Landsskatteretten: Ekstraordinær genoptagelse og beskatning af tegningsretter

Klageren, en tidligere ansat i [virksomhed1] A/S, modtog i 2006 tegningsoptioner, som samme år blev solgt. Salget medførte en initial betaling i 2006 og en yderligere "earn-out" betaling i 2009, hvis størrelse var usikker indtil udbetalingen. Klageren selvangav ikke disse indtægter. SKAT genoptog skatteansættelsen for indkomståret 2006 ekstraordinært og forhøjede klagerens aktieindkomst med 157.019 kr.

Sagen omhandlede to hovedspørgsmål: hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2006, og om earn-out beløbet skulle beskattes som en del af afståelsessummen i 2006 eller som en løbende ydelse i 2009 i henhold til Ligningsloven § 12b, stk. 1. Klageren argumenterede for, at den ekstraordinære genoptagelse var forældet, og at earn-out beløbet var en løbende ydelse, der skulle beskattes i 2009. Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse, idet de fandt, at klageren havde udvist grov uagtsomhed, og at earn-out beløbet var en del af afståelsessummen i 2006.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende både beskatningen af tegningsoptionerne og den ekstraordinære genoptagelse.

Beskatning af tegningsoptioner og earn-out

Retten fandt, at earn-out beløbet på 113.573 kr., udbetalt i 2009, ikke skulle behandles som en løbende ydelse omfattet af Ligningsloven § 12b. Der blev herved henset til, at der alene var tale om en enkelt regulering af afståelsessummen, selvom den skete tre år efter den oprindelige overdragelse. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren må anses for at have erhvervet ret til beløbet allerede på overdragelsestidspunktet i 2006.

Den samlede aktieavance blev derfor opgjort til 157.019 kr. (43.446 kr. modtaget i 2006 + 113.573 kr. modtaget i 2009), og dette beløb skulle beskattes i indkomståret 2006 i henhold til Aktieavancebeskatningsloven §§ 1 og 12.

Ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 var opfyldt. Klageren havde udvist grov uagtsomhed ved ikke at selvangive gevinsten på aktierne. Dette blev begrundet med:

• At aktieavancer skal selvangives.
• At det fremgik af overdragelsesaftalen for medarbejdere (pkt. 1.7), at selskabet ikke tog ansvar for de skattemæssige konsekvenser ved salget, hvilket pålagde klageren selv at indberette.
• At flere aftaler og memoer i sagen indeholdt oplysninger om, hvordan aktieindkomsten skulle indberettes.
• At det udbetalte beløb var betydeligt i forhold til klagerens øvrige formueforhold.

Vedrørende reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, fastslog retten, at kundskabstidspunktet for skattemyndighederne var den 11. april 2012, da de først på dette tidspunkt havde tilstrækkeligt grundlag for en korrekt skattemæssig ansættelse. SKAT varslede ændringen den 27. juni 2012 og udsendte afgørelse den 29. august 2012, hvilket var inden for de lovmæssige frister. Landsskatteretten henviste i den forbindelse til Østre Landsrets dom af 28. februar 2012 (SKM2012.168.ØLR).