Denne faglige voldgiftssag vedrører retsstillingen for Søkrog VVS A/S, da virksomheden skiftede medlemskab fra arbejdsgiverorganisationen DI til TEKNIQ, og om dette skifte udløste en pligt til at indlede særlige tilpasningsforhandlinger i henhold til VVS-overenskomsten. Virksomheden Søkrog VVS A/S var i kraft af sit medlemskab af DI omfattet af CO-Industri overenskomsten, men skiftede medlemskab til TEKNIQ pr. 1. april 2010. Dette medførte en situation, hvor virksomheden potentielt var dækket af to forskellige overenskomster, indtil den tidligere overenskomst via DI blev opsagt.
Sagens baggrund
Sagen omhandlede fortolkningen af VVS-overenskomstens pkt. 1, stk. 2, om 'Nyoptagne medlemmer', som fastslår, at der 'snarest efter virksomhedens optagelse' skal optages tilpasningsforhandlinger med henblik på at sikre, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. Denne bestemmelse har sin oprindelse i et protokollat fra marts 2000. Spørgsmålet var, om denne bestemmelse omfattede situationen, hvor virksomheden kom fra en anden arbejdsgiverorganisation (DI) og var dækket af en områdeoverenskomst (CO-Industri), eller om den kun dækkede særoverenskomster, tiltrædelsesoverenskomster eller lokalaftaler.
Parternes påstande
Parterne var uenige om, hvem der havde ansvaret for at initiere tilpasningsforhandlinger, og hvilken overenskomst der gjaldt, hvis forhandlingerne ikke blev afholdt.
Part
Påstand 1 (Hovedpåstand)
Påstand 2 (Sekundær/Subsidiær)
Klager (Blik- og Rørarbejderforbundet)
Indklagede skal anerkende, at der ikke påhviler forbundet en særlig pligt til at begære tilpasningsforhandlinger.
Virksomheden er fortsat omfattet af DI’s områdeoverenskomster uanset manglende afholdelse af tilpasningsforhandlinger.
Indklagede (TEKNIQ)
Frifindelse.
Klager skal anerkende, at TEKNIQs vvs-områdeoverenskomst i sin helhed er gældende fra optagelsestidspunktet, medmindre andet er aftalt ved en tilpasningsforhandling.
Hovedargumenter
Klagerens position: Pkt. 1, stk. 2 regulerer ikke skiftet fra en anden arbejdsgiverorganisation dækket af en områdeoverenskomst. Hvis TEKNIQ-overenskomsten gjaldt, skulle den tidligere overenskomst fastholdes, indtil opsigelse skete efter de relevante regler, hvilket ville betyde, at der ikke var en umiddelbar pligt til tilpasningsforhandlinger i denne specifikke situation.
Indklagedes position: Optagelsen i TEKNIQ medfører, at VVS-overenskomsten i sin helhed gælder fra optagelsen, og hvis tilpasningsforhandlinger udebliver, ændrer det ikke ved overenskomstens gyldighed. Den subsidiære påstand sigtede mod at få fastslået den umiddelbare gyldighed af VVS-overenskomsten.
Opmanden tilkendegav, at han ville give klageren (Blik- og Rørarbejderforbundet) medhold i dens påstand, men samtidig indklagede (TEKNIQ) medhold i den subsidiære påstand. Kendelse blev frafaldet, da de partsudpegede medlemmer erklærede sig indforstået med tilkendegivelsen.
Rettens begrundelse
Opmanden fastslog, at VVS-overenskomstens pkt. 1, stk. 2, om nyoptagne medlemmer ikke finder anvendelse i den konkrete situation, hvor en virksomhed skifter fra medlemskab i DI til TEKNIQ.
Bestemmelsen i pkt. 1, stk. 2, er udformet til at dække virksomheder, der ikke er medlem af nogen anden arbejdsgiverorganisation, men som har overenskomst med et fagforbund via en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale.
'Bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor et medlem hos DI skifter til TEKNIQ.'
Når virksomheden optages i TEKNIQ, bliver den omfattet af VVS-overenskomsten, hvilket fører til en situation med dobbelt overenskomstdækning, da CO-Industri overenskomsten via DI ikke automatisk ophører.
Dobbelt overenskomstdækning ophører først, når virksomheden opsiger CO-Industri overenskomsten i overensstemmelse med dennes bestemmelser.
Da pkt. 1, stk. 2, ikke finder anvendelse, er bestemmelsen i andet afsnit om tvungne tilpasningsforhandlinger heller ikke gældende i denne sag.
Opmanden fastslog, at selvom TEKNIQ-overenskomstens parter kan træffe en separat aftale om tilpasning, er spørgsmålet om iværksættelse af sådanne forhandlinger ikke omfattet af VVS-overenskomsten.
Konklusion på påstandene:
Klager fik medhold i, at der ikke påhvilede Blik- og Rørarbejderforbundet en særlig forpligtelse til at begære tilpasningsforhandlinger (da pkt. 1, stk. 2 ikke dækker skiftet fra DI).
Indklagede fik medhold i den subsidiære påstand: Virksomheden omfattes af TEKNIQs VVS-områdeoverenskomst fra optagelsestidspunktet. Manglende tilpasningsforhandlinger suspenderer ikke den umiddelbare ikrafttræden af TEKNIQ-overenskomsten.
Omkostninger:
Opmanden fandt, at hver part skulle bære egne omkostninger for voldgiftsretten, og parterne skulle betale opmandens honorar med halvdelen hver.
Dette lovforslag har til formål at udmønte forslaget om boligtilsyn fra aftalen om en styrket indsats mod social dumping. Det etablerer en ny hovedlov, der fastsætter krav til de boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte i Danmark, og giver Arbejdstilsynet beføjelser til at føre tilsyn med og håndhæve disse krav. Formålet er at sikre, at ansatte indkvarteres under acceptable og sundhedsmæssigt forsvarlige forhold.
Lovens anvendelsesområde
Loven finder anvendelse på boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for én eller flere ansatte i Danmark. Der er dog en række undtagelser:
Denne artikel belyser involveringen af Samarbejdsudvalget (SU) i organisatoriske omstillingsprocesser og beskriver, hvordan dialog og tillid mellem ledelse og medarbejdere skaber værdi under forandring.
Sådan får du organisationen med: Tre retoriske greb til den offentlige indkøber
Som offentlig indkøber møder du ofte skepsis, misforståelser og spørgsmål som: “Hvorfor må jeg ikke bare købe stolen i IKEA?” og ”Hvorfor skal jeg bruge en aftale, når konferencestedet ikke står på listen?” Jonas Gabrielsen, lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet, gav på SKI’s Årsdage 2026 tre konkrete bud på, hvordan du kommunikerer, så både slutbrugere og ledere forstår værdien af fælles indkøb.
Skibe og offshoreanlæg er undtaget, da de er omfattet af særlovgivning.
Tjeneste- eller lejeboliger stillet til rådighed af staten, samt boliger fra Forsvarsministeriet eller Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, er undtaget på grund af eksisterende faste rammer og særlige operative forhold.
Chaufførers regulære ugentlige hviletider og kompenserende hviletider, der afholdes uden for køretøjet, er undtaget, da der allerede er kontrol med disse forhold under køre- og hviletidsforordningen.
Au pair-personer er undtaget, da deres boligforhold er reguleret af udlændingelovens au pair-ordning.
Loven finder desuden ikke anvendelse for arbejdsgivere, der er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som indeholder tilsvarende bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Arbejdsgiveren skal dog dokumentere dette over for Arbejdstilsynet. Hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af overenskomstens forpligtelser, eller hvis ansatte ikke er dækket af overenskomsten, påser Arbejdstilsynet dog fortsat overholdelsen af denne lov.
Arbejdsgivers forpligtelser ved indkvartering af ansatte
En arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed, skal sikre, at indkvarteringen ikke er sundhedsfarlig og opfylder følgende mindstekrav:
Adgang til wc og drikkevand: Der skal være tilfredsstillende adgang til wc og godt og tilstrækkeligt drikkevand, samt behørigt afløb for spildevand. Dette indebærer bl.a. rindende koldt og varmt vand og velfungerende afløb.
Beboermaksimum: Som udgangspunkt må der ikke indkvarteres flere end to personer pr. beboelsesrum. Undtagelser gælder for forøgelse af antallet af beboere med den indkvarteredes børn, ægtefælle eller samlever. Desuden kan det samlede antal personer overstige to pr. beboelsesrum, hvis boligens areal er 20 m² eller mere pr. person.
Beskyttelse mod elementer: Beboelses- og opholdsrum skal yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj.
Dagslys og luftfornyelse: Rum skal have fyldestgørende adgang for dagslys og forsvarlig adgang for luftfornyelse gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri.
Opvarmning og indeklima: Rum skal have mulighed for tilstrækkelig opvarmning (mellem 18 og 23 grader) og et tilfredsstillende indeklima, herunder fri for skimmelsvamp.
Tilsyn
Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af lovens krav. Tilsynet vil være risikobaseret og kan omfatte stikprøvekontroller, især i risikobrancher. Arbejdstilsynet kan få viden om boligforhold gennem tilsyn på arbejdssteder, klager eller indberetninger.
Oplysningspligt: Arbejdsgivere og ansatte skal efter anmodning give Arbejdstilsynet de nødvendige oplysninger.
Adgang uden retskendelse: Arbejdstilsynet har til enhver tid adgang til boliger stillet til rådighed af arbejdsgivere uden retskendelse, hvis det er påkrævet for tilsynet. Dette forudsættes ofte at ske uanmeldt for at sikre effektivitet.
Dokumentation: Arbejdstilsynet kan kræve relevant dokumentation udleveret og foretage fotografiske optagelser.
Påbud: Hvis kravene ikke opfyldes, kan Arbejdstilsynet påbyde arbejdsgiveren at bringe forholdene i orden straks eller inden for en frist. Påbud kan også gives for manglende opfyldelse af oplysningspligten.
Tilbagemelding: Arbejdsgiveren skal skriftligt meddele Arbejdstilsynet, hvordan påbud er efterkommet, og de indkvarterede ansatte skal gøres bekendt med indholdet af denne meddelelse.
Anonymitet: Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at der er modtaget en klage eller indberetning om boligforhold.
Klageadgang
Klage over Arbejdstilsynets afgørelser kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger. Rettidig klage har som udgangspunkt opsættende virkning, medmindre det drejer sig om forhold, der skal udbedres straks.
Straf
Arbejdsgivere, der overtræder lovens krav (§ 3), oplysningspligten (§ 5, stk. 1) eller undlader at efterkomme påbud (§ 6), straffes med bøde.
Bødeniveau: Overtrædelser af boligkravene (§ 3) vil som udgangspunkt medføre en bøde på 25.000 kr. Manglende opfyldelse af oplysningspligten (§ 5, stk. 1) vil som udgangspunkt medføre en bøde på 10.000 kr. Manglende efterkommelse af påbud følger samme bødeniveauer afhængigt af påbuddets karakter.
Skærpende omstændigheder: Straffen kan forhøjes, hvis der er tale om særlig grove overtrædelser af § 3 (f.eks. åbenbart uegnede boliger, sundhedsfare), gentagne overtrædelser inden for 4 år, eller hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Hver skærpende omstændighed forhøjer bøden med 10.000 kr.
Objektivt bødeansvar: For overtrædelse af § 3 kan arbejdsgiveren pålægges bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, hvis den kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.
Selskabsansvar: Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter straffelovens regler.
Ikrafttræden
Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den vil også finde anvendelse på boliger, der allerede er stillet til rådighed før denne dato, men kravene håndhæves først fra ikrafttrædelsesdatoen.
Ændringer i anden lovgivning
Lovforslaget medfører flere ændringer i eksisterende lovgivning:
Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. (medhjælperloven): § 5, der omhandler logiforhold, ophæves, da de nye mindstekrav vil dække dette område.
Lov om udstationering af lønmodtagere m.v.: Den nye lov om indkvartering af ansatte inkluderes i de regler, der finder anvendelse, når en virksomhed udstationerer lønmodtagere i Danmark. Dette sikrer, at udstationerende virksomheder også skal opfylde de nye boligkrav.
Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter: Arbejdsretten får kompetence til at afgøre sager om, hvorvidt en arbejdsgiver er omfattet af en kollektiv overenskomst med boligbestemmelser, der opfylder lovens krav.
Samarbejdssekretariatet
