Tilbagebetaling af overskydende mælketillægsafgift: EU-retten er til hinder for nationalt krav om regelmæssig månedlig indbetaling fra opkøber

Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Italien) vedrørende fortolkningen af reglerne for mælkekvoter og den dertilhørende tillægsafgift.

Tvisten i hovedsagen stod mellem italienske mælkeproducenter (Benedetti Pietro e Angelo Ss. m.fl.) og Agenzia per le Erogazioni in Agricoltura (AGEA). Producenterne anfægtede AGEA's beregning og fordeling af den overskydende tillægsafgift for referenceperioden 2005/2006.

Ifølge EU-reglerne (Forordning (EF) nr. 1788/2003 og Forordning (EF) nr. 595/2004) skal medlemsstaterne fordele overskydende afgiftsmidler mellem producenter, der tilhører prioriterede kategorier, baseret på objektive kriterier fastsat i EU-retten.

Konflikten med national ret

Den italienske lovgivning (lovdekret nr. 49/2003, sammenholdt med lovdekret nr. 157/2004) fastsatte en prioriteret kategori for tilbagebetaling af uberettiget opkrævede afgifter. Den forelæggende ret opfattede denne nationale ordning således, at den forudsatte to kumulative betingelser for prioriteret tilbagebetaling:

• Afgiften skulle være opkrævet uberettiget (et kriterium anerkendt i EU-retten).
• Opkøberen skulle have opfyldt sin pligt til regelmæssigt og månedligt at indbetale afgiften til AGEA (et yderligere nationalt kriterium).

Producenterne argumenterede for, at det nationale krav, der knyttede producentens ret til tilbagebetaling til opkøberens betalingsadfærd, var i strid med de udtømmende og rangordnede kriterier fastsat i EU-forordning nr. 595/2004.

Domstolen (Anden Afdeling) konkluderede, at artikel 16, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 595/2004 (i den version, der var gældende for den relevante periode) skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, som knytter prioriteret tilbagebetaling af overskydende tillægsafgift til opkøberens opfyldelse af sin forpligtelse til månedligt at betale denne afgift.

Domstolens Begrundelse

Domstolen fastslog, at kriterierne for at fastlægge prioriterede producentkategorier, som er fastsat i artikel 16, stk. 1, i forordning nr. 595/2004, var udtømmende i den relevante periode (før ændringen ved forordning nr. 1468/2006).

• Artikel 16, stk. 1, fastsætter en række objektive kriterier, som medlemsstaterne skal anvende efter prioriteringsorden (f.eks. uberettiget opkrævet afgift eller bedriftens geografiske beliggenhed).
• Muligheden for, at medlemsstaterne kunne fastsætte andre objektive kriterier var ifølge artikel 16, stk. 2, forbeholdt situationer, hvor den overskydende afgift ikke var blevet opbrugt efter anvendelse af de kriterier, der var fastsat i stk. 1 (og dette skulle ske efter høring af Kommissionen).