Afvisning af klage over manglende webtilgængelighed i DSB's netbutik grundet manglende kompetence

Spørgsmål om webtilgængelighed er specifikt reguleret i lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer. Nævnet præciserede, at tilsynet med denne lov og behandlingen af klager over manglende webtilgængelighed hører under en anden myndighed.

Nævnet lagde vægt på, at klager over manglende overholdelse af regler om tilgængelighed skal indgives til de sektorspecifikke klageinstanser. Da der findes et specifikt regelsæt for området, afviste nævnet at realitetsbehandle klagen efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 6.

• Forbrugerorienterede computerhardwaresystemer (PC'er, bærbare, smartphones, tablets) og deres operativsystemer.
• Betalingsterminaler.
• Selvbetjeningsterminaler som pengeautomater, billetautomater, check-in automater og interaktive informationsskærme.
• Forbrugerterminaludstyr til elektroniske kommunikationstjenester (f.eks. routere) og til adgang til audiovisuelle medietjenester (f.eks. smart-tv, tv-bokse).
• E-læsere.

Tjenester omfattet af loven (§ 1, stk. 2):

• Elektroniske kommunikationstjenester (undtagen ren maskine-til-maskine kommunikation).
• Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester (f.eks. elektroniske programguider).
• Visse elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib, herunder websteder, mobilapps, e-billetter og rejseinformation.
• Forbrugerorienterede banktjenester.
• E-bøger og dedikeret software.
• E-handelstjenester.

Loven undtager specifikt indhold som f.eks. forhåndsindspillede medier og dokumentformater offentliggjort før 28. juni 2025, onlinekort (hvis information gives alternativt), tredjepartsindhold og arkiveret webindhold (§ 2).

Tilgængelighedskrav

Den centrale bestemmelse er, at produkter og tjenester kun må bringes i omsætning eller leveres, hvis de opfylder de relevante tilgængelighedskrav fastsat i Bilag 1 til loven (§ 4).

• For produkter (§ 5) gælder de generelle krav til brugergrænseflade og funktionsdesign (Bilag 1, afd. 1) samt krav til emballage og brugsanvisning (Bilag 1, afd. 2). Selvbetjeningsterminaler er dog undtaget fra kravene til emballage.
• For tjenester (§ 6) gælder generelle krav til levering af tjenesten (Bilag 1, afd. 3) og specifikke supplerende krav afhængigt af tjenestetypen (Bilag 1, afd. 4).

Kravene i Bilag 1 er detaljerede og sigter mod at sikre, at produkter og tjenester kan opfattes, betjenes og forstås af personer med forskellige funktionsnedsættelser. Dette inkluderer krav om information via flere sansekanaler, alternativer til tale- og farvebaseret interaktion, og kompatibilitet med kompenserende teknologier som skærmlæsere og høreapparater.

Undtagelser fra Tilgængelighedskravene

Loven indeholder vigtige undtagelser for at sikre proportionalitet:

• Grundlæggende ændring og uforholdsmæssig byrde (§ 8): En erhvervsdrivende kan undtages fra at opfylde et tilgængelighedskrav, hvis det enten:
  1. Kræver en væsentlig ændring, der medfører en grundlæggende ændring af produktets eller tjenestens karakter.
  2. Medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den erhvervsdrivende.
• Dokumentation (§ 9): Den erhvervsdrivende skal selv vurdere og skriftligt dokumentere, hvorfor en undtagelse er berettiget. Vurderingen af "uforholdsmæssig stor byrde" skal baseres på kriterierne i Bilag 5, som bl.a. ser på forholdet mellem omkostninger og virksomhedens nettoomsætning. Dokumentationen skal opbevares i 5 år.
• Særlige undtagelser for mikrovirksomheder:
  • Mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er helt undtaget fra at opfylde tilgængelighedskravene (§ 6, stk. 3).
  • Mikrovirksomheder, der handler med produkter, er undtaget fra kravet om at dokumentere deres vurdering af undtagelser, men skal stadig foretage den og kunne redegøre for den på anmodning (§ 10).

Erhvervsdrivendes Forpligtelser

Loven fastlægger et klart ansvar for alle led i forsyningskæden:

• Fabrikanter (§ 16-21): Har det primære ansvar for, at produkter er designet og fremstillet i overensstemmelse med kravene. De skal udarbejde teknisk dokumentation, gennemføre en overensstemmelsesvurdering, udstede en EU-overensstemmelseserklæring og påføre CE-mærkning.
• Importører (§ 24-28): Skal sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser, før de bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet. De skal desuden anføre deres eget navn og kontaktadresse på produktet.
• Distributører (§ 29-31): Skal kontrollere, at produktet er CE-mærket og ledsaget af de nødvendige dokumenter og oplysninger, før de gør det tilgængeligt på markedet.
• Tjenesteydere (§ 34-37): Skal sikre, at deres tjenester er designet og leveres i overensstemmelse med kravene. De skal udarbejde skriftlig information, der forklarer, hvordan tjenesten opfylder kravene.

Kontrol, Håndhævelse og Sanktioner

Der etableres et system for markedskontrol for at sikre lovens overholdelse.

• Kontrolmyndigheder (§ 45): Ansvaret deles mellem fire styrelser:
  • Sikkerhedsstyrelsen: De fleste produkter, banktjenester, e-handel m.fl.
  • Energistyrelsen: Elektroniske kommunikationstjenester.
  • Trafikstyrelsen: Personbefordring med fly, bus og tog.
  • Søfartsstyrelsen: Personbefordring med skib.
• Beføjelser (§ 46-51): Myndighederne får beføjelser til at kræve oplysninger, få adgang til erhvervsmæssige lokaliteter uden retskendelse, udtage produkter til test og udstede påbud om salgsstop eller tilbagetrækning fra markedet.
• Straf (§ 57): Overtrædelse af lovens bestemmelser, herunder manglende opfyldelse af tilgængelighedskrav eller proceduremæssige forpligtelser, kan straffes med bøde.

Ikrafttrædelse og Overgangsregler

Loven har en indfasningsperiode for at give virksomhederne tid til at tilpasse sig.