For indkomståret 2010 havde [virksomhed2] ApS allerede viderebetalt indtægten til [person1] som løn.

[person1] var direktør i begge selskaber. En samarbejdskontrakt fra 2001 mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] A/S fastsatte, at [virksomhed2] ApS skulle levere plastikkirurgiske ydelser ved at stille [person1] til rådighed mod et årligt honorar, der for de relevante år udgjorde netto 2,2 mio. kr. Samme dag indgik [person1] en direktørkontrakt med [virksomhed1] A/S med en årlig gage på 240.000 kr.

SKATs afgørelse om at beskatte [person1] personligt af de 2,2 mio. kr. årligt medførte en risiko for dobbeltbeskatning, da beløbene potentielt ville blive beskattet både hos [person1] og i [virksomhed2] ApS, og senere igen hos [person1] som løn eller udbytte.

Klagerens påstand og SKATs afslag

Klageren anmodede primært om omgørelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 29, således at [virksomhed2] ApS skulle tilbagebetale de modtagne beløb til [virksomhed1] A/S. Subsidiært ønskedes omgørelse, så [virksomhed2] ApS skulle betale beløbene til [person1]. Alternativt anmodedes om betalingskorrektion, jf. Ligningsloven § 2, stk. 5.

SKAT afviste anmodningen om omgørelse med henvisning til, at dispositionen i overvejende grad var båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter, hvilket strider mod Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 1. SKAT argumenterede også, at en tilbagebetaling til [virksomhed1] A/S ikke udgjorde en ændring af den oprindelige disposition, som skatteansættelsen hvilede på. Vedrørende betalingskorrektion fastholdt SKAT, at spørgsmålet om rette indkomstmodtager ikke var omfattet af Ligningsloven § 2, og at de nyere højesteretsdomme (SKM2012.221.HR og SKM2012.92.HR) primært vedrørte forældelsesfrister (Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5) og ikke ændrede praksis for betalingskorrektion i sager om rette indkomstmodtager.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at indgåelsen af samarbejdskontrakten ikke var skattemotiveret, da en tilsvarende skattemæssig situation kunne være opnået ved at lade et beskedent beløb henstå i [virksomhed1] A/S. Det blev fremhævet, at der ikke er krav om god tro for omgørelse, og at faktureringen gennem [virksomhed2] ApS var naturlig, da selskabet var etableret til lægevirksomhed for privathospitaler, og desuden tjente til at nedtone [virksomhed1] A/S's overskud over for tilknyttede læger. Klageren henviste til SKM2009.752.VLR, hvor skattebesparelse ikke blev anset for det overvejende hensyn. Vedrørende betalingskorrektion argumenterede klageren, at højesteretsdommene SKM2012.221.HR og SKM2012.92.HR medførte, at korrektioner vedrørende rette indkomstmodtager måtte være omfattet af Ligningsloven § 2, da der er identitet mellem de transaktioner, der er omfattet af Skattekontrolloven § 3b og Ligningsloven § 2.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten har i en samtidig kendelse (rettens j.nr. 11-02680) fastslået, at klageren, [person1], skal anses for rette indkomstmodtager af honorarer fra [virksomhed1] A/S til hans selskab [virksomhed2] ApS. Det blev vurderet, at [person1]s disposition med at placere honorarerne i [virksomhed2] ApS, frem for at lade sig personligt beskatte heraf, i overvejende grad var båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter, da honorarerne blev beskattet mere lempeligt i selskabet end hos [person1] personligt.

Omgørelse

Da betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 1 om, at dispositionen ikke i overvejende grad må have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter, ikke er opfyldt, kunne anmodningen om omgørelse hverken efter den primære eller den subsidiære påstand imødekommes. Det forhold, at [person1] eventuelt kunne have ladet sig beskatte af et mindre beløb med et større overskud i selskabet til følge, blev anset for uden betydning, idet det er de faktiske forhold, herunder honoreringen, der er afgørende.

Betalingskorrektion

Landsskatteretten fandt, at ændringerne af [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2007-2009, foretaget efter praksis om rette indkomstmodtager, er omfattet af Ligningsloven § 2, stk. 1. Dette skyldes, at Højesteret i dommen SKM2012.221.HR har afgjort, at skattemæssig korrektion efter praksis om rette indkomstmodtager er omfattet af 6-års fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Denne dom henviste til SKM2012.92.HR, hvoraf det fremgår, at enhver ansættelsesændring vedrørende skattepligtiges kontrollerede transaktioner er omfattet af fristen, og at Ligningsloven § 2, stk. 1 omfatter alle forbindelser mellem interesseforbundne parter.

Som konsekvens heraf er der mulighed for betalingskorrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 5. [virksomhed2] ApS kan således undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) i form af beskatning af tilførslerne via [person1] som skattepligtigt tilskud, hvis selskabet forpligter sig til at betale de modtagne beløb til [person1].

For indkomståret 2010 er [person1]s skatteansættelse ikke ændret af SKAT, hvorfor der ikke er mulighed for betalingskorrektion for dette år.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, men stadfæstes for 2010.