Momsforhøjelse stadfæstet: Manglende aktindsigt og mødeafholdelse medførte ikke ugyldighed

Klagerens påstande

Virksomhedens repræsentant gjorde gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl. Det blev anført, at SKAT ikke havde imødekommet anmodninger om aktindsigt og afholdelse af et møde, før afgørelsen blev truffet, hvilket var i strid med Forvaltningsloven § 11 og Forvaltningsloven § 21. Subsidiært blev det påstået, at momstilsvaret skulle nedsættes til nul, da privatforbruget var tilstrækkeligt og ikke negativt.

Sagsforløbet

Sagsforløbet var præget af en kommunikationsbrist mellem klagerens advokat og SKAT. Advokaten anmodede om aktindsigt og et møde. SKAT svarede, at de ikke havde andre dokumenter end dem, revisoren allerede havde indsendt, og foreslog en mødedato. Ifølge SKATs notater reagerede advokaten ikke på dette forslag eller på efterfølgende rykkere, hvorefter SKAT traf afgørelse. Advokaten bestred denne udlægning og fastholdt, at anmodningerne ikke var blevet imødekommet.

Landsskatteretten behandlede først klagerens principale påstand om ugyldighed og derefter den subsidiære påstand om nedsættelse af momstilsvaret.

Afvisning af ugyldighedspåstand

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig. Retten lagde afgørende vægt på, at den manglende mødeafholdelse og aktindsigt primært skyldtes klagerens repræsentants passivitet.

• Vedrørende mødeafholdelse: SKAT havde imødekommet anmodningen om et møde og foreslået en konkret dato. Da repræsentanten ikke reagerede på henvendelsen, selvom han var bekendt med fristen for sagens afgørelse, kunne den manglende mødeafholdelse ikke tilregnes SKAT.
• Vedrørende aktindsigt: SKAT havde svaret på anmodningen ved at oplyse, at de kun var i besiddelse af materiale, som klageren allerede måtte være bekendt med (fra revisor og Skattemappen). SKAT spurgte direkte, om repræsentanten alligevel ønskede dette materiale fremsendt, men modtog intet svar.

Retten konkluderede, at der ikke forelå en sagsbehandlingsfejl, der var så væsentlig, at den kunne medføre afgørelsens ugyldighed.

Stadfæstelse af momsansættelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af momstilsvaret. Retten henviste til en afgørelse af samme dato vedrørende klagerens indkomstansættelse, hvor den skønsmæssige forhøjelse af omsætningen blev opretholdt. Da der var konstateret yderligere momspligtig omsætning, var virksomheden forpligtet til at afregne moms heraf i henhold til Momsloven § 3 og Momsloven § 4.

Landsskatteretten tiltrådte SKATs beregningsmetode, hvor momsen blev beregnet som 25 % af den skønnede forhøjelse af indkomsten (ekskl. moms). Metoden var ikke i strid med styresignalet SKM2014.783.SKAT, da udgangspunktet var en forhøjelse af den skattepligtige indkomst og ikke et modtaget vederlag, der som udgangspunkt anses for at være inklusiv moms.

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Virksomhedens repræsentant påstod afgørelsen ugyldig, idet den angiveligt var foretaget på et forkert grundlag og ikke opfyldte reglerne i Skatteforvaltningsloven og Forvaltningsloven. Subsidiært blev det anført, at SKAT ikke havde begrundet skønnet på 12.500 kr. tilstrækkeligt, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Repræsentanten fremhævede, at SKAT havde afvist fristudsættelse for indsendelse af yderligere materiale, herunder ægtefællens regnskab, og dermed afgjort sagen på et ufuldstændigt grundlag uden fuldstændig partshøring. Det blev også bemærket, at privatforbrugsopgørelserne ikke var fremsendt med afgørelsen, og at der ikke var givet klagevejledning i forbindelse med afslag på fristforlængelse.