Nægtelse af fradrag for tab på valutaswaps og terminskontrakter pga. manglende erhvervsmæssig tilknytning

Skatteyderen argumenterede for, at CHF-kontrakterne fungerede som en fornuftig driftsmæssig sikring, da den schweiziske rente historisk set var lavere end den danske og europæiske. Han anførte desuden, at DKK og EUR i praksis kunne betragtes som samme valuta pga. fastkurspolitikken, og at kontrakternes hovedstol svarede til gældens størrelse.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten lagde vægt på, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at finansielle kontrakter har en erhvervsmæssig tilknytning. Retten udtalte:

"Dersom en eller flere af valutaerne i den/de finansielle kontrakter er forskellig fra valutaen/valutaerne i de underliggende lån, er det vanskeligere at føre bevis for, at den finansielle kontrakt afdækker en konkret betalingsforpligtelse på et underliggende lån."

Retten fandt det afgørende, at:

• CHF var en "tredjevaluta" i forhold til lånene i DKK og EUR.
• Virksomheden ikke havde driftsindtægter i CHF.
• Der ikke var dokumenteret en direkte beløbsmæssig sammenhæng mellem de løbende swap-betalinger og forpligtelserne på de underliggende lån.
• Skatteyderen ikke havde fremlagt de faktiske låneaftaler til nærmere undersøgelse.

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse. Retten konkluderede, at tabet på swapaftalen og terminskontrakterne ikke havde den fornødne erhvervsmæssige tilknytning til virksomheden i henhold til Kursgevinstloven § 32, stk. 1, 2. pkt.. Tabet kunne derfor ikke fradrages i den personlige indkomst, men var underlagt reglerne om kildeartsbegrænsning, hvor tab kun kan modregnes i gevinster på lignende kontrakter.

Klageren og ægtefællen indgik en række finansielle kontrakter, herunder valutaswaps, renteswaps, valutaterminsforretninger og optioner. SKAT godkendte, at en valutaswap og en renteswap havde erhvervsmæssig tilknytning, da deres hovedstole ikke oversteg den erhvervsmæssige gæld. Dog godkendte SKAT ikke, at de øvrige valutaterminsforretninger og optioner havde erhvervsmæssig tilknytning.

De finansielle kontrakter blev lagerbeskattet i henhold til Kursgevinstloven § 33, hvilket resulterede i betydelige nettotab for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Klagerens andel af disse tab udgjorde:

SKATs afgørelse

SKAT fastholdt, at tab på finansielle kontrakter uden erhvervsmæssig tilknytning er kildeartsbegrænset, hvilket betyder, at tab kun kan fratrækkes i gevinster på lignende kontrakter fra tidligere eller fremtidige år. SKAT begrundede sin afgørelse med, at klageren ikke havde godtgjort, at de omstridte valutaterminsforretninger og optioner var indgået for at afdække en reel, underliggende risiko i forbindelse med virksomhedens lån. SKAT lagde vægt på:

• Antal og sammensætning: Et stort antal kontrakter involverede valutaer (f.eks. JPY, CHF, USD, GBP, SEK), som klageren ikke havde betalingsforpligtelser i, udover DKK og EUR.
• Kort løbetid: Nogle kontrakter havde meget korte løbetider (få dage), hvilket talte imod, at de var indgået for at sikre rentebetalinger på lån.
• Manglende dokumentation: Klageren havde ikke fremlagt specifikation af erhvervsmæssig gæld i forhold til forrentning og valuta, eller en redegørelse for, hvorfor den enkelte kontrakt var erhvervsmæssig.

SKAT anså kontrakterne for at være indgået med spekulativ hensigt for at opnå gevinst ved at udnytte rente- og valutaforskelle.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at alle de finansielle kontrakter havde erhvervsmæssig tilknytning. Klageren henviste til aftaler med [finans2] om handel med afledte finansielle instrumenter, som banken havde indgået som led i "gældspleje" for at reducere virksomhedens finansieringsudgifter. Banken havde beskrevet dette som "syntetiske valutalån", der var et billigere alternativ til traditionelle låneomlægninger.

Klageren argumenterede for, at en forlængelse af en valutaswap, som SKAT havde godkendt som erhvervsmæssig, nødvendigvis måtte have samme erhvervsmæssige tilknytning, selvom den blev omlagt til en valutaterminsforretning med samme hovedstol. Klageren anførte desuden, at antallet af kontrakter var uden betydning, og at kortvarige forretninger var en del af den syntetiske låneomlægning. Klageren henviste til Højesterets dom af 21. juni 2016, der udtalte, at kontrakter indgået for at reducere finansieringsomkostninger ved at simulere en låneomlægning, kan have erhvervsmæssig tilknytning. Klageren mente også, at gæld i danske kroner og euro skulle vurderes under ét, og at begrebet "erhvervsmæssig tilknytning" skulle fortolkes dynamisk i takt med udviklingen på det finansielle marked.