Beskatning af værdi af fri bolig for hovedanpartshaver

Sagen omhandler beskatning af værdien af fri bolig, som en hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS blev anset for at have til rådighed i indkomståret 2010. Ejendommen, et enfamiliehus, var ejet af selskabet, og SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med 219.700 kr. for denne rådighed.

Baggrund for sagen

Ejendommen blev købt af [virksomhed1] ApS i 2001 og er registreret som enfamiliehus. Selvom der ikke har været tilmeldt personer på adressen siden 2005, har der været et betydeligt energiforbrug i tidligere år, og selskabet har afholdt udgifter til forbrugsafgifter og vedligeholdelse. Landsskatteretten havde tidligere stadfæstet, at ejendommen var til rådighed for klageren i indkomstårene 2008 og 2009.

Klageren anførte, at han kun havde boet i ejendommen i seks måneder i 2010 på grund af en operation, der gjorde det vanskeligt at opholde sig i hans lejlighed på 4. sal. Han hævdede også, at situationen var ændret, da selskabet var under konkursbehandling, og han havde finansieret dele af selskabets aktiviteter.

SKATs afgørelse og beregning

SKAT anså ejendommen for at være til klagerens private rådighed i hele 2010, baseret på ejendommens registrering som helårsbolig, manglende tilmelding af personer, fravær af lejekontrakter og et væsentligt forbrug af el og vand.

Beskatningsgrundlaget blev opgjort i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ligningsloven § 16 A, stk. 6 som følger:

SKATs skøn over sparet privatforbrug på 60.000 kr. var baseret på tidligere års forbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 219.700 kr. for værdien af fri bolig.

Retten lagde til grund, at ejendommen i [by1] havde været til klagerens rådighed i hele indkomståret 2010. Selvom klageren oplyste at have boet i ejendommen i de første seks måneder af 2010 grundet en operation, forelå der ingen oplysninger om, at ejendommen havde været udlejet til tredjemand i den resterende del af året.

Værdiansættelsen af den fri bolig blev fundet korrekt opgjort af SKAT i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 6 og Ligningsloven § 16, stk. 9. Beregningsgrundlaget for værdien af fri bolig fastsættes til 5 % af det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 4. Den skattepligtige værdi forhøjes yderligere med 1 % af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag, der ville være anvendt, hvis ejendommen var omfattet af Ejendomsværdiskatteloven § 4a, stk. 1. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter afholdt af arbejdsgiveren.

SKATs opgørelse af værdien til 159.700 kr. tillagt et skønnet sparet privatforbrug på 60.000 kr. (i alt 219.700 kr.) blev godkendt. Klageren havde ikke godtgjort, hvilke udgifter der vedrørte ejendommen, og som var afholdt af hans personlige virksomhed, [virksomhed2], hvorfor der ikke var grundlag for at nedsætte værdien.

Beskatningen af udbyttet i form af fri bolig skete som personlig indkomst i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 6, jf. Personskatteloven § 3 og Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 4.