Manglende fradrag for tab på renteswap grundet manglende erhvervsmæssig tilknytning

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt et tab på en renteswap har tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed, og dermed er fradragsberettiget i virksomhedens indkomst, jf. Kursgevinstloven § 32, stk. 1, 2. pkt.. Hvis ikke, er tabet kildeartsbegrænset.

Klageren drev tandlægeklinik og havde i 2005-2006 medtaget en klinik-/bebølseslejlighed i sin virksomhed. I 2006 flyttede klinikken til en ny ejerlejlighed, som klageren erhvervede for 5.000.000 kr. Købet blev midlertidigt finansieret af en kassekredit i danske kroner fra [finans2]. I november 2006 optog klageren to udlandslån i schweizerfranc (CHF) på samlet ca. 7.000.000 kr. (svarende til 1.501.404,89 CHF) til indfrielse af den midlertidige kredit og et realkreditlån i den tidligere kliniklejlighed. Samtidig indgik klageren en 10-årig renteswap med [finans2] på en teknisk hovedstol på 7.000.000 kr. i danske kroner. Swappen indebar, at klageren betalte en fast rente på 4,42 % p.a. og modtog en variabel rente baseret på DKK Cibor 3 mdr.

I efteråret 2008 steg CHF-kursen voldsomt, og [finans2] krævede yderligere sikkerhed. Den 10. august 2011 indfriede klageren de to CHF-lån til kurs 726,02000, finansieret af et nyt lån i danske kroner på 10.910.000 kr. Renteswappen fortsatte uændret.

Klageren fratrak i 2010 og 2011 tab på renteswappen i sin virksomhedsindkomst. SKAT godkendte ikke fradraget, da de anså renteswappen for ikke at have erhvervsmæssig tilknytning, og behandlede tabet som kildeartsbegrænset. SKATs opgørelse af de ikke-godkendte fradrag var som følger:

Klageren havde tidligere sagsøgt [finans2] A/S vedrørende stop-loss aftalen og renteswappen. [by1] Byret frifandt banken, men Østre Landsret ændrede dommen og fandt, at renteswapaftalen naturligt måtte forstås som en del af det samlede lånearrangement, og at banken ikke kunne støtte ret på aftalen efter indfrielsen af udlandslånet. Højesteret (SKM2016.587 HR) ændrede dog Østre Landsrets dom og frifandt banken. Højesteret fastslog, at klageren havde indgået en stop-loss aftale, der ikke kunne tilsidesættes, og at renteswappen var uopsigelig uanset indfrielsen af CHF-lånene, da der ikke var en bestemmelse om bortfald i aftalerne.

Klageren argumenterede over for Landsskatteretten, at renteswappen var indgået for at fastfryse renten på et erhvervsmæssigt anlægslån, og at den derfor havde erhvervsmæssig tilknytning. Klageren henviste til, at renteswappen og anlægslånene var optaget som en helhed med samme hovedstol og samtidig. Klageren anførte, at valuta- og løbetidsforskelle skyldtes bankens rådgivning og uforudsete valutabevægelser, og at praksis ikke afskar erhvervsmæssig tilknytning alene på grund af valutaforskelle. Klageren henviste til tidligere praksis som SKM2006.451 SR og SKM2007.411 SR.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at tab på en renteswap ikke havde erhvervsmæssig tilknytning og derfor var kildeartsbegrænset. Afgørelsen vedrørte indkomstårene 2010 og 2011, hvor klageren havde fratrukket tab på henholdsvis 869.546 kr. og 583.620 kr. i virksomhedens indkomst.

Landsskatteretten henviste til Kursgevinstloven § 32, stk. 1, som fastslår, at tab på finansielle kontrakter som udgangspunkt er kildeartsbegrænset, medmindre de har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Bevisbyrden for den erhvervsmæssige tilknytning påhviler klageren.

Retten lagde vægt på administrativ praksis, herunder TSS-cirkulære 2000-32 (nu indskrevet i Den Juridiske Vejledning), og en række Landsskatterets- og Højesteretsafgørelser (SKM2016.587 HR, SKM2016.35 LSR, SKM2016.316 LSR, SKM2016.486 LSR). Disse afgørelser forudsætter, at der er en tæt sammenhæng mellem den finansielle kontrakt og det underliggende lån, herunder:

• Valutaoverensstemmelse: Valutaen i den finansielle kontrakt skal være den samme som valutaen i det underliggende lån.
• Hovedstolsoverensstemmelse: Swappens hovedstol må ikke overstige den underliggende erhvervsmæssige gæld.
• Løbetidsoverensstemmelse: Swappens løbetid må ikke overstige løbetiden på det underliggende lån.

I den konkrete sag fandt Landsskatteretten, at:

• Ingen valutaoverensstemmelse: Renteswappen var i danske kroner, mens de underliggende banklån var i schweizerfranc (CHF). Swappen afdækkede derfor ikke en faktisk betalingsforpligtelse på et lån i danske kroner og sikrede ikke mod rentestigninger på CHF-lånet.
• Ingen løbetidsoverensstemmelse: Renteswappen var uopsigelig i 10 år, mens CHF-lånene var opsigelige og faktisk blev opsagt af banken.

Det blev anset for uden betydning, at swappen var indgået i tidsmæssig forbindelse med optagelsen af CHF-lånene, eller at indfrielsen af CHF-lånene skete efter krav fra banken. Ligeledes var det uden betydning, at klageren i 2011 optog et midlertidigt banklån i danske kroner, da dette blev anvendt til indfrielse af CHF-lånene.

Landsskatteretten konkluderede, at klageren ikke havde godtgjort, at renteswappen havde erhvervsmæssig tilknytning, og tabet blev derfor anset for kildeartsbegrænset i henhold til Kursgevinstloven § 32, stk. 2.