Manglende erhvervsmæssig tilknytning ved renteswap – Landbrugsvirksomhed

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt et tab på en renteswap indgået af en landbrugsvirksomhed havde tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, jf. Kursgevinstloven § 32, stk. 1. Hvis en sådan tilknytning ikke kunne påvises, ville tabet være kildeartsbegrænset.

SKAT havde forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis 79.265 kr. og 143.510 kr., da tabene på renteswappen blev anset for kildeartsbegrænsede. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Faktiske omstændigheder

Klageren driver landbrugsvirksomheden [virksomhed1] I/S sammen med sin samlever. Virksomheden havde betydelig rentebærende gæld, herunder et realkreditlån i euro (oprindeligt 470.000 euro) og en kassekredit i danske kroner med en trækrettighed på 3.350.000 kr. Den samlede rentebærende gæld i virksomheden var som følger:

I september 2007 indgik klageren en renteswapaftale med [finans2] med en teknisk hovedstol på 5.000.000 kr. Aftalen var en 10-årig swap, hvor klageren betalte en fast rente på 4,890 % af 5.000.000 kr. og modtog en variabel rente baseret på DKK-CIBOR-DKNA13. Formålet med swappen var ifølge klageren at rentesikre gældsposterne og reducere risikoen for stigende renteudgifter på de variabelt forrentede erhvervsmæssige lån.

SKATs og klagerens argumenter

SKAT argumenterede for, at renteswappen ikke havde erhvervsmæssig tilknytning, da:

• Swappen var i danske kroner, mens en del af den underliggende gæld var i euro, og valutaerne ikke kunne sidestilles.
• Swappens hovedstol på 5.000.000 kr. væsentligt oversteg trækrettigheden på kassekreditten (3.350.000 kr.), hvilket betød, at der ikke var beløbsmæssig overensstemmelse mellem swappen og virksomhedens lån.

Klageren fastholdt, at renteswappen havde erhvervsmæssig tilknytning, da den var indgået for at afdække renterisikoen på de erhvervsmæssige lån. Klageren henviste til, at danske kroner og euro kursmæssigt følger hinanden på grund af fastkurspolitikken, og at der derfor ikke var behov for en særskilt valutasikring. Klageren anførte desuden, at den samlede rentebærende gæld til enhver tid oversteg renteswappens hovedstol, og at swappen ikke var spekulativ, men et sikringselement mod økonomisk tab ved rentestigninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at tab på en renteswap ikke havde erhvervsmæssig tilknytning og derfor var kildeartsbegrænset. Afgørelsen var baseret på en fortolkning af Kursgevinstloven § 32, stk. 1 og Kursgevinstloven § 32, stk. 2, som fastslår, at tab på kontrakter uden erhvervsmæssig tilknytning er kildeartsbegrænsede.

Retten bemærkede, at det hverken fremgår af forarbejderne til kursgevinstloven eller tilhørende cirkulærer, at et formål om at reducere erhvervsmæssige udgifter alene kan udgøre erhvervsmæssig tilknytning. Derimod omtales risikoafdækning som et potentielt grundlag for erhvervsmæssig tilknytning.

Vurdering af erhvervsmæssig tilknytning

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, lagde vægt på følgende:

• Valutaoverensstemmelse: Renteswappen var i danske kroner, mens et af de underliggende lån var i euro. Retten fandt, at euroen ikke kan sidestilles med danske kroner i denne sammenhæng, og at Danmarks fastkurspolitik er uden betydning for vurderingen af den erhvervsmæssige tilknytning. Dette var i overensstemmelse med praksis, herunder SKM2015.764 VLR.
• Beløbsmæssig overensstemmelse: Swappen havde en fast hovedstol på 5 mio. kr. i en 10-årig periode. Det underliggende lån i danske kroner var en kassekredit, som ikke har en fast løbetid på 10 år, og hvis træk kan svinge betydeligt. Swappens tekniske hovedstol oversteg i alle årene det underliggende lån i danske kroner med et betydeligt beløb. Ved indgåelsen af swappen udgjorde gælden i danske kroner f.eks. 2.676.532 kr.
• Risikoovertagelse: Det var ikke godtgjort, at renteswapkontrakten i relation til løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid svarede til en afdækning af fremtidige rentebetalinger og/eller omlægning af restgæld. Ligeledes var det ikke godtgjort, at banken overtog klagerens risiko på betalingerne på både euro- og danske kronelånet.

Et retsmedlem dissenserede og stemte for at give klageren medhold baseret på klagerens repræsentants argumenter om, at renteswappen var indgået for at afdække renteudsving på den variabelt forrentede gæld, og at valutaen var uden betydning grundet fastkurspolitikken.

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet og stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010.