GDPR-bøder: Koncernens globale omsætning danner grundlag for fastsættelse af maksimumsbeløbet for datterselskabers overtrædelser (ILVA-sagen)

ILVA A/S gjorde gældende, at da tiltalen kun var rejst mod datterselskabet, skulle kun dets egen omsætning indgå i beregningen af bøden.

Domstolen fastslår, at databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 4-6, sammenholdt med forordningens 150. betragtning, skal fortolkes således, at begrebet »virksomhed« svarer til det konkurrenceretlige begreb »virksomhed« som omhandlet i artikel 101 TEUF og 102 TEUF.

Fortolkning af »Virksomhed« og Omsætning

Domstolen præciserer, at en virksomhed i denne forstand omfatter enhver økonomisk enhed, der består af menneskelige, materielle og immaterielle ressourcer, der forfølger et økonomisk mål på lang sigt, også selvom den juridisk set består af flere selskaber (moderselskab og datterselskaber).

• Fastsættelse af maksimumsbeløb: Når en dataansvarlig (et datterselskab) pålægges en bøde for overtrædelse af GDPR, skal bødens maksimumsbeløb (op til 2% eller 4% af den samlede globale årlige omsætning) fastsættes på grundlag af den samlede globale årlige omsætning for den samlede økonomiske enhed (koncernen) i det foregående regnskabsår.

• Proportionalitet og effektivitet: Domstolen understreger, at hensyntagen til begrebet »virksomhed« også er nødvendig for at vurdere bødemodtagerens reelle eller faktiske økonomiske formåen. Dette sikrer, at bøden opfylder betingelserne om effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning fastsat i artikel 83, stk. 1.

• Nationale sanktioner: Fortolkningen gælder også i medlemsstater, såsom Danmark, hvor bøder pålægges af nationale domstole som strafferetlige sanktioner (artikel 83, stk. 9), for at sikre, at sanktionernes virkning svarer til administrative bøder pålagt af tilsynsmyndighederne.

Sagsøgers påstande og argumenter

Sanofi krævede, at Novo Nordisk skulle anerkende, at de havde krænket patentet, samt at Novo Nordisk skulle pålægges et nedlæggelses- og tilbagetrækningsforbud i henhold til Patentloven § 43. Derudover krævede Sanofi erstatning og godtgørelse for den lidte krænkelse.

Sanofi argumenterede for, at Novo Nordisks produkt udnyttede de tekniske læresætninger, der var beskyttet af patentkravene, enten direkte eller gennem ækvivalens. De fremhævede, at Novo Nordisks doseringspen anvendte:

• En lignende intern mekanisme til regulering af dosisvolumen.
• En identisk funktionel udformning af klikmekanismen, der sikrede patienten korrekt doseringsfeedback.

Sagsøger gjorde gældende, at "den sagsøgte enheds mekaniske virkemåde er utvivlsomt ækvivalent med de væsentlige tekniske træk beskrevet i patentkrav 1, og at Novo Nordisk dermed har handlet i strid med Patentloven § 3."

Sagsøgtes påstande og forsvar

Novo Nordisk påstod frifindelse og fremsatte genpåstand om, at Sanofis patent (DK 123456) var ugyldigt i henhold til Patentloven § 52, stk. 1 på grund af manglende opfindelseshøjde og nyhed i lyset af kendt forudgående teknik (Prior Art).

Novo Nordisk argumenterede, at:

1. De tekniske træk, som Sanofi gjorde gældende som krænkende, var allerede kendt fra tidligere publicerede patentskrifter (D1 og D2), og at den påståede opfindelse derfor mangler nyhed.
2. Selv hvis nyhed var til stede, udgjorde forskellen i forhold til D1 og D2 kun en indlysende ændring for en fagmand, hvilket betød, at opfindelsen manglede opfindelseshøjde.

Rettens hovedspørgsmål

Sø- og Handelsretten skulle primært tage stilling til to spørgsmål:

• Var Sanofis patent (DK 123456) gyldigt i lyset af den forudgående teknik?
• Hvis ja, udgjorde Novo Nordisks produkt en krænkelse af patentets beskyttelsesomfang?