Landsskatteretten: Beskatning af løn og aktieudbytte – manglende dokumentation for udgiftsafholdelse og korrekte kontroloplysninger

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig på grund af manglende begrundelse. Retten henviste til Skatteforvaltningsloven § 20 og Forvaltningsloven § 24, som fastslår krav til begrundelse, herunder henvisning til retsregler og hovedhensyn ved skønsudøvelse. Det blev lagt til grund, at forhøjelsen var en konsekvensændring i forhold til SKATs afgørelse vedrørende virksomheden [virksomhed1], og at klageren, som repræsentant for virksomheden, var bekendt med grundlaget for ændringerne.

Løn fra [virksomhed1]

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af lønindkomst fra [virksomhed1]. Retten lagde til grund, at klageren havde rådighed over virksomhedens bankkonto, og at kontanthævninger, overførsler til klagerens datter og svigersøn samt betaling af private udgifter var foretaget af klageren. Disse beløb blev anset for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, da det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de medgik til betaling af virksomhedens udgifter. Retten bemærkede desuden, at klageren havde udført arbejde for virksomheden uden at selvangive løn eller andet vederlag herfor.

Modtaget udbytte

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af det modtagne aktieudbytte. Retten henviste til Ligningsloven § 16a, stk. 2, hvorefter alt, hvad der udloddes af et selskab til aktionærer, medregnes som udbytte. Det blev fremhævet, at dansk indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og at dobbeltbeskatning kan opstå, hvis udenlandsk indkomst også beskattes i udlandet. I henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen beskattes udbytte som udgangspunkt i den stat, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende, med en kildestatsbeskatning på højst 15 pct. Beskatning af aktieudbytte sker efter retserhvervelsesprincippet, hvilket betyder, at udbyttet beskattes i det år, hvor det endeligt er vedtaget på generalforsamlingen, uanset hvornår det faktisk hæves. Klageren havde ikke dokumenteret, at kontroloplysningerne fra de polske skattemyndigheder, der viste udbytte på 57.511 PLN i 2008 og 52.165 PLN i 2009, var ukorrekte. Det var uden betydning, om klageren kun havde hævet dele af udbytterne.

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse.

Selskabet accepterede ændringer vedrørende bilag nr. 511 og 520 (i alt 4.189 kr.). SKAT havde oprindeligt forhøjet for fri telefon med 3.000 kr., men indstillede senere denne forhøjelse bortfaldet.

Klagerens repræsentant påstod principalt, at forhøjelserne skulle nedsættes til 2.189 kr., subsidiært til et af Landsskatteretten skønnet beløb. Repræsentanten argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssige og relaterede til selskabets drift, selvom bilagsdokumentationen var mangelfuld. Det blev fremhævet, at SKATs afgørelse var ugyldig, da der ikke var udarbejdet en fyldestgørende sagsfremstilling for klageren, men blot henvist til selskabets sagsfremstilling.