Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Slovakiet, Europa-Kommissionen, Tjekkiet, Nederlandene, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Bay Larsen
Sagen omhandler fortolkningen af EU-reglerne for koordinering af sociale sikringsordninger i tilfælde, hvor en person (Radosław Szoja, polsk statsborger) udøver både lønnet beskæftigelse og selvstændig virksomhed i forskellige medlemsstater (Slovakiet og Polen).
Szoja var selvstændig i Polen (hvor han også var bosat) og lønmodtager i Slovakiet. Den polske socialsikringskasse fastslog, at han skulle være omfattet af den polske lovgivning, idet hans aktivitet som lønmodtager i Slovakiet blev betragtet som værende af "marginalt omfang" i henhold til gennemførelsesforordningen (nr. 987/2009). Da den slovakiske socialsikringskasse ikke gjorde indsigelse inden for to måneder, blev denne midlertidige fastlæggelse permanent i henhold til forordningens artikel 16, stk. 3.
Den slovakiske øverste domstol (Najvyšší súd Slovenskej republiky) rejste præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt grundforordningens artikel 13, stk. 3, (som fastsætter, at man er omfattet af lovgivningen i ansættelseslandet ved kombineret beskæftigelse) kunne anvendes isoleret, uden at tage højde for bestemmelserne i gennemførelsesforordningen (særligt artikel 14, stk. 5b, om marginalt omfang og artikel 16 om proceduren) og Chartret om Grundlæggende Rettigheder.
Domstolen konkluderede, at grundforordningens artikel 13, stk. 3, ikke kan fortolkes uafhængigt af de præciserende bestemmelser i gennemførelsesforordningen. Reglerne om koordinering af social sikring skal sikre, at kun én lovgivning finder anvendelse, og de supplerende bestemmelser har til formål at sikre en ensartet anvendelse af principperne.
Domstolen fastslog, at der ved anvendelsen af grundforordningens artikel 13, stk. 3, altid skal tages hensyn til kravene i gennemførelsesforordningens artikel 14, stk. 5b, og artikel 16. Dette gælder også i de tilfælde, der vedrører kumulation af lønnet beskæftigelse og selvstændig virksomhed i forskellige medlemsstater.
| Spørgsmål (Omformuleret) | Domstolens svar |
|---|---|
| Skal artikel 13, stk. 3 (Grundforordningen), fortolkes uden hensyntagen til reglerne om "marginalt omfang" (artikel 14, stk. 5b, Gennemførelsesforordningen) og proceduren (artikel 16, Gennemførelsesforordningen)? |
| Nej. Begge sæt bestemmelser skal tages i betragtning, da gennemførelsesforordningen fastlægger de nærmere regler for anvendelsen af grundforordningen. |
| Kan den nationale ret vurdere forrangen mellem forordningerne? | Ufornødent at besvare, da de to forordninger skal læses i sammenhæng. |
| Er Den Administrative Kommissions afgørelser bindende? | Spørgsmålet afvises, da forelæggelsesafgørelsen manglede tilstrækkelige faktiske oplysninger om en specifik afgørelses indvirkning på hovedsagen (Inadmissibelt). |
Domstolen understregede, at kollisionsnormerne i grundforordningen er bindende for medlemsstaterne og sikrer, at de socialt forsikrede ikke har valgfrihed til at unddrage sig reglerne. Derfor er definitionen af "marginalt omfang" i artikel 14, stk. 5b, afgørende for at fastslå, hvor en person "normalt" udøver sin aktivitet.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab analyserer dansk økonomi frem mod 2030 og anbefaler en strammere finanspolitik samt nye regneregler for arv og skat.

Denne præjudicielle sag omhandlede fortolkningen af artikel 87, stk. 8, i forordning (EF) nr. 883/2004, som regulerer koordineringen af de sociale sikringsordninger. Sagen blev forelagt af Cour du travail de Liège (Belgien) i en tvist mellem en vandrende arbejdstager, V, og de belgiske socialsikringsmyndigheder (Institut national d’assurances sociales pour travailleurs indépendants – Inasti – og Securex Integrity ASBL).
V udøvede samtidig lønnet beskæftigelse i Luxembourg og selvstændig virksomhed (som kurator) i Belgien. Før den 1. maj 2010 var denne situation omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, som i henhold til artikel 14c, litra b), og bilag VII tillod en "dobbelt tilslutning", hvilket betød, at V var omfattet af social sikringslovgivningen i begge medlemsstater.
Ligesom resten af EU-landene forlænger Danmark opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine frem til marts 2025.
Bedre beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer. Bekæmpelse af social dumping. Styrket konkurrenceevne. Hjælp til arbejdstagere, der mister deres job. Det er de prioriteter på beskæftigelsesområdet, som regeringen har kæmpet for og leveret på under det danske EU-formandskab.
Med ikrafttrædelsen af forordning nr. 883/2004 (1. maj 2010) blev princippet om, at kun én national lovgivning finder anvendelse, styrket (Art. 11, stk. 1). For V betød dette, at han nu udelukkende skulle være omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han udøvede lønnet beskæftigelse, altså Luxembourg (Art. 13, stk. 3).
Kernen i tvisten var, om V skulle have indgivet en udtrykkelig anmodning i henhold til forordning 883/2004’s overgangsbestemmelse i artikel 87, stk. 8, for at sikre, at han udelukkende blev omfattet af den luxembourgske lovgivning. Artiklen fastsætter, at hvis en person som følge af den nye forordning bliver omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end den, hvis lovgivning vedkommende hidtil var omfattet af, fortsætter vedkommende med at være omfattet af den hidtidige lovgivning i op til ti år, medmindre der indgives en anmodning om at skifte.
De belgiske myndigheder krævede bidrag fra V for perioden efter 2010 med den begrundelse, at han ikke havde indgivet denne formelle anmodning inden for fristen, og derfor mente de, at han fortsat var underlagt den belgiske lovgivning i henhold til overgangsbestemmelsen.

Sagen omhandler Waldemar Hudzinski og Jaroslaw Wawrzyniak, begge polske statsborgere, der arbejdede midlertidigt i Tyskl...
Læs mere
Format Urządzenia i Montaże Przemysłowe sp. z o.o. anlagde sag mod Zakład Ubezpieczeń Społecznych (socialsikringsinstitu...
Læs merePligt til arbejdsmarkedsbidrag for person med arbejde i Danmark og selvstændig virksomhed i Spanien