Beskatning af kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser - Periodisering

Sagen omhandler beskatningen af et kompensationsbeløb, som klageren modtog i 2015 for tab lidt på investeringsbeviser erhvervet i 2007/2008. Klageren havde købt investeringsbeviser i [Hedgeforening]s afdeling, […]-Obligationer, efter rådgivning fra [finans2], men led betydelige tab som følge af finanskrisen og afdelingens gearing. En forening af investorer, herunder klageren, anlagde gruppesøgsmål mod [finans2] for mangelfuld og vildledende rådgivning.

Efter forhandlinger tilbød [finans2] i 2012 at betale kompensation, og en endelig forligsaftale blev indgået i 2015. Klageren modtog i 2015 et kompensationsbeløb på 107.625 kr., hvoraf 8.750 kr. blev modregnet til advokatudgifter. [finans2] informerede modtagerne om, at beløbet var skattepligtigt og skulle selvangives i 2015. Klageren selvangav ikke beløbet, da hun mente, det ikke var en indtægt, men en tilbagebetaling af egne penge, og da beløbet ikke fremgik af hendes selvangivelse for 2015.

SKAT modtog oplysning om beløbet i februar 2016 og forhøjede klagerens indkomst for 2010 med 98.875 kr., idet SKAT anså klageren for groft uagtsom og anvendte reglerne om ekstraordinær ansættelse. Klageren klagede over forhøjelsen og især de pålagte renter, da hun først modtog beløbet i 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog stilling til, hvorvidt SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for 2010 var korrekt, herunder spørgsmålet om ekstraordinær ansættelse og beskatningstidspunktet for kompensationsbeløbet.

SKAT havde forhøjet indkomsten med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, idet de fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive kompensationsbeløbet. SKAT henviste også til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 vedrørende fristen for kundskab. De korte ligningsfrister, jf. Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1 og Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 3, blev også diskuteret i relation til ekstraordinær ansættelse.

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive kompensationsbeløbet. Dette betød, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 var opfyldt, og de korte ligningsfrister fra Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 3 fandt derfor ikke anvendelse for dette punkt.

Imidlertid fandt Landsskatteretten, at beskatningen af kompensationsbeløbet skulle henføres til indkomståret 2015. Dette skyldtes, at der først i 2015 blev indgået en endelig bindende aftale om erstatningsbeløbet.

På baggrund heraf nedsatte Landsskatteretten SKATs forhøjelse af indkomsten i 2010 med 98.875 kr. til 0 kr.