Beskatning af kontantbeløb fundet ved ransagning og skønsmæssig indkomstforhøjelse

SKAT havde reguleret disse beregninger med hævninger fra en fælles bankkonto, hvilket resulterede i følgende netto privatforbrug:

SKAT konstaterede desuden følgende "direkte" kontante hævninger:

Klageren oplyste i Fogedretten, at de 700.000 kr. tilhørte ham. Klagerens repræsentant argumenterede for, at de 700.000 kr. stammede fra en bankhævning på 250.000 kr. den 5. oktober 2009, salg af en Harley Davidson motorcykel for 200.000 kr. i marts 2009 (som ikke blev indsat i banken), og løbende opsparing samt salg af genstande. Repræsentanten anførte også, at 200.000 kr. hævet i november 2009 delvist medgik til privatforbruget i 2009 og 2010. For indkomståret 2010 gjorde repræsentanten gældende, at SKAT ikke havde taget højde for modtagne beløb fra salg af en VW Transporter og børnefamilieydelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst, og erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi, jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6. Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, hvilket er en fast praksis tiltrådt af Højesteret i domme af Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR. Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug, eller hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Det var for de tidligere indkomstår 2006 og 2007 konstateret, at der ikke havde været mulighed for opsparing, hvilket fremgik af den tidligere sagsbehandling i Landsskatteretten (journal nr. 11-00082).

Indkomståret 2009

Klageren havde oplyst, at han i marts 2009 solgte sin Harley Davidson motorcykel for 200.000 kr. kontant, og at beløbet var en del af de 700.000 kr., der blev fundet på loftet. Landsskatteretten fandt dog, at:

• Der ikke var fremlagt bilagsdokumentation for salget.
• Motorcyklen først var afmeldt hos klageren den 4. november 2009 og indregistreret hos den nye ejer den 29. april 2010, hvilket blev anset for salgstidspunktet.
• De 200.000 kr. derfor ikke kunne anses for en del af det beløb, der blev fundet den 17. oktober 2009, men kunne indgå i beregningen af privatforbruget for indkomståret 2010.

Vedrørende de 250.000 kr., som klageren hævede den 5. oktober 2009 og anførte som en del af de fundne 700.000 kr., fandt Landsskatteretten, at:

• Dette ikke var nærmere dokumenteret.
• En kontoudskrift viste, at et tilsvarende beløb blev indsat den 6. oktober 2009, overført fra en anden konto, hvis oprindelse ikke var dokumenteret.
• Det ikke blev anset for sandsynligt, at klageren hævede store beløb i banken for at lægge dem på sit loft i bundter af 100.000 kr., da sådanne transaktioner var usædvanlige.

Landsskatteretten anså det således ikke for godtgjort, at klagerens bankhævning den 5. oktober 2009 indgik i det fundne beløb. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatteankenævnets afgørelse for indkomståret 2009, hvilket betød, at de 700.000 kr. var skattepligtige.

Indkomståret 2010

Klagerens husstands privatforbrug for indkomståret 2010 var beregnet til -121.863 kr. Klagerens repræsentant havde anført, at SKAT ikke havde taget højde for modtagne beløb fra salg af en VW Transporter og børnefamilieydelse. Landsskatteretten fandt, at:

• Der ikke var dokumentation for modtaget børnefamilieydelse eller fortjeneste ved salg af en VW Transporter i 2010.
• Beløbet på 200.000 kr., der blev hævet den 27. november 2009, ud fra en konkret vurdering blev anset for godtgjort at være anvendt til privatforbrug i indkomståret 2010.
• Salget af Harley Davidson motorcyklen i indkomståret 2010 påvirkede privatforbruget positivt.

På baggrund af disse justeringer fandt Landsskatteretten, at der var et passende privatforbrug for indkomståret 2010. Landsskatteretten nedsatte derfor forhøjelsen for indkomståret 2010 til 0 kr.

I 2009 blev der fundet 700.000 kr. i kontanter på parrets ejendom, som SKAT anså for at stamme fra ubeskattede indtægter, opsparet med 175.000 kr. i hvert af årene 2006-2009. SKAT havde anmodet om arrest i beløbet tilhørende samleveren og indstævnet ham i den forbindelse, men ikke klageren.

Skatteankenævnet forhøjede klagerens indkomst skønsmæssigt med 300.000 kr. i 2006 og 155.000 kr. i 2007. Tilsvarende forhøjelser blev foretaget for samleveren. Nævnet begrundede forhøjelserne med påviste indkomstkilder såsom salg af papegøjer, hundehvalpe og reparation/salg af motorcykler. Det blev dog anført, at disse indkomstkilder alle vedrørte samleveren. På trods heraf fordelte nævnet den skønsmæssige forhøjelse ligeligt mellem klageren og samleveren med henvisning til deres sammenblandede økonomi og ægteskabslignende forhold.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod primært, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. Argumentationen var, at beskatning skal ske hos den skatteyder, som indkomsten rettelig tilkommer, og da de påviste indkomstkilder udelukkende vedrørte samleveren, var der ikke grundlag for at beskatte klageren. Det blev fremhævet, at SKATs arrestbegæring og indstævning kun vedrørte samleveren.

Subsidiært bestredes det, at kontantbeholdningen på 700.000 kr. stammede fra udeholdt omsætning i de pågældende indkomstår, og at samleveren havde oppebåret beløbet ved udeholdt omsætning. Det blev anført, at salg af hundehvalpe (et kuld for 48.000 kr.) var skattefrit. Endvidere blev det påpeget, at skatteankenævnets beregning af privatforbrug potentielt indeholdt dobbeltmedregninger af udgifter til mad, skatter, telefon, licens mv. samt forbedringer af ejendommen.

Landsskatterettens bemærkninger

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 4, der fastslår, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, samt Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b vedrørende selvangivelse og dokumentation. Retten anerkendte, at indkomsten kan forhøjes ved usandsynligt lavt privatforbrug, jf. fast praksis tiltrådt af Højesteret (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR), eller ved påvisning af en yderligere indtægtskilde. Landsskatteretten fandt dog, at Skatteankenævnet ikke havde påvist en yderligere indtægtskilde for klageren, og at en eventuel indtægtskilde vedrørende husstandens indkomst skulle findes hos klagerens samlever, hvilket blev underbygget af SKATs arrest og indstævning af samleveren.